Bliv praktikant hos Kultur N og KulturSkaberne

Vær med til at videreudvikle Nørrebros store kulturenhed Kultur N og KulturSkaberne! Indgå i og få medejerskab over kulturproduktion og -formidling på Nørrebro. Vi samarbejder med en lang række spændende kulturaktører, herunder også med frivillige kulturentreprenørskaber. Vi tilbyder praktikstillingen hos Kultur N –en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Forudsætninger:
– er i gang med en videregående uddannelse.
– brænder for at arbejde med kulturformidling og projekter inden for musik, idræt, litteratur, billedkunst, film, debat etc. målrettet forskellige mål- og aldersgrupper.
Indhold:
– Udvikling af nye kulturtilbud i samarbejde med offentlige, private og frivillige aktører
– Planlægning og afvikling af små og store arrangementer
– Redaktionelt arbejde med hjemmeside, sociale medier og pressearbejde

Vi tilbyder
– Praktisk erfaring med projektarbejde og kulturformidling
– Et godt netværk i Københavns kulturinstitutioner
– Kontor i Osramhuset, Nørrebrohallen eller Blågården og Nørrebro bibliotek med eget skrivebord og computer
– Du bliver en del af et hyggeligt og dynamisk arbejdsmiljø og får mulighed for udvikling og opstart af eget projekt

Praktikstillingen er på 20-28 timer om ugen og ulønnet. Fleksibel arbejdstid. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kulturkoordinator Niels Ladefoged på mail: nielsl@nullkff.kk.dk.

Kultur N er Nørrebros største kulturinstitution med næsten 60 ansatte. Den består af Nørrebrohallen, Nørrebro Bibliotek, Osramhuset, Støberiet, Kapelvej 44, Korsgadehallen, Blågårdens Bibliotek, Sjællandsgade Bad, Copenhagen Skatepark og koordinerer samtidig aktiviteter på Superkilen, i Mimersparken og Blågårds Plads.

Ansøgninger samt CV sendes via mail til nielsl@nullkff.kk.dk
Ansøgningsfrist: Den 17. juni 2016 kl. 09.00.
Ansættelsesperiode: Ultimo august 2016 til medio januar 2017. Kan forhandles, 20-28 timer ugentligt.

Arbejdssted: Nørrebrohallen, Osramhuset, Nørrebro Bibliotek og Blågården Bibliotek 2200 KBH N.

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, race, religion og etnisk oprindelse til at søge ledige stillinger i Københavns Kommune.
www.kulturn.dk og www.KulturSkaberne.dk

Bliv praktikant hos KulturSkaberne i 2200Kultur

kulturskaberlogo

Vil du være med til at skabe nye kulturprojekter på Ydre Nørrebro?
Kunne du tænke dig at arbejde med borgerinddragelse i Danmarks mest mangfoldige bydel? Så søg stillingen som kulturskaber i 2200Kultur.

2200Kultur er Nørrebros største kulturinstitution med næsten 40 ansatte og endnu flere tilknyttede foreninger. Den består af Nørrebrohallen, Nørrebro Bibliotek, Osramhuset, Sjællandsgade Bad og koordinerer samtidig aktiviteter på Superkilen og i Mimersparken.
Som kulturskaber har du sammen med tre kolleger især til opgave at hjælpe nye, frivillige projekter ind i 2200Kultur, hvor du samtidigt bliver del af kommunikationsteamet med seks andre medarbejdere.

Hvem er du?
Du er i gang med en videregående uddannelse.
Du kan godt lide at arbejde med projekter inden for musik, idræt, litteratur, billedkunst, film etc.
Du har mod på at give en hånd med i alle faser af projektarbejdet fra planlægning til afvikling.
Du spiller ind med egne idéer og kan både arbejde selvstændigt og indgå i et team.
Du kan lide at formidle kulturelle arrangementer. Det er en fordel, at du allerede har kendskab til Københavns kulturliv, men lysten er det vigtigste!

Dine opgaver
Udvikling af nye kulturtilbud i samarbejde med offentlige, private og frivillige aktører
Planlægning og afvikling af større arrangementer Opdatering af hjemmeside og sociale medier
Nyheds- og pressearbejde Udvikling og opstart af eget projekt
Dine arbejdsopgaver vil være sjove, anderledes, kreative og udfordrende, og både dine projektledelses- og kommunikationsevner vil blive afprøvet.

Vi tilbyder
Praktisk erfaring med projektarbejde og kulturformidling i både traditionelle og innovative udformninger
Tillid, ansvar og gode udviklingsmuligheder
Et godt netværk i Københavns kulturinstitutioner
Kontor i Nørrebrohallen med eget skrivebord og computer
Du bliver en del af et hyggeligt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til nye og innovative tanker.

Praktikstillingen er på 32 timer om ugen og ulønnet. Arbejdstiden ligger især fra kl. 9 til 16 i hverdagene, men kan også blive brugt på events og møder om aftenen og i weekenden. Timerne kan omfordeles, hvis du skal deltage i kurser på dit studie.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte nuværende praktikant Valdemar Meersohn Stauning på 2946 4899 eller c45m@nullkff.kk.dk.

Ansøgninger samt CV sendes via mail til jetteb@nullkff.kk.dk.

Ansøgningsfrist: onsdag den 15. januar 2013 kl. 12:00
Ansættelsesperiode: 5. februar 2014 – 5. juni 2014
Arbejdssted: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, race, religion og etnisk oprindelse til at søge ledige stillinger i Københavns Kommune.

 

Prøv Seks Sportsgrene På Halvanden Time

Plakat 6 sportgrene m sportm

2200Kultur inviterer til en sjov og anderledes sportdyst i Nørrebrohallen, hvor du kan prøve kræfter med armwrestling, bordtennis, klatring og meget mere. Find dit konkurrencegen, et par indendørssko og tre venner frem. Så sørger vi for en sjov tur rundt blandt Nørrebrohallens forskellige sportstilbud. Her kan du opleve hallens store sale og hyggelige afkroge.

I sendes ud på en rute i hold på 4 personer med et kvarters aktivitet ved hver sportsgren. Her vil en forening afvikle en konkurrence. Vi afslutter dagen med at kåre en vinder af et Flexkort til hallen og andre skønne præmier, som et brunch-gavekort for 2 personer til Café Le Rouge og et gavekort til Sportmaster.

Det er gratis at deltage, og vi byder tilmed på gratis vitamindrik fra Vitamin Well. Der plads til 12 hold i alt.

I tilmelder jer et hold ad gangen ved at skrive en mail til c45m@nullkff.kk.dk eller ved at ringe til 2116 9522.

I skal tilmelde jer til at starte turen enten kl. 12.00 eller kl. 14.30.
Ruten tager halvanden time at gennemføre plus en halv times hygge og pointoptælling.

Husk indendørssko samt et håndklæde, hvis du vil benytte hallens omklædningsrum.

Tid: Lørdag den 14. december kl. 12-17
Sted: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208
Pris: Gratis.
Max antal deltagere: 48