VANVID I KILESKRIFT

13.10. kl. 16.15 – 17.15 på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek

Digteren Morten Søndergaard og assyriologen Sophus Helle mødes til en dialog om litteratur fra oldtidens Babylon.

Med udgangspunkt i Sophus Claussens digt Ekbatana taler de om ‘vanvid i kileskrift’ – altså den særlige særhed, der ligger skjult bag de gamle babylonske tegn, men også den vanvid, der er i alle tegn. For hvad er tegn egentlig for noget, og hvad er det for en besynderlig magt som de har? Det er et spørgsmål, der har været lige afgørende for de babylonske sandhedsgranskere som for Morten Søndergaards digtning.

Gennem læsninger af både moderne forfattere som Umberto Eco og Anne Carson, og af tre tusind år gamle tekster som Atra-hasis og Gilgamesh, vil Morten og Sophus inddrage publikum i denne spændende diskussion.

plakatkileskriftfb

Skriv et svar