Copenhagen Photo Festival søger praktikanter til foråret 2016

Vil du være med til at realisere Nordens største fotobegivenhed?
COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2016

Vi arbejder vi hele foråret på udvikling og planlægning af festivalen, der afholdes 2. – 12. juni 2016 i samarbejde med fotografer, kunstnere, gallerier, museer og alternative udstillingssteder. Vi iværksætter fotoaktiviteter og projekter for mange segmenter og gør i det hele taget, hvad vi kan, for at udbrede kendskabet til fotografi.

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø og masser af gode ideer. Som praktikant får du medindflydelse på planlægningen og realiseringen af en omfattende kulturevent med mange samarbejdspartnere og aktiviteter. Du får hands on-erfaring med event- og udstillingsarbejde fra A til Z, som ruster dig til at kunne indgå i spændende projekter fremadrettet. Du får udvidet dit professionelle netværk og et rigtig godt indblik i den danske foto- og kunstverden. Her er nogle af de opgaver, du kommer omkring:

  • Planlægning og opsætning af udstillinger – herunder Den Censurerede Udstilling og andre udstillinger i Photo City
  • Formidlings- og kommunikationsopgaver på vores sociale medier
  • Kontakt til fotografer, udstillere, kuratorer og andre samarbejdspartnere
  • Organisatorisk arbejde, bl.a. programredaktion og eventkoordinering

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

  • Du studerer et æstetisk fag eller fag inden for medier/formidling
  • Du interesserer dig for fotografi og kunst/visuel kultur
  • Du formulerer dig godt og problemfrit på både dansk og engelsk
  • Du er ansvarsbevidst, struktureret og håndterer fint flere sideløbende projekter
  • Du kan indgå i et praktikforløb som led i din uddannelse, evt. deltid. ?Vi kan desværre ikke
  • tilbyde løn i forbindelse med praktikken. ?

ANSØGNING
Send din ansøgning, inkl. cv, senest den 4. december kl. 12 til festival manager:
maja@nullcopenhagenphotofestival.com. Har du spørgsmål, så kontakt Maja på
mail eller telefon: 42 44 20 10. Vi glæder os til at høre fra dig!

Gratis foredrag om avantgarde og skraldekunst på Heerup Museum

D. 26/11 kl. 19-21 inviterer Heerup Museum på champagne og foredrag v/ forsker Jens Tang Kristensen – det er gratis at deltage for studerende!:-) Kom og vær med til en aften med ferniserede rotter, avantgarde anekdoter og en kunsthistorisk ekspert! Send en mail til heerupmuseum@nullrk.dk hurtigst muligt for at melde dig til.

Som én af de allerførste danske kunstnere valgte eneren Henry Heerup at skabe kunst ud af hverdagens skrald og skrammel. Med fantasi, humor og nysgerrighed chokerede han kunstpublikummet og var med til at bane vejen for mellemkrigstidens frugtbare danske kunstscene. Café H. har inviteret én af landets førende eksperter inden for avantgarde teori og skraldekunst på besøg til en snak om Heerups kunstneriske gennembrud og hans livslange arbejde med skrald og hverdagsæstetik.

Kom og hør mere når ph.d. stipendiat Jens Tang Kristensen fortæller om skraldets indtog på kunstens scene via internationale navne som bl.a. Pablo Picasso, Marcel Duchamp, Jean Arp og Kurt Schwitters. Jens Tang Kristensen er én af bidragyderne til den spritnye antologi ”Heerup & Avantgarden”, hvor Heerups mangfoldige livsværk undersøges ud fra nye perspektiver, og han er som sådan den helt rette mand til at guide kunstelskere af alle aldre ind i Heerups originale univers. Desuden vil der være mulighed for at købe antologien til en rigtig god pris denne ene aften:-) Undervejs skyller vi den provokerende skraldekunst ned med et glas kølig champagne og mindes kunstnere, hvis liv og værker forandrede kunsthistorien!

Adgang til udstillingen “Heerup og Cobra” er inkluderet i arrangementet. Foredraget finder sted på Heerup Museum, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre, og du kan tilmelde dig på mail: heerupmuseum@nullrk.dk eller tlf: 36378700.
45_Hoved_af_Skjolddyr_foto_Tarica_privateje   Henry Heerup og avantgarden - antologi forside web

Praktikant til Dansehallerne

PRAKTIKANT TIL DANSEHALLERNE

Vi søger kommunikativ jonglør med skarpt journalistisk øje

Brænder du for at arbejde med journalistik og levende billeder, og er du en ørn til at lave interviews og reportager? Vil du udvikle din kommunikative værktøjskasse?

Har du lyst til at være en del af et dynamisk, kreativt hus i en spændende forandringsproces?

 Til kommunikationskontoret i Dansehallerne søger vi en ildsjæl, fuld af energi.
Du kommer til at være del af et lille kommunikationsteam i et stort hus med alsidige aktiviteter og flere forskellige målgrupper.

Ingen dage er ens – og nytænkning, kvalitet, fleksibilitet og klarhed er vigtige faktorer i hverdagen.

Kommunikationskontorets primære opgave er at synliggøre Dansehallerne og alle de forskellige aktiviteter, vi har. Vi er et teater med professionelle nationale og internationale sceneproduktioner, vi tilbyder dans som kunstart for og med børn og unge i samarbejde med kommuner og skoler.
Vi danner ligeså ramme om det professionelle scenedansemiljø via et videnscenter, dansestudier og kunstneriske udviklingsprojekter.

 Arbejdsområder

  • Skrive dybdegående artikler herunder idéudvikle og gennemføre interviews – særligt med børn, lærere og andre deltagende eller involverede i vores community-tiltag med danseprojekter for børn og unge.
  • Idéudvikle, tilrettelægge og producere små filmreportager ligeledes fra vore community-projekter.
  • Klippe og redigere i forvejen eksisterende filmteasere
  • Producere corporate indhold til sociale medier
  • Idéudvikle og eksekvere alternative surveys / indhente publikumsudtalelser
  • Arkivering inkl. film- og billedarkiv
  • Udsending af nyhedsbreve
  • Assistere i arbejdet med vores DH klub (medlemsklub)
  • Salgsrettet aktiviteter og materialer ift. udlejning

Vi forventer
– En dygtig skribent med journalistisk tæft, der kan lave dybdegående reportager.
– Erfaren bruger af Adobe pakken (In-design, Photoshop, Final Cut)
– At du er vant til at bruge sociale medier og kan arbejde med dem i en professionel sammenhæng
– At du har et skarpt kameraøje og gerne billedjournalistisk erfaring med mindre filmreportager.
– At du har lyst til at bidrage aktivt i alle faser af kommunikationsarbejdet.

Vi forventer, at du er på en videregående uddannelse på kandidatniveau og indenfor journalistik, kommunikation eller PR. Det kan f.eks. være på RUC, KUA, CBS, Syddansk Universitet eller anden videregående uddannelse.

Fakta om praktikforløbet
Arbejdstiden vil være mellem 30-37 timer om ugen, detaljer aftales nærmere.
Forløbet vil begynde i starten af februar 2016 og fortsætte frem til ultimo juni 2016.
Praktikopholdet er en del af dit studieforløb, og dit uddannelsessted skal godkende forløbet som en del af din uddannelse.

Ansøgningsfrist:
Senest 4. december 2015 / kl. 12 – men vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Send din ansøgning til amb@nulldansehallerne.dk.

Mere info hos Anne Mette Berg / t: 33 88 80 23

Dansehallerne formål er at styrke, udvikle og udbrede dansen som kunstart og sikre dens synlighed og centrale placering i kulturlivet.
Se mere om Dansehallerne på Dansehallerne.dk.

PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER – forår 2016

Fotografisk Center søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur med særlig interesse for fotografi til at assistere med organisering af Fotografisk Centers udstillinger herunder formidling. Som praktikant i Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling herunder assistere med kuratering, fundraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier. Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktikforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af en lille kunsthal med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse tre til fire dage eller ca. 20 – 25 timer om ugen i forårssemesteret. Vi tilbyder ikke løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca. fem årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Herudover arrangerer vi foredrag, seminarer og ’artist talks’. Vi har et scannerværksted og en mindre boghandel. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullphotography.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden mandag den 7. december 2015. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og fremsendes per mail til Kristine Kern: kk@nullphotography.dk

Er du Promote its nye PR-praktikant i forårs-semestret 2016?

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at promovere musikere, bands, bøger, produkter og events? Og brænder du for PR og kommunikation? Så er et praktikophold hos PR-bureauet Promote it! nok noget for dig.

Hos Promote it! søger vi en praktikant til forårs-semestret 2016. Vi ønsker, at du som praktikant kan være hos os fuldtid i minimum 4 måneder. Vi ser gerne, at du er studerende på en relevant uddannelse – fx kommunikation, musikvidenskab, performance design, moderne kultur og kulturformidling el. lign. – dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du interesserer dig for PR- og kommunikationsarbejde og ønsker at udvikle dig indenfor området.

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte hos Promote it! Da vi er en lille virksomhed betyder det, at du vil få indsigt i hele PR-processen lige fra det indledende møde med kunden, hvor målgruppe og mediestrategier fastlægges, til det praktiske PR- og kommunikationsarbejde og den afsluttende evaluering.

Dine arbejdsopgaver vil konkret bestå i bl.a.:

  • Indledende kundemøder, hvor fx målgruppe og mediestrategier fastlægges.
  • Udarbejdelse af pressemateriale, fx pressemeddelelser og nyheder.
  • Opsøgende pressearbejde, fx skriftlig og telefonisk kontakt til journalister.
  • Koordination, fx. af interviews og releasefester.
  • Opsøgende salg i forhold til nye kundeområder.
  • Afrapporteringer, hvor PR-arbejdet evalueres.
  • Og desuden mere forefaldende opgaver bl.a.:
  • Opdatering af hjemmeside og sociale medier.
    Research
    Udsending af produkter.

Vi kan desværre ikke tilbyde dig løn under praktikopholdet, men til gengæld lover vi at give dig en masse faglig sparring og ballast indenfor PR- og kommunikationsområdet. Desuden vil du erhverve stor indsigt i de aktuelle kunder, vi arbejder med indenfor det danske kulturliv, og herigennem få rig mulighed for at udvide dit netværk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lisbeth Beyer Mogensen på tlf. 26 36 11 10.

Send din ansøgning snarest muligt og senest d. 9. december til lisbeth@nullpromote-it.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Mange hilsner
Promote it!

Promote it! er et PR-bureau, der holder til på Løngangstræde i hjertet af København. Vi arbejder indenfor det danske kulturliv og promoverer danske såvel som udenlandske musiknavne. Herudover koordinerer vi forskellige musik- og kulturevents og laver PR for bogudgivelser samt produkt-PR.

Vi har løst opgaver for bl.a. WiMP, Danish Metal Awards, Sys Bjerre, Erann DD, Fenger//Nordstrøm, René Dif, Beth Hart, Zildjian Days, Dans & Lær, smykkekæden SIX, svenske Citadellkliniken og bøger som ”Livet, det forbandede” (Se&Hør-bogen) og ”MICHAEL LAUDRUP – En Gentleman I Nye Klæder”.

Se mere om os på https://www.facebook.com/promote.it.pr

Kirkebydage på Teaterøen

Filosofiske selvbilleder forvandlet til teateretuder, protreptiske samtaler med markante kulturpersoner, bogrelease og operasang ved Maria Hanke. Ja selv en filosofisk samtale med hunden Alfred.

Alt det og meget mere kan du opleve i slutningen af november, hvor Teaterøen dedikerer to fulde dage til filosoffen, forfatteren, ledelsesteoretikeren og professor ved CBS, Ole Fogh Kirkeby.

Se det fulde program for Kirkebydagene på www.teateroen.dk.

STED Teaterøen, William Wains Gade 11, Refshaleøen

DATO Fredag d. 27. november kl. 17.00-22.00 og lørdag d. 28. november kl. 15.00-22.00.

DOXBIO søger praktikanter til forårssemesteret 2016

 

doxbio

DOXBIO søger praktikanter til forårssemesteret 2016

Vi søger praktikanter, der ønsker at arbejde med lancering af dokumentarfilm i form af outreach, marketing, social media, presse samt event-produktion. DOXBIO leverer skræddersyede forløb for hver enkelt filmtitel, hvilket betyder, at markedsføringen er forskellig fra gang til gang. Det stiller krav til din kreativitet og skaber samtidig et spændende og dynamisk arbejdsmiljø. Forløbet giver dig som praktikant et unikt indblik i distributionsprocessen fra start til slut.

DOXBIO er Danmarks landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Vi samarbejder fast med 50 biografer om et lille, men eksklusivt program, med de bedste dokumentarfilm i verden. Hvert år viser vi 6 udvalgte film i biografer over hele landet.

Vi søger praktikanter til følgende arbejdsområder. Fælles for alle er, at man deltager i de praktiske opgaver, i forbindelse med lanceringen af en dokumentarfilm; plakatdistribution, premiereafvikling mv.

Outreach

  • Direct marketing
  • Research på filmenes relevante målgrupper og interessenter
  • Idéudvikling af markedsføringsstrategi og kreative marketingstiltag
  • Kontakt og koordinering med lokalpresse, samarbejdspartnere, sponsorer, m.m.

Social media og kommunikation

  • Arbejde med DOXBIOs tilstedeværelse på online-platforme
  • Vedligehold og udvikling af DOXBIOs hjemmeside
  • Idéudvikling af kreative marketingstiltag
  • Evt. mindre grafiske opgaver i forbindelse med markedsføring og events

DOXBIO søger praktikanter, som ikke er bange for at tage initiativ og håndtere opgaver selvstændigt. Det er vigtigt, at du er i stand til at planlægge dit arbejde og kan arbejde struktureret og ikke mindst bevare dit gode humør op mod en deadline. Der er meget logistik i planlægningen af en film, så du skal heller ikke være bange for at løfte hist og her, men ligesom så meget andet på DOXBIO, så er det et holdarbejde, og vi løfter i flok. Som praktikant bliver du en del af et lille team og udfylder en vigtig funktion.

Det praktiske: Praktikken starter den 7. januar, er fuldtid, ulønnet og varer 3-6 måneder. Praktikken må gerne være meritgivende til en igangværende uddannelse, men dette er ikke et krav. Det er muligt at tilpasse arbejdsdagene afhængigt at øvrige forpligtelser. Vi søger også praktikanter med opstart til april.

Send din ansøgning snarest muligt (senest 9. december), da vi afholder samtaler løbende. For yderligere oplysninger kontakt Nina Nørgaard Jensen på nina.nj@nulldoxbio.dk

DOXBIO har til huse i arbejdsfællesskabet Fonden De Københavnske Filmfestivaler, der holder til på Tagensvej sammen med organisationerne CPH:PIX, CPH:DOX og Buster.

Se www.doxbio.dk for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

FotoForum: Akram Zaatari SCREENING + Q&A med Signe Kahr Sørensen

I er allesammen inviterede til FotoForum: Akram Zaatari SCREENING + Q&A med Signe Kahr Sørensen. Det foregår hos Fotografisk Center (Bygning 55, Staldgade 16, 1699 Kbh. V).

—————————

FILMSCREENING:
“Video in Five Movements” by Akram Zaatari, 2006.
“Letter to A Refusing Pilot” by Akram Zaatari, 2013.

+ Q&A: Signe Kahr Sørensen (f. 1987) er cand. mag. i kunsthistorie med speciale i fotografi og arkiviske strategier i libanesisk samtidskunst med fokus på repræsentationen af og erindringen om den libanesiske borgerkrig (1975-1990). Signe har tidligere skrevet artiklen ”Fraværets potentialitet” (accepteret) i samarbejde med lektor Mikkel Bille til det kunsthistoriske tidsskrift Passepartout.
————————————————————————————-
Video in Five Movements by Akram Zaatari. 8 minutes 50 seconds – silent 2006.
In the 1960s, and the early 1970s Hashem el Madani used his super-8 camera to film his family and friends. This video looks at how a still photographer conceived movement and spontaneously directed his friends and family including himself. The rushes used in the five movements were shot in the late 1960s and early seventies in Egypt, and in touristic sites in Lebanon such as the Beiteddine Palace, Kfarhonah, a picnic site in a pine forest in Dahr el Ramleh, and Jezzine, which used to be Madani’s summer residence.

Letter to A Refusing Pilot by Akram Zaatari 34 minutes, 2013.
Taking a cue from Albert Camus’ epistolary essay “Letters to a German Friend,” in Letter to a Refusing Pilot, Zaatari conducts both an investigation and a stirring tribute to an act of resistance that marked his childhood memories: the refusal of an Israeli pilot to bomb a boys’ high school on June 6, 1982 in south Lebanon. Oscillating between documentary, essay and fiction, this elegant and multi-layered film and installation combine personal and archival documents as it seeks to recuperate historical truth from the annals of personal reminiscence, laced with both enchantment and fear. Framed like a coming-of-age filled with wonderment and insuperable curiosity, Letter to a Refusing Pilot humanizes a personal gesture in face of a greater conflict.

————————————————————————————-
Pris: 40 kr inkl. et glas vin. Gratis entre for medlemmer af Fotografisk Center, DJ:Fotograferne , kunst/filmstuderende samt akkrediterede til CPH:DOX.
Tilmelding: info@nullphotography.dk eller 3393 0996

Kræftens Bekæmpelse søger to studentermedhjælpere til litteraturstudie

Er du nysgerrig på, hvilke rygestopinterventioner, der har den bedste effekt? Og har du flair for litteratursøgning? Så har du mulighed for en spændende ansættelse i Kræftens Bekæmpelse, hvor du bidrager til udviklingen af effektive rygestoptilbud og herigennem forebyggelsen af kræft.

Om os
Tobaksgruppen er lokaliseret i Kræftens Bekæmpelses afdeling Forebyggelse og Oplysning. Vi er 16 fastansatte i gruppen, som derudover tæller studentermedhjælpere og praktikanter. Vi arbejder for at nedsætte andelen af danskere, som ryger. Primært via forebyggende og rygestoporienterede interventioner, herunder bl.a. landsdækkende kampagner, nye kommunale tiltag og uddannelse af sundhedsfagligt personale.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 1. december 2015

Se opslaget på https://kbnet3.cancer.dk/personaleafd/stilling.asp?stil_ID=877.

Litteraturinteresseret? Bliv én af 18 hovedpersoner i et oplæsningsevent om Ulysses

Vi søger 18 litteraturinteresserede frivillige, der har lyst til at være en del af et oplæsningsevent på Biblioteket Frederiksberg ved at læse et kapitel i James Joyces værk Ulysses højt.

Om eventet
18 personer, 18 kapitler. Oplæserne er placeret rundt omkring i biblioteket med hver deres bog, og alle kapitlerne læses op samtidig. Publikum går rundt, som de har lyst, oplever lidt af hvert kapitel eller fordyber sig i et enkelt kapitel. De kan altså opleve hele Ulysses på én gang.

Eventet sker i anledning af bibliotekets installation om Ulysses og foregår 2. februar 2016 kl. 17:30 – 19:30. Oplæsning af et kapitel i James Joyces værk Ulysses varer i ca. 1 time

Forud for eventet holder vi en workshop med professionel oplæser Karsten Pharao. Her kommer du lidt tættere på værket og lærer lidt om oplæsning af litterære værker. Vi kommer ind på de forskellige kapitlers særpræg og fordeler kapitlerne.

Workshoppen foregår tirsdag d. 19. januar kl. 16-18 på Frederiksberg Hovedbibliotek.

Som frivillig skal du
• Have tid og lyst til at øve dig i det kapitel, du skal læse højt
• Være frisk på at stå foran et skiftende publikum i den time, hvor du læser op
• Kunne deltage til workshoppen 19. januar og eventet den 2. februar 2016

Du får
• Indsigt i værket Ulysses
• Erfaring med oplæsning
• Mulighed for at være med i et stort event om litteratur
• Et eksemplar af Ulysses (den nye, danske oversættelse ved Karsten Sand Iversen) – den skal du bruge til forberedelsen og til selve eventet – og så må du beholde den bagefter.

Er du interesseret i at høre mere om at være frivillig til oplæsningseventet, så kontakt Ea Elmer på Biblioteket Frederiksberg på eael01@nullfrederiksberg.dk