12. november kl. 20: Performativ koncert – Vociferous vs. Keren Cytter

Keren Cytter vs. Vociferous
Keren Cytter vs. Vociferous

I en kaotisk og dog stramt koreograferet blanding af performance, installation, lyd og videokunst har Keren Cytter indgået et supersonisk samarbejde med tre musikalske kollegaer (fra Maria And The Mirrors og Vin- dicatrix). De kalder sig tilsammen Vociferous og deres kollektive totalkunstværk bevæger sig i grænselandet mellem vanvid og rationalitet. Den audiovisuelle performance udspiller sig på Kunsthal Charlottenborg, som sammen med CPH:DOX lige nu præsenterer en udstilling med Cytter, der denne aften vil blive rystet i sin grundvold af både lydniveau og kunstnerisk legesyge.

Dørene åbner kl. 19 og arrangementet koster 75 kr – billetter købes via cphdox.dk. Varighed cirka 40 minutter.

Eventen er udarbejdet i samarbejde med CPH:DOX.

Forfatter: Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Europa, hvor der præsenteres et ambitiøst program bestående af udstillinger og events med stærkt internationalt fokus. Charlottenborgs program er delt op i tre sæsoner om året. Hver blok indeholder enten en stor gruppeudstilling eller en retrospektiv udstilling, samt mellem-stor soloudstilling og en række af events såsom artist talks, performances og videovisninger. De mange forskellige aktiviteter retter sig mod et bredt publikum både i og omkring København, som gør Charlottenborg til dét centrale samlingspunkt for samtidskunst i byen.

Skriv et svar