Frivillige søges til stor kulturhistorisk festival!

KONGENS TOGT er en kulturhistorisk festival, der løber over 15 dage (15.-30. juli) mellem 8 forskellige havnebyer på Midt- og Vestsjælland.

Vi har brug for ansvarsfulde medarbejdere, der har gode hænder og klare hoveder med sans for overblik til at varetage en række af ansvarsopgaver tællende afvikling, opstilling, værtsroller, vagtteam samt infomedarbejdere.

Så ønsker du erfaring i, hvordan store kulturhistoriske festivaler afvikles samt at være med på et energisk og sjovt team, vil vi meget gerne høre fra dig! Kontakt Mette Woller på mewo@nulllejre.dk

Vi holder et info- og vagtfordelingsmøde ONSDAG D. 29. JUNI 2016 klokken 17.00 (OBS. ændret dato).

Det er en fordel, hvis du kan være med i flere havne. Men vi hører gerne fra alle.

Transport og forplejning er inkluderet.

KORSØR: 15. juli
VORDINGBORG: 18. juli
KALUNDBORG: 22. juli
RØRVIG: 24. juli
LEJRE: 26. Juli
HOLBÆK: 26. juli
FREDERIKSSUND: 29. juli
ROSKILDE :30. Juli

Vi glæder os til at høre fra dig.

Venlige hilsner,
KONGENS TOGT teamet

 

EXODUS

Kan flygtningesituationen reduceres til en ballade? Privilegeret og personlig klagesang 1.-4 juni.

“Is it possible to encounter suffering of migrants with a medieval ballad? Yes, it is! (…) Rarely is the motive of migration approached so warmly-manic. A strong evening.” Nachtkritik

“So smart and so evil!” Süddeutsche

En dansk-schweizisk familie rejser til Sicilien. De ankommer til et opholdssted kaldet Mondo Nuevo. Her samler ni nigerianere kræfter efter en bådfart og venter på deres rejsedokumenter. De nordeuropæiske gæster og beboerne på Mondo Nuevo fortæller hinanden historier, udveksler sange og tilbringer tid sammen – venskab synes muligt, men alligevel udsigtsløst. Sammen slår de tiden ihjel med bordtennis. Det lyshårede barn leger med en badesandal.

EXODUS er en koncert-performance af og med familien Liebmann-Schmidt. Deres ballade om ”de nye europæere” udspringer fra reelle møder, fortællinger og sange, men er langt fra at være en dokumentarisk performance. Inspireret af middelalderlig tradition og på melodien fra den danske ballade “Kongebørnene” berettes der om “landet på den anden side”– et land så langt væk, at tilhørerne bliver nødt til at stole på det, der bliver sunget.

EXODUS havde i forbindelse med Nordwind Festival urpremiere 1. december 2015 på Sophiensæle i Berlin.

Sted SORT/HVID, STALDGADE 38, 1699 KØBENHAVN V
01.06.2016 – 04.06.2016
ONS-FRE kl. 20, LØR kl. 17
Sprog UK
Varighed 75 MIN.
BILLETTER

Vises som en del af CPH STAGE 2016.

Koncept og performance ANDREAS LIEBMANN og CECILIE ULLERUP SCHMIDT Scenografi og kostumer MANUEL GERST Musik MATTHIAS MEPPELINK Lysdesign ANNEGRET SCHALKE Dramaturgi TANJA DIERS Produktion ANNETT HARDEGEN Koreografisk konsulent TIAHESWERY THIAHARAJA Sangcoach JOHANNA PEINE
Co-produktion mellem VIERTE WELT (BERLIN), SKOGEN (GÖTEBORG), ROTE FABRIK (ZÜRICH), NORDWIND FESTIVAL, SORT/HVID Støttet af HAUPTSTDTKULTURFONDS og REGIERENDEN BÜRGERMEISTER – SENATSZKANZLEI KULTURELLE ANGELEGENHEITEN BERLIN, STADT AND KANTON ZÜRICH og STATENS KUNSTFOND

Skal du skrive speciale?

Specialekontoret Kryptonit har ledige pladser fra 1. juli.

Vi har til huse i to gamle butikslokaler på Absalonsgade i hjertet af Vesterbro. Her er god stemning med fælles frokost og ekstra sociale arrangementer når der er stemning til det.

En specialeplads koster 800 kr/mån inkl. trådløst internet, kaffe og the. Derudover koster det et indskud på 2100 kr, som man selvfølgelig får igen, når man slutter, såfremt ens plads efterlades som den blev modtaget.

Er du interesseret eller vil du vide mere? Kontakt os på: specialekontor@nullhotmail.com

Lyset og vinduets rolle i kunsten

Hvilken rolle spiller vinduet og lyset i vores kunsthistorie? Vær med på en seminarrække, der sætter fokus på vinduet i forhold til kunst, arkitektur, velvære, konstruktion og klima. Den 16. juni lægger vi ud med et kig på vinduet og kunsten.

>> Læs mere og tilmeld dig

 SEMINAR 1 - Vilhelm Hammershøi_Solstråler eller Solskin_(1900)_ Inv_nr_373_Fotograf Anders Sune Berg

Igennem kunsthistorien er lyset blevet brugt til at fremhæve det væsentlige, skabe poetiske stemninger eller symbolsk til at fremhæve det “gode” eller det “onde”. I perioder har det naturlige lyset også været fjernet fra billedet – som i modernismen, hvor montage- og collageformen betød, at hvert af billedets elementer er forskelligt belyst.

Dette seminar, som er det første ud af tre, sætter fokus på lyset og vinduets betydning i kunsthistorien. Særligt ser vi nærmere på den danske maler Vilhelm Hammershøis brug af lys i hans poetiske, stemningsfulde interiørmalerier.

På seminaret kan du møde:

  • Merete Sanderhoff, Museumsinspektør SMK (Statens Museum for Kunst)
  • Jacob Riis, Projektleder på Ordrupgaard

Vilhelm Hammershøi (1864 – 1916)

Danske Vilhelm Hammershøi er kendt endt for sin særlige palette af gråtoner og sine atmosfæriske skildringer af rum. I årevis malede han billeder fra sin lejlighed på Strandgade, der ligger kun et stenkast fra Dansk Arkitektur Center. I malerierne af hans tomme stuer spiller sollyset nærmest en hovedrolle, som det strømmer gennem vinduerne og bader rummene i en helt særlig stemning. Derfor er Hammershøi er uundgåeligt omdrejningspunkt, når man taler om lys og vinduer i den danske kunsthistorie.

Arrangementsrækken om lys i kunsten og arkitekturen

Aktivitetsrækken om lys er udarbejdet og eksekveret af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med VILLUM Window Collection. Dette seminar er nummer 1 ud af tre i rækken. Vi fortsætter tema-seminarerne den 8. september, hvor vi sætter fokus på lyset og vinduet i arkitekturen og menneskets ret til lys.

> Læs mere og tilmeld dig

Andre relevante links

>> Seminar 2 – “Vinduets betydning for arkitekturen og velværen” 8. september

>> Seminar 3 – “Vinduet som bygningselement” 6. oktober

>> Læs mere om VILLUM Window Collection

BLOX og ZÜBLIN: Stål og beton bag facaden

staal-og-beton-bag-facaden

Foto: BLOX

Entreprenørvirksomheden Züblin inviterer indenfor i maskinrummet på BLOX. Byggeriet er på nuværende tidspunkt i en fase, hvor det stadig er muligt at se stål- og betonkonstruktionerne. Züblin giver adgang til en eksklusiv skare, der denne dag får en unik mulighed for at komme helt tæt på konstruktionen i dette imponerende byggeri.

>> Læs mere og tilmeld dig

Hvordan anvendes 3D koordineringen i konstruktionen af stål og beton? Hvordan får man design og virkelighed til at mødes? Det er nogle af de spørgsmål, vi får svar på, når Züblin åbner for maskinrummet og fortæller om udfordringer og løsninger med stål- og betonkonstruktionen i det komplekse byggeri som BLOX repræsenterer. Vi får belyst processen, får en præsentation af stålkonstruktionen og besøger byggepladsen inden konstruktionerne bliver skjult af facader og interiør.

Arrangementet begynder med præsentationer i Realdania By & Bygs showroom.

Herefter fortsætter vi ud på byggepladsen.

Arrangementet foregår på Engelsk.

>> Læs mere og tilmeld dig

Oplæg ved:

  • Project director, Jan Mangelsen
  • Senior Project Manager, Claus Baumann
  • BIM Engineer, Asbjørn Shannon, og Trade Package Manager, Konstantin Rembarz (3D koordinering)
  • Senior Project Manager, Brynjolf Hoffmeyer Jørgensen (stålkonstruktion)

Depeche Mode 90’er rave-banko for Sort/Hvids nye teater

SPIL BANKO OG KICKSTART SORT/HVID
Du er hermed inviteret til banko til fordel Sort/Hvids nye teater.
Vi kombinerer 90’ernes electro rockscene, vanvittigt kendte værter og langborde, når vi spiller banko i den gode sags tjeneste. Der vil være rig mulighed for at råbe Gamle Ole, få pladen fuld og kickstarte Sort/Hvids nye teater samtidig.

Tag din ven, søster, nabo eller kollega i hånden og kig forbi os i Kødbyen. Vi spiller så mange runder, vi kan nå, á tre spil inklusiv sidegevinster, så vinderchancerne er store.

Det går ned tirsdag 24. maj i tidsrummet fra kl. 19-23 hos  Teaterbutikken i Staldgade 37, 1699 København V. 

VILDE VÆRTER
Skuespiller MORTEN BURIAN påtager sig den vigtige opgave at åbne ballet og råbe tal op i den første time af Sort/Hvids banko-aften.

Herefter overtager skuespillerne PETER FLYVHOLM og OLAF HØJGAARD. Under aliasset DJ PITCH OG DEMO hoster de Sort/Hvids rave banko. De gennemlever electro kongerne Depeche Modes storhed og fald via egne oplevelser med bandet og tager ydermere tonsvis af elektriske afstikkere i 90’er lyden. Få pladen fuld badet i vellyd og med mulighed for spontane musikquizzer.

FEDE PRÆMIER
Byens Bedste Banko har leveret spilleplader og gear, og vores nye naboer i lokalområdet har sponsoreret de flotteste præmier. Du kan blandt andet vinde lækkerier fra: Kødbyens Fiskebar, Siciliansk Is, MAXJENNY, Donn Ya Doll, Osteriet&ko, Girlie Hurly, Bakken, Kødbyens Høker, ‘affär’ butikken med retro-antik., Hair by Denice m.fl. Og mon ikke også der falder et par billetter af til nogle af Sort/Hvids forestillinger.

LÅNTE LOKALER
Da vi først skal til at bygge det nye teater nu, og vores møbler forsvandt i branden i vores gamle teater, har vi fået lov at låne lokale, borde og stole hos vores genbo, Teaterbutikken.

AL OVERSKUD GÅR TIL SORT/HVID
Til arrangementet vil det være muligt at købe spilleplader, snacks, drikkevarer og Sort/Hvid merchandise. Alle overskydende indtægter fra salget går naturligvis til kampagnen og dermed Sort/Hvids nye teater.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

Læs mere om Sort/Hvids crowdfundingkampagne www.sort-hvid.dk/kickstarter.

Kommunikationsuddannet, der vil arbejde både praktisk og strategisk med sociale medier og hjemmesider

Er du kommunikationsuddannet, og vil du arbejde både praktisk og strategisk med sociale medier og hjemmesider? Har du lyst til at arbejde et sted, hvor de gode historier blot venter på, at du sætter dem i spil? Så er stillingen som løntilskudsmedarbejder på Rønnebæksholm måske noget for dig.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
• At producere inspirerende indhold – fx pressemeddelelser, artikler, cases, onlinetekster, fotos og video
• At arbejde strategisk med udviklingen af Rønnebæksholm og Billedskolens tilstedeværelse på sociale medier
• At udvikle nye hjemmesider til Rønnebæksholm og Billedskolen
• At hjælpe med grafiske opgaver – fx billedredigering

Vi lægger vægt på:
• At du har en kommunikationsuddannelse eller anden relevant baggrund og er en stærk formidler
• At du har stor forståelse for og erfaring med sociale medier og andre digitale kanaler
• At du har teknisk flair og gerne erfaring med CMS
• At du eventuelt har grafiske kompetencer – og fx kender InDesign
• At du har erfaring med produktion og redigering af video
• At du arbejder struktureret, driftssikkert, idérigt og selvstændigt

Om os
I dag er Rønnebæksholm en kunsthal, men godsets historie går tilbage til 1300-tallet og stedet rummer historien om Danmarks første krudtmølle såvel som Grundtvigs største kærlighed. Historien er præsent på Rønnebæksholm – også i vores tilgang til samtidskunstudstillinger. Vi er en kunsthal i hastig udvikling, hvor der er højt til loftet og plads til nye idéer. Billedskolen i Kulturregion Storstrøm er et nyt og ambitiøst projekt der er søsat i 2016, og som får base på Rønnebæksholm. Du får gode og engagerede kollegaer, der arbejder målrettet på at udvikle Rønnebæksholms og Billedskolens store potentiale, og du får mulighed for at indgå aktivt i denne proces.

Ansøgningsfrist 5. juni.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder på Rønnebæksholm Dina Vester Feilberg på tlf. 26849348

Du bedes vedlægge CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.

https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/JobDetail/4200253

Studentermedhjælp til kommunikation søges

Folkeuniversitetet i København søger en studerende til en bred vifte af opgaver i relation til kommunikation og markedsføring. Vi søger en velkvalificeret, struktureret og selvstændigt arbejdende studerende, som har lyst til at gøre sig nogle praktiske erfaringer med faget.

Opgaverne:

  • Udarbejde flyers og andet grafisk materiale
  • Distribuere markedsføringsmateriale
  • Optage og redigere videoer til YouTube
  • Opdatere virksomhedens Twitter-profil
  • Skrive pressemeddelelser og arbejde med pressekontakt
  • Servicere undervisere og kursister ved aftenarrangementer

Jobbet
Stillingen er timelønnet, og arbejdstiden udgør i gennemsnit 8 timer pr. uge. Tiltrædelse efter aftale (dog senest 1. august). Lønnen er 120 kr./timen + feriepenge. Arbejdstiden vil fortrinsvist ligge i dagtimerne, men der vil også forekomme aftenvagter.

Ansøgning: Send os en ansøgning + CV senest torsdag d. 1. juni kl. 12 på pkz769@nullhum.ku.dk. Evt. spørgsmål kan rettes til Folkeuniversitetets kommunikationsmedarbejder Anne Klejs på tlf. 35 32 87 08.

Folkeuniversitetet i København formidler videnskabens metoder og resultater til alle interesserede i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, samt hovedstadens museer og kulturinstitutioner. Vi er 6 fastansatte medarbejdere og har tilknyttet ca. 700 forskere og undervisere. Undervisningen finder sted overalt i byen, men frem til midten af juli er den daglige arbejdsplads på Amager Campus (KUA). Herefter flytter sekretariatet, og den daglige arbejdsplads vil være i Indre By. Læs mere på http://www.fukbh.dk ;

Brian Mikkelsen skaber værk til ”Byens Hegn”

Brian Mikkelsen skaber værk til ”Byens Hegn” sammen med den revolutionære egyptiske graffiti maler Ammar Abo Bakr.

 Værket afsløres søndag den 29 maj klokken 17 på Kongens Nytorv (overfor D’Angleterre). Værket til Byens Hegn er et af otte samarbejder i Liveart.dks projekt COLAB Copenhagen

I COLAB Copenhagen har Liveart.dk sat otte kunstnere fra Afrika og Mellemøsten sammen med otte danskere. I maj måned er det udover Brian Mikkelsen og Ammar Abo Bakr, Torben Sangild og Khaled Jarrar fra Palæstina og Alette Scavenius sammen med Jelili Atiku fra Nigeria.

Du kan møde dem alle på Overgaden 24 maj 17-20 på COLAB Samtalekøkken 3.

13219871_10153791216663621_999602830_n

Sammen undersøger de hvilke fortællinger, der bliver til den historie som samfundet husker. Hvorfor udelades andre historier af den kollektive erindring? Og hvordan forløber den proces i Danmark, versus lande i Mellemøsten og Afrika?

Danmark ligger højest på ”The transparency index” og der hersker stor tillid og overensstemmelse mellem statens og borgernes selvforståelse i Danmark. De deltagende danskere er derfor tilknyttet officielle og kulturelle institutioner og medier. De internationale kunstnere, som er her på en måneds ophold hver, har forskellig kunstnerisk baggrund, men er valgt for deres personlige modfortællinger til det nationale narrativ i deres hjemlande.

Brian Mikkelsen har, som manden bag Kulturkanonen, været med til at præge historien i en bestemt retning. Ammar Abo Bakr fra Egypten har netop været centrum for en stor artikel i the Guardian: (Klik her). Sammen afsøger de det fælles terræn og muligheden for et stort graffitiværk et endnu hemmeligt sted i København.

Andre deltagende kunstnere: Jelili Atiku (Nigeria), Khaled Jarrar (Palæstina), Christian Etongo (Cameroun), Ato Malinda (Kenya), Odun Orimolade (Nigeria), Al-Fatlawi (Iraq) og Wathiq Al­ Ameri (Iraq).

De udenlandske kunstnere udvikler et værk ved en dansk institution i løbet af residensen. Jelili Atiku skaber for eksempel en performance til Den Sorte Diamant i samarbejde med forskningsbibliotekar Alette Scavenius.

Jelili Atiku og Alette Scavenius
Jelili Atiku og Alette Scavenius

Ved fire COLAB samtalekøkkener på Overgaden, samt et antal begivenheder andre steder, vil publikum møde menneskene og lære mere om mødet, processen, og hvordan national, kulturel og personlig identitet opstår. Der er to Samtalekøkkener på Overgaden tilbage:

25.JUNI, 14-17. COLAB Samtalekøkken 4: Al-Fatlawi og Wathiq Al­ Ameri (Irak), Marcio Carvalho og alle de danske partnere.

Kunsthal Charlottenborg søger udstillingspraktikant til efteråret

KC_logo
Kunsthal Charlottenborg søger udstillingspraktikant til en studierelateret praktik med start primo august. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, men senest 2. juni.

Kunsthal Charlottenborg arbejder med dansk og international samtidskunst og er i gang med at bygge en række partnerskaber med andre danske og udenlandske kulturinstitutioner. Praktikstillingen fordrer indsigt og interesse i samtidskunst og moderne kunst og kultur. Som praktikant vil du indgå i et lille men velfungerende team, der står for kunsthallens udstillinger og events. Læs mere nedenfor.

Til vores udstillingsafdeling søger vi en dygtig og alsidig kollega, der især kommer til at beskæftige sig med opgaver indenfor flg. områder:

  • Research
  • Udstillingsproduktion
  • Realisering af udstillinger og events
  • Formidling
  • Administration
  • Hvad kræver det af dig?
    Vi forestiller os at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor kunst og kultur (fx kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur), selvom det ikke er et krav. Du skal have interesse for og også meget gerne viden om samtidskunst, og det er en fordel, hvis du har erfaring med produktion af udstililnger eller events.

    Stillingen som udstillingspraktikant er meget alsidig, og du vil komme til at have ansvar for flere forskellige projekter. Vi søger derfor en person, der kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Du har et køligt overblik og er ikke er bange for også at smøge ærmerne op og hjælpe os med de mange ad hoc opgaver, der også er en del af hverdagen i kunsthallen.

    Læs mere om stillingen.