Krass Clement & the Photobook

Krass Clement, Det lånte lys, 1995_kukua

Fernisering 10. marts kl.17-19

Fra 11. marts – 20. maj præsenterer Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel udstillingen ‘Krass Clement & the Photobook’.

Udstillingen tager udgangspunkt i Clements omfattende produktion af fotobøger og viser billeder fra ‘Af en Bys Breve’, ‘Påskesøndag ml. 11 og 16’ og ‘Det lånte Lys’ samt helt nye fotografier fra Athen og Paris, som aldrig har været vist før.

Som fotograf debuterede Clement med bogen ‘Skygger af øjeblikke’ i 1978 og siden har netop bogformen været hans foretrukne medie, hvilket afspejles i det imponerende antal udgivelser han står bag. Hele 21 værker er det blevet til.

Til trods for, at Clements formsprog er dokumentarisk, formår han at forvandle det fotograferede til metaforer for sin egen fortælling. Det dokumentariske får hos ham en poetisk dimension, der for alvor kommer til sin ret i bogformen, hvor en længere og sammenhængende fortælling kan folde sig ud – bogen som medie giver ifølge Clement den bedste samlede forståelse af en fortælling.

Krass Clement er en af dem, der har udgivet flest fotobøger i Danmark og fra 11. marts – 23. april kan man opleve en flig af hans fascinerende forfatterskab hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

Facebook

FRA TÅSPIDS TIL BARE TÆER

Samtale mellem koreograf Thomas Eisenhardt og MA i dansevidenskab Kamma Siegumfeldt 

Tirsdag den 15. marts kl. 17
Gl. Holtegaard

I den femte og sidste FOTOFORTÆLLING i forbindelse med udstillingen Utilsløret – Fotografi af Imogen Cunningham på Gl. Holtegaard er fokus rettet mod dansens verden. Den amerikanske fotograf Imogen Cunningham (1883-1976) tog en lang række fotografier af banebrydende koreografer og dansere, hvor hun indfangede dansens ynde, tid og skulpturelle tilgang til rumlighed. I dansen mødte hun de samme opbrud som indenfor billedkunsten, hvor koreografer som Martha Graham og senere Merce Cunningham gjorde op med de tætte bånd mellem musik, fortælling og dans.

DAN29
Imogen Cunningham, Three Dancers, Mills College, 1929

Koreograf Thomas Eisenhardt har gennem sin karriere skabt en lang række koreografier i regi af kompagniet Åben Dans og som freelance koreograf på bl.a. Det Kgl. Teater. I eftermiddagens samtale vil Eisenhardt og Siegumfeldt tale om modernismens gennembrud i dansen eksemplificeret gennem egne og andres arbejde. I samtalen vi de også diskutere, hvordan to kunstarter, dans og fotografi mødes og inspirerer hindanden til trods for de væsentlige forskelle der er mellem de to udtryk.
Arrangementet varer en time.

Læs mere om udstillingen på www.glholtegaard.dk

Billet: 95 kr. / seniorer & studerende 85 / KLUBmedlem 30 kr.
Tilmelding på gl-holtegaard@nullrudersdal.dk eller tlf. 45 80 08 78.

DOXBIO søger praktikanter til lancering af dansk drama + film om Zlatan / opstart april

DUZ_plakat_web

DOXBIO leder efter de rette personer til at hjælpe os med at gøre biografpremiererne på vores to kommende film DEM VI VAR og DEN UNGE ZLATAN til kæmpe landsdækkende filmevents.

Forløbet giver et unikt indblik i distributionsprocessen fra start til slut. DOXBIO leverer skræddersyede forløb for hver enkelt filmtitel, hvilket betyder, at markedsføringen er forskellig fra film til film. Det stiller krav til din kreativitet og skaber samtidig et spændende og dynamisk arbejdsmiljø.

DOXBIO er Danmarks landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Vi samarbejder fast med 50 biografer om et eksklusivt udvalg af de bedste dokumentarfilm. Vi har 6 landsdækkende premiere-arrangementer hvert år.

DOXBIOs praktikanter arbejder med:
* Ud- og afvikling af markedsføringskoncepter og events
*DOXBIOs sociale medier + hjemmeside
*Aktivering af sponsorater
*Direct marketing + outreach
*Distribution af markedsføringsmaterialer
*Kortlægning af målgrupper og interessenter
*Kontakt og koordinering med lokalpresse, samarbejdspartnere, sponsorer mm.
*Evt. mindre grafiske opgaver i forbindelse med markedsføring og events

Du skal være initiativrig og kunne håndtere opgaver selvstændigt, og bliver en del af et lille team, hvor alle er vigtige og vi løfter i flok.

Det praktiske: Praktikken er ulønnet. Start i april. Varighed 3-6 måneder. Praktikken må gerne være meritgivende til en igangværende uddannelse, men dette er ikke et krav. Det er muligt at tilpasse arbejdstiden efter øvrige forpligtelser.

Send din ansøgning snarest muligt (og senest 23. marts), da vi afholder samtaler løbende. For yderligere oplysninger kontakt Nina Nørgaard Jensen på nina.nj@nulldoxbio.dk

DOXBIO har til huse i arbejdsfællesskabet Fonden De Københavnske Filmfestivaler, der holder til på Tagensvej sammen med CPH:PIX, CPH:DOX og Buster.

Se www.doxbio.dk for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

ASYL 34

På 34 timer vil et hav af kunstnere forvandle regeringens 34 asylstramninger til kunstværker. De 34 værker – der skabes af kunstnere som WulfMorgenthaler, Lars Skinnebach, Jomi Massage, Karen-Lise Mynster, Halfdan Pisket og Goodiepal – kan opleves på eventen ASYL 34 på Teaterøen den 13. marts.

Instruktører, forfattere, kunstmalere, skuespillere, musikere m.fl. er blevet indbudt til at lave en kunstnerisk fortolkning af den asylpakke, som regeringen fremlagde i november sidste år. 34 timer forud for eventen får kunstnerne tildelt ét af regeringens 34 forslag til stramninger af asylloven. Den enkelte kunstner eller gruppe har herefter frie hænder til at fortolke og omdanne lovforslaget til et værk. Intentionen med ASYL 34 er ikke at skabe færdige kunstværker men værker, der kan skabe refleksion og eftertanke om et højaktuelt emne og kunstens politiske virke. Kunstværkerne præsenteres på Teaterøen d. 13. marts.

De deltagende kunstnere er blandt andre forfatterne Carsten Jensen, Lars Skinnebach og Caspar Eric, instruktør Christoffer Berdal, teatret Det Olske Orkester, kunstneren Goodiepal og skuespillerne Jannie Faurschou, Karen-Lise Mynster og Neel Rønholt m.fl.

Alle deltagere medvirker gratis, og billet- og barindtægterne fra eventen går ubeskåret til Trampolinhuset – et medborgercenter for flygtninge og asylsøgere.

ASYL 34 finder sted på Teaterøen, William Wains Gade 11, Refshaleøen:

13. marts kl. 17.00-21.00 (Dørene åbnes kl. 16.00)

Billetter kan købes her / alm. billet: 150 kr. / donationsbillet: 200 kr.

ASYL 34 er skabt i et samarbejde mellem Teaterøen og Teater Tugt. Initiativet til eventen er taget af Teater Tugt – et ungt og aktivt skabende teater, der konstant søger grænserne for, hvad teatret kan.

Se mere på www.teateroen.dk eller på facebook

PÅ STEDET: BLOX – byggepladsbesøg

Nu har du chancen for at komme tæt på byggeprojektet BLOX, når DAC og Realdania By & Byg inviterer på byggepladsbesøg. Kom tæt på byggeriet og projektet BLOX, der bl.a. kommer til at rumme udstillinger, boliger, kontorer, et fuldautomatisk P-anlæg, bro og pladser.

Rendering af BLOX
Rendering af BLOX

>> Læs mere og tilmeld dig

To tirsdage i april, har du muligheden for at komme helt tæt på byggeriet af BLOX – det store byggeprojekt mellem Den Sorte Diamant og Langebro på Christians Brygge.

Det forventes, at BLOX officielt bliver indviet i foråret 2018. Fra nu og frem mod åbningen, afløser den ene spændende fase den anden. Bygningen konkretiserer sig bl.a. ved påsætning af facader og etageadskillelserne, der nu helt tydeligt kan ses.

PÅ STEDET giver dig indblik i processen, materialerne, bygningen og funktionerne.

Efter en halv times introduktion i det særligt indrettede showroom, får vi sikkerhedsstøvler og veste på, og går en tur på byggepladsen med repræsentanter fra Realdania By & Byg, der er bygherre på BLOX.

Gå ikke glip af et eksklusivt kig bag facaden på et af byens nye steder ved havnen.

>> Læs mere og tilmeld dig

Rundvisning på BLOX-byggepladsen
Rundvisning på BLOX-byggepladsen

Arrangementerne er identiske, men hver med begrænset antal deltagere på 25 pax:

  • Tirsdag, den 12. april 2016 kl. 16.30-18.00 ved Ole Kongsbak, byggechef på BLOX, Realdania By & Byg
  • Tirsdag, den 19. april 2016 kl. 16.30-18.00 ved Frederik Ejlers, Gottlieb Palludan Architects, rådgiver på BLOX, Realdania By & Byg

Tag evt. et kig ind på projektets egen hjemmeside, der byder på nyheder, webcam og gode illustrationer af det kommende byggeri.

PORTRÆT AF fotograf IMOGEN CUNNINGHAM

Ved kunstnerens barnebarn, dokumentarist Meg Partridge

Kl. 17-18 tirsdag d. 8. marts, 2016
Gl. Holtegaard

Dokumentarist Meg Partridge har skabt en Oscar-nomineret dokumentar om sin bedstemor fotografen Imogen Cunningham. Partridge fortæller om overvejelserne bag produktionen af et unikt og personligt filmportræt. Som ung arbejdede Partridge for sin bedstemor i fotostudiet og vil derfor også fortælle helt nære historier om Imogen Cunningham og om fotomediets udvikling i en tid med mange nybrud.

Billet til FOTOFORTÆLLINGER på Gl. Holtegaard
95 kr. / seniorer & studerende 85 kr. / KLUBmedlem 30 kr.
– inkl. udstillingsbesøg

Tilmelding: gl-holtegaard@nullrudersdal.dk

Kort om Imogen Cunningham
Mødet med Imogen Cunninghams (1883-1976) fotografi er et møde med epokegørende forandringer i foto- og kunsthistorien i begyndelsen af det 20. århundrede. Tiden præges af eksperimenter og Cunningham undersøger fotografiets tekniske egenskaber og nye æstetiske muligheder. Hun flytter fotomediet væk fra pictoralismens efterligninger af malerkunsten og poesiens virkemidler og ind i et nyt fotografisk udtryk af dynamiske kompositioner, markante beskæringer, dramatiske kontraster og stor dybdeskarphed. Som stiftende medlem af den banebrydende gruppe af amerikanske vestkystfotografer i Group f/64 former hun det amerikanske fænomen Straight Photography, der er en vigtig del af definitionen af amerikansk fotografi. Cunningham bliver en fotografisk pioner, hvis moderne æstetik trækker dybe spor langt ind i det 21. århundredes kunst.

Læs mere her:
Gl. Holtegaard

Agave Design 1, 1920s WImogen Cunningham, Agave Design 1, 1921

SØNDAGSTUR: HAVNETUR MOD NORD

rsz_img_2589

Københavns Havn udvikler sig hele tiden – fra de store udviklingsprojekter og nye spektakulære byrum til prisvindende arkitektur og byggepladser. Som noget nyt i år, krydrer vi turen i havnen med smut rundt om Slotsholmen.

Havneturen går i år mod nord. Det vil sige, at vi lægger fra kaj her ved Dansk Arkitektur Center (DAC) og sejler i nordlig retning. Vi passerer Krøyers plads, der skriver sig ind i pakhusenes DNA, Papirøen der nu har fundet sin fremtids arkitekt og ikke mindst skal vi løfte blikket og se over mod Amager Bakke, der tårner sig op i øst og bidrager til et helt nyt blik i retning Amager.

LÆS MERE OG TILMELD DIG

Fra havnesiden vil vi følge udviklingen af Nordhavn. Beboelse, erhvervsbyggerier, skoler, p-anlæg, krydstogtsterminal og metrobyggeri popper op side om side, og bidrager til, at havnen transformeres og er i konstant bevægelse.
På tilbagevejen mod DAC, passerer vi Kvæsthusprojektet, der henover sommeren bliver indviet og skal opleve sin første sommer siden Ofelia Beach-dagene. Kvæsthusprojektet består af P-anlæg og Kvæsthuspladsen.

Som noget nyt slår vi på hjemvejen et smut rundt om Slotsholmen. Et unikt sted i byen, der i disse år får ny nabo, nemlig BLOX, hvor DAC flytter ind om et par år. Vi fortæller historien om Slotsholmen, der rummer 1000 års Danmarkshistorie.

Tag med og følg udviklingen.

OBS: Båden er delvist overdækket og opvarmet, når vejret er til det.

Tag med den 20. marts, 10. april,  1. maj, 22. maj, 12. juni, 3. juli, 24. juli, 14. august, 4. september, 25. september eller 16. oktober.

LÆS MERE OG TILMELD DIG

ARTIST TALK Oskar Jakobsen om udstillingen, Breadcrumbs, på Gether Contemporary

I anledningen af Oskar Jakobsens første danske soloudstilling, Breadcrumbs, inviterer Gether Contemporary til artist talk på galleriet torsdag den 10. marts kl. 17.30-18.30.

Kom forbi til en øl og hør Oskar fortælle om udstillingen og om sin praksis, hvor temaer som at sætte sig spor samt at visualisere tid og bevægelse er gennemgående temaer.

Hvor og hvornår:
Torsdag den 10. marts kl. 17.30-18.30
Gether Contemporary
Flæsketorvet 77-79
1711 København V

OJ-Installationview-1+