Web, markedsføring, sociale medier – søg praktik hos Manova
Manova søger to kompetente praktikanter til vores konsulentvirksomhed, hvor vi arbejder med employer branding. Vi arrangerer karriere- og uddannelsesmesser og rådgiver og leverer kommunikationsløsninger til nogle af landets største virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Hos os vil du bl.a. få opgaver inden for kommunikation, markedsføring, analyse, projektkoordinering, tekstproduktion og kampagneudvikling. Desuden får du – i samarbejde med os og din medpraktikant – det redaktionelle ansvar for vores virksomhedsblog #UNGENUTILDAGS.
I uge 10 afvikler vi karrieremessen Karrieredagene i landets fire største byer. Her skal du forvente at deltage i det logistiske såvel det praktiske arbejde før, under og efter messen. Opgaverne giver et unikt indblik i setup’et bag Danmarks største karrieremesse.
VI SØGER
EN KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT:
Du kommer primært til at løse opgaver i forbindelse med Karrieredagene, men du skal også give vores kreative kampagneafdeling en hjælpende hånd. Du har lyst til at arbejde med professionel kommunikation – også på de sociale medier, hvor du har indblik i markedsføring.
VI SØGER OGSÅ
EN IT-/WEB-PRAKTIKANT:
Du kan bl.a. udvikle og optimere vores interne virksomheds- hjemmesider, herunder backend-systemer (WordPress og CMS) samt SEM/SEO, og du kan rådgive vores kunder om selvsamme.
Arbejdsområderne overlapper hinanden, så du skal være indstillet på at samarbejde med din medpraktikant på visse projekter.
VI SER GERNE – UANSET PROFIL – AT DU:
• Studerer på en længere videregående uddannelse, helst på kandidatniveau (fx en overbygning inden for HR, kommunikation, markedsføring, it)
• Er udadvendt og engageret
• Er vild med udfordringer og kan tage initiativ • Har relevant erfaring fra studiejob eller lignende
Det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk.
Send en motiveret ansøgning med CV, relevante eksamenspapirer og evt. referencer til kommunikationskonsulent Randi Simonsen på rs@nullmanova.dk. Spørgsmål kan rettes til Randi på mail eller tlf. 3815 0028.
TILTRÆDELSE: Januar/februar 2017
VARIGHED: Min. 3 – 6 måneder TIMER: ca. 37 timer om ugen ANSØGNINGSFRIST: Snarest muligt og senest 14. november – vi holder samtaler løbende. Se mere på www.manova.dk og www.manovakomm.dk
Manova er et ungt team med 20 medarbejdere. Vi har en afslappet og uformel omgangstone, og du indgår i virksomhedens daglige drift på lige fod med alle os andre. Vi ved, du er her for at lære, og vi skal nok sørge for, at du får faglig sparring og stort ansvar. Da vi ikke er i stand til at tilbyde dig løn under din praktik, er vi naturligvis fleksible i forhold til dit eventuelle studiejob.