Prøv Seks Sportsgrene På Halvanden Time

Plakat 6 sportgrene m sportm

2200Kultur inviterer til en sjov og anderledes sportdyst i Nørrebrohallen, hvor du kan prøve kræfter med armwrestling, bordtennis, klatring og meget mere. Find dit konkurrencegen, et par indendørssko og tre venner frem. Så sørger vi for en sjov tur rundt blandt Nørrebrohallens forskellige sportstilbud. Her kan du opleve hallens store sale og hyggelige afkroge.

I sendes ud på en rute i hold på 4 personer med et kvarters aktivitet ved hver sportsgren. Her vil en forening afvikle en konkurrence. Vi afslutter dagen med at kåre en vinder af et Flexkort til hallen og andre skønne præmier, som et brunch-gavekort for 2 personer til Café Le Rouge og et gavekort til Sportmaster.

Det er gratis at deltage, og vi byder tilmed på gratis vitamindrik fra Vitamin Well. Der plads til 12 hold i alt.

I tilmelder jer et hold ad gangen ved at skrive en mail til c45m@nullkff.kk.dk eller ved at ringe til 2116 9522.

I skal tilmelde jer til at starte turen enten kl. 12.00 eller kl. 14.30.
Ruten tager halvanden time at gennemføre plus en halv times hygge og pointoptælling.

Husk indendørssko samt et håndklæde, hvis du vil benytte hallens omklædningsrum.

Tid: Lørdag den 14. december kl. 12-17
Sted: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208
Pris: Gratis.
Max antal deltagere: 48

SOUNDVENUE SØGER TV- OG FILMREDAKTØR

Soundvenue udvider i 2014 den redaktionelle profil til at omfatte film og tv og søger en redaktør til at udvikle og varetage området på fuld tid.

Soundvenue har i mange år været en markant stemme på musik- og modefronten – både på print i månedsmagasinet og på Soundvenue.com. I 2014 udvider vi territoriet til en dækning af tv- og filmområdet, og vi søger derfor en redaktør til at håndtere initiativet på fuld tid.

Soundvenues tv- og filmdækning bliver hurtig, skarp og moderne i perspektivet – og dækker derfor alt fra de bedste brede biograffilm til banebrydende on-demand-tv og progressive webprojekter.

Redaktøren får primært fokus på at udvikle et medrivende og intelligent univers på Soundvenue.com, men skal sekundært også koordinere unikt indhold til printmagasinet.

Soundvenues primære målgruppe er 20-35-årige danskere, der jagter de ypperligste aktuelle kulturtilbud og gerne vil udfordres. For dem er kultur ikke blot underholdning, men en væsentlig del af deres identitet. De er bosat i og omkring landets fire største byer, veluddannede, tech-sikre og kritiske.

Arbejdsopgaver:
• Skabe en progressiv rød tråd i stil, form og indhold
• Udvikle og producere unikke redaktionelle historier til Soundvenue.com
• Koordinere og redigere netværket af freelancere

Fordrende kvalifikationer:
• Journalistisk erfaring og et skarpt redigerende øje
• Bred viden og nysgerrighed inden for tv og filmkunst.
• Indsigt og netværk i tv- og filmbranchen
• Evne til at arbejde hurtigt, selvstændigt og have mange bolde i spil
• Entusiasme på en arbejdsplads, der pulserer også uden for 9-17-rammen

Formalia:
• Ansættelse pr. 1 februar
• Stillingen er fuldt tid
• Kontoret ligger i København K.
• Løn efter aftale
• Ansøgningsfrist: 27. december

Din ansøgning må gerne indeholde lidt om din baggrund, motivation for at søge stillingen, vision for et unikt dansk filmmedie, samt links til evt. tidligere arbejde.

Send din ansøgning eller ret spørgsmål til:
Chefredaktør Nicolai Torp
nto@nullsoundvenue.com
Tel. 70200012

Selvkærlighed – Coaching og selvudvikling?

Boghandlerne bugner med selvhjælpsbøger, og vi bruger store pengesummer på at blive coachet mod større selvindsigt og et lykkeligere liv. Er det et udtryk for en unik mulighed for, at vi i dagens overskudssamfund kan beskæftige os med det virkeligt vigtige: vores eget selvforhold, eller forsvinder vi blot i vores egne navler på vejen mod større menneskeligt overskud?

 

Torsdag 12. december kl. 19-20.30 inviterer Københavns Museum til debat om tidens store fokus på selvudvikling gennem personlig coaching. I Kierkegaards ånd stiller vi spørgsmålet: Hvordan vælger vi os selv? Ja, skal vi overhovedet vælge os selv?

En Kierkegaardekspert, en coach og en coachkritiker
Debataftenen indledes med et oplæg fra Pia Søltoft, som udlægger Kierkegaards tanker om menneskets mulighed for selvindsigt og selvudvikling. Herefter møder coachen Gitte Koldtoft den coachkritiske forfatter Rasmus Kjær. De vil tale om lykke og vejen hertil. Gitte Koldtoft mener, at vi kan få det optimale ud af vores liv ved at øge fokus på positivitet og glæde. Rasmus Kjær mener derimod, at vi i dag kan tale om lykkens tyranni, og han vil gerne udfordre billedet af det lykkelige liv som bekymringsfrit. Efter oplæggene vil der være tid til spørgsmål fra publikum.

Det er gratis at deltage
Arrangementet er gratis, og foregår i Tante T’s tesalon i museets smukke havesal, Det er muligt at købe drikkevarer og snacks. Der er 60 pladser, som bliver uddelt efter først til mølle princippet. Dørene åbner kl. 18. Arrangementet varer ca. halvanden time.

 

Find på Facebook: https://www.facebook.com/#!/events/236675229825079/

Praktikant hos INSP! iværksætter

INSP! skaber social inklusion ud af den vandrette akse. Ambition opad den lodrette. INSP! er et socialt, kreativt og entreprenant hus midt i Roskilde, der er åbent for ALLE. Startet på frivillig basis, nu efter to år er der 6 ansatte og en socialøkonomisk madvirksomhed, der er 50% egenfinansieret. Samlede omsætning næsten 3 mio. kr. i 2013. Tre små virksomheder har etableret sig i INSP! navnet. Der er 600-1000 besøgende i huset hver uge, som bla. rummer entreprenante unge, psykisk sårbare unge, frivillige, indvandrere, ældre, kreative, ledige og forretningsfolk. Vi tror på, at alle har noget at bidrage med og at forskellighed udvikler os alle. Det har skabt et særligt miljø, en særlig stemning, noget særligt insp’ed – som tiltrækker borgere, samarbejdspartnere og kunder. Ikke kun lokalt, men også fra andre steder i landet og Sverige.

Vi har allerede flere produkter på hylderne, men der er basis for opskalering og udvikling af nye. Vi sælger mad og madoplevelser, oplæg om INSP! (med basis for ‘systemexport’), opkvalificeringskurser, workshops i teambuilding og kreativ idéudvikling til private og offentlige organisationer. Vi har samarbejde med fx Socialpsykiatrien og oplever, at offentlige velfærdsopgaver kan løftes over i INSP! som inkluderende civilsamfundsramme.

INSP! skal opleves og typisk siger nye kunder, at de aldrig har oplevet noget lignende. Det er ikke kun et værested, ikke kun et kulturhus, ikke kun et iværksættersted – det er det hele på en gang og ‘et rart sted at være’.

INSP! er også et eksperiment. Vi bliver aldrig færdige med at definere præcist hvad det er, da det i høj grad er brugere, der skaber huset. Det er et meget agilt og fremtidsparat sted.

En af iværksætterne INSP!Move søger en praktikant, der vil hjælpe med forretningsudvikling i tæt samarbejde med INSP!, opbygning af hjemmeside, udvikling af produkter og markedsføring via sociale medier. INSP!Move sætter mennesker i bevægelse og kombinerer viden om innovation, U-teori og ledelse til at fremme teamsamarbejde, kreativ idéudvikling og nytænkning af ledelsesrollen. Iværksætteren er uddannet cand.polit og har i tidligere jobs inspireret mange praktikanter fra både KU og RUC. Ugentlig timetal og opgaver kan tilpasses dine studiekrav, men det er vigtigt at du er god til skriftlig kommunikation, har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med hjemmesider.

Går du selv med en iværksætter i maven eller har du bare lyst til at opleve en arbejdsplads ‘hvor der bliver skabt mere liv i livet’ er dette en enestående mulighed for at blive ‘smittet’ i et INSPirende miljø. Find os på insp.dk, facebook og YouTube

For yderligere info – kontakt Eva Ahrensburg, eva@nullinsp.dk, mobil: 20219475

NY UDSTILLING I MUSEUMSBYGNINGEN

PRESENT PHOTOGRAPHY / CERAMICS
FERNISERING DEN 7. DECEMBER KL. 15.00

Krass Clement, Kirsten Klein, Stuart McIntyre, Poul Pedersen, Thomas Pedersen, Keld Helmer-Petersen, Kaj Nyborg, Lone Skov Madsen og Turi Heisselberg Pedersen skaber hver deres univers i den nye udstilling Present Photography / Ceramics i Museumsbygningen.

Kameraløse billeder, surreelle portrætter, en dansende saks… En fornemmelse, en følelse, en drøm – en utopi. Ben, der løber ned ad en trappe uden krop og ansigt, et papkamera med hul i og smuk keramik.

Udstillingen er åben til den 25. januar 2014.

Læs mere om Museumsbygningen på facebook: https://www.facebook.com/Museumsbygningen

FotoForum med Ditte Haarløv Johnsen

1462819_767089136641152_1810712671_o

Tirsdag den 10. december kl. 17.
Maputo Diary er grundstenen i Ditte Haarløv Johnsens kunstneriske praksis. Projektet, der strækker sig over 12 år, er en samling intime og personlige fotografiske værker.  Maputo Diary handler om at vokse op som hvidt barn i et sort Afrika og kæmpe for at høre til. Den portrætterer Ditte Haarløv Johnsen selv og hendes egen familie, men også ”søstrene”, en gruppe unge, homoseksuelle mænd, Johnsen mødte i 2000. Kom og hør Ditte Haarløv fortælle om Maputo Diary og sin nyeste film Under den samme himmel, der netop blev vist på CHP DOX.
Entré: 40 kr.
Arrangementet er gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund.
Tilmelding påkrævet: info@nullphotography.dk eller 33930996.

Se begivenheden på facebook: https://www.facebook.com/events/496317810482792/

Søndagscafé med Julie Sten-Knudsen / Sorø Kunstmuseum 8. december

Julie Sten-Knudsen
Julie Sten-Knudsen læser op af Atlanterhavet vokser, udgivet i efteråret 2013. Tekstsamlingen kredser om at være søstre, om at være ”mulat” og om at være ”hudfarvet” om hår, navne og kørekort, om at være adskilt af Atlanterhavet og om ikke at kunne fortælle Congos historie. Julie Sten-Knudsen udforsker en familierelation, hvor meget binder sammen, og lige så meget adskiller, og hun skriver med en sval kølighed og sproglig præcision.

Julie Sten-Knudsen (f.1984) er uddannet på forfatteruddannelsen Litterär Gestaltning på Göteborg Universitet, hun debuterede i 2011 med digtsamlingen Hjem er en retning.

Tid: Søndag den 8. december kl. 14
Sted: Sorø Kunstmuseum / Storgade 9 / 4180 Sorø
Pris: 80 kr. / 40 kr. for medlemmer af museets venneforening (inkl. kaffe/te) Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Billetter kan købes i butikken eller reserveres på butik@nullsorokunstmuseum.dk / 57832229

Kulturstyrelsen søger kommunikationspraktikant

Kunststøttecentret i Kulturstyrelsen søger praktikant med interesse for kunst og kultur, som gerne vil have opgaver af både kommunikativ og teknisk art. Du skal være struktureret og have gode formidlingsevner.

Dine arbejdsopgaver vil være relateret til Statens Kunstfonds tre udvalg: Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum, Udvalget for Kunsthåndværk og Design og Billedkunstudvalget. Arbejdsopgaverne vil bestå i at udbygge og udvikle sitet voreskunst.dk samt den digitale værk-database TMS (The Museum System), som ligger til grund for dette site.

Du vil komme til at skrive kunstfaglige tekster til værkerne på sitet og lave forskellige kommunikations- og presseopgaver relateret til arbejdet med kunst i det offentlige rum.
Du vil desuden blive introduceret til det internationale databasesystem TMS, som flere store kunstmuseer både herhjemme og i udlandet gør brug af. De tekniske opgaver vil være at gennemgå vores registrant af værker i TMS, kvalitetssikre oplysninger og assistere de kunstfaglige medarbejdere med at registrere indkøbte værker.
Du vil komme til at assistere ved møder mellem udvalg, kunstner og offentlig institution og få indblik i og forståelse for kunststøtten og andre kulturpolitiske forhold.

Praktikpladsen er med start 1. februar 2014 og to-fire måneder frem. Der er mulighed for både deltids- og fuldtidsstilling afhængig af, hvad kravene er på din uddannelsesinstitution. Der er mulighed for at tilrettelægge timerne, så det passer dig bedst muligt. Vi er fleksible omkring eksamensperioder.

Vi forventer af dig at:

– Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor Kunsthistorie, Moderne Kultur, Kommunikation eller lign.
– Du har gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt
– Du kender Office Pakken til mere end husbehov
– Du kender til Photo Shop (ikke obligatorisk)

Fristen er d. 12. december 2013. Send ansøgning til mny@nullkulturstyrelsen.dk
For yderligere information kontakt Morten Nybo +45 3374 5045 eller Johanna Lassenius +45 3374 5039

Kulturstyrelsen søger kommunikationsstudent

Kunststøttecentret i Kulturstyrelsen søger en studentermedarbejder med gode formidlingsevner og interesse for kunst og kultur. Du skal være struktureret og have lyst til at arbejde med opgaver af både kommunikativ og teknisk art

Dine arbejdsopgaver vil være relateret til Statens Kunstfonds tre udvalg: Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum, Udvalget for Kunsthåndværk og Design og Billedkunstudvalget. Arbejdsopgaverne vil primært bestå i formidlings- og kampagneopgaver i relation til Statens Kunstfond, at udbygge og udvikle sitet voreskunst.dk samt den digitale værk-database TMS (The Museum System), som ligger til grund for dette site.

Du vil komme til at skrive formidlingstekster og tekster til værkerne på sitet og lave forskellige kommunikations- og presseopgaver relateret til arbejdet med kunst i de offentlige rum.

Du vil desuden blive introduceret til det internationale databasesystem TMS, som flere store kunstmuseer både herhjemme og i udlandet gør brug af. De tekniske opgaver vil være at gennemgå vores registrant af værker i TMS, kvalitetssikre oplysninger og assistere de kunstfaglige medarbejdere med at registrere indkøbte værker.

Du vil komme til at assistere ved møder mellem udvalg, kunstner og offentlig institution og få indblik i og forståelse for kunststøtten og andre kulturpolitiske forhold.

Stillingen er med start 15. januar 2014 og minimum fem måneder frem. Den gennemsnitlige arbejdstid vil være 20 timer om ugen. Der er mulighed for at tilrettelægge timerne, så det passer dig bedst muligt. Vi er fleksible omkring eksamensperioder.

Vi forventer af dig at:

– Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor Kunsthistorie, Moderne Kultur, Kommunikation eller lign.
– Du har gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt
– Du kender Office Pakken til mere end husbehov
– Du kender til Photo Shop (ikke obligatorisk)

Fristen er d.18. december 2013. Send ansøgning til mny@nullkulturstyrelsen.dk

For yderligere information kontakt Morten Nybo +45 3374 5045 eller Johanna Lassenius +45 3374 5039