PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER

Fotografisk Center søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur med særlig interesse for fotografi til at assistere med organisering af Fotografisk Centers udstillinger ? herunder formidling. Som praktikant i Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling ? herunder assistere med kuratering, fondraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier. Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af et mindre udstillingssted med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse to til tre dage eller ca.15 –  20 timer om ugen i forårssemesteret. Vi tilbyder ikke løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca. seks årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Her ud over arrangerer vi foredrag, seminarer og ’artist talks’. Vi har et scannerværksted og en mindre boghandel. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullphotography.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden 15. januar. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og stiles til:

 

Fotografisk Center Pasteursvej 14, 1. 1799 København V

Ansøgningen kan også fremsendes per mail til: kk@nullphotography.dk

Print

Kompetent bruger af sociale medier søges til praktikplads

Tænker du i 140 tegn? Udtrykker du dig med det rette motiv og filter? Kan du skabe dialog med skarpe formuleringer og relevant indhold? Ser du videoer og lyd som naturlige formidlingsformer? Så kan du indgå i vores arbejde i Alumnesekretariatet, som driver Københavns Universitets Alumneforening. Ansøgningsfrist d. 5. januar, start i februar.

Vores mål er, at det er en livslang relation at tage og have en grad fra KU. Vi søger en praktikant, der i første halvår af 2014 kan udvikle og implementere vores strategi for sociale medier.

Opgaven: I samarbejde med sekretariatets kommunikationsmedarbejdere skal praktikanten:
– analysere den eksisterende strategi samt vores og lignende aktørers tilstedeværelse på sociale medier
– præsentere forbedringsforslag
– implementere strategi, herunder evt. nye platforme
– evaluere og justere strategi.

Formålet er at engagere målgrupperne – studerende ved og ikke mindst kandidater fra KU – i dialog på en måde, der styrker relationen til KU. Vi arbejder med platformene Facebook, LinkedIn, Twitter, YouTube og Flickr, men vi ønsker også værdifuld tilstedeværelse på Instagram og Livestream, så du skal som ansøger kende de fleste af disse platforme og flere til.

Vi søger en studerende, som:
– læser på kandidatniveau eller er ved at afslutte en BA
– er fagligt funderet inden for kommunikation, journalistik, medievidenskab, marketing o.lign.
– er ambitiøs, nysgerrig og kreativ
– kan ramme vores målgrupper præcist
– formår at kombinere teori, strategi og praksis i arbejdet med sociale medier
– skriver skarpt og inspirerende
– kan præsentere research og anbefalinger tydeligt.

Det er en fordel, hvis du:
– har erfaring med webredigering
– kender Københavns Universitet
– kender til brug af videoer og kan foretage let videoredigering
– kan bruge programmer i Adobe CS6 Master Collection (fx Photoshop og InDesign).

Vi tilbyder:
– sparring og (et stort) netværk
– inspiration, fx gennem deltagelse i arrangementer
– mulighed for at sætte et tydeligt præg på et konkret produkt
– en relevant case til praktikopgaven
– godt kollegialt samvær og en arbejdsplads midt i byen.

Praktikken falder i første halvår af 2014, hvis muligt med start 1. februar. Vi planlægger naturligvis praktikken, så den er i overensstemmelse med din studieordning og dermed meritgivende. Dvs. der er mulighed for at følge et fag sideløbende med praktikken. Det er en fordel hvis (men ikke et krav at) du er interesseret i studiejob hos os.

Send en kort ansøgning og cv i en samlet pdf. Heri kan du også give eksempler på noget, du har skrevet/produceret og nævne, hvis du er/har været i berøring med os/KU gennem sociale medier. Send det senest d. 5. januar til kommunikationsmedarbejder Ida Blinkenberg Lidell på Ida.Blinkenberg.Lidell@nulladm.ku.dk.

Du er velkommen til at høre mere om praktikpladsen ved at ringe til Ida på tf. 35 32 46 32 / 23 81 13 27.

CPH STAGE SØGER KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

CPH_STAGE_cover_2014 Vil du være med til at promovere Københavns nye teaterfestival?

CPH STAGE er hovedstadens nye festival for teater og scenekunst. Festivalen blev skabt nedefra som et samarbejdsprojekt af fire af hovedstadens mindre teatre og fandt sted for første gang i juni 2013. Vi er nu i gang med at stable næste års festival på benene, og søger derfor en praktikant til hjælp på festivalkontoret.

CPH STAGE har brug for dig til at skabe interesse om dansk teater både nationalt og internationalt. Hvis du har erfaring med markedsføring på sociale medier, er passioneret omkring teater og er frisk på at uddele flyers m.m., hører vi gerne fra dig. Er du samtidig et stærkt organisatorisk talent, vil du få mulighed for at prøve kræfter med mere koordinerende arbejde.

Praktikperioden løber fra 1. februar til slutningen af juni. Det ugentlige timetal aftales individuelt, men vi forventer, at ugerne omkring redaktionen af det trykte program og op til festivalen vil være travle.

Et praktikophold ved CPH STAGE vil give dig indsigt i arbejdet med at stable en festival på benene og give dig en bred kontaktflade i teaterverdenen.

Send en kort ansøgning og CV til festivalleder Morten Krogh på mk@nullcphstage.com

BUREAU DETOURS SØGER LEJERE AF KONTOR PLADSER

Bureau Detours har fået nyt kontor på Glentevej i Københavns Nordvest kvarter.
vi søger pt. seriøse Mennesker der har brug for en kontorplads i et nyopstartet fælleskab
I et hus der er på vej til at blive fyldt op med kreative virksomheder.

Vi arbejder hovedsageligt med byrums interventioner, arkitektur og borger workshops. Vi er en broget flok af designere, kunstnere, arkitekter, snedkere, programører, og pædagoger som arbejder i gruppen Detours. Vores kontor er 117 m2 og det kunne vi godt tænke os at få fyldt lidt mere ud!
Så hvis du har brug for et bord noget internet i et spændene miljø med printer og kaffe så skriv til os på Info@nulldetours.biz

Fakta:
Et stk. Skrivebords plads koster 1500 kr pr måned.
Dette er inkl. internet, kaffe på kanden og dele køkken alle rum. Vi har i alt 5 pladser som lejes ud pr. 1 januar.
Adressen er Glentevej 70B 1 tv.

MVH Bureau Detours
www.detours.biz

LITTERATUR [ i ] KINO #3

! VesterVovVov byder indenfor til den tredje og sidste af tre helt særlige aftener i december !Vi har inviteret ni forfattere til at slå sig løs i biografen. De har fået frie hænder, de læser op, de laver film, de læser op foran film, de designer lyd til film. Biografsalens format udfordres og oplæsningerne får filmiske rammer. Stemmer møder levende billeder. I mørket foran det lysende lærred får ordene nyt liv. Efter to fantastiske arrangementer er det på onsdag tid til sidste omgang. Det er:

!!! LITTERATUR [ i ] KINO #3 !!!

Vi præsenterer:

IDA MARIE HEDE

HANNE HØJGAARD VIEMOSE

ASTA OLIVIA NORDENHOF

Arrangementet starter kl. 21.
Der er fri entré. Og virkelig rart. Og lunt. Men man kan ikke reservere plads.
Så mød op i god tid hvis du vil sikre dig en plads.

Se mere på vores facebook: https://www.facebook.com/events/474902205960679/?fref=ts

Er du Mungo Parks nye kommunikationspraktikant?

mungo_park_teater copy

ER DU MUNGO PARKS NYE KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT?

Vi glæder os til at byde en positiv, initiativrig, sprogstærk og kreativ kommunikationspraktikant velkommen fra januar/februar 2014!

PRAKTIKFORLØBET
Opgaverne spænder meget vidt – fra små praktiske rutineopgaver til større strategiske aktiviteter. Fra presse, branding og markedsføring til newsfeed optimering og kreativ idéudvikling.

Vi vil blandt andet bruge tid på nyhedsformidling, sociale medier, videoredigering, kampagner, PR, vores visuelle udtryk, annoncering, foyerudsmykning, korrekturlæsning, events/aktiviteter og premiereplanlægning.

Vi tilbyder altså læring og erfaring inden for rigtig mange af disse områder – og du vil således også få indsigt i de mange særlige aspekter ved arbejdet i en kulturinstitution med ualmindelig mange forestillinger og events hvert år.

DIG
Vigtigst af alt: Du er motiveret og har gåpåmod!
Du er muligvis i gang med en kultur- og/eller kommunikationsrelevant uddannelse. Du er skriftligt stærk, kreativ og idérig. Du tager ansvar og er selvinitieret, men først og fremmest er du et positivt menneske, der spreder god energi.

KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN
Vi er p.t. fire medarbejdere i kommunikationsafdelingen, hvoraf én er praktikant. Vi arbejder med stor uddelegering af ansvar ud fra tesen om, at alle bidrager ekstra godt dér, hvor den enkelte har særlige interesser eller er særlig fagligt stærk. Dette gælder også praktikanter, der bliver anset for at være på lige fod med alle andre på Mungo Park. Ambitioner og travlhed kommer dog ikke til at ændre ved, at vi har det sjovt, mens vi arbejder!

PRAKTISK INFO
Praktikstillingen er ulønnet, men vi betaler din transport i hele praktikperioden. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, som kan fordeles fleksibelt efter arbejdets natur. Arbejdstid aftales løbende med praktikanten. Praktikperioden starter efter aftale i januar/februar 2014 – sluttidspunktet aftales nærmere. Vi ser dog gerne, at du kan være hos os minimum 4-6 måneder.

Send en kortfattet ansøgning til Mungo Parks kommunikationschef Niels Gerner på niels@nullmungopark.dk snarest muligt – dog senest den 10. januar. Vi kalder løbende til samtale.

Kontakt vores nuværende kommunikationspraktikant David Hasberg Schmidt for at høre mere om praktikstillingen og forløbet på mail komm@nullmungopark.dk eller på tlf.  21230716. Du er ligeledes velkommen til at kontakte kommunikationschef Niels Gerner på mail niels@nullmungopark.dk eller tlf. 40422804 for yderligere information.
Klik dig til mere info på Mungopark.dk, og tjek os ud på Facebook!

Værkstedsplads/er i Ryesgade

En eller to lejere søges til atelieret Grotta Nuova, der ligger i Ryesgade centralt på Nørrebro. I vil få jeres eget lokale, mens køkken, toilet og det store værksted deles med billedkunstneren FOS.

Kom forbi og se lokalet! Det er ledigt fra starten af januar til starten af juni.

Leje inkl. vand, varme, el og internet: 3000 kr. per måned for begge pladser, men hvis du kun er én, kan vi forhandle om prisen. Der er et depositum på to måneders leje.

For aftale om besøg eller yderligere information, kontakt Katja på: studiogrottanuova@nullgmail.com

Praktikant med interesse i kommunikation og formidling i erhvervslivet søges

Kunne du tænke dig at få et indblik i en virksomhed, der beskæftiger sig med undervisning, foredrag og træning af erhvervslivets topledere?

Roxana Kia afvikler kurser og workshops og er udviklingskonsulent og personlig træner.
Hun træner erhvervsledere og foredragsholdere og har arbejdet med firmaer som: Novo Nordisk, Nordea, Novozymes, Lego etc.

Som praktikant hos Roxana Kia kommer du til at arbejde selvstændigt og kreativt med eg-
ne opgaver og projekter, og du vil samtidigt indgå i den daglige drift af virksomheden. Du
vil komme til at arbejde med kommunikation og formidling på flere planer, og du vil få et
lærerigt indblik i, hvordan en lille virksomhed drives.

Praktikken består af to dele. Den ene del er et studierelevant projekt, der giver dig mulig-
hed for at få noget på CV’et, der er relevant for lige præcis dig. Tidligere projekter har fx
været: Psykologisk undersøgelse af deltageres udbytte, kommunikations strategi mv. Den
anden del af praktikken er oplæring i spændende arbejdsopgaver, som du helt sikkert kan
bruge videre i dit arbejdsliv.

De arbejdsopgaver du fx vil blive oplært i:

– Tekst til nyhedsbreve, artikler og sociale medier

– Udarbejdelse af visuelle præsentationer

– Mindre spørgeskemaundersøgelser

– Generel kontakt med kursusdeltagerer og samarbejdspartnere

– Research omkring specifikke metoder og ny forskning

– Praktisk arbejde i forbindelse med kurser og arrangementer

– Administrativt og andet forefaldende arbejde

Du vil komme til at trives her hvis du er:

– Selvstændig og ansvarsfuld

– God til at strukturerer opgaver og tid

– God til at håndtere mange skiftende opgaver på en dag

 

Tidligere praktikanter har læst alt fra: Psykologi, Kommunikation, Cognition og Commu-nication, Litteratur, Leisure management, Markedsføring og HA Almen – så studieretning er for os underordnet.

Praktisk: Praktikopholdet vil løbe over 5-6 mdr. og være 35 timer om ugen , gerne med
start i januar 2014 (eller efter aftale). Der vil være lækker frokost hver dag på kontoret og
du vil være sikret en plads på et af Roxana Kias formidlingskurser. Praktikken er ulønnet.

Send din ansøgning og CV til praktik@nullroxanakia.dk senest d. 28. december.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Kaja på 26227260.

Kom i praktik på Ekko!

Filmmagasinet Ekko søger en praktikant, som kan tiltræde 27. januar 2014. Praktikstillingen er fire dage om ugen og varer et halvt år.

Som praktikant på Ekko får du mulighed for at arbejde med:

* Journalistiske opgaver (nyheder, interviews, anmeldelser) til hjemmesiden
* Mindre tekster til magasinet
* Research, redigering og billedsøgning
* Sociale medier
* Dvd-produktion og Ekko Shortlist
* Kontakt til danske distributionsselskaber
* Markedsføring og PR
* Events
* Administrativt arbejde

Du vil få indsigt i den redaktionelle proces og være en del af et kreativt miljø med en bred kontaktflade i den danske filmbranche. Du vil være tæt på bladets ledelse og få en grundig sparring og efterkritik. Desuden byder praktikstillingen på forefaldende opgaver.

Du skal være dygtig til at skrive, have gennemslagskraft og lyst til en hektisk dagligdag med korte deadlines. Du skal udføre opgaver, som bliver udstukket af redaktionen, men også selv komme med initiativer og ideer.

Praktikstillingen er ulønnet.

Ekko er Danmarks toneangivende filmmagasin. Bladet har markeret sig stærkt i filmdebatten, og der har ofte været blæst om magasinet. Det har en højt kvalificeret læserskare, blandt andet cineaster, kulturelle meningsdannere og abonnenter fra Danske Filminstruktører, Producentforeningen, Danske Dramatikere, Journalistforbundets tv-gruppe og Filmarbejderforeningen. Magasinet har lokaler på Frederiksberg.

Send en kort ansøgning, et cv samt to eksempler på artikler til chefredaktør Claus Christensen på cc@nullekkofilm.dk. For yderligere oplysninger: Ring på tlf. 8838 9292.

Ansøgningen skal være hos os senest 30. december kl. 12. Læs mere om magasinet på www.ekkofilm.dk.