Sammen om Sydhavnen søger studerende med udstillingsideer

Sammen om Sydhavnen har lige nu et projekt, hvor vi udsmykker og fornyer Sydhavnens lokale handelsgade; Borgbjergsvej. I den forbindelse har en af gadens erhvervslejemål, tilbudt udstillingsplads I deres vinduer.

Vi forestiller os, at tilbyde denne plads til en studerende der I forvejen har en interesse for udstillingsfeltet og som ønsker at afprøve forskellige kuratoriske ideer. Sammen om Sydhavnen arbejder i forvejen med flere kunstnere, arkitekter og designere som der vil kunne etableres samarbejder med. Den studerende vil igennem projektet få mulighed for at afprøve teori i praksis og knyttet bånd til arbejdsmarked.

Begge vinduer vender ud mod Borgbjergsvej og ligger i gadeplan.

Hvis overstående har fanget din interesse, så send en mail til:

Bydelsudvikler Nabil Ben Chaabane på 23 30 35 29 eller Projektleder Stine Tobiasen på 29 25

Kultur og fritidsforvaltningen i Holbæk søger en kunstfaglig koordinator (løntilskudsstilling)

Jobbet
– Planlægning og koordinering udstillinger i på kunstforeningen Æglageret i Holbæk i samarbejde med KJultur og fritid – herunder udstillingen ’Hotel Aurelia’ med danske og spanske kunstnere, udarbejdelse af produktionsplaner og kontakt til teknikere, udarbejdelse af kontrakter, planlægning af kunstnerrejser, -ophold og transport
– Produktionsledelse og koordinering af vagtplan ved afvikling af udstillingen
– Daglig kommunikation og koordinering med kunstnere og eksterne arrangører
– Ansvar for formidlingsmateriale og materialer – herunder indkøb af produktionsmaterialer og anskaffelse af teknik (i samarbejde med teknikere)
– Fundraising – i samarbejde med kultur og fritid
– Løbende budgetstyring i samarbejde med kultur og fritid
– Idéudvikling af nye strategier – i tæt samarbejde med kultur og fritid samt Æglagerets bestyrelse

Ansøgeren skal have
– Relevant akademisk baggrund (kunsthistorie, moderne kultur eller kunstakademiet)
– Kendskab til og erfaring med udstillingsproduktion og/eller teaterproduktion
– Kendskab til formidlingsarbejde
– Kendskab til Excel
– Evne til at arbejde struktureret, med mange bolde i luften samtidig
– Sociale kompetencer – god kontakt til kunstnere og samarbejdspartnere
– Gode samarbejdsevner

Praktiske oplysninger
– Stillingen er en løntilskudsstilling på 37/31 timer om ugen (afhængig af din dagpengesats). Du forventes at være fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider
-Kunstforeningen Æglageret er beliggende i Holbæk. Selve udstillingen finder sted fra januar – marts 2013. I perioden op til og under selve udstrillingen skal du være indstillet på at arbejde fuldtid og kunne tage til Holbæk
– Ansættelsesstart: 15. maj eller snarest herefter
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Tine Bundgaard på telefon 72363366 eller email tineq@nullholb.dk
Din ansøgning inkl. CV samt evt. udtalelser skal sendes til tineq@nullholb.dk
Ansøgningsfrist: 5. april 2011 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler uge 17 i Holbæk.

Om Æglageret
Kunstforeningen Æglageret i Holbæk har siden afholdt kunstudstillinger i Holbæk midtby. – Siden foreningens sidste resultatkontrakt med kommunen er det besluttet at satse på udviklingen af udstillingsstedet og i den forbindelse søges en kompetent kunstfaglig medarbejder med relevant akademisk baggrund.

Praktikant til Søren Kierkegaards jubilæum

Den 5. maj 2013 er det 200 år siden, den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaard blev født. Det skal fejres i hele Danmark og i udlandet. Bag fejringen står en initiativgruppe nedsat af Kulturministeriet, bestående af Søren Kierkegaard Centeret, Golden Days Festival og Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD).
FFD søger en praktikant i foråret 2012 til at indgå i planlægningen af Kierkegaard-året. I tæt samarbejde med den øvrige initiativgruppe står FFD for den bredt formidlende del af Kierkegaards tankeunivers i Danmark og det nære udland, herunder kulturprojekter, undervisningsmaterialer, og meget mere.

Som praktikant hos os:
– vil du få indblik i og arbejde med alle centrale elementer i udvikling og planlægning af en større national og international kulturbegivenhed, og hjælpe til med forskellige projekter, men kan også få dine egne opgaver og ansvarsområder.
– får du erfaring med områder som projektplanlægning, fundraising, oprettelse, udvikling og opdatering af hjemmeside, udvikling af undervisningsmateriale, etablering af netværk og samarbejder inden for kultur, medier og uddannelse mm.
– bliver du del af et lille team bestående af en projektleder, en koordinator og student, der ud over at stå for jubilæet også redigerer og udgiver månedsmagasinet Højskolebladet. Vi holder til i Højskolernes Hus på Nytorv i København, der fungerer som sekretariat for landets højskoler og har i alt ca. 20 medarbejdere.
– forventes det, at du har en interesse for formidling af filosofisk og eksistentielt stof til en bred målgruppe.
– forventes det, at du er en åben person, der går til nye opgaver med åbenhed og engagement.

Praktikperioden (helst fuld tid) løber fra den 1. februar 2012 og minimum 3 måneder frem, gerne længere. Helst fuld tid, men hvis du følger undervisning i forårssemestret, er vi fleksible i forhold til at kombinere de to ting.
Praktikstillingen er ulønnet, men vi har en god frokostordning og kan tilbyde en hverdag med masser af gode kollegaer, ansvar, udfordringer, erfaring og et behageligt uformelt arbejdsmiljø.

Lyder det som noget for dig, så send ansøgning og CV til projektkoordinator Sara Peuron-Berg sp@nullffd.dk og eller ring på 21 19 28 82 for yderligere oplysninger.
Ansøgningsfristen er den 9. januar. Samtaler vil blive afholdt i uge 3.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Nytorv 7
DK-1450 København K
www.hojskolerne.dk
www.hojskolebladet.dk

WUNDERGRUND Festival kickstart

FOTO: diamandagalas.com

Wundergrund Festival (21.10 – 05.11 2011) præsenterer:

RADICAL VOICES

Marmorkirken

Fredag den 21. oktober

———————————————————————————————

Wundergrund Festival kickstarter fredag den 21. oktober!

Stærke stemmer, støj og sitrende elektronik er på programmet, når DIAMANDA GALÁS, MAJA RATKJE og ATTILA tyvstarter den sjette udgave af festivalen for ny, eksperimenterende musik i København.

————————————————————————–

Under overskriften Voices, Noises & Choices sætter Wundergrund Festival fra den 21. oktober til den 5. november for sjette år i træk scene for enestående musikalske oplevelser med nye, grænsesøgende udtryk i København.

 

Wundergrund Kick Start: RADICAL VOICES

Allerede fredag den 21. oktober kickstarter festivalen, når vi i samarbejde med koncertforeningen artFREQ. præsenterer ekstrem vokalkunst i Marmorkirken. Tre internationale stjernevokalister hylder stemmens magt og vokalkunstens voldsomme afkroge.

 

Nordens førende stemmemanipulator

Den norske stemmemanipulator, komponist og vokalekstremist Maja Ratkje er Nordens førende komponist, og hun høster i disse i år stor international anerkendelse for sine originale og ekstremt nærværende performances, hvor hjemmebygget elektronik går i et med forførende vokalteknik. Oplev også den den græsk-amerikanske terrordiva Diamanda Galás og den kontroversielle ungarske metal-legende VoV (Attila Csihar), hvis vokale udtryk finder inspiration i både dronemetal og opera.

 

Voices, Noises & Choices

Med Radical Voices kickstarter Wundergrund dette års tema VOICES, NOISES & CHOISES, hvor vi i hele festivalperioden ønsker at stille skarpt på de ekstreme, musikalske stemmer, der giver støj i vores musikalske vanesystemer.

Oplev blandt andet den norske støjkomponist Lasse Marhaug, den japanske mediekunstner og trommeslager Dora Video og den egyptiske, elektroniske musiker Hassan Khan, når alternative støjkilder bruges til at forme nye klangflader. Og hør internationale ekstremvokalister som amerikanske David Moss, japanske Koichi Makigami og ikke mindst græsk-amerikaneren Diamanda Galás, når de viser vej ind i stemmens inderste gemakker.

 

Oplev også:

Fremtidens musik med Kresten Osgood, avantgardisk vokalfest med Valby Vokalgruppe, tysk elektroperformance fra Felix Kubin, megafoner og joysticks med Simon Steen-Andersen, sydende indiejazz med August Rosenbaum, minimalistisk drone med Phil Niblock, afro-noise med William Bennett, opdateret arkademusik med Jeppe Just, e-bogskoncert med Lone Hørslev & August Engkilde og et brag af en finalefest i Cinemateket med danske DYGONG og lo-fi bands fra den islandske undergrundsscene!

Se www.wundergrund.dk for det samlede program!

——————————————————————————————-

WUNDERGRUND 2011

Enhedspris i perioden 27.10-4.11 DDK 50,-, 21.10: 275,-, 05.11 125,-

Kulturnat på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek 14.10 kl. 18-22

  • Oplev dit bibliotek på en ny måde
    – hvad finder man på et forskningsbibliotek
    – svar eller spørgsmål ?

    Aftenens tema er “stemmer” og under rundvisninger kan man høre oplæsning af verdenslitteratur på originalsprogene,  høre små lydmontager produceret af studerende på formidlingskurset Auditiv Metode på Institut for Kunst og Kulturvidenskab og se teater: en monolog baseret på Poe’s “tell-tale heart” med skuespiller Louise Pøhler og percussionist Kim Larsen. Se mere her

    På gensyn
    Kirsten Thomsen
    Fakultetsbiblioteket

PERFORMANCE AF DORIS BLOOM OG SOPHIE REBECCA GRODINVI OG OMVISNING V. LISE-LOTTE BLOM

PERFORMANCE af Doris Bloom og Sophie Rebecca Grodinvi og

OMVISNING v. Lise-Lotte Blom

Lørdag 24. sept. kl. 12.00, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads, København Ø

Cyber druid 2: Black & White tager udgangspunkt i værket ”Oak-Lands / Vi er omgivet af mønstre” og dialogen mellem Doris Bloom og fysikeren Tomas Bohr. Erindringens natur, kroppens proportioner som udgangspunkt for opmåling af verden og mønstre skabt af naturens iboende kræfter, fungerer som omdrejningspunkt i værket.

Doris Bloom er billedkunstner som primært arbejder med tværfaglige projekter.

Sophie Rebecca Grodin arbejder med krydsdisciplinær performancekunst og studerer Performance Arts på Central School of Speech and Drama i London.

OMVISNING VED LISE LOTTE BLOM

Kunsthistorikeren, mag.art. Lise-Lotte Blom, der gennem en årrække har afholdt velbesøgte omvisninger hos Decembristerne, afholder også i år 2 omvisninger.

 Lørdag den 24. september kl. 11.00

 Lørdag den 24. september kl. 13.00

Omvisningerne er gratis, blot betales almindelig éntre.

Flemming Madsen Poulsen: Kunst og Videnskab – et fælles anliggende?

TORSDAGSARRANGEMENT

PÅ DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING:

DECEMBRISTERNE I DIALOG MED FORFATTERE, BILLEDKUNSTNERE, FILOSOFFER OG VIDENSKABSMÆND.

For at sætte fokus på den enkelte kunstners enestående rolle i udstillingen, har hvert medlem af kunstnersammenslutningen indledt et tværfagligt samarbejde med et selvvalgt fagperson, som er inviteret til at kaste et anderledes og nyt blik på processen og værket. Billedkunstner Oda Knudsen har samarbejdet med forfatter og redaktør Flemming Madsen Poulsen. Siden debuten i 1978 har Madsen Poulsen lagt hånd til over 100 udgivelser. Flest faglitterære bøger, men også børne- og ungdomsbøger, digtsamlinger og en enkelt roman. I 2007 udgav Madsen Poulsen en biografi om Alfred Nobel. Oda Knudsens værk har netop modtaget præmiering fra Statens Kunstfond.

FLEMMING MADSEN POULSEN:

KUNST OG VIDENSKAB –ET FÆLLES ANLIGGENDE? 

Torsdag d. 22. september kl. 19.30-20.30
Forfatter Flemming Madsen Poulsen, redaktør for Forfatterforlaget Attika, tager udgangspunkt i sin biografi om Alfred Nobel i undersøgelsen af forholdet mellem kunst og videnskab. Omdrejningspunktet i Flemming Madsen Poulsens foredrag er den menneskelige nysgerrighed, hvilket han relaterer til Decembristernes udstilling.

Den Frie Udstillingsbygning tilbyder løbende arrangementer i relation til og sideløbende med vores udstillingsprogram. Vores arrangementer afspejler vores profil som Kunstnernes Hus, og vi præsenterer derfor bl.a. kunstnersamtaler, seminarer og debatter om aktuelle tematikker i kunsten i forbindelse med vores udstillinger. Desuden skaber vi rammer for lanceringer af kunstnerpublikationer, lydkunst og foredrag med markante forskere og tænkere inde for kunsten.

Deltagelse koster almindelig entré, og tilmelding er ikke påkrævet.

Se mere på denfrie.dk

 

SPOR festival søger en producent (løntilskudsstilling)

Jobbet
– Planlægning af koncerter og udstillinger i samarbejde med festivalledelsen – herunder at booke og indgå aftaler med koncertsteder og prøvefaciliteter, udarbejdelse af produktionsplaner og kontakt til teknikere, udarbejdelse af kontrakter, planlægning af kunstnerrejser, -ophold og transport
– Produktionsledelse og regissørarbejde ved afvikling af festivalen
– Daglig kommunikation og koordinering med kunstnere og eksterne arrangører
– Ansvar for noder, technical riders og materialer – herunder bestilling af noder, booking af instrumenter, indkøb af produktionsmaterialer og anskaffelse af teknik (i samarbejde med teknikere)
– Fundraising – i samarbejde med festivalledelsen
– Løbende budgetstyring i samarbejde med festivalledelsen
– Idéudvikling af nye strategier – i tæt samarbejde med festivalledelsen


Ansøgeren skal have
– Kendskab til og erfaring med koncert/udstillingsproduktion og/eller teaterproduktion
– Kendskab til ny lyd- og tonekunst (en klar fordel – ikke et krav)
Kendskab til Excel
Evne til at arbejde struktureret, med mange bolde i luften samtidig
Sociale kompetencer – god kontakt til kunstnere og samarbejdspartnere
Gode samarbejdsevner


Praktiske oplysninger
– Stillingen er en løntilskudsstilling på 37/31 timer om ugen (afhængig af din dagpengesats). Du forventes at være fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider 
SPOR’s kontor ligger i København. Selve festivalen finder sted fra d. 10.-14. Maj 2012 i Århus. I perioden op til og under selve festivalen skal du være indstillet på at arbejde fuldtid og kunne tage til Århus
Ansættelsesstart: 15. oktober eller snarest herefter
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Anne Marqvardsen på telefon 2896 8263 eller email anne@nullsporfestival.dk.

Din ansøgning inkl. CV samt evt. udtalelser skal sendes til info@nullsporfestival.dk

Ansøgningsfrist: 3. oktober 2011 kl. 9:00

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler uge 41 i København.


Om SPOR

SPOR er en festival for ny lyd- og tonekunst med hjemsted i Århus. SPOR fandt sted første gang i 2005 og har som opgave at præsentere national og international lyd- og tonekunst af høj kvalitet for et dansk og udenlandsk publikum. Festivalen samarbejder hvert år med en ny kurator/kuratorfællesskab – i 2012 er gæstekurator komponisten Lars Petter Hagen (NO) og festivalen har fokus på folkekultur.

KPH AWARD 2011 – Prisuddeling for kulturelle og sociale iværksættere

For tredje gang i træk uddeler KPH den store nordiske pris KPH AWARD til unge kulturelle og sociale iværksættere.

Siden KPH AWARD blev uddelt for første gang i 2009 er prisuddelingen blevet  større og større, og nu uddeler KPH AWARD to priser på hver 25.000 kr. – en pris til et innovativt projekt i København og et i Malmø. Ekspansionen betyder også at prisuddelingen er blevet en endnu større fest med indspark fra Dj’s, kunstnere og dansere.

Den danske rapper og ordgøgler Per Vers er vært ved KPH AWARD 2011 og vi kan med sindsro love, at han giver de kulturelle iværksættere et par ord med på vejen. De nominerede projekter akkompagneres også af et par ord fra iværksætterbranchens spidser. Prisuddelingen slutter af med et brag af et afterparty til kl. 05.00.

De nominerede projekter er:
Malmø
: Forskningsafdelingen, Ladyfest Malmö, Klädoteket Malmö, Habitat Q, Arena 305, Malmö City Show, Full Pull, Baobab Malmö, Watch it, Demobanken
København: Ghetto Gourmet, Underground Music Award, Vess, Prags Have, Freebikes,Trampolinhuset, Pigefest på Nørrebro, Beasts vol. 2, Copcol, Nørrebroløbet

Læs om de nominerede projekter her og stem på online prisen her.

Over 100 unge har smidt sikkerhedslinen og kastet sig ud i projekter som at omvende en tidligere giftig grund til en farverig urban have med blomster og sunde grøntsager. Andre projekter nytænker forbrug ved at lave biblioteker med lækkert tøj i stedet for støvede bøger eller fokuserer på mennesker, der lever på kanten af samfundet, positiv integration, queer og fællesskab. Det er alle emner, der er grundsten i et rigt og mangfoldigt kultur- og byliv. Med KPH AWARD sætter vi fokus på de mange gode projekter, der fortjener et ordentligt skulderklap for deres frivillige indsats for at udvikle byens rum og forny kulturlivet i Malmø og København.

Første gang KPH AWARD blev uddelt i 2009 vandt Skateistan med det sociale projekt, der insisterer på at alle børn har ret til at være børn – også i en krigszone – og derfor byggede skateparker og lavede skateboardskoler i Afghanistan. Året efter vandt bordtennisdrengene Pingout for bordtennisborde i byens rum, der opfordrer til socialt samvær på tværs af alder, baggrund og bydel. Samme år blev der uddelt en pris til et projekt fra Malmø for første gang. Den gik til integrationsprojektet Tamam.

I år har publikum indflydelse på prisuddelingen, da alle får tildelt en mønt i indgangen, som de kan investere i et af de 20 nominerede projekter, som de finder mest nyskabende og berigende for Københavns og Malmøs kulturliv.

Årets KPH AWARD 2011 finder sted i Københavns nye kulturperle KPH Volume op Enghavevej 82, København SV, hvor Leodoris, Thomas Knak og dansegruppen Werkaholics og mange flere er på programmet.

Køb billetter på http://www.lidtmere.dk/kph – studerende halv pris!

Se mere på www.kphaward.dk