FRA TÅSPIDS TIL BARE TÆER

Samtale mellem koreograf Thomas Eisenhardt og MA i dansevidenskab Kamma Siegumfeldt 

Tirsdag den 15. marts kl. 17
Gl. Holtegaard

I den femte og sidste FOTOFORTÆLLING i forbindelse med udstillingen Utilsløret – Fotografi af Imogen Cunningham på Gl. Holtegaard er fokus rettet mod dansens verden. Den amerikanske fotograf Imogen Cunningham (1883-1976) tog en lang række fotografier af banebrydende koreografer og dansere, hvor hun indfangede dansens ynde, tid og skulpturelle tilgang til rumlighed. I dansen mødte hun de samme opbrud som indenfor billedkunsten, hvor koreografer som Martha Graham og senere Merce Cunningham gjorde op med de tætte bånd mellem musik, fortælling og dans.

DAN29
Imogen Cunningham, Three Dancers, Mills College, 1929

Koreograf Thomas Eisenhardt har gennem sin karriere skabt en lang række koreografier i regi af kompagniet Åben Dans og som freelance koreograf på bl.a. Det Kgl. Teater. I eftermiddagens samtale vil Eisenhardt og Siegumfeldt tale om modernismens gennembrud i dansen eksemplificeret gennem egne og andres arbejde. I samtalen vi de også diskutere, hvordan to kunstarter, dans og fotografi mødes og inspirerer hindanden til trods for de væsentlige forskelle der er mellem de to udtryk.
Arrangementet varer en time.

Læs mere om udstillingen på www.glholtegaard.dk

Billet: 95 kr. / seniorer & studerende 85 / KLUBmedlem 30 kr.
Tilmelding på gl-holtegaard@nullrudersdal.dk eller tlf. 45 80 08 78.

Skriv et svar