Kunsthal Charlottenborg søger udstillingspraktikant til efteråret

KC_logo
Kunsthal Charlottenborg søger udstillingspraktikant til en studierelateret praktik med start primo august. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, men senest 2. juni.

Kunsthal Charlottenborg arbejder med dansk og international samtidskunst og er i gang med at bygge en række partnerskaber med andre danske og udenlandske kulturinstitutioner. Praktikstillingen fordrer indsigt og interesse i samtidskunst og moderne kunst og kultur. Som praktikant vil du indgå i et lille men velfungerende team, der står for kunsthallens udstillinger og events. Læs mere nedenfor.

Til vores udstillingsafdeling søger vi en dygtig og alsidig kollega, der især kommer til at beskæftige sig med opgaver indenfor flg. områder:

  • Research
  • Udstillingsproduktion
  • Realisering af udstillinger og events
  • Formidling
  • Administration
  • Hvad kræver det af dig?
    Vi forestiller os at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor kunst og kultur (fx kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur), selvom det ikke er et krav. Du skal have interesse for og også meget gerne viden om samtidskunst, og det er en fordel, hvis du har erfaring med produktion af udstililnger eller events.

    Stillingen som udstillingspraktikant er meget alsidig, og du vil komme til at have ansvar for flere forskellige projekter. Vi søger derfor en person, der kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Du har et køligt overblik og er ikke er bange for også at smøge ærmerne op og hjælpe os med de mange ad hoc opgaver, der også er en del af hverdagen i kunsthallen.

    Læs mere om stillingen.

    Forfatter: Charlottenborg

    Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Europa, hvor der præsenteres et ambitiøst program bestående af udstillinger og events med stærkt internationalt fokus. Charlottenborgs program er delt op i tre sæsoner om året. Hver blok indeholder enten en stor gruppeudstilling eller en retrospektiv udstilling, samt mellem-stor soloudstilling og en række af events såsom artist talks, performances og videovisninger. De mange forskellige aktiviteter retter sig mod et bredt publikum både i og omkring København, som gør Charlottenborg til dét centrale samlingspunkt for samtidskunst i byen.

    Skriv et svar