Boglancering af kunstnerpublikationen UNSITE: 10. december 17–19

1795746_763924346996805_3311063836690888042_n
I forbindelse med udgivelsen af kunstnerpublikationen, UNSITE, udformet af Asbjørn Skou, inviterer forlaget Konnotation sammen med Motto Charlottenborg til talk og boglancering. Der afholdes en panelsamtale mellem Asbjørn Skou, grafikerne Peter Folkmar og Kristina Kristensen samt billedkunstner Søren Thilo Funder, som bidrager med tekst til publikationen. Under boglanceringen byder Konnotation på et glas vin samt kaffe og kage.

Birds Walk: One is not born a woman

IMG_8583_2Birds Walk performance den 29. november – 14. december

Kunstgruppen Birds Walk udstiller performanceinstallationen One Is Not Born a Woman; en installation, der én gang om dagen aktiveres som en performance. Værket undersø ger, med inspiration fra bl.a. den franske teoretiker Simone de Beauvoir, hvordan gentagne handlingsmønstre over tid er med til at forme og forskyde vores køn. Varighed: 20 min.

Performancetider: Tirsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage kl. 14, onsdage kl. 19.

5. december 11:30 – 21:30: GUN´s & HORSES

Rose English Princess - The Bride of the Idea 1994. Photo: Banff Centre for the Arts, Canada Keren Cytter "Something happened" video still 2007
Rose English Princess – The Bride of the Idea 1994. Photo: Banff Centre for the Arts, Canada
Keren Cytter “Something happened” video still 2007

Seminar med udstillingsaktuelle Rose English og Keren Cytter. Der vil bl.a. være Artist Talk om deres praksis hver især samt rundvisning i udstillingerne på Charlottenborg. Hen under aften vil arrangementet bevæge sig fra Charlottenborg til Cinemateket, hvor filmen The Gold Diggers af Rose English, Sally Potter & Lindsay Cooper vil blive screenet.

19. november kl. 16: Lancering af Årbog 14

14_cover

Årbog 14 lanceres i Kunsthal Charlottenborgs boghandel, Motto, hvor der serveres hvid glo?gg under fejringen. Det er den tredje a?rbogs-udgivelse fra Kunstakademiets Billedkunstskoler, der, som altid giver et unikt indblik i de seneste tolv ma?neders aktiviteter pa? den samlede institution: Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Kunsthal Charlottenborg.
Særlig lanceringspris: 100kr.

12. november kl. 20: Performativ koncert – Vociferous vs. Keren Cytter

Keren Cytter vs. Vociferous
Keren Cytter vs. Vociferous

I en kaotisk og dog stramt koreograferet blanding af performance, installation, lyd og videokunst har Keren Cytter indgået et supersonisk samarbejde med tre musikalske kollegaer (fra Maria And The Mirrors og Vin- dicatrix). De kalder sig tilsammen Vociferous og deres kollektive totalkunstværk bevæger sig i grænselandet mellem vanvid og rationalitet. Den audiovisuelle performance udspiller sig på Kunsthal Charlottenborg, som sammen med CPH:DOX lige nu præsenterer en udstilling med Cytter, der denne aften vil blive rystet i sin grundvold af både lydniveau og kunstnerisk legesyge.

Dørene åbner kl. 19 og arrangementet koster 75 kr – billetter købes via cphdox.dk. Varighed cirka 40 minutter.

Eventen er udarbejdet i samarbejde med CPH:DOX.

Gratis omvisninger på Kunsthal Charlottenborg

installationsfoto fra Keren Cytter udstilling. fotograf: Anders Sune Berg
installationsfoto fra Keren Cytter udstilling.
fotograf: Anders Sune Berg

Gratis omvisning (ca. 40 min varighed) i vores 2 aktuelle udstillinger: Rose English og Keren Cytter. Mødested i nedre foyer ved frontdisken. Tilmelding ikke ndøvendig.
Omvisningerne finder sted:
5. november kl. 17
12. november kl. 17
19. november kl. 17
26. november kl. 17
3. december kl. 17
10. decmeber kl. 17
17. december kl. 17

Art & Dance performance Occult Geometry d. 26. oktober kl. 15

Med kombinerende og transformerende elementer fra Tao diagrammer, den japanske sport ‘precision walking’ og ideer om geometrisk abstraktion artikuleret i værker af kunstnerne Hilma Af Klint og Wassily Kandinsky, vil en gruppekoreografi med 20 dansere og movers blive udført i forbindelse med den aktuelle udstilling Occult Geometry. Performancen er udviklet i et samarbejde mellem hollandske koreograf Marjolein Vogels og billedkunstner Jennifer Tee.

Motto charlottenborg – boglancering Tectonic Healing Party d. 22. oktober kl. 17 – 20

En uortodoks boglancerings-performance af Johan Rosenmunthe i forbindelse med udgivelsen af Tectonic på forlaget SPBH Editions. En praktiserende shaman magnetiserer sten og udfører en drømmerejse med publikum, et band laver lyde fra jordens indre, og der vil blive serveret krystalvand med vodka og citron. Derudover kan man selvfølgelig få fat i et signeret eksemplar af bogen samt et satin-print fra projektet.