DOXBIO søger praktikanter til efterårssemestret 2017

Vi søger praktikanter, der ønsker at arbejde med lancering af dokumentarfilm. DOXBIO er Danmarks landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Vi samarbejder fast med 55 biografer om et eksklusivt program, med de bedste dokumentarfilm i verden. Hvert år viser vi 6 udvalgte film i biografer over hele landet.

Vi søger praktikanter til følgende arbejdsområder. Fælles for alle er, at man deltager i de praktiske opgaver i forbindelse med lanceringen af en dokumentarfilm; plakatdistribution, premiereafvikling mv.

– Direct marketing
– Research på filmenes relevante målgrupper og interessenter
– Idéudvikling af markedsføringsstrategi og kreative marketingtiltag
– Kontakt og koordinering med lokalpresse, samarbejdspartnere, sponsorer, m.m.
– Arbejde med DOXBIOs tilstedeværelse på online-platforme og SoMe
– Vedligehold og udvikling af DOXBIOs hjemmeside
– Evt. mindre grafiske opgaver i forbindelse med markedsføring og events
– Koordinering af spilleopgørelser
– Distribution af filmkopier

DOXBIO søger praktikanter, som ikke er bange for at tage initiativ og håndtere opgaver selvstændigt. Der er meget logistik i planlægningen af en film, så du skal heller ikke være bange for at løfte hist og her, men ligesom så meget andet på DOXBIO, så er det et holdarbejde, og vi løfter i flok.

Det praktiske: Opstart i efteråret 2017. Det er fuldtid, ulønnet og varer 3-6 måneder. Praktikken må gerne være meritgivende til en igangværende uddannelse, men dette er ikke et krav. Det er muligt at tilpasse arbejdsdagene afhængigt at øvrige forpligtelser. Tidligere praktikanter kommer fra bl.a. kommunikation, markedsføringsøkonom, marketing og branding, film- og medievidenskab etc. Vi har ingen præferencer, så længe du har interessen!

Send din ansøgning snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende. For yderligere oplysninger kontakt os på info@nulldoxbio.dk.

DOXBIO har til huse i arbejdsfællesskabet Fonden De Københavnske Filmfestivaler, der holder til på Tagensvej sammen med organisationerne CPH:PIX, CPH:DOX og Buster.
Se www.doxbio.dk for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

DOXBIO søger praktikanter til lancering af dansk drama + film om Zlatan / opstart april

DUZ_plakat_web

DOXBIO leder efter de rette personer til at hjælpe os med at gøre biografpremiererne på vores to kommende film DEM VI VAR og DEN UNGE ZLATAN til kæmpe landsdækkende filmevents.

Forløbet giver et unikt indblik i distributionsprocessen fra start til slut. DOXBIO leverer skræddersyede forløb for hver enkelt filmtitel, hvilket betyder, at markedsføringen er forskellig fra film til film. Det stiller krav til din kreativitet og skaber samtidig et spændende og dynamisk arbejdsmiljø.

DOXBIO er Danmarks landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Vi samarbejder fast med 50 biografer om et eksklusivt udvalg af de bedste dokumentarfilm. Vi har 6 landsdækkende premiere-arrangementer hvert år.

DOXBIOs praktikanter arbejder med:
* Ud- og afvikling af markedsføringskoncepter og events
*DOXBIOs sociale medier + hjemmeside
*Aktivering af sponsorater
*Direct marketing + outreach
*Distribution af markedsføringsmaterialer
*Kortlægning af målgrupper og interessenter
*Kontakt og koordinering med lokalpresse, samarbejdspartnere, sponsorer mm.
*Evt. mindre grafiske opgaver i forbindelse med markedsføring og events

Du skal være initiativrig og kunne håndtere opgaver selvstændigt, og bliver en del af et lille team, hvor alle er vigtige og vi løfter i flok.

Det praktiske: Praktikken er ulønnet. Start i april. Varighed 3-6 måneder. Praktikken må gerne være meritgivende til en igangværende uddannelse, men dette er ikke et krav. Det er muligt at tilpasse arbejdstiden efter øvrige forpligtelser.

Send din ansøgning snarest muligt (og senest 23. marts), da vi afholder samtaler løbende. For yderligere oplysninger kontakt Nina Nørgaard Jensen på nina.nj@nulldoxbio.dk

DOXBIO har til huse i arbejdsfællesskabet Fonden De Københavnske Filmfestivaler, der holder til på Tagensvej sammen med CPH:PIX, CPH:DOX og Buster.

Se www.doxbio.dk for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

DOXBIO søger praktikanter til forårssemesteret 2016

 

doxbio

DOXBIO søger praktikanter til forårssemesteret 2016

Vi søger praktikanter, der ønsker at arbejde med lancering af dokumentarfilm i form af outreach, marketing, social media, presse samt event-produktion. DOXBIO leverer skræddersyede forløb for hver enkelt filmtitel, hvilket betyder, at markedsføringen er forskellig fra gang til gang. Det stiller krav til din kreativitet og skaber samtidig et spændende og dynamisk arbejdsmiljø. Forløbet giver dig som praktikant et unikt indblik i distributionsprocessen fra start til slut.

DOXBIO er Danmarks landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Vi samarbejder fast med 50 biografer om et lille, men eksklusivt program, med de bedste dokumentarfilm i verden. Hvert år viser vi 6 udvalgte film i biografer over hele landet.

Vi søger praktikanter til følgende arbejdsområder. Fælles for alle er, at man deltager i de praktiske opgaver, i forbindelse med lanceringen af en dokumentarfilm; plakatdistribution, premiereafvikling mv.

Outreach

  • Direct marketing
  • Research på filmenes relevante målgrupper og interessenter
  • Idéudvikling af markedsføringsstrategi og kreative marketingstiltag
  • Kontakt og koordinering med lokalpresse, samarbejdspartnere, sponsorer, m.m.

Social media og kommunikation

  • Arbejde med DOXBIOs tilstedeværelse på online-platforme
  • Vedligehold og udvikling af DOXBIOs hjemmeside
  • Idéudvikling af kreative marketingstiltag
  • Evt. mindre grafiske opgaver i forbindelse med markedsføring og events

DOXBIO søger praktikanter, som ikke er bange for at tage initiativ og håndtere opgaver selvstændigt. Det er vigtigt, at du er i stand til at planlægge dit arbejde og kan arbejde struktureret og ikke mindst bevare dit gode humør op mod en deadline. Der er meget logistik i planlægningen af en film, så du skal heller ikke være bange for at løfte hist og her, men ligesom så meget andet på DOXBIO, så er det et holdarbejde, og vi løfter i flok. Som praktikant bliver du en del af et lille team og udfylder en vigtig funktion.

Det praktiske: Praktikken starter den 7. januar, er fuldtid, ulønnet og varer 3-6 måneder. Praktikken må gerne være meritgivende til en igangværende uddannelse, men dette er ikke et krav. Det er muligt at tilpasse arbejdsdagene afhængigt at øvrige forpligtelser. Vi søger også praktikanter med opstart til april.

Send din ansøgning snarest muligt (senest 9. december), da vi afholder samtaler løbende. For yderligere oplysninger kontakt Nina Nørgaard Jensen på nina.nj@nulldoxbio.dk

DOXBIO har til huse i arbejdsfællesskabet Fonden De Københavnske Filmfestivaler, der holder til på Tagensvej sammen med organisationerne CPH:PIX, CPH:DOX og Buster.

Se www.doxbio.dk for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

DOXBIO søger frivillig og/eller praktikant til markedsføringsopgaver og/eller event-produktion.

DOXBIO søger frivillig og/eller praktikant til markedsføringsopgaver og/eller event-produktion.

Periode: 2. semester af 2012

DOXBIO er Danmarks første landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Klubben minder om ”Filmporten” og ”Biografklub Danmark” men med rum for kreative indslag lokalt og med dokumentarfilm på plakaten.

Vi leverer skræddersyede forløb for hver enkelt filmtitel, hvilket inkluderer samarbejder med mange forskellige slags mennesker, organisationer og institutioner. Det betyder også, at markedsføringen er forskellig hver eneste gang, hvilket stiller krav til din kreativitet.

DOXBIO – Minimum 6 prominente dokumentarfilm årligt: Et nyt emne og film distribueres via et fast netværk af 50 biografer landsdækkende simultant og fulgt af events, debat mm. Et udvalg af film i DOXBIOs program: Food Inc., Into Eternity, Armadillo, Ambassadøren, The Good Life, Svend, Testamentet.

Du vil være med til at lancere vores efterårsprogram på minimum 3 film. Dette vil involvere presse, markedsføring, debatter og events. Kun opfindsomheden sætter grænser.

Som en del af DOXBIO vil du være med til at udvikle vort samarbejde med producenter, distributører og biografer over hele landet. Du vil samarbejde tæt med de to direktører men også med egne ansvarsområder.

Hvert forløb vil tilpasses specifikke studiekrav eller interesse. Ansvarsområdet vil knyttes direkte til en-to specifikke filmtitler.

Eksempler på arbejdsopgaver :
– Ide-generering til og afvikling af markedsføring og events.
– Arbejde med DOXBIOs tilstedeværelse på online-platforme
– Formidling; web-indhold, pressemeddelelser mm.
– Kontakt og koordinering med  samarbejdspartnere: trykkeri, biografer, producenter, mediepartnere, mm.
– Publikum research/strategi og udvikling af databaser.
– Direct marketing for filmen relevante målgrupper.

Opholdet er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi: Muligheden for at være del af udviklingen af et markant initiativ i samarbejde med centrale producenter, biografer og distributører. Endelig har vi et ungt, kreativt og sjovt arbejdsfælleskab på Tagensvej 85F, 2200 N sammen med organisationerne CPH PIX, Buster og CPH:DOX.

Det er muligt tilpasse arbejdsdagene afhængigt af øvrige forpligtelser.

Hvis du er interesseret så send en kort e-mail og CV med de fornødne kontaktoplysninger til Josephine Michau, josephine@nulldoxbio.dk

Ansøgningsfrist: 8. juni 2011

Med venlig hilsen

Josephine Michau

Se også hjemmesiden: www.doxbio.dk for yderligere info.

DOXBIO: Dansk premiere på Cool it d. 1. juni i Grand og Empire

 

I Cool it stiller den verdensberømte dokumentarist Ondi Timoner (”Dig!”, ”We live in public”) skarpt på Bjørn Lomborg og hans debatskabende idéer om løsningen af verdens problemer.

Vi kommer bag videnskabsmanden og idealisten Bjørn Lomborg fra hans tidlige dage i Greenpeace til han pludselig står for skud for sine kontroversielle bøger – til i dag at være en af de mest indflydelsesrige figurer i debatten om den globale opvarmning.

Lomborgs pointe er, at vi skal prioritere, og at klimaet ligger længere nede på listen end mange af verdens andre problemer. Er frygten omkring global opvarmning virkelig blot et led i en propagande-industri, der benyttes til at skabe politiske agendaer?

Filmen får premiere i 40 biografer fordelt over hele landet d. 1. juni. Bjørn Lomborg stiller op til Q&A med publikum i Grand Teatret og Empire Bio på premiereaftenen. Tag stilling til klimaet, og stil dine spørgsmål til filmens hovedperson.

 

Tid og sted:

Empire Bio: 1. juni kl. 19 – premiere på Cool it og Q&A med Bjørn Lomborg efter filmen

Grand Teatret: 1. juni kl. 21.30 – premiere på Cool it og Q&A med Bjørn Lomborg efter filmen

 

Billetter bookes i din lokale biograf

Se de øvrige biografer, hvor Cool it spiller, på www.doxbio.dk.

Følg DOXBIO på facebook.com/dokumentar og hold dig opdateret med, hvilke filmoplevelser vi ellers byder på.

DOXBIO extra: Min Avatar og Mig

Kom med til en verdensbegivenhed d. 18. maj kl. 19 i Grand Teatret eller Empire Bio

DOXBIO extra blænder op for en verdensbegivenhed: En simultan-premiere i Second Life og i ‘den virkelige verden’ på den nye danske dokumentarfilm Min Avatar og Mig. Filmen vises i begge virkeligheder på samme tid. Herefter vil der være en debat om virkelighed vs. virtualitet i begge verdener og verdenerne imellem. Det er aldrig set før (såvidt vides).

Om Min Avatar og Mig

En uheldig filminstruktør beslutter sig for at prøve lykken i den virtuelle online-verden Second Life. Her møder han den smukke avatar Helena, som hjælper ham i gang med en strålende karriere. Da succesen stiger ham til hovedet ender han med at miste alt, han har opbygget i den virtuelle verden – og er tæt på at miste alt i den ‘virkelige’ verden, som på mystisk vis blander sig i den virtuelle og omvendt.

Se filmens trailer her:Min Avatar og Mig – DANSK FORFILM / Danish trailer from Fenris Film & Multimedia on Vimeo.

 

Debat i flere dimensioner

Mange tror Second Life er et dødt fænomen, men platformen lever i bedste velgående med støt stigende indbyggertal. Den 18. maj vil avatarer fra biografer i Second Life kunne kommunikere med publikum ude i biografsalene i Danmark og omvendt. Spørgsmålet om virtualitet vs. virkelighed, og i forlængelse heraf kærlighedens vilkår i den teknologiske tidsalder, vil blive diskuteret blandt publikum, avatarer og et kvalificeret panel bestående af instruktør og medvirkende i filmen, Mikkel Stolt, fremtidsforsker Peter Hesseldahl, den kosmiske tykmester Master Fatman samt ordstyrer Henrik Føhns, kendt fra Harddisken. Med fra Second Life vil være en af filmens hovedpersoner, Helena, og fra USA, opfinderen af supercomputeren og medvirkende i filmen, Danny Hillis.

Book billetter nu

Det er en one-off visning af filmen og debatarrangementet i Grand Teatret og Empire Bio, så skynd dig ind at reservere billetter via biografens hjemmeside. Filmen uden debat får efterfølgende premiere på DR2 Dokumania den 24. maj.

Produceret af Milton Media og Fenris Film & Multimedia ApS i samarbejde med R-Film. Med støtte fra DFI – New Danish Screen, Arte/ZDF, EU Media.

Nomineret og udvalgt til en lang række filmfestivaler, herunder bl.a. IDFA i Amsterdam 2010, CPH:DOX 2010, Nordische Filmtage i Lübeck 2011.

Læs mere på www.doxbio.dk, eller find DOXBIO på www.facebook.com/dokumentar.

 

Se Love Addict i biografen

Pernille Rose Grønkjærs nye dokumentarfilm, Love Addict, havde premiere i sidste uge. Den fik fine anmeldelser i pressen, der blandt andet kaldte den:

”En af årets virkelig stærke, poetiske dokumentarfilm” ***** (EKKO)

**** (Politiken)

**** (Jyllands Posten)

**** (Berlingske)

Filmen handler om mennesker, der elsker så meget, at de bliver afhængige af kærlighed. Et emne, der ikke har været meget fokus på i Danmark indtil nu.

Filmen spiller i  Grand Teatret hver dag kl. 11 (til og med onsdag d. 27. april).

Se alle spilletider på www.doxbio.dk.