Fernisering: Maiken Bent / Kunstrum Snæversti

Onsdag d. 8. juli kl. 16 fejrer vi åbningen af Maiken Bents nye værk Rattle Clank Jingle Keys Locked #2 i Kunstrum Snæversti på Museet for Samtidskunst.

Kom forbi til en lille forfriskning, mød kunstneren og oplev værket, der lokker os nærmere med et forførende og udfordrende formsprog!

Find facebookeventet her.

unnamed 2

Detalje: Maiken Bent, Rattle Clank Jingle Keys Locked #2, 2015

Et redskabsrum med jagt- og sportsudstyr?
Et intimt kammer med fetich- eller torturredskaber?
Eller et æstetisk display af luksuriøse designprodukter?

I værket Rattle Clank Jingle Keys Locked #2 leges der med modsætninger og spændinger: de lækre materialer, nænsomme syninger og lyse farver står i modsætning til det blanke, hårde stål, jernkæder, piske og hængelåse, der associerer dominans, fangenskab og fastlåste kroppe og tilstande – eller måske netop nøglen til fri, hæmningsløs kropslig leg og udfoldelse.

Læs mere om værket og Maiken Bents praksis her.

SMK søger praktikant til oplevelseskommunikation

Har du lyst til at få arbejdserfaring med kunstformidling og live-events? Har du et godt indblik i den danske kunstscene og forståelse for at formidle kunst i andre medier end tekst? SMK søger en praktikant til at arbejde med oplevelseskommunikation – hovedsageligt til at indgå i holdet, der programlægger og producerer arrangementsrækken SMK Fridays og museets øvrige offentlige live-begivenheder.

SMK er Damarks nationalgalleri og formidler mere end 700 års kunst herunder den nyeste samtidskunst. Som praktikant i holdet omkring oplevelseskommunikation vil du få erfaring med en bred vifte af kommunikations- og eventproduktionsopgaver. Oplevelseskommunikationen på SMK beskæftiger sig med de offentlige begivenheder, der indgår i SMKs program og har til formål at skabe større synlighed omkring SMK, implementere SMKs brand og udbrede kendskabet til museet. Du vil blive en del af et team præget af høj faglighed, kreativitet og engagement og får mulighed for at have indflydelse på dine egne arbejdsopgaver. Vi søger en praktikant, der har indsigt i kunsten og dens grænsefelter og brænder for at arbejde med live-kunstformidling på et højt fagligt niveau.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil omfatte opgaver som:

  • ideudvikling og deltagelse i arbejdet med programlægningen af SMK Fridays
  • deltagelse i koordineringen, produktionen og den praktiske afvikling af arrangementer
  • tekstskrivning og korrekturlæsning til diverse medier
  • deltagelse i produktion af grafisk materiale (herunder kontakt til grafiker og leverandører)
  • diverse administrative og praktiske opgaver (for eksempel hjælp ved mødeforberedelse)
  • besvarelse af henvendelser fra eksterne og interne interessenter

Kvalifikationer

Som praktikant med fokus på oplevelseskommunikation ser vi gerne, at du:

  • er velorienteret og opsøgende i forhold til den danske kunstscene
  • har nysgerrighed overfor et bredere kulturfelt (musik, litteratur, design, dans, teater mm.)
  • har erfaring med at arbejde med arrangementer eller events
  • kan tænke kreativt og selvstændigt
  • er grundig, struktureret og følger opgaver helt til dørs
  • udviser engagement, nysgerrighed og kan håndtere flere opgaver på en gang
  • er fleksibel (vi tager selvfølgelig hensyn til eksamener og studieopgaver)
  • er studerende inden for fag som Kunsthistorie, Moderne kultur og kulturformidling, Visuel kultur eller lignende.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Vilkår mv.

Vi leder efter en praktikant, der kan være hos os i minimum tre måneder og helst et halvt år á 25 timer om ugen som udgangspunkt.

Praktikstillingen er ulønnet. Derfor foretrækker vi ansøgere, som kan inkludere praktikopholdet i et igangværende studieforløb.
Praktikstedet er SMK, Sølvgade 48-50, 1307, København K. Tiltrædelse/Vi har brug for dig primo september 2015.

Ansøgningen

Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.
Vi skal have modtaget din ansøgning med CV senest den 10. august 2015.

Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.

Organisation

SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oplevelsesudvikler Magnus Kaslov på tlf. 2552 7205 den 3., 4. og 5. august 2015 mellem kl. 10 og 12.

Call for papers til nyt KULTURO-tema: Patologier

I KULTURO #40 ønsker vi at sætte fokus på det patologiske og ikke mindst de patologiske forestillinger, der tidligere, men også til stadighed, er med til at definere ideen om sygt og raskt i vores samfund. Hvilke nye patologier opfindes for at kunne redegøre for utilpassede subjekters handlingsmønstre? Er patologiseringen et tegn på den øgede kontrol og normalisering i det moderne samfund? Eller blot et udtryk for den konstante videreudvikling inden for lægevidenskaben?

Send dit artikelbidrag (14.000-18.000 anslag) eller dit kunstneriske eller litterære bidrag senest 1. september 2015 til post@nullkulturo.dk.

Læs mere her.

FERNISERING OG DIALOG – WORKING GROUP FOR SOUND IN THE EXPANDED FIELD

Working Group for Sound in the Expanded Field, Nightcalls workshop, Kongens Lyngby, 2015
Vi er stolte af at præsentere Working Group for Sound in the Expanded Field her på Museet for Samtidskunst. Til åbningen serverer vi et glas vin eller en øl, og kl 14 går kunstner Kabir Carter og kurator Rasmus Holmboe i dialog om deres eksperimenter med lyd, krop, rum og arkitektur. Dialogen er åben og foregår på engelsk.

Ferniseringen finder sted i Husarstalden – gratis entré.

Vi glæder os til at se dig!

LÆS MERE OM GRUPPEN OG SE EVENTET HER

OPENING AND DIALOGUE

We are proud to announce the opening of Working Group for Sound in the Expanded Field here at the museum. At the opening we will serve a glass of wine or a beer and at 2 pm artist Kabir Carter and curator Rasmus Holmboe will engage in a dialogue about their experiments with sound, body, space and architecture.

The opening takes place in the museum’s Husarstalden – free entrance.

We are looking forward to seeing you!

READ MORE ABOUT THE GROUP AND FIND THE EVENT HERE

TA’ PLADS: Nytænkning af byens bænke på Nikolaj Plads

25. juni – 23. august 2015
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10
1067 København K
Facebook: https://www.facebook.com/events/475285592633978/

Åbning og afsløring af vinder: Torsdag d. 25. juni kl. 15-17

Som en del af sit sommerprogram Let There Be Light har Nikolaj Kunsthal i samarbejde med Dansk Arkitektur Center inviteret kunstnere, designere, arkitekter, snedkere og andre til at nytænke den klassiske københavnerbænk i en sommerkonkurrence. Det er blevet til i alt 60 kunstnerisk interessante bud på, hvordan der kan skabes liv på en af Københavns mest centrale pladser, Nikolaj Plads. En plads som alt for længe har været domineret af cykelparkering og byggeri. Blandt forslagene har en tværfaglig jury udvalgt fire projekter, som vil blive afsløret og præmieret til åbningen. De fire udvalgte bænke vil være opstillet på Nikolaj Plads hen over sommeren til fri afbenyttelse, og alle idéforslag udstilles i Nikolaj Kunsthal. Som afslutning på udstillingen uddeler vi i august en publikumspris – kom og giv dit besyv med!

Vi glæder os til at se jer i Nikolaj Kunsthal!

Tirsdag – søndag 12-17 / Torsdag 12 – 21 / Onsdag gratis for alle

Voksne 20 kr. / Pensionister 10 kr. / Børn under 15 gratis / Handicappede 10 kr.

Sidste chance: Politikens debattør- og kritikerskole

Politikens debattør- og kritikerskole starter til efteråret et hold af 150 samfundsengagerede unge op. Er du interesseret i debat, og vil du gerne blive bedre til at skrive debatindlæg og øve dig i mundtlig debat, så send din ansøgning af sted nu. Der er ansøgningsfrist i dag. Læs mere på politiken.dk/kritikerskolen

1378386_252216178266124_1017506570_n

ACM + Joe Snape til Danmark

Efter stor succes med flere udsolgte koncerter i England besøger ACM og Joe Snape nu Aarhus, København, Berlin og Amsterdam!

ACM koncerten på spillestedet Mayhem i København lørdag den 20/6 er en absolut do-NOT-miss begivenhed.

Det manchesterbaserede, eksperimenterende ensemble ACM opfører blandt andet helt ny musik af den unge avantgardekomponist Joe Snape.

Snapes 45 minutter lange Fleck, Flob, Flob for kammerensemble, elektronik og live projiceret tekst er en historie om en gammel dame, hendes syge mand og deres logerende, som væves sammen i en enestående sonisk fortælling om kærlighed, død og mangfoldighed. Xylofoniske melodier, lo-fi synthesisers og et kaleidoskop af mærkværdig kontrapunktisk post-pop.

Koncerterne i Danmark arrangeres af AUT – Aarhus Unge Tonekunstnere

Læs mere

Immersiv musicial // music4giants

Gennem den immersive musical music4gianst undersøger performancekompagniet HEAVEN muligheden for at destabilisere menneskets selvproklamerede centrale position i universet. Med music4giants prelude igangsættes en længerevarende undersøgelse af, om mennesket kan frisættes fra sin besættelse af mennesket. En slags eksorcisme.

music4giants opstår i krydsfeltet mellem lydkomposition, forskning, performance, new age, musical og rumlig installation. En lydkomposition spredt i tid og rum testes på mennesket. En hyldest til det ikke-menneskelige igangsættes.

Se trailer her.

music4giants spiller under CPH STAGE på TEATERØEN:

16.-20. Juni fra kl. 13.00-20.00.

Der er plads til én publikummer hver halve time, og man besøger performancen alene.

Billetter koster 150,- og kan købes her. NB! Få billetter tilbage.

 

Medvirkende: Rasmus Knutzen Nielsen, Rasmus Balling Larsen, Hanna Westling, Pernille Bernth, Rakel Dimar, Esben Weile Kjær, Klara Utke Acs, Tao Hansen, Holger Hartvig

Dramatiker, dramaturg & instruktør: Madeleine Kate McGowan

Scenograf: Anne Weile Kjær

Dramaturg: Inga Gerner Nielsen

Koreograf: Sarah Armstrong

Lyddesigner: Holger Hartvig

Scenograf assistent: Greta Cinn

Tekniker: Jonathan Hjorth

Videodesigner: Maya Sofie Brøgger

Alder:  16 år+

Varighed: 50 min.

 

HEAVEN er et performancekompagnie, der gennem immersive installationer undersøger temaer såsom intimitet, længsel, hengivelse og transcendens. Installationerne opstår i skæringspunktet mellem lyd, koreografi, performance og new age. Første værk var Five Apartments i 2014 – en serie af elektro-akustiske performance-installationer i fem private københavnerlejligheder (se mere på www.fiveapartments.dk)

HEAVEN er et fællesskab i flux, etableret af Madeleine Kate McGowan.

 

Studentermedhjælpere søges til skoletjenesten på Det Kongelige Bibliotek

Er du vild med litteratur, og kan du omsætte faglig viden til læring for børn og unge, så er du måske vores nye kollega

Til udstillingen ”Klaus Rifbjerg – en digter til tiden” opretter Det Kongelige Bibliotek en midlertidig skoletjeneste, hvor grundskolens ældste klasser og gymnasiet tilbydes læringsforløb. Til at varetage forløbene søger Kulturafdelingen på Det Kongelige Bibliotek 4 studentermedhjælpere til ansættelse i perioden 24. august 2015 – 4. marts 2016.

© Aage Sørensen / Scanpix
© Aage Sørensen / Scanpix

Kulturafdelingen
Kulturafdelingen har ansvar for Det Kongelige Biblioteks kulturelle aktiviteter og formidling, herunder udstillinger, koncerter, foredrag, litteraturarrangementer og kulturnetværket Students Only! Afdelingen har desuden ansvaret for udlejning af lokaler til blandt andet møder og konferencer samt ansvar for driften af kulturklubben Diamantklubben og Diamant-informationen.

Dine opgaver
Din primære arbejdsopgave bliver at formidle udstillingen ”Klaus Rifbjerg – en digter til tiden” overfor elever i 8.-10. klasse og 1. – 3. g på en vedkommende måde, der inddrager eleverne og bygger på dialog. Forløbene foregår i udstillingen, har en varighed på 1 time og relaterer sig til faget dansk. Du vil få udførlige manualer med øvelser og faglig information, samt blive grundigt oplært. Det forventes, at du sætter dig ind i Klaus Rifbjergs forfatterskab og i udstillingens indhold, samt at du deltager i et introduktionsarrangement for udstillingsformidlere i august 2015.
Du kan læse mere om udstillingen her: http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/rifbjerg.html

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har:
• lyst til at formidle fagligt stof til børn og unge, og mod på at sætte dig ind i læringsmål og museumspædagogik.
• interesse for litteratur og for faget dansk. Måske studerer du dansk, litteraturvidenskab eller moderne kultur og kulturformidling på universitetet, eller måske har du dansk som undervisningsfag på lærerseminariet.
• en fleksibel og løsningsorienteret tilgang til koordinering af vagter.

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med formidling til børn og unge, men ikke en forudsætning.
Du skal i hele ansættelsesperioden være studerende på en videregående uddannelse.

Praktiske informationer
Du vil indgå i et team af studerende, der sammen har ansvar for at varetage forløbene. Eftersom Skoletjenesten på Det Kongelige Bibliotek er nystartet, er det endnu svært at vurdere skolernes efterspørgsel og dermed mængden af forløb, som du vil skulle varetage. For at kunne finde den bedst mulige løsning for alle parter, vil vi bede dig i ansøgningen oplyse, hvilke dage du vil kunne arbejde, og hvor mange timer du vil kunne afsætte pr. uge. Vi forventer, at der maksimalt vil være 1-2 forløb pr. medarbejder pr. uge svarende til en arbejdsbyrde på 3-6 timer pr. uge, da det forventes, at du skal anvende tid til forberedelse samt oprydning mv. i forbindelse med de enkelte formidlingsforløb.

Løn
Ansættelse og aflønning sker som studentermedhjælp i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og børneattest.

Ansøgning
Hvis ovenstående lyder som et job for dig, bedes du fremsende CV med eksamensudskrift og ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen ”Søg Stillingen” allernederst i stillingsopslaget på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside: http://www.kb.dk/da/kb/jobs/.
Du bedes vedhæfte din ansøgning samt dokumentation fra dit studiested, der viser at du er aktiv studerende. Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 22. juni 2015.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte skoletjenestekoordinator Ida Bruun på tlf. 91 32 48 21 eller mail idab@nullkb.dk.