Kom i praktik på Soundvenues redaktion

Vil du prøve kræfter med Danmarks hurtigst voksende kulturmedie? Soundvenue søger tre praktikanter til film-, musik- og tech-redaktionen.

Soundvenue har længe været en markant stemme på både musik- og filmfronten, og tidligere i år lancerede vi en ny redaktion, så vi nu også dækker tech-området og digital kultur.

Vi udgiver det tykke betalingsmagasin Soundvenue Magazine og gratismagasinet Soundvenue Update, og læserskaren på Soundvenue.com er hastigt voksende – i september rundede vi 750.000 besøg.

Vil du være en del af vores hastigt voksende kulturmedie med kontor i Studiestræde i København?

Vi søger tre praktikanter – én til hver af de tre redaktioner
De tre områder kan du læse mere om her nedenfor. Som praktikant får du lov at skrive både nyheder og features til Soundvenue.com, men du bliver også inddraget i alle aspekter omkring produktionen af magasinerne. Du får konkret sparring, der udvikler dit skrivetalent, og afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med andre journalistiske genrer og opgaver, såsom interview og anmeldelser. Målet er, at du ved slutningen af praktikperioden er en dygtig og effektiv kulturformidler, og flere af vores praktikanter er efter opholdet fortsat som freelancejournalister.

Soundvenue Musik dækker underholdende og kritisk den pulserende musikverden. Vi dyrker festivaler, de bedste nye tracks og album, og dykker ned i alt fra hiphopstjernernes daglige gang til nye strømninger i den danske undergrund. Her lever Liss og Rihanna side om side.

Soundvenue Film dækker nysgerrigt alt fra de nyeste europæiske artfilm til årets store Oscar-film og de mest banebrydende tv-serier. Vi er på forkant med de danske og internationale tendenser og glæder os lige så meget til en ny sæson af ‘Game of Thrones’ og ‘Transparent’ som til Cannes-festivalen og at opdage en ny webserieperle.

Soundvenue Tech dækker jordbundent den digitale kultur, der påvirker dig direkte. Fra tendenser på Instagram til banebrydende opdateringer på Snapchat og interessante nye apps. Fra iøjnefaldende digitale fænomener til tvivlsomme tech-vaner. Fra gaming-kultur til nye smartphones og wearables.

Vi søger disse kompetencer i en praktikant:
* Du skriver skarpt og næsten fejlfrit.
* Du har stor indsigt i ét af vores tre fokusområder.
* Du er sulten efter at lære mere og går ydmygt til nye opgaver.
* Du sætter pris på et uformelt og tempofyldt arbejdsmiljø.

Det formelle:
* Praktikperioden løber min. tre måneder fra januar 2016 – gerne frem til sommerferien.
* Praktikken finder sted på Soundvenue-kontoret i Studiestræde i København K.
* Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt fuld tid.

Din ansøgning skal indeholde:
* En markering af, om du søger praktik hos Soundvenue Film, Musik eller Tech.
* Lidt om dig selv og din baggrund.
* Et par af dine tidligere (eller nye) tekster – helst om det emneområde, du søger indenfor.
* En liste over de tre værker/projekter/events/lanceringer du glæder dig mest til i den kommende tid – med begrundelser.

Send ansøgningen til praktik@nullsoundvenue.com senest 25. oktober. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mailadresse eller til chefredaktør Nicolai Torp på tlf. 70200012.

Kom i praktik på Soundvenues redaktion

Vil du prøve kræfter med Danmarks hurtigst voksende kulturmedie? Soundvenue søger tre praktikanter til hhv. film-, musik- og tech-redaktionen.

Soundvenue har længe været en markant stemme på musikfronten. Sidste år introducerede vi en filmredaktion, og til maj lancerer vi en ny redaktion, der skal dække tech og digital kultur.

Vi udgiver det tykke betalingsmagasin Soundvenue Magazine, det nye gratismagasin Soundvenue Update, og sidste år næsten fordoblede vi vores læserskare på Soundvenue.com, hvor vi nu har mere end 600.000 besøg hver måned.

Vil du være en del af vores hastigt voksende kulturmedie? Vi er en ung og dynamisk virksomhed på 15 ansatte med kontor i Studiestræde i København K. Arbejdsmiljøet er uformelt, og vi elsker at have travlt.

Vi søger tre praktikanter til hver af de tre redaktioner
De tre områder kan du læse mere om nedenfor. Alle praktikanter får lov at skrive både nyheder og features til Soundvenue.com, men du bliver også inddraget i alle aspekter omkring produktionen af magasinerne. Du får konkret sparring, der udvikler dit skrivetalent, og afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med andre journalistiske genrer og opgaver. Målet er, at du ved slutningen af praktikperioden er en dygtig og effektiv kulturformidler, og flere af vores praktikanter er efter opholdet fortsat som freelancejournalister.

Soundvenue Musik dækker underholdende og kritisk den pulserende musikverden. Vi dyrker festivaler, de bedste nye tracks og album, og dykker ned i alt fra hiphopstjernernes daglige gang til nye strømninger i den danske punkundergrund. Her lever Iceage og Rihanna side om side.

Soundvenue Film dækker nysgerrigt alt fra de nyeste europæiske artfilm til årets store Oscar-film og de mest banebrydende tv-serier. Vi er på forkant med de danske og internationale tendenser og glæder os lige så meget til ’Game of Thrones’ som til Cannes-festivalen og at opdage en ny webserieperle.

Soundvenue Tech dækker jordbundent den digitale kultur, der påvirker dig direkte. Fra tendenser på sociale medier til nye tjenester og banebrydende apps. Fra interessante digitale fænomener til tvivlsomme tech-vaner. Fra gaming-kultur til fremtidens teknologi.

Vi søger disse kompetencer i en praktikant:
* Du skriver skarpt og næsten fejlfrit.
* Du har stor indsigt i ét af vores tre fokusområder.
* Du er sulten efter at lære mere og går ydmygt til nye opgaver.
* Du sætter pris på et uformelt og tempofyldt arbejdsmiljø.

Det formelle:
* Praktikperioden løber fra primo august og frem til jul.
* Praktikken finder sted på Soundvenue-kontoret i Studiestræde i København K.
* Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt fuld tid.

Din ansøgning skal indeholde:
* En markering af, om du søger praktik hos Soundvenue Film, Musik eller Tech.
* Lidt om dig selv og din baggrund.
* Et par af dine tidligere (eller nye) tekster – helst om det emneområde, du søger indenfor.
* En liste over de tre værker/projekter/events/lanceringer du glæder dig mest til i den kommende tid – med begrundelser.

Send ansøgningen til praktik@nullsoundvenue.com senest 4. maj. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mailadresse eller til chefredaktør Nicolai Torp på tlf. 70200012.

Praktik på landets bedste musikmagasin

Brænder du for musik? Vil du dele din kærlighed til nye toner fra Lykke Li, Chance the Rapper eller Karl William, og skriver du skarpt, hurtigt og med overblik?

Så kunne du meget vel være den praktikant, vi er på jagt efter. Vi søger nemlig en praktikant til at hjælpe med produktionen af magasinet Soundvenue.

Som praktikant på magasinet vil du arbejde tæt sammen med magasinredaktøren og assistere i produktionen af vores månedlige magasin. Du vil få konkret sparring, der udvikler dit skrivetalent, og afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med interviews. Du vil også indgå i redaktionens daglige arbejde med fokus på produktion af nyheder og features til Soundvenue.com.

Vi søger en praktikant med start primo august og minimum fire måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Send ansøgningen til kke@nullsoundvenue.com senest den 5. juni. Ansøgningen skal indeholde et cv, lidt om din baggrund, hvorfor du gerne vil i praktik hos os, lidt om din musikprofil og gerne nogle tidligere tekster, du har skrevet. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail-adresse eller på tlf. 7020 0012.

Praktik på nyt dansk filmmagasin

Brænder du for filmjournalistik? Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues nye filmredaktion.

Kan du næsten ikke vente til sæsonens nye film fra Wes Anderson og Spike Jonze rammer det store lærred? Følger du spændt annonceringerne til Cannes-festivalens konkurrenceprogram og sidder du oppe på Oscar-natten? Binge-watcher du HBO-serier, men holder du også af at finde nye favoritter, om dine venner ikke kender, blandt de mange on-demand-tjenesters grænseløse udbud?

Og sidst men ikke mindst: Brænder du for at videreformidle din begejstring, og skriver du skarpt, kritisk og med overblik? Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues nye filmredaktion.

Som praktikant vil du indgå i redaktionens daglige arbejde med fokus på produktion af nyheder og features til Soundvenue.com, men du vil også blive inddraget i alle aspekter omkring produktionen af magasinet, hvor vi lancerer en ny tv- og filmsektion. Afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med alt fra anmeldelser til interview.

Vi søger en praktikant med start medio/ultimo februar og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Send en ansøgning til film@nullsoundvenue.com senest 1. februar. Ansøgningen skal indeholde lidt om din baggrund, lidt om hvad du glæder dig mest til i det nye tv- og filmår og hvorfor – og gerne også nogle af dine tidligere tekster. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mailadresse eller på tlf. 70200012.

SOUNDVENUE SØGER TV- OG FILMREDAKTØR

Soundvenue udvider i 2014 den redaktionelle profil til at omfatte film og tv og søger en redaktør til at udvikle og varetage området på fuld tid.

Soundvenue har i mange år været en markant stemme på musik- og modefronten – både på print i månedsmagasinet og på Soundvenue.com. I 2014 udvider vi territoriet til en dækning af tv- og filmområdet, og vi søger derfor en redaktør til at håndtere initiativet på fuld tid.

Soundvenues tv- og filmdækning bliver hurtig, skarp og moderne i perspektivet – og dækker derfor alt fra de bedste brede biograffilm til banebrydende on-demand-tv og progressive webprojekter.

Redaktøren får primært fokus på at udvikle et medrivende og intelligent univers på Soundvenue.com, men skal sekundært også koordinere unikt indhold til printmagasinet.

Soundvenues primære målgruppe er 20-35-årige danskere, der jagter de ypperligste aktuelle kulturtilbud og gerne vil udfordres. For dem er kultur ikke blot underholdning, men en væsentlig del af deres identitet. De er bosat i og omkring landets fire største byer, veluddannede, tech-sikre og kritiske.

Arbejdsopgaver:
• Skabe en progressiv rød tråd i stil, form og indhold
• Udvikle og producere unikke redaktionelle historier til Soundvenue.com
• Koordinere og redigere netværket af freelancere

Fordrende kvalifikationer:
• Journalistisk erfaring og et skarpt redigerende øje
• Bred viden og nysgerrighed inden for tv og filmkunst.
• Indsigt og netværk i tv- og filmbranchen
• Evne til at arbejde hurtigt, selvstændigt og have mange bolde i spil
• Entusiasme på en arbejdsplads, der pulserer også uden for 9-17-rammen

Formalia:
• Ansættelse pr. 1 februar
• Stillingen er fuldt tid
• Kontoret ligger i København K.
• Løn efter aftale
• Ansøgningsfrist: 27. december

Din ansøgning må gerne indeholde lidt om din baggrund, motivation for at søge stillingen, vision for et unikt dansk filmmedie, samt links til evt. tidligere arbejde.

Send din ansøgning eller ret spørgsmål til:
Chefredaktør Nicolai Torp
nto@nullsoundvenue.com
Tel. 70200012

Praktik på landets bedste musikmagasin

Brænder du for musikjournalistik? Så kunne du meget vel være en af de to praktikanter, vi leder efter på Soundvenues musikredaktion.

Praktikant på musikredaktionen
Brænder du for musik? Vil du også dele din kærlighed til nye udspil fra Arcade Fire, Pusha T eller Mø, er du fast inventar på Roskilde hver sommer, og skriver du skarpt, hurtigt og med overblik? Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues musikredaktion.

Som praktikant vil du indgå i redaktionens daglige arbejde med fokus på produktion af nyheder og features til Soundvenue.com, men du vil også blive inddraget i alle aspekter omkring produktionen af magasinet. Afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med alt fra anmeldelser til interview og reportager. Vi søger en praktikant med start primo januar og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Send en ansøgning til cwo@nullsoundvenue.com senest 22. november. Ansøgningen skal indeholde lidt om din baggrund, dine musikpræferencer og gerne også nogle af dine tidligere tekster. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mailadresse eller på tlf. 70200012.

Praktikant på magasinet Soundvenue
Vil du have fingrene helt ned i processen med at lave et magasin? Har du et øje for magasinfortællinger, styr på Soundvenues profil og en skarp pen? Så er du måske den magasinpraktikant, vi leder efter på Soundvenues redaktion.

Som praktikant på magasinet vil du arbejde tæt sammen med magasinredaktøren, assistere med billedindsamling, research og også forfatte dine egne tekster. Du vil desuden få mulighed for at skabe indhold til det daglige flow på Soundvenue.com. Vi søger en praktikant med start primo januar og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Send ansøgningen til kke@nullsoundvenue.com senest den 22. november. Ansøgningen skal indeholde et cv, lidt om din baggrund, hvorfor du gerne vil i praktik hos os og gerne nogle ideer, du drømmer om at realisere i vores magasin. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail-adresse eller på tlf. 70200012.

Læs mere her: http://soundvenue.com/praktik

Soundvenue søger mode-webredaktør

Landets stærkeste mode- og musikmedie søger en person til at udvikle og koordinere redaktionelle modefronten.

Soundvenues kerne er stadig musikken, men over de seneste to år har vi i stadig stigende grad dækket nye tendenser i modebilledet. I forbindelse med en yderligere opgradering på modefronten søger vi nu en mode-webredaktør på deltid.

Mode-webredaktøren vil få ansvaret for modeprofilen og produktionen af indhold på Soundvenue.com og vil altså arbejde eksklusivt med web-indhold, imens vores nuværende moderedaktør vil fokusere på printudgaven af Soundvenue.

Arbejdsopgaver:
– Udvikle redaktionelle initiativer og ideer til Soundvenue.com
– Skabe en rød tråd i stil, form og indhold
– Forfatte og redigere tekster dagligt i forskellige genrer
– Dirigere et netværk af freelancere

Kvalifikationer:
– Stor indsigt og netværk i modebranchen
– Erfaring med redaktionel behandling af modestof
– Stor indsigt i kreativ mode fra undergrund til high-end
– Evne til at arbejde hurtigt, selvstændigt og have mange bolde i spil

Formalia:
– Stillingen er deltid, ca. 25 timer/uge
– Løn efter aftale
– Ansøgningsfrist: 9. februar
– Ansættelse så hurtigt som muligt

Send din ansøgning eller ret spørgsmål til:
Nicolai Torp
Chefredaktør
mail@nullsoundvenue.com
70200012

Praktik på landets bedste musikmagasin i 2013

Brænder du for musik, er du fast inventar på Roskilde hver sommer, og skriver du skarpt og hurtigt? Vil du også dele din kærlighed til nye toner fra fx Frank Ocean, Grimes eller The Rumour Said Fire?

Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues redaktion, der består af fire redaktører og en større gruppe freelancere. Vi producerer magasinet og opdaterer dagligt Soundvenue.com med artikler, anmeldelser og nyheder.

Som praktikant vil du indgå i redaktionens daglige arbejde og som udgangspunkt være beskæftiget med produktion af nyheder til websitet, samt blive inddraget i alle aspekter omkring produktionen af magasinet. Afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med alt fra anmeldelser til interview og reportager.

Vi søger to praktikanter med start primo 2013 og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Send en ansøgning til nto@nullsoundvenue.com senest den 1. november.
Ansøgningen skal indeholde lidt om din baggrund, dine musikpræferencer og gerne også nogle af dine tidligere tekster. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail-adresse eller til Nicolai Torp på tlf. 70200012.

Praktik på landets bedste musikmagasin

Brænder du for musik? Vil du også dele din kærlighed til nye toner fra The xx, Klumben eller Frank Ocean, er du fast inventar på Roskilde hver sommer, og skriver du skarpt, hurtigt og med overblik?

Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues redaktion.

Som praktikant vil du indgå i redaktionens daglige arbejde og som udgangspunkt blive ansvarlig for produktionen af nyheder til websitet, samt blive inddraget i alle aspekter omkring produktionen af Soundvenue Magazine. Afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med alt fra anmeldelser til interview og reportager.

Vi søger to praktikanter med start primo august 2012 og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Soundvenues faste redaktion består, udover dig, af fire redaktører, og dertil er der knyttet omkring 40 freelancere. Vi producerer Soundvenue Magazine og opdaterer og udvikler dagligt Soundvenue.com med artikler, anmeldelser, videoer og nyheder.

Send en ansøgning til nto@nullsoundvenue.com senest den 15. maj. Ansøgningen skal indeholde lidt om din baggrund, dine musikpræferencer og gerne også nogle af dine tidligere tekster. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail-adresse eller til Nicolai Torp på tlf. 7020 0012.