Praktik på nyt dansk filmmagasin

Brænder du for filmjournalistik? Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues nye filmredaktion.

Kan du næsten ikke vente til sæsonens nye film fra Wes Anderson og Spike Jonze rammer det store lærred? Følger du spændt annonceringerne til Cannes-festivalens konkurrenceprogram og sidder du oppe på Oscar-natten? Binge-watcher du HBO-serier, men holder du også af at finde nye favoritter, om dine venner ikke kender, blandt de mange on-demand-tjenesters grænseløse udbud?

Og sidst men ikke mindst: Brænder du for at videreformidle din begejstring, og skriver du skarpt, kritisk og med overblik? Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues nye filmredaktion.

Som praktikant vil du indgå i redaktionens daglige arbejde med fokus på produktion af nyheder og features til Soundvenue.com, men du vil også blive inddraget i alle aspekter omkring produktionen af magasinet, hvor vi lancerer en ny tv- og filmsektion. Afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med alt fra anmeldelser til interview.

Vi søger en praktikant med start medio/ultimo februar og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Send en ansøgning til film@nullsoundvenue.com senest 1. februar. Ansøgningen skal indeholde lidt om din baggrund, lidt om hvad du glæder dig mest til i det nye tv- og filmår og hvorfor – og gerne også nogle af dine tidligere tekster. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mailadresse eller på tlf. 70200012.

Dansk Kunsthistoriker Forening arrangerer seminar:

Modernismer i Danmark 1900-1960 – forskning og formidling

Fredag 7. februar kl. 13-17 og lørdag 8. februar kl. 10-16 i Nationalmuseets biograf

Hvad sker der i dansk modernismeforskning?
Dansk modernisme repræsenterer en naturlig hovedstamme på en række kunstmuseer herhjemme, og ved siden af den danske guldalder er modernismen i høj grad med til at tegne billedet af, hvad dansk kunst er i en større offentlig bevidsthed. Mens der siden 1980’erne har været en omfattende forskning i guldalderen, er der først i de senere år opstået en fornyet interesse for at forske i modernismen og undersøge, hvad perioden rummer af tendenser, strømninger og kulturhistorie. Modernismen er nok det væsentligste kapitel i dansk kunsthistorie i det 20. århundrede, men de stærke faglige kompetencer inden for området, der findes omkring i landet, fungerer til dagligt meget spredt.

På den baggrund er der et naturligt behov for at samle museums- og fagfolk til et seminar, der aktualiserer den seneste forskning.

Vel mødt den 7.-8. februar 2014 på Nationalmuseet!

 Klik her for at komme til arrangementets hjemmeside
(http://www.kunsthistoriker.dk/?p=1633)

Oplæg

Karen Westphal Eriksen, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet
Modernismer i dansk efterkrigstid: Ole Sarvig som eksempel

Helle Brøns, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, Statens Museum for Kunst og Museum Jorn
Maskulinitet, populærkultur og materialitet i Asger Jorns praksis

Sine Krogh, mag.art.
Romantik, modernisme og forvandling hos Oluf Høst

Jens Tang Kristensen, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og Sorø Kunstmuseum
Den danske konkretion og dens status. En lille diskussion af Linien II som avantgarde og efterkrigsmodernisme

Anne Gregersen, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og J.F. Willumsens Museum
Det usammenhængende kunstværk. J.F. Willumsens Det Store Relief

Anne Ring Petersen, ph.d., lektor ved Københavns Universitet
Strategisk provinsialisering af ’Modernismen’ – om Kobena Mercers Annotating Art’s Histories

Hanne Abildgaard, tidligere vicedirektør og forskningsleder, Arbejdermuseet
”Barbermaleren” John Christensen mellem modernisme og tradition

Liza Burmeister Kaaring, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og Statens Museum for Kunst
Mennesket som indhold fremfor form. Receptionen af Mennesket-udstillingerne i 1950’ernes anden halvdel

Inge Lise Mogensen Bech, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet og Aros, Aarhus Kunstmuseum
Modernisme i kontekst

Sofie Regitze Kattrup, cand.mag. et cand.scient.pol., inspektør ved Johannes Larsen Museet
Johannes Larsen Museet: mellem modernisme og museumspraksis

Michael Kjær, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og Vejle Kunstmuseum
At begå sig uden et modernismebegreb

Detaljeret program for seminaret

Bemærk: Seminaret har et begrænset antal pladser og kræver tilmelding

Forplejning, garderobe og wi-fi
Lørdag serveres frokostbuffet i Nationalmuseets Restaurant Julian, ligesom der vil være kaffe og vand begge dage. Nationalmuseets garderobe har mindre, aflåsbare skabe. Overalt på museet er gratis wi-fi.

Pris for deltagelse i seminaret inkl. frokost
Medlemmer og studerende 99 kr.
Ikke-medlemmer 249 kr.

Rejsestipendier for studerende
Et begrænset antal rejsestipendier er tilgængelige for studerende bosiddende uden for hovedstadsområdet.

 


Dansk Kunsthistoriker Forening er en organisation for danske kunsthistorikere og andre, der arbejder professionelt med kunstkritik samt formidling og forskning inden for billedkunst, visuel kultur, design, arkitektur. Foreningen skaber debat, giver mulighed for netværksdannelse og afholder faglige arrangementer. Dansk Kunsthistoriker forening tæller mere end 300 medlemmer med en faglig og uddannelsesmæssig baggrund inden for kunsthistorie og studiet af visuelle og æstetiske udtryk, heriblandt med beskæftigelse på museer, kulturinstitutioner, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, gallerier og mange andre steder. Dansk Kunsthistoriker Forening har eksisteret siden 1979 og fejrer 35 års jubilæum i 2014.

Bliv praktikant hos KulturSkaberne i 2200Kultur

kulturskaberlogo

Vil du være med til at skabe nye kulturprojekter på Ydre Nørrebro?
Kunne du tænke dig at arbejde med borgerinddragelse i Danmarks mest mangfoldige bydel? Så søg stillingen som kulturskaber i 2200Kultur.

2200Kultur er Nørrebros største kulturinstitution med næsten 40 ansatte og endnu flere tilknyttede foreninger. Den består af Nørrebrohallen, Nørrebro Bibliotek, Osramhuset, Sjællandsgade Bad og koordinerer samtidig aktiviteter på Superkilen og i Mimersparken.
Som kulturskaber har du sammen med tre kolleger især til opgave at hjælpe nye, frivillige projekter ind i 2200Kultur, hvor du samtidigt bliver del af kommunikationsteamet med seks andre medarbejdere.

Hvem er du?
Du er i gang med en videregående uddannelse.
Du kan godt lide at arbejde med projekter inden for musik, idræt, litteratur, billedkunst, film etc.
Du har mod på at give en hånd med i alle faser af projektarbejdet fra planlægning til afvikling.
Du spiller ind med egne idéer og kan både arbejde selvstændigt og indgå i et team.
Du kan lide at formidle kulturelle arrangementer. Det er en fordel, at du allerede har kendskab til Københavns kulturliv, men lysten er det vigtigste!

Dine opgaver
Udvikling af nye kulturtilbud i samarbejde med offentlige, private og frivillige aktører
Planlægning og afvikling af større arrangementer Opdatering af hjemmeside og sociale medier
Nyheds- og pressearbejde Udvikling og opstart af eget projekt
Dine arbejdsopgaver vil være sjove, anderledes, kreative og udfordrende, og både dine projektledelses- og kommunikationsevner vil blive afprøvet.

Vi tilbyder
Praktisk erfaring med projektarbejde og kulturformidling i både traditionelle og innovative udformninger
Tillid, ansvar og gode udviklingsmuligheder
Et godt netværk i Københavns kulturinstitutioner
Kontor i Nørrebrohallen med eget skrivebord og computer
Du bliver en del af et hyggeligt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til nye og innovative tanker.

Praktikstillingen er på 32 timer om ugen og ulønnet. Arbejdstiden ligger især fra kl. 9 til 16 i hverdagene, men kan også blive brugt på events og møder om aftenen og i weekenden. Timerne kan omfordeles, hvis du skal deltage i kurser på dit studie.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte nuværende praktikant Valdemar Meersohn Stauning på 2946 4899 eller c45m@nullkff.kk.dk.

Ansøgninger samt CV sendes via mail til jetteb@nullkff.kk.dk.

Ansøgningsfrist: onsdag den 15. januar 2013 kl. 12:00
Ansættelsesperiode: 5. februar 2014 – 5. juni 2014
Arbejdssted: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, race, religion og etnisk oprindelse til at søge ledige stillinger i Københavns Kommune.

 

CaféTeatret søger en PR & kommunikationsmedarbejder

Job med løntilskud med mulighed for at skabe netværk i dansk kunst- og kulturliv samt udvikle kompetencer inden for salg og PR.

Brænder du for digitale medier og webbaseret kommunikation? Kan du formulere dig kortfattet på skrift og i tale? Og tænder salgstal din kampgejst, så er du måske CaféTeatrets nye medarbejder.

Du vil især komme til at løse salgs- og kommunikationsopgaver i forbindelse med vores internationale scenekunstfestival, som i 2014 handler om økonomisk krise og ligger under CPH STAGE. Du refererer til teatrets kommunikationsansvarlige, men vil også komme til at arbejde tæt sammen med resten af teatrets administrative personale.

 

Primære arbejdsopgaver:

  • Markedsføring af forestillinger og arrangementer herunder den årlige internationale scenekunstfestival i samarbejde med vores kommunikationsansvarlige.
  • Kommunikationsopgaver i forbindelse med events og arrangementer på CaféScenen som fx litteraturoplæsninger, debatter og koncerter.
  • Etablering og vedligeholdelse af samarbejde med interessenter, institutioner og virksomheder.
  • Opdatering af og tekstproduktion til hjemmeside.
  • Udvikling og distribuering af undervisningsmateriale til undervisere og uddannelsesinstitutioner.
  • Research.
  • Publikumsudvikling.
  • Forefaldende arbejde og almene kontoropgaver.

Vi lægger vægt på, at du har gode organisatoriske evner, kan arbejde selvstændigt, er løsningsorienteret og udadvendt. Det er en fordel, hvis du er bekendt med kommunikationsværktøjer og brandingstrategier og kan bruge InDesign og Photoshop. Vi arbejder projektorienteret og der vil derfor være perioder med øget arbejdsbyrde op mod premierer og deadlines.

 

CaféTeatret er et lille storbyteater, hvor mange forskellige faggrupper er repræsenteret. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde på tværs af faggrupper og har en forståelse for og lyst til at indgå i fleksible og kreative arbejdsprocesser. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde på et teater eller kulturinstitution, men intet krav.

 

Ansættelsen kræver, at du er berettiget til job med løntilskud under ordningen for offentlige løntilskudsjob.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeannie Haltrup på tlf.: 33 13 58 13.

Send ansøgning og cv til cafeteatret@nullcafeteatret.dk senest 3. feb. 2014. Vi afholder samtaler i uge 6 og 7.

Ansættelsesperiode: hurtigst muligt og frem til 30. juni 2014 med mulighed for forlængelse.

Hvis du vil vide mere om CaféTeatret kan du finde information om os på vores hjemmeside: www.cafeteatret.dk.

Struktureret og musikkyndig studentermedhjælp søges til Upright Music ApS

Struktureret og musikkyndig studentermedhjælp søges til Upright Music ApS

Upright Music søger en struktureret, målrettet og musikkyndig studentermedhjælp til vores kontor i København. Upright Music er et etableret musikselskab, som leverer musik til tv, reklamefilm, film mv. i Norden, Baltikum og Polen. Vi har hovedkontor i København og afdelinger i Oslo og Warszawa, og ønsker nu at forstærke vores team med en medarbejder, der kan assistere vores kolleger og kunder.

Vi søger en dedikeret og entusiastisk person, som kan bevare overblikket over mange forskelligartede opgaver, og samtidig rykke når der er travlt med mange opgaver og korte deadlines. De primære opgaver bliver at optimere musikkens søgbarhed på vores online-søgesystem ved hjælp af detaljeret keywordtagging og katalogisering af vores repertoire. Herudover vil der være music research-opgaver i samarbejde med vores music supervision-team samt assistance af vores salgsteam med forhåndenværende opgaver.

Der er mulighed for fastansættelse efter endt studie.

Primære arbejdsopgaver

  • Keywordtagging og katalogisering af repertoire
  • Importering af nyt repertoire
  • Music research i samarbejde med music supervision-teamet
  • Diverse opgaver i forbindelse med promovering af Upright Music’s repertoire i samarbejde med salgsteamet

Krav

  • Relevant studieretning (fx musikvidenskab eller tilsvarende)
  • Omfattende musikkendskab
  • Selvstændig, struktureret og serviceminded
  • Engelsk på højt niveau både i tale og på skrift samt forståelse af de nordiske sprog
  • Microsoft Office-superbruger (Excel, Word, Outlook)
  • Pålidelig, pligtopfyldende og loyal
  • Erfaring fra tv-, medie-, film- og/eller musikbranchen er en fordel

Vi tilbyder

  • Et kreativt og udadvendt job på en spændende og innovativ arbejdsplads med dygtige kollegaer

Arbejdstid:                           10-20 timer om ugen eller efter nærmere aftale

Løn:                                     Efter kvalifikation/aftale

Tiltrædelse:                         01.03.2014 – eller efter aftale (jobsamtaler forventes afholdt i uge 8)

 

Ansøgningsfrist:                  Onsdag d. 05.02.2014 kl. 12.00

 

Ansøgning sendes til job@nullupright-music.com og bedes mærket “Ansøgning | Studentermedhjælp” i emne-feltet. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Maria Therese Seefeldt Stæhr | ms@nullupright-music.com | Tel. +45 33 55 05 28.

Med venlig hilsen

Jeppe Kaltoft
Founder | CEO | Executive Music Supervisor

Kommunikationspraktikant søges

Asbæk Art Consulting søger en engageret og initiativrig kommunikationspraktikant med interesse i kunst. Vi er kunstrådgivere med 100% fokus på samtidskunsten. Virksomhedens primære arbejde er at vejlede vores kunder indenfor de muligheder, der ligger i kunstens verden – åndelige, brandingmæssige og økonomiske.

Ansøgningsfrist den 21. januar 2014.

Se hele opslaget (pdf).

Lyrik til tiden

Lyrik_til_tidentirsdag d. 14. januar kl. 19

En grand old lyriker fra Brabrand, en yngre fra Århus og en endnu yngre fra København.

Peter Laugesen har et bagkatalog, der kan fylde et par hylder på en bogreol. Han debuterede i 1967 med digtsamlingen “Landskab”, og pennen har ikke stået stille siden. Ud over at være forfatter er Peter Laugesen også oversætter. Han har blandt andet taget livtag med Gertrude Stein og James Joyce. Peter Laugesen har modtaget Det Danske Akademis Store Pris og Kritikerprisen.

Mads Mygind har udgivet to værker, pamfletten Tilbage er et sart pulver af oprør og digtsamlingen Før vi har set os omkring, og han har nyt på vej. Mads er en stor del af det litterære miljø i Århus, han er blandt andet medarrangør af Litteraturen på scenen og den internationale poesifestival Verbale Pupiller.

Asta Olivia Nordenhof er uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede i 2011 med Et ansigt til Emily og fulgte i 2013 op med digtsamlingen Det nemme og det ensomme, der er indstillet til Montanas Litteraturpris og Weekendavisens Litteraturpris. Hun har tillige denne meget fine blog http://www.jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.dk/

Oplevelseskommunikationspraktik hos BL – Danmarks Almene Boliger

Har du brug for praktisk erfaring til at åbne for dine fremtidige muligheder? Er du engageret, har stor interesse for strategisk kommunikation, og vil du prøve kræfter med ambitiøs eventkommunikation i en nytænkende interesseorganisation?
I BL – Danmarks Almene Boliger arbejder vi strategisk med events. Især satser vi på Folkemødet med den markante bygning BL’s Dome og et nytænkende arrangementsprogram.
Som praktikant skal du være med til at videreudvikle BL’s tilstedeværelse på Folkemødet. Du får en enestående mulighed for at være med hele vejen fra udvikling til afvikling af et af Folkemødets mest iøjenfaldende og ambitiøse stande.
Herudover kommer du til at indgå i kommunikationsafdelingens daglige opgaver. Du bliver en del af det strategiske arbejde med at udvikle events, der fungerer som effektiv kommunikation. Men du kommer også til at prøver kræfter med både pressearbejde og sociale medier.
I BL ser vi praktikantstillingen som et uddannelsesophold, hvor du skal udvikle dig så meget som muligt, så du bliver klar til dine fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet. Vi gør derfor meget ud af, at dit praktikforløb skal være struktureret og med klart definerede arbejdsopgaver. Derfor får du også fast ugentligt sparring med din praktikvejleder, så opholdet bliver til mest mulig gavn for både dig og os.

Vi forventer, at du
– Er studerende på en relevant uddannelse, f.eks. Moderne Kultur, Visuel Kultur, Teatervidenskab, Kommunikation, Performancedesign eller lignende.
– Er idérig, nysgerrig og videnbegærlig.
– Arbejder struktureret og resultatorienteret med en sikker kvalitetssans.
– Har fingeren på pulsen og ved, hvad der rør sig indenfor politik og kultur.
– Er praktisk anlagt og måske har afviklingserfaring.
– Kan skrive og måske har erfaring med pressearbejde.
Vi tilbyder
– Mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktisk erfaring.
– Mulighed for at opleve Folkemødet på nærmeste hold, som en del af teamet bag BL’s Dome.
– Klart definerede arbejdsopgaver, og et struktureret praktikforløb med fokus på din læring.
– 11 søde kollegaer i en livlig kommunikationsafdeling.

Din ugentlige arbejdstid er 36,5 time og opholdet er ulønnet. Vi forstiller os, at din praktikperiode løber fra primo februar til ultimo juni. De præcise datoer finder vi ud af sammen.
Hvis du vil høre mere eller har spørgsmål kan du kontakte eventkonsulent Ann-Sofie Nielsen på telefon 5373 1551 eller mail asn@nullbl.dk.