VÅBENHVILE LIVE

Torsdag d. 11/06 kl. 18:00-20:00
Overgaden Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København
Arrangementet er gratis og alle er velkomne!

porsager_041 2Udstillingsprojektet “Våbenhvile – 100 års forestillinger”Overgaden aktiveres og transformeres igennem en række arrangementer. Første udgave af “VÅBENHVILE LIVE” løber af stablen allerede på torsdag kl 18-20! Aftenen byder på tre vidt forskellige performances om køn, identitet og skønhed samt et foredrag om kvindesagsforkæmperen Jutta Bojsen-Møller.

PERFORMANCE // Brevkassen
Vi stiller alle spørgsmål om forskellen på mænd og kvinder. Vi har også alle svar på de spørgsmål. Brevkassen, der indgår i “Våbenhvile – 100 års forestillinger”, stiller nok lidt flere spørgsmål om kønnene, end man får svar. De svar, man får, er til gengæld aldrig så kønne, hvad man kan få at høre, når skuespiller Amira Jasmina Shalaby Jensen opfører en række spørgsmål og svar fra brevkassen.

PERFORMANCE // Forestillingen om mig selv som en anden – del 1
Vi har alle forestillinger om os selv som en anden. Det er udgangspunktet for denne monolog af Tomas Lagermand Lundme, der opføres af skuespiller Casper Sloth. Monologen kredser om, hvorvidt tingene var blevet noget helt, helt andet, hvis Tomas Lagermand Lundme ikke havde været sig selv, men fodboldspilleren Søren Lerby eller Steven Carrington fra Dollars. 42 års forestillinger er i gang.

FOREDRAG // Mor Jutta
Foredragsholderen Jutta Bojsen-Møller fortæller om sin oldemor Jutta Bojsen-Møller, der var formand for Dansk Kvindesamfund. Jutta Bojsen-Møller rejste landet rundt for at agitere for “lige Ret for Mand og Kvinde”, og hun blev meget naturligt et strålende midtpunkt i kvindernes valgretsoptog den 5. juni 1915, hvor 12.000 kvinder gik i optog gennem Københavns gader for at fejre, at de var blevet myndige medborgere.

Foredrag med musikeksempler: Talens skjulte komposition

ploug

Tirsdag d. 2. juni kl. 17.30. Fri entré.

Hvem kommer til at lede orkestret efter Folketingsvalget? Og hvem kommer til at spille andenviolin?

Få et kig ind i krystalkuglen, når musikforsker Mikkel Ploug laver en valg-special og analyserer melodierne og harmonierne i Helle Thorning-Schmidts, Lars Løkkes og Kristian Thulesen Dahls taler og løfter sløret for, hvilke tricks og virkemidler, der bringes i spil i deres kommunikation til vælgerne.

Arrangementet er gratis og kræver ingen billet. Læs mere på Biblioteket Frederiksbergs hjemmeside og Facebook.

Sted
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg

Tanker & Bobler: Kan arkitektur forårsage stress?

21.05.2015  .  TANKER + BOBLER

Torsdag d. 21. maj kl. 17.30-18.30. Fri entré.

Kan en bygning være stressfremkaldende? Spørger man arkitekt og postdoc ved Aalborg Universitet Lars Brorson Fich, er svaret ja.

I mange år levede han af at tegne rum, han troede var rare at være i, indtil han valgte forskervejen og satte sig for at undersøge, hvordan rum rent faktisk opleves af menneskene i dem.

Sammen med et internationalt netværk af neuropsykologer og hjerneforskere har han været i stand til at vise, at rum påvirker menneskets stressniveau, immunforsvar og hormonbalance på afgørende måder – og at mange bygninger har en negativ effekt på de menneskelige systemer.

Hør Lars Brorson Fich fortælle om sammenhængen mellem stress, neurologi og arkitektur. Kan fremtidens bygninger være med til at forebygge psykiske sygdomme og skabe mere afbalancerede individer? Og hvilke bygninger er dårlige for kroppen at befinde sig i?

Arrangementet er gratis og kræver ingen billet. Læs mere på Biblioteket Frederiksbergs hjemmeside og på Facebook.

Sted
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg

Om Tanker & Bobler
Tanker & Bobler er Biblioteket Frederiksbergs populære fyraftensarrangement, hvor ny og intellektuelt udfordrende viden præsenteres på en let og appetitlig måde, mens publikum får mulighed for at stille spørgsmål eller deltage i diskussionen. Tankerne går hånd i hånd med et glas bobler – husk derfor kontanter til et glas Cava eller danskvand.

POLEMIK #6: Kunstens “professionalisering”: Moderne grundvilkår eller neoliberal spændetrøje?

Overgaden POLEMIK er en serie af offentlige debatarrangementer, hvor inviterede gæster på uformel vis diskuterer vigtige problemstillinger og fænomener på kunstscenen.

I 2015 vil POLEMIK fokusere på diskussioner og udfordringer i mødet mellem kunstnerne og kunstinstitutioner.

Den første debat i år sætter fokus på kunstnernes såkaldte “professionalisering”. Hvilken rolle spiller akademiseringen af de danske kunstakademier? Er kunstnernes evne til at netværke og kommunikere afgørende for, om de får succes? I så fald er dette ikke blot et forventeligt grundvilkår, som alle professioner er underlagt i dag? Eller er der en fare for, at professionaliseringen betyder en tilpasning til institutionelle strukturer i en grad, der skærer kanten af kunsten?

Aftenens gæster er:
Sanne Kofod Olsen, rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Christian Schmidt-Rasmussen, billedkunstner og tidligere medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg.
Marianne Torp, førsteinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst.
Mikkel Carl, billedkunstner.
Christina Wilson, selvstændig kunstkonsulent og tidligere gallerist.

Moderator: Merete Jankowski, leder af Overgaden Institut for Samtidskunst

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Læs mere på: http://overgaden.org

 

Klub Kurz 16/4: Kortfilm, hygge & popkorn i Huset KBH

Endnu en gang slår Klub Kurz dørene op for en hyggelig og intim aften i Analog Bar med en række fine kortfilm på programmet til jer filmglade folk. Som sædvanlig er der fri entré og masser af lune popkorn. Vi ses kl. 20 (eller kl. 19, hvor dørene åbner).

Uddrag af programmet:

RADIO LIFE (2014)
Jannik er en ældre, lokal radiovært, hvis passion er at sende direkte fra et gammelt, rustent studie i sin kælder. Radiostationens anden vært, Thermo, er ofte fuld og har tendens til letsindig og useriøs snak, når de er i luften, og dette får Jannik til at bekymre sig om stationens rygte. De to værter udgør et underligt par med deres forskellige tilgange til dét at køre en radiostation.

Instruktion: Ejner Seidelin and Glen Grant
Varighed: 10 min.

Tupilaq

TUPILAQ (2013)
Mellem knejsende højhuse, osende biler og fortravlede forbrugere sidder en fordrukken mand og betragter byens mylder. Pludselig mindes han den storslåede grønlandske natur, han stammer fra – en verden, der står i skarp kontrast til den moderne civilisation. Men minderne er svære at fastholde, når storbyens barer og fristelser trænger sig på.

Den animerede kortfilm ”Tupilaq” var på programmet på årets Sundance Film Festival og har været vist på festivaler i både København, Bristol og Reykjavik.

Instruktør: Jakob Maqe
Varighed: 6 min.

Tilmeld dig eventen her.

Kortfilm, popkorn & hygge i Huset-KBH

Torsdag den 19. marts kl. 20.00 inviterer Klub Kurz til sæsonens anden visning i Analog Bar. Dørene åbner kl. 19.00, og der er fri entré. Vi glæder os til at se en masse filmglade mennesker til hygge, popkorn, øl, filmsnak – og selvfølgelig en række fantastiske kortfilm.

PROGRAM

PINDS CAFÉ (2012)
Anders har første dag som afrydder på Pinds Café, en hyggelig beværtning, som lever af sine stamgæster og styres med fast og kærlig hånd af ejeren Ulla. Den lidt sære stamgæst Carlo føler sig forbundet til Anders, som dog er mere interesseret i den jævnaldrende Amanda. Ulla forsøger at hjælpe, hvor der er brug for det, men inden dagen er omme har skæbnen spillet dem alle et puds.

Instruktør: Johannes Guttorm Thomsen
Varighed: 10 min.

DRØMMESKYER
En stemningsmættet eksperimentalfilm, som følger en ung mand i et døgn gennem Københavns gader. Handlingen er enkel, men trods de simple dagligdagshændelser og observationer, søger filmen at skildrer de store spørgsmål og følelser, som præger ethvert ungt menneskes liv.

Instruktør: Albert Morel
Varighed: 15 min.

Hvordan jeg bor - blog

HVORDAN JEG BOR, SOM DU GERNE VILLE VIDE (2014)
Christians bedstefar har boet alene, siden hans kone døde sidste år. Men nu har han mødt en ny kvinde på internettet! For at overtale hende til at besøge ham, laver de en film om netop, hvad titlen lover: hvordan han bor, for det vil hun nemlig godt vide. Det er der kommet en varm, kærlig og underspillet humoristisk ‘hjemmevideo’ ud af, hvor hver lille detalje er fuld af et helt livs fortællinger.

Instruktør: Christian Einshøj
Varighed: 15 min.

DET RENE HJERTE (2014)
Tobias tager til Aarhus, hvor han skal besøge sin bedste ven, Wahid, som netop er blevet far og har gjort Tobias til gudfar for sin søn.

Instruktør: Ulaa Salim
Varighed: 30 min.

Tilmeld dig eventen her.

Klub Kurz søger frivillige til PR, Marketing & Afvikling

Har du lyst til at arbejde med film og kultur og på samme tid udvikle dig fagligt og skabe et netværk inden for filmbranchen?

KlubKurz

Klub Kurz søger nu frivillige til PR, Marketing & Afvikling. Du kan læse om opgaverne nedenfor, og hvad de enkelte opgaver kræver af dig.

PR
Som PR-frivillig skal du udvikle PR-strategier og -koncepter, skrive pressemeddelelser og udarbejde andet pressemateriale, samt være i løbende kontakt med journalister hos relevante medier. Det er derfor en fordel, hvis du er udadvendt og har gode skrive- og taleevner.

MARKETING
Som Marketing-frivillig er du med til at udvikle og implementere både offline og online marketingstrategier og -koncepter. Du skal blandt hjælpe med at stable et ambassadørkoncept på benene, udarbejde tekst til brochurer og flyers, samt lave annoncering på Facebook. Her er det vigtigt, du har et kreativt sind og gode formidlingsevner.

AFVIKLING
Som eventafvikler skal du sørge for, at det hele spiller på selve aftenen. Du skal blandt andet stille op og gøre klar, tage imod instruktørerne og stå for visningen – naturligvis i samarbejde med vores andre frivillige. Det er en fordel, hvis du har teknisk flair, men ikke et must.

Om dig
Vi stiller ikke de store krav, men du må gerne have interesse i film eller kultur og selvfølgelig synes, at det er sjovt at få et arrangement til at køre bedst muligt. Vi kræver heller ikke, at du har den store erfaring. Vi skal nok hjælpe dig i gang og lære dig op.

Om Klub Kurz
Klub Kurz er en månedlig filmklub i Huset KBH. Den 3. torsdag i måneden viser Klub Kurz kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Der er både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og fiktionsfilm på programmet.

Det hele foregår i Analog Bar, som er placeret i Husets kælder. Stemningen er afslappet, og der
er indlagte pauser, hvor gæsterne kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen
er der musik, filmsnak og hygge, indtil baren lukker.

Er du interesseret? Eller har du spørgsmål? Så send en uforpligtende mail til tine_rosenkilde@nullhotmail.com

Læs mere på klubkurz.dk. Eller på vores Facebooside.

Gratis testvisning på Mungo Park

LMHN-HF

Til marts har Mungo Park premiere på forestillingen LILLE MAND HVAD NU? – i den forbindelse vil vi gerne invitere jer til de første visninger af forestillingen ganske gratis. Det er en oplagt mulighed for at komme ind under huden på denne allersidste tilblivelsesfase af en professionel teaterproduktion.

DATOER:
Torsdag den 26. februar kl. 20
Fredag den 27. februar kl. 20
Lørdag den 28. februar kl. 17

LILLE MAND HVAD NU?
Den humoristiske verdensklassiker fra mellemkrigstiden af tyske Hans Fallada. For første gang i 40 år dramatiseret på dansk teater. Teaterdirektør Martin Lyngbo iscenesætter.
Pinneberg må kæmpe mod brutaliteten i 1930’ernes Berlin. Men også mod brutaliteten i ham selv. En kamp for familien og for kærligheden. En kamp, der genspejles i millioner af familier overalt i verden. I 1930’ernes økonomiske krise som i dag. Læs mere: http://www.mungopark.dk/mungo-park-dramatiserer-lille-mand-hvad-nu.html

TILMELDING
Skriv til billet@nullmungopark.dk

Skriv venligst følgende i din bestilling:

  • I emnefeltet – skriv ‘Lille mand test’
  • Antal billetter
  • Dato
  • Navn
  • Mail og telefon

Vi glæder os til at se jer.

MUNGO PARK

Klub Kurz sæsonstart 2015: Film, hygge & popkorn i rigelige mængder

Torsdag den 19. februar inviterer Klub Kurz til sæsonstart. Det er kl. 20.00 i Analog Bar. Vi disker op med film, god stemning og naturligvis popkorn til de snackglade. Der er fri entré, men kom i god tid, så du kan få en plads. Vi glæder os til at se lige præcis dig.

Du kan tilmelde dig eventen på Facebook.

PROGRAM

MIG OG KÆRLIGHEDEN (2014)
En filminstruktør er blevet forladt af sin kæreste. Han laver en film om bruddet for at finde svar. Sammen med to unge skuespillere genindspiller han scener fra forholdet. Instruktøren er overbevist om, at han vil finde sine svar, men må erkende, at kærlighedens væsen ikke er sort/hvid.

Instruktør: Martin Winther
Varighed: 17 min.

UNFORTUNATE TORTURE (2014)
Da de to forbrydere Martin og René tager Paul til fange, finder de langsomt ud af, hvorfor en gidseltagning ikke nødvendigvis er den smarteste idé.

Instruktør: Jesper Sichlau
Varighed: 5 min.

PAUSE

Beach Boy - blog

BEACH BOY (2013)
Juma er en “beach boy”. Han forfører ældre kvinder, der rejser til Kenya fra Europa for at føle sig unge og attraktive igen. Som så mange andre unge kenyanere drømmer han selv om et bedre liv i Europa. Og måske er drømmen faktisk inden for rækkevidde. Hans romance med den britiske ”sugarmama” Lynn kunne nemlig godt udvikle sig til noget mere end en fræk ferieflirt.

Instruktør: Emil Langballe
Varighed: 27 min.

International kurateret videokunst i Nikolaj Kunsthal

FOKUS 2015 videokunstfestival er skudt i gang i Nikolaj Kunsthal og igen i år byder vi velkommen indenfor til et varieret program.

I år kaster vi et særligt blik på, hvordan institutioner og kuratorer arbejder med måder at vise videokunst på. Det gør vi i eventprogrammet Ways of curating, ways of seeing, hvor fire internationale kuratorer præsenterer deres forskellige måder at arbejde med kuratering af video. Publikum får mulighed for både at opleve en masse fantastiske videoværker og få et indblik i, hvordan vores oplevelse påvirkes af videomediets visningsmuligheder.

Gå ikke glip af:

MARTA PONSA – LØRDAG 14. FBERUAR 14-17
Den franske kurator Marta Ponsa præsenterer et udvalg fra udstillingen Inventing the Possible – Ephemeral Video Library. Der vises videoværker af:

Pauline Horovitz
Wim Catrysse
Declinacion Magnetica
Hayoun Kwon
Khvay Samnang
Wendy Morris
Carlos Motta

JULIA VAN MOURIK & JACQUI DAVIES – LØRDAG 21. FEBRUAR 13-17
Dobbeltarrangement med den hollandske kurator Julia Van Mourik og den London-baserede producent og kurator Jacqui Davies. Førstnævnte viser sin seneste videoserie Ways of Something mens sidstnævnte præsenterer et udvalg af værker fra programserien Random Acts, kurateret for engelske Channel 4. Her bidrager kunstnere som:

Marina Abramovic
Dara Birnbaum
James Franco
Johan Grimonprez
Martha Rosler
Apichatpong Weerasethakul

ANNA MANUBENS – LØRDAG 28. FEBRUAR 14-17
Den spanske kurator Anna Manubens har sammensat et videoprogram med overskriften Capturing device. Her vises værker af:

Mathieu Abonnenc
Herman Asselberghs
Ed Atkins
Pauline Boudry & Renate Lorenz
Beatrice Gibson
Manon de Boer

LÆS mere om FOKUS 2015 og de forskellige arrangementer på nikolajkunsthal.dk