Praktikant i Dansk Forfatterforening foråret 2016.

 

DFF_logo_sort hoej oploesning

 

Praktikant til Dansk Forfatterfore
ning FORÅR 2016!

Dansk Forfatterforening søger en praktikant til 20-25 timer om ugen fra 1. februar til 30. juni 2016 (eller efter aftale). Du kan søge både som bachelor- og kandidatstuderende.

Hvad skal du lave?

Din primære arbejdsopgave vil være at programsætte, planlægge, koordinere, lave PR og radiooptagelser i forbindelse med forfatterarrangementet Den Røde Sofa. Den Røde Sofa kan du blandt andet læse mere om i Facebookgruppen samt høre tidligere udsendelser her: http://den2radio.dk/programserier/den-rde-sofa/


Du får ligeledes ansvaret for implementering af kommunikations- og medlemshvervningskampagner herunder udformning af strategi, kontakt til interessenter samt udarbejdelse af kampagnemateriale. Derudover vil du blive inddraget i forefaldende kommunikationsopgaver fx filmoptagelser, nyhedsbrev og sociale medier, og du har også mulighed for selv at præge stillingen i retningen af litterære projekter, som du måtte finde interessante.
Praktikforløbet er ulønnet, men arbejdstiden er fleksibel, hvis du fx ønsker at følge et fag ved siden af praktikopholdet og/eller har studiearbejde. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med din praktikvejleder og de udvalg, der har det politiske ansvar for områderne. Sekretariatet er opbygget med en meget flad struktur, hvor alle har mulighed for at bidrage med ideer og forslag til nye tiltag. Samtidigt forventes det dog også, at alle bidrager til de daglige praktiske gøremål så som at lave kaffe og rydde op.

Hvem er vi?
Dansk Forfatterforening er en rettighedshaverorganisation bestående af fem faglige grupper. Foreningen arbejder for at forbedre forfattere, oversættere og illustratorers vilkår samt skabe et rum, hvor kunstnere kan mødes og udveksle sociale såvel som professionelle ideer og erfaringer.

Hvad tilbyder vi?

  • Praktisk erfaring med kommunikationsarbejde på mange platforme
  • Indsigt i en kunstnerisk og politisk ledet organisation
  • Mulighed for at prøve kræfter med projektstyring
  • Et spændende og kreativt miljø
  • Et ungt og engageret team af kollegaer
  • En attraktiv fleksibilitet i jobbet

Vi forventer, at du:

  • Har flair for kommunikation (både i skrift og tale)
  • Læser til cand.mag., cand.comm., cand.scient. bibl., cand. scient. pol eller tilsvarende uddannelse
  • Kan få merit for praktikopholdet på dit studie
  • Er ambitiøs og kreativ
  • Har et tålmodigt og imødekommende væsen
  • Behersker Officepakken på brugerniveau
  • Selv har mulighed for at medbringe en bærbar computer, som tilsluttes trådløst netværk

Kontaktoplysninger: Hvis du har spørgsmål til stillingen som praktikant, så er du velkommen til at rette henvendelse til sekretariatsleder Sara Strand, tlf. 32 95 51 00, ss@nulldanskforfatterforening.dk.

Ansøgning: Ansøgningen inkl. CV og eksamensudskrift kan sendes til ss@nulldanskforfatterforening.dk senest tirsdag den 8.december 2015 kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 50 og 51

Adda Djørup i Den Røde Sofa.

Sig nærmere julen og årets udgang, og det samme gælder for afslutningen af denne sæson af Den Røde Sofa. Torsdag d. 26 november er sidste arrangement i år, og det er med forfatter og digter Adda Djørup der i samtale med Inge-Helene Fly vil fortæller om sin seneste udgivelse “Poesi og andre former for trods” – der bl.a. omhandler 240 svin på coke på en golfbane, et menneske der vil være hund, 12 berusede digtere og et græsk kor. Kom hid og tag del i de litterære glæde og den gode stemning! Det er som altid på Cafe Retro, Knabrostræde 26, det er som altid fra 17-19, det vanen tro også gratis entre, og det bliver som altid spændende og hyggeligt!!Adda Djørup plakat

Ida Holmegaard gæster Den Røde Sofa!

Ida Holmegaard

Så er det tid til Rød Sofa igen, torsdag den 29 oktober.
Her gæster Ida Holmegaard, der i år debuterede med romanen “EMMA EMMA”, der blandt i Politikens anmeldelse fik disse ord med på vejen: “Det er prosa, der anskueliggør, hvad det vil sige at kunne arbejde i sprogets medium, som maleren kan i farvens. Når ord er som penselstrøg og sætninger som konturer.” – Lilian Munk Rösing.
Kom og hør Ida Holmegaard i samtale med forfatter Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Det er som altid på Cafe Retro, Knabrostræde 26, København, det er som altid 17-19, der er som altid gratis entré og det bliver som altid fantastisk hyggeligt!!!!

Amdi Silvestri i Den Røde Sofa.

Torsdag d. 1 oktober gæster forfatter Amdi Silvestri Den Røde Sofa, hvor han i samtale med Helle Tietgen vil tale om sit forfatterskab, om også at skrive i de genrer, der bliver betragtet som underlødige, om noveller kontra romaner og om det enorme undergrundsmiljø, der bobler og syder i Danmark. Hør om parforhold, de levende døde, fremtidens muligheder og fantasien.Amdi Silvestri plakat

Flygtningedebat i dansk litteratur: Skriv en roman og vind 100.000 kr.

Dansk Flygtningehjælp udlover 100.000 kr. til den bedste roman om flygtninge

Vi befinder os i den alvorligste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Hvad betyder det for mennesker, for samfund og for verden som helhed?

Dansk Flygtningehjælp inviterer sammen med Dansk Forfatterforening og forlaget Tiderne Skifter det skrivende Danmark til at forfatte en roman med flygtninge som tema. Læs mere her:

http://www.danskforfatterforening.dk/nyheder/aktuelt/romankonkurrence-.aspx

Lotte Petri//Rød Sofa

Den 17. september er der start på en ny sæson med radioprogrammet Den Røde Sofa.

Vores første gæst er forfatter Lotte Petri, der i samtale med Frank Egholm, vil tale om sit seneste værk Hvidt Snit.

Romanen har høstet stor ros hos anmelderne. Politiken skrev bl.a:

Denne spændingsroman om et gåsehudsfremkaldende comeback til middelalderens sorte død, Pesten, er godt tænkt (…) velsmagende på den klassiske måde (4 hjerter givet). 

Arrangementet er gratis, så kom lystigt og medbring gerne venner og bekendte til en times gru, gys og god litterær stemning!!!

Per Gammelgaard// Den Røde Sofa

Kom til Den Røde Sofa d. 9. april kl. 17-19

I Den Røde Sofa samtaler Per Gammelgaard med Jørgen Børglum Larsen om sit forfatterskab, men med særlig vægt på de nyeste værker “Sådan som vi elsker” og “Dyt for Stanley!” Per Gammelgaard vil måske også løfte sløret for hvilke litterære projekter, der optager ham lige nu.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne

Erling Jepsen // Den Røde Sofa

Erling Jepsen debuterede i 1977 med radioteatret ‘Kiks med Kniv og Gaffel’ og i 1999 udkom hans første roman ‘Ingen Grund til Overdramatisering’. 

Siden har han skrevet flere romaner, og er nok bedst kendt for sine ærlige, utrolige og til tider næsten uvirkelige fortællinger fra barndommen i Gram, Sønderjylland. 

Erling Jepsen har modtaget flere priser, bl.a. Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris for sin samlede dramatiske produktion, 2002 og Holberg Medaljen, 2004.

Erling Jepsen vil i selskab med Thomas Bredsdorff tale om sit forfatterskab med fokus på sin nyeste roman ‘Den Sønderjyske Farm’.

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

STØTTET AF STATENS KUNSTFOND.

Event på facebook: https://www.facebook.com/events/427994177336733/?fref=ts

Naja Marie Aidt // Den Røde Sofa

Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen: “Så længe jeg er ung”.

Siden har forfatterskabet taget fart, og Naja har udgivet flere digtsamlinger, novellesamlinger og romanen “Sten, Saks, Papir”.

Naja Marie Aidt har modtaget mange priser, heriblandt Gyldendals boglegat, Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

I samtale med Signe Zacher Carlsen vil Naja tale om sit omfangsrige forfatterskab.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Udsendes efterfølgende på Den2Radio

STØTTET AF STATENS KUNSTFOND.

Event på facebook: https://www.facebook.com/events/438512756251413/?

naja event

Birte Kont // Den Røde Sofa

Birte Kont er den første gæst i forårssæsonens udgave af Den Røde Sofa.

Birte Kont debuterede i 1994 med højtlæsningsbogen “Den, der hvisker, lyver – en løgnehistorie fra dengang, der kørte sporvogne”. Siden har hun specialiseret sig i Kafka, og heraf udsprang inspirationen til romanen “En by i Rusland”; en historisk roman hvor fortielse og ulmende jødehad eksisterer side om side.

Romanens omdrejningspunkt er det usagte, og netop dette vil være centrum i samtalen mellem Birte Kont og Bente Høegh, sammen med en snak om sprog og identitet.

Det er GRATIS at deltage og alle er velkomne.

Event på facebook: https://www.facebook.com/events/676049665770149/?ref=22
Arrangementet udsendes efterfølgende på Den2Radio.

STØTTES AF STATENS KUNSTFOND