OPULENS: KUNST & OVERFLOD

OpulensSYMPOSIUM
23. februar 2013, kl. 13.00-15.00
Nationalmuseet – Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10 – 1471 København K
Gratis adgang for alle interesserede

Svulmende kvindeskikkelser, fede penselstrøg, sitrende kromflader, farveeksplosivt blomsterflor. Kunsthistorien er fuld af overflod, materielt som tematisk. Kunsten som statussymbol formidlet på lærred eller i skulptur. Eller ren malerglæde; fascination af hvilke forunderligt suggestive genstande og kroppe, verden rummer. Øjet overstrømmes, kunstværkets betydning bliver umulig at beskrive fuldt ud, en tredje betydning indfinder sig, som Roland Barthes skriver. Rene blokke af sansning. Er kunstoplevelsen i sig selv opulent?

Hannah Heilmann: Den pelsede. Hårornamentik og den Anden som ideal.
Anders V. Munch: Helhedens fylde. Gesamtkunstwerker hos Wagner, Klinger, Behrens og Taut.
Camilla Skovbjerg Paldam: Fra overflod til afsondring. Når kunsten bliver ækel.

Arrangeret af Dansk Kunsthistoriker Forening. Symposiet efterfølges af generalforsamling i Dansk Kunsthistoriker Forening. Læs mere på foreningens hjemmeside.

Artist Talk / Kunstnerintroduktion til MODSMERTE på Museet for Samtidskunst

Søndag d. 30. september kl. 14:00 giver Gudrun Hasle en særomvisning i sin udstilling MODSMERTE på Museet for Samtidskunst i Roskilde.

Udstillingen MODSMERTE handler om cutting, blod og vampyrer. I en blanding af broderier, linoleumstryk, video, fundne objekter og arkivmateriale giver Gudrun Hasle forskellige bud på, hvorledes smerte kan fremstilles visuelt.

Læs mere om udstillingen på www.samtidskunst.dk eller kom til kunstnerintroduktionen på søndag. Deltagelse er gratis efter betalt entre (gratis for studerende).

Vi ser frem til at byde jer velkommen på Stændertorvet 3, 4000 Roskilde.

LAK Festivals program er på gaden!

I dag offentliggør LAK – festival for nordisk lydkunst – et alsidigt og ambitiøst program for fire intensive dage, der vil få de fleste til at spidse ører. Mere end 30 koncerter og performances bl.a. på dampmaskine og papirorgler, 10 store og små lydkunstinstallationer, en lydløs frokost, artist talks og et seminar om lydkunst venter publikum om to uger. Programmet lover, at det gamle fabriksområde på Amager bliver et 4-dages farverigt overflødighedshorn af lyd og eksperimenterende musik.

En 40 år gammel regnskov åbner festivalen
LAK festival har sikret sig en fornem åbning torsdag d. 6. september med premieren på en genfortolkning af David Tudors berømte værker ”Rainforest” fra 1970’erne. Kunstnerne Derek Holzer (US) og Mads Paluszewski (DK) genskaber værket i samarbejde med otte lydkunstnere på en workshop op til festivalen.
Som optakt til festivalens åbning, inviterer toneangivende forskere fra Danmark og udlandet til et seminar om lyd og kunst i byrummet. Det er på den gamle fabrik torsdag eftermiddag.

Kom indenfor i et lydligt drivhus, oplev papirorgler og en højtalercontainer
LAK festivalens 10 lydinstallationer kan opleves hver dag fra den. 6.-9. september. Ea Borre (DK) udstiller sine abstrakte mekaniske orgler i pap og papir (tidligere udstillet på Statens Museum for kunst). Jonas Kirkegaard (DK) udfordrer grænserne for menneskets hørelse med sin lydskulptur “+10kHz”. Joonas Sirén & Eero Pulkkinen (FIN) sender lyd gennem væggene på en kæmpe container i værket “Metal on Metal on Metal”, og Cecilia Jonsson (SE) inviterer indenfor i et lydligt drivhus. Og så kan alle glæde sig til Lars Lundehave Hansens (DK) bidrag på festivalen (tildelt Honorary Mention, Ars Electronica i Østrig, 2011), som tæller hele to installationer og et DJ-set til lørdagens fest.

Lyt til din frokost og hør på din kaffe!
Lørdag indbyder LAK publikum til at høre sig selv tygge frokosten iført høreværn, når det urbane haveprojekt Prags Have arrangerer ‘Lydløs Frokost’. Herefter byder lydkunstner James Brewster (UK/SE) på en kop kaffe brygget på en kombineret espressobar og lydinstallation ‘Den elektroakustiske Café’.

Alsidige koncertoplevelser: Dampmaskine performance og 6-timers koncert
Fredag inviterer Aske Krammer (DK) – kendt fra den elektroniske-cyber-jazz-gruppe Badun – på en 6 timer lang bevidsthedsudvidende koncert. Får man trætte ører, kan man tage en pause til Kaj Aunes (NO) eventyrlige lydunivers eller Yoyooyoy (DK), der optræder med både koncert og DJ-set fredag.

Publikum får desuden en unik mulighed for at opleve Morten Riis’ (DK) performance med sit værk ‘Steam Machine’ – et mekanisk musikinstrument, bygget af gammelt legetøj og drevet af en dampmaskine. Dagen byder også på eksklusive performances af Ea Borre & Mikkel Pihl (DK), Sandra Boss (DK) og kunstnerduoen Vinyl -terror & -horror (DK). Desuden spiller Frisk Frugt (DK) på den gamle Sadolin fabrik, og koncerten munder ud i en lydforherligende fest på festivalens sidste aften med DJ’s som Damien Dubrovnik (DK) og DJ Konditoque (DK).

Runar Magnusson (IS) spiller søndagens tømmermænd væk, Jan Stricker (DK) bidrager med avantgardistisk piratradio på gamle transistor-radioer, og Stina Hasse (DK) guider dig igennem sit interaktive værk ‘Bevæg dig’. Den anerkendte musiker Torben Snekkestad (DK/NO) i forening med Peter Knight (AUS) (præsenteres i samarbejde med ILK Music) er også en god grund til at tage en tur til Amager om søndagen.

Hør det hele på LAK Festival fra den 6.-9. september 2012 – og se hele programmet her.

 

Fwd: Responsibility – documentary matters

Stadig ledige pladser!

Tag med til en konference om, hvordan praktisk dokumentationsarbejde ændrer Europas asylpolitik.

Hver dag placerer lande i Nordeuropa ansvaret for tusinder af flygtninges liv på Sydeuropas skuldre ved at fastholde Dublinaftalens logik. Flere sydeuropæiske lande er holdt op med at behandle ansøgninger om beskyttelse, og det har medført et asylretsligt vakuum i Europa. Flygtningen er én, ingen vil tage ansvaret for. 

Lørdag den 18. februar kl. 13 sætter vi med konferencen Fwd: responsibility fokus på, hvordan et foto taget med en mobiltelefon og en rundrejse i Grækenland kan ændre Europas fælles asylpolitik. Vi stiller skarpt på facts finding som en ny politisk kampplads for NGO’er, aktivister, politi og politikere.

Sted: Center for Sundhed og Samfund (CSS), Lokale 1.1.18.

Tid: Lørdag den 18. februar 2012 kl. 13-17.30

Gratis tilmelding (navn + email): fwd_r@nullymail.com

Find os også på FACEBOOK: fwd:responsibility

Hør:

Lorenzo Pezzani, kunstner og forfatter, Phd. Centre for Research Architecture, Goldsmiths University of London. Deltager i forskningsprojektet Forensic Oceanalogy under ledelse af Eyal Weizman, hvor begrebet om retsmedicinsk arkitektur defineres og udforskes som en praksis og analytisk metode til at undersøge de politiske og sociale historier, der er indskrevet i bygninger og rum. Lorenzo er netop nu i gang med en særlig kortlægning af de dele af Middelhavet, hvor tusinder af nordafrikanske flygtninge er druknet i forsøget på at nå Sydeuropa. Kortlægningen er bestilt af organisationerne GISTI og Migreuop, der kæmper for migranters rettigheder, i forbindelse med deres sagsanlæg mod NATO-EU-Frontex for deres manglende assistance til de mange flygtninge.

Ida Jordal og Maria Pitz Jacobsen, jurastuderende og aktive i de norske studerendes retshjælp Jussbuss i Oslo. Har været i Italien for selv at dokumentere de problematiske forhold, asylansøgere i Norge berettede om.

Dominik Bender, advokat i Frankfurt og aktiv i det tyske netværk Proasyls kortlægningsarbejde om modtageforhold for asylansøgere i Europa. Netop hjemvendt fra dokumentationsarbejde i Italien.

Mary Lisa Jayaseelan, jurist i Asylafdelingen, Dansk Flygtningehjælp. Arbejder til dagligt med Dublin-forordningens og domstolenes konsekvenser for praksis på flygtningeområdet.

IKK FESTIVAL LØFTER SLØRET FOR DE FØRSTE 20 NAVNE

 

IKK Festival er nu klar til at offentliggøre de første tyve navne! Læs om dem her og glæd dig til at opleve dem på festivalen d. 8. og 9. marts! Resten af programmet følger medio februar, hvor du også kan tilmelde dig workshops på festivalens hjemmeside.

 

Center for Vild Analyse: Foredrag. Center for Vild Analyse er et kollektivt subjekt, der tænker og taler i den offentlige debat. Det vedkender sig en metode, der kunne kaldes ”overdrivelsens etik”, og som handler om at artikulere tanker og tendenser, der måske ikke er helt klare for dem, der udtrykker dem – og som måske endda kan vække modstand hos modtageren. Se mere her.

 

The WirePaneldebat. Whiskeysalon om TV-serien, The Wire, ved forskere, studerende og fans fra IKK. Deltag i en hyldest til og diskussion med udgangspunkt i den amerikanske TV-series genrejsning og i særdeleshed kultserien, The Wire, som skildrer en amerikansk storby i forfald. Se mere her.

 

POPlic Service: Paneldebat. Med Adrian Lloyd Hughes som moderator er panelet sat i stævne for at diskutere puplic service: Hvad får vi for vores licenspenge? Er der public service i X-factor? Og hvad bør public service være? Mød bl.a. Knud Romer, Morten Hesseldahl og Peter Duelund.

 

The New Spring: Koncert. Bastian Kallesøe udgav sit første soloalbum i marts sidste år og er på vej med nyt materiale. Om hans selvbetitlede første plade skrev Soundvenue blandt andet: ”Albummets højdepunkt kommer dog i den cool og naive single ‘The Glow’, hvor alle de akustiske elementer, ledsaget af et velsmurt englekor, flettes sammen til en potentiel dansk indie-evergreen.” Lyt til ’The Glow’ her.

 

Lilian Munk RösingForedrag om Pixar. Er Woody Judas og Buzz Lightyear Jesus? Er Wall-E begærets subjekt? Er Nemos far hinsides lystprincippet? Hvordan kan en film få én til at græde over en rotte, der bliver mesterkok? Og hvilke ideologiske og politiske fantasmer er på spil i Pixars film? Med udgangspunkt i Jacques Lacans psykoanalytiske teorier giver Lilian Munk Rösing en læsning af en af Pixars populære animationsfilm.

 

Mette Sandbye: Foredrag om pop på IKK. Institut for Kunst og Kulturvidenskabs nye leder, Mette Sandbye, vil åbne festivalen med en fortælling om poppens betydning for instituttets gøren og laden gennem årene.

 

Litterær SalonSalon med temaet ’For Lækker til Litt’. Litterær Salon er modeleret efter klassisk, pudderparykket og tesippende forbillede, med ønske om at udarte sig til noget nyt, uforudsigeligt og vildtvoksende. Vi griber fat i salonen, ikke som varmluftet drivhusmiljø eller sub rosa smagsdommeri, men som det, den også var i udgangspunktet: Et æstetikkens rum og et skabelsens rum, en selvstændig organisme. Se mere her.

 

Martin Glaz Serup og SMS Press: Oplæsning. Martin Glaz Serup er dansk digter, der i 2010 udgav langdigtet, Marken, samt SMS-digtetMandag, på forlaget SMS Press. På festivalen kan du blandt andet opleve Martin læse Marken op i dens fulde længde. Se mere her.

 

LARM: Workshop om lyd. Det tværfaglige forskningskollektiv tager udgangspunkt i de lyde, der omgiver os i hverdagen. På festivalen kan du både møde LARM gennem en workshop om lyd, og gennem diverse installationer og happenings. Se mere her.

 

Katrine Hornstrup YdeForedrag. Hør et foredrag om Lady Gagas signifiantcirkus og om hvorfor Kidd burde læse Litteraturvidenskab. Katrine Hornstrup Yde er cand.mag. fra Moderne Kultur og Kulturformidling og er journalist på dagbladet Information.

 

Organiseret Vold Begået Mod Den Almindelige Tale: Oplæsning. Studerende på Litteraturvidenskab, Rolf Sparre Johansson, startede i 2010 mikroforlaget, ‘Organiseret vold begået imod den almindelige tale’. På festivalen vil tre af forlagets forfattere – Rasmus Halling, Cecilie Lind og Glenn Christian – læse op af deres udgivelser. Se mere her.

 

DJ Lille Niels og DJ Lille Tue: Koncert. Under temaet ’pop’ kan de to undergrund-DJ’s, Lille Niels og Lille Tue, garantere en beskidt behandling af de pophits, vi alle sammen falder i, når vi bliver for fulde. Nik og Jay bliver udsat for queerifisering og Medina bliver til en mand. Glæd dig til et brag af en fest! Se mere her.

 

Kristian Handberg: Foredrag om retrokultur. Ph.D.-studerende, Kristian Hanberg, holder på IKK Festival et foredrag om sin forskning indenfor retrokultur, nærmere bestemt rockabilly og northern soul. I forlængelse heraf vil Kristian også levere et DJ-set på festivalen med masser af lækker musik fra genrerne.

 

Torsten Andreasen: Foredrag. Branding og oplevelsesøkonomi præsenteres som vej til virksomhedens vækst og nationens frelse, filosofferne taler om reklamen som hhv. verdens undergang og mulige redning, og medierne anerkender åbent at levere påvirkelige bevidstheder til reklamens udsagn. På baggrund af disse overvejelser præsenterer Torsten Andreasen på festivalen en analyse af reklamens sprog.

 

Rikke CortsenWorkshop. Ph.D.-studerende, Rikke Cortsen, står på festivalen bag en workshop med cut up-session om tegneserier, samt en præsentation af sit ph.d.-projekt. Workshoppen introducerer til tegneserier som et flertydigt analyseobjekt i feltet mellem populærkultur og finkultur – både og – hverken eller. Rikke Cortsen præsenterer desuden sit eget forskningsprojekt om tid og rum i tegneserier på festivalen.

 

Erik Steinskog: Workshop. Erik Steinskogs workshop giver mulighed for at arbejde med disco og discokultur i sin fulde bredde. Discoen som genre vil være fokuspunktet, men discoens forhistorie gennem 70’erne og diverse kontekstualiseringer vil også være blive berørt under workshoppen.

 

Pantomime: Koncert. Linus Carlsen er kendt dels som multiinstrumentalist og medkomponist i det hedengangne Taboos og i den stadig særdeles vitale københavnerkvintet The Shallow Man, dels som forfatteren bag romanen Genskær (2007) og prosasamlingen Pantomime (2009). Efter et ophold i Quebec begyndte et nyt udtryk at udvikle sig i Linus Carlsens sangskrivning og bandet Pantomime er således den fysiske inkarnation af denne udvikling. Se mere her.

 

Star Goes Candy: Koncert. Star Goes Candy er et relativt ubeskrevet blad på den danske musikscene, men dette betyder bestemt ikke, at de ikke er et lyt værd. Bandet der netop for nyligt optrådte til Bands of Tomorrow Showcase på Huset I Magstræde leverede en medrivende indsats og er klar til at indtage festivalen med deres lækre electro-pop. Hør mere her.

 

IKK Alumne: Generalforsamling. IKK Alumne afholder i år sin første generalforsamling. Det foregår i
forbindelse med årets festival, så der er masser af grunde til at komme ud på instituttet. Mød op og vær med til at præge din alumneforenings aktiviteter og virke i fremtiden. Indmeldelse kan foregå på dagen og tilmelding er ikke nødvendig. Se mere her.

 

OMLYD: Reception. Fredag den 9. marts 2012 udkommer fjerde nummer af den musikvidenskabelige tidsskrift, OMLYD, og det kommer til at foregå på festivalen. Temaet for festivalen er POP, så det bliver temaet for #4 selvfølgelig også – med alt, hvad det indebærer, lige fra en kritisk Adorno til en Rasmus Seebach, der vil mer’ end kærligheden. Se mere her.

 

Kom til BOGHINTS:2012 fra læse-passionerede

D. 9. februar kl. 17.00 giver forlagsredaktører fra ”Rosinante & Co.” og ”Aben maler” samt en af husets litteraturelskende bibliotekarer hints om storslåede læseoplevelser på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade 15.

 

 

BOGHINTS:2012 er en form for live-anmeldelser, som du ikke har set og hørt dem før.

 

 

BOGHINTS:2012 byder på stunder med nyt og gammelt fra litteraturens verden – pyntet med anekdoter og hygge. Det er et sted, hvor læse-entusiaster kan møde ligesindede og få nye idéer til de næste læseoplevelser.

 

 

BOGHINTS:2012 vil vende tilbage igen og igen på Hovedbiblioteket: Anmeldere, bibliotekarer, forlag og andre litterære hoveder vil give kvalificerede hints til den gode læseoplevelse igennem hele 2012, hvor f.eks. de klassikere, som man altid har haft lys til at læse gøres spiselige, og der vil være arrangementer ”fra læser til læser”, hvor bibliotekets læserklubber kan dele ud af deres guldklumper.

 

Følg med på bibliotekets hjemmeside, når de næste BOGHINTS:2012 annonceres.

 

 

 

PROGRAMSAT d. 9. februar kl. 17-18-30:

 

Jacob Søndergaard, redaktør fra Rosinante & Co.

 

Steffen Rayburn Maarup, redaktør fra Aben maler

 

Susanne Balslev, bibliotekar i den skønlitterære afdeling på Hovedbiblioteket

 

 

 

Susanne Balslev fortæller om BOGHINTS:2012:

 

”D. 9. februar drejer det sig – for mig – ikke om klassikere eller for nyligt anmeldte bøger. På den måde adskiller bibliotekerne sig væsentligt fra boghandlere. Jeg glæder mig til at se læserne i øjenhøjde – og til at komme i kælderen og hente overraskelser frem. Jeg har endnu ikke besluttet mig helt for, hvilke bøger vi skal se på – der er så mange, jeg gerne vil fortælle om, men det bliver bøger, der kan rykke en læser”.

 

Laila Heskjær Myrick er også er bibliotekar i huset. Hun glæder sig ligeledes til BOGHINTS:2012:

 

”Folk har svært ved at finde nye bøger, enten låner folk bøger af en forfatter, de har læst før – eller de går efter nye bøger. Nu kan vi få åbnet boghylderne på en ny måde”, siger hun.

                     

PERFORMANCE AF DORIS BLOOM OG SOPHIE REBECCA GRODINVI OG OMVISNING V. LISE-LOTTE BLOM

PERFORMANCE af Doris Bloom og Sophie Rebecca Grodinvi og

OMVISNING v. Lise-Lotte Blom

Lørdag 24. sept. kl. 12.00, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads, København Ø

Cyber druid 2: Black & White tager udgangspunkt i værket ”Oak-Lands / Vi er omgivet af mønstre” og dialogen mellem Doris Bloom og fysikeren Tomas Bohr. Erindringens natur, kroppens proportioner som udgangspunkt for opmåling af verden og mønstre skabt af naturens iboende kræfter, fungerer som omdrejningspunkt i værket.

Doris Bloom er billedkunstner som primært arbejder med tværfaglige projekter.

Sophie Rebecca Grodin arbejder med krydsdisciplinær performancekunst og studerer Performance Arts på Central School of Speech and Drama i London.

OMVISNING VED LISE LOTTE BLOM

Kunsthistorikeren, mag.art. Lise-Lotte Blom, der gennem en årrække har afholdt velbesøgte omvisninger hos Decembristerne, afholder også i år 2 omvisninger.

 Lørdag den 24. september kl. 11.00

 Lørdag den 24. september kl. 13.00

Omvisningerne er gratis, blot betales almindelig éntre.

Flemming Madsen Poulsen: Kunst og Videnskab – et fælles anliggende?

TORSDAGSARRANGEMENT

PÅ DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING:

DECEMBRISTERNE I DIALOG MED FORFATTERE, BILLEDKUNSTNERE, FILOSOFFER OG VIDENSKABSMÆND.

For at sætte fokus på den enkelte kunstners enestående rolle i udstillingen, har hvert medlem af kunstnersammenslutningen indledt et tværfagligt samarbejde med et selvvalgt fagperson, som er inviteret til at kaste et anderledes og nyt blik på processen og værket. Billedkunstner Oda Knudsen har samarbejdet med forfatter og redaktør Flemming Madsen Poulsen. Siden debuten i 1978 har Madsen Poulsen lagt hånd til over 100 udgivelser. Flest faglitterære bøger, men også børne- og ungdomsbøger, digtsamlinger og en enkelt roman. I 2007 udgav Madsen Poulsen en biografi om Alfred Nobel. Oda Knudsens værk har netop modtaget præmiering fra Statens Kunstfond.

FLEMMING MADSEN POULSEN:

KUNST OG VIDENSKAB –ET FÆLLES ANLIGGENDE? 

Torsdag d. 22. september kl. 19.30-20.30
Forfatter Flemming Madsen Poulsen, redaktør for Forfatterforlaget Attika, tager udgangspunkt i sin biografi om Alfred Nobel i undersøgelsen af forholdet mellem kunst og videnskab. Omdrejningspunktet i Flemming Madsen Poulsens foredrag er den menneskelige nysgerrighed, hvilket han relaterer til Decembristernes udstilling.

Den Frie Udstillingsbygning tilbyder løbende arrangementer i relation til og sideløbende med vores udstillingsprogram. Vores arrangementer afspejler vores profil som Kunstnernes Hus, og vi præsenterer derfor bl.a. kunstnersamtaler, seminarer og debatter om aktuelle tematikker i kunsten i forbindelse med vores udstillinger. Desuden skaber vi rammer for lanceringer af kunstnerpublikationer, lydkunst og foredrag med markante forskere og tænkere inde for kunsten.

Deltagelse koster almindelig entré, og tilmelding er ikke påkrævet.

Se mere på denfrie.dk

 

Foredrag: Sorg og Camping

Hør den danske forfatter og digter Lone Hørslev fortælle om sin nye og anmelderroste roman Sorg og Camping i et foredrag på ARKEN den 18. maj.

Det er en kold vinterdag i 1985. Oppe i privaten over købmandsbutikken i Løkke vågner Marianne tidligt med en underlig drøm i baghovedet. Det er Jørgens fødselsdag, og julepynten skal op. Det er to dage siden Gunnhildur forsvandt i sin røde Nissan. Gunnhildur der i sommer tog Marianne i hånden og sagde Kom vi løber.

I marts udkom digteren Lone Hørslevs seneste roman Sorg og Camping. Her følger man en række personer gennem én begivenhedsrig dag i en lille jysk provinsby – Løkke. Som læser kommer man helt ind under huden på romanens personer og får del i deres tanker om sig selv og hinanden, om valg, drømme og skuffelser.

Lone Hørslev går i foredraget på ARKEN bag om sin nye roman og vil også læse uddrag fra bogen. Her vil forfatteren desuden fortælle om det digt, som hun har skrevet om Anna Ancher-værket Ane Brøndum, kunstnerens mor specielt til ARKENs aktuelle udstilling med den kvindelige skagensmaler. I forbindelse med arrangementet vil Lone Hørslev signere eksemplarer af Sorg og Camping, der denne aften kan købes til en fordelagtig særpris.

Foredraget er gratis for gæster med entré til museet og kræver ingen tilmelding.

Foredrag med Lone Hørslev
Onsdag den 18. maj kl. 18.10
ARKEN Museum for Moderne Kunst

Lone Hørslev (født 1974) er dansk forfatter og digter. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2003 og debuterede i 2001 med digtsamlingen TAK. Hun udgav i 2009 digtsamlingen Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte. For romanen Naturlige fjender (2008) modtog hun Jytte Borberg Prisen.

FOREDRAG PÅ KUNSTHALLEN NIKOLAJ: Se din hjerne anderledes – se anderledes med en ændret hjerne. Foredrag ved Jesper Mogensen, leder af Unit for Cognitive Neuroscience (UCN).

Tors. d. 27. jan. kl. 17: Foredrag med Jesper Mogensen

Hvordan påvirker teknologiske nyudviklinger vores syn og hukommelse?

I forbindelse med Kunsthallen Nikolajs aktuelle udstilling Efterbilleder – Persistence of Vision, vil hjerneforsker Jesper Mogensen fortælle om den nystrukturering af vores hjerne, der finder sted ved oplevelsen af billeder. Hjernen ændres ved brug, og den ændrede hjerne bruger billeder på nye måder. Vores billedoplevelse er bestemt af tidligere erfaringer, men former samtidig oplevelsen af fremtidige billeder.

Kom og hør Jesper Mogensen fortælle og oplev udstillingen med nye øjne bagefter. Hver torsdag har Kunsthallen Nikolaj åbent til kl. 21.

Arrangementet er gratis med adgang til kunsthallen (20 kr.)