Brian Mikkelsen skaber værk til ”Byens Hegn”

Brian Mikkelsen skaber værk til ”Byens Hegn” sammen med den revolutionære egyptiske graffiti maler Ammar Abo Bakr.

 Værket afsløres søndag den 29 maj klokken 17 på Kongens Nytorv (overfor D’Angleterre). Værket til Byens Hegn er et af otte samarbejder i Liveart.dks projekt COLAB Copenhagen

I COLAB Copenhagen har Liveart.dk sat otte kunstnere fra Afrika og Mellemøsten sammen med otte danskere. I maj måned er det udover Brian Mikkelsen og Ammar Abo Bakr, Torben Sangild og Khaled Jarrar fra Palæstina og Alette Scavenius sammen med Jelili Atiku fra Nigeria.

Du kan møde dem alle på Overgaden 24 maj 17-20 på COLAB Samtalekøkken 3.

13219871_10153791216663621_999602830_n

Sammen undersøger de hvilke fortællinger, der bliver til den historie som samfundet husker. Hvorfor udelades andre historier af den kollektive erindring? Og hvordan forløber den proces i Danmark, versus lande i Mellemøsten og Afrika?

Danmark ligger højest på ”The transparency index” og der hersker stor tillid og overensstemmelse mellem statens og borgernes selvforståelse i Danmark. De deltagende danskere er derfor tilknyttet officielle og kulturelle institutioner og medier. De internationale kunstnere, som er her på en måneds ophold hver, har forskellig kunstnerisk baggrund, men er valgt for deres personlige modfortællinger til det nationale narrativ i deres hjemlande.

Brian Mikkelsen har, som manden bag Kulturkanonen, været med til at præge historien i en bestemt retning. Ammar Abo Bakr fra Egypten har netop været centrum for en stor artikel i the Guardian: (Klik her). Sammen afsøger de det fælles terræn og muligheden for et stort graffitiværk et endnu hemmeligt sted i København.

Andre deltagende kunstnere: Jelili Atiku (Nigeria), Khaled Jarrar (Palæstina), Christian Etongo (Cameroun), Ato Malinda (Kenya), Odun Orimolade (Nigeria), Al-Fatlawi (Iraq) og Wathiq Al­ Ameri (Iraq).

De udenlandske kunstnere udvikler et værk ved en dansk institution i løbet af residensen. Jelili Atiku skaber for eksempel en performance til Den Sorte Diamant i samarbejde med forskningsbibliotekar Alette Scavenius.

Jelili Atiku og Alette Scavenius
Jelili Atiku og Alette Scavenius

Ved fire COLAB samtalekøkkener på Overgaden, samt et antal begivenheder andre steder, vil publikum møde menneskene og lære mere om mødet, processen, og hvordan national, kulturel og personlig identitet opstår. Der er to Samtalekøkkener på Overgaden tilbage:

25.JUNI, 14-17. COLAB Samtalekøkken 4: Al-Fatlawi og Wathiq Al­ Ameri (Irak), Marcio Carvalho og alle de danske partnere.

Skriv et svar