Billedkunstskolernes Forlag

Billedkunstskolerne har en rig tradition for at udgive filosofi og æstetisk teori. Gennem tiden er tænkere som Baudrillard, Lyotard og Serres blevet oversat til dansk. De seneste år er det særligt serierne Diskurs, Figura og Epoke, der har været i fokus med Agamben, Deleuze og Bataille på forfatterlisten.

I 2016 udgav vi senest Folden. Leibniz og Barokken af Gilles Deleuze. Den fik undertitlen: Alt efter de to poler i Leibniz filosofi er Alting regelmæssigt! og Alting singulært! – Hos Leibniz, mente Deleuze, strækker det mest abstrakte sig ind i det mest intime og fysiske. Det sker i en verden, der består af singulære henvendelser, ikke af autonome ting. Tidligere på året udgav vi af Jean Baudrillard: De Fatale Strategier. Med undertitlen: Revideret oversættelse Krystallet hævner sig.

I slutningen af november kommer i serien Figura: Yokohama-skolen. Fotografiet i Japan fra 1860 til 1910: Rejsekunst mellem dokumentation og tradition. Af Francesco Paolo Campione. Som er en visuel veldokumenteret fremstilling af den japanske modernisme.

Billedkunstskolernes udgivelser kan købes i boghandlen Motto Charlottenborg Kunsthal, Politikens Boghal og Møllegade boghandel i Kbh. Desuden i Århus Kunsthals boghandel, samt on-line ved Rosendahls. Et link dertil findes ved de enkelte udgivelser på www.forlag.kunstakademiet.dk.

Ved forespørgelse på større bestillinger eller kommisionsaftale, kontakt forlaget: christina.marie.jespersen@nullkunstakademiet.dk.

Se udgivelsesliste for forlaget (pdf).

Foredrag med fotograf Joakim Eskildsen

Joakim Eskildsen 'American Realities', 2011
Joakim Eskildsen: ‘American Realities’, 2011

Kom til foredrag med fotograf Joakim Eskildsen hos Kunstforeningen GL STRAND, der i anledning af udstillingen ‘Jacob A. Riis. Light in Dark Places’ fortæller om sit store fotoprojekt, ‘American Realities’.

Eskildsens fotografiske serie er oprindeligt en bestillingsopgave til TIME Magazine og skildrer den voksende økonomiske krise blandt USA’s fattigste befolkningsgrupper.

Fotografierne fra ‘American Realities’ er samlet i en fotobog, som kan købes i GL STRANDs bogcafé og Eskildsen signerer bogen denne aften.

Dato: 23. november kl. 17-18.30

Pris: 75 kr. / 55 kr. for medlemmer

Tilmelding tilrådes på info@nullglstrand.dk

Vi glæder os til at se jer!

Se begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/650004881843703/

Læs mere her: http://www.glstrand.dk/det-sker/kommende/foredrag.aspx

Filosofisk Salon m. Anders Fogh Jensen

anders

Nu på torsdag inviterer Den Frie Udstillingsbygning indenfor til filosofisk salon til omlæg, samtale og diskussion, når filosoffen Anders Fogh Jensen indtager Den Frie til en aften i censur og udvælgelsens tegn. Vi starter med at servere et glas vin, lidt brie og brød i en af Den Frie Udstillingsbygnings sale.

Filosoffen Anders Fogh Jensen lægger denne aften op til samtale om temaet censur og udvælgelse. Dette sker ved at holde et oplæg med filosofiske vinklinger af dette emne. Det kommer bl.a. til at handle om, hvad det vil sige som art, som folk, som individ eller som idé at være udvalgt og bedømt. Samtidig vil Anders Fogh Jensen tale om, hvad det modsatte af censur og udvælges er. Efter oplægget lægges der op til samtaler i salonen om aftenens tema.

Arrangementet er et samarbejde mellem Kunstnernes Efterårsudstilling og Den Frie Udstillingsbygning.

Finder sted: Torsdag d. 10/11, kl. 18.30-21.00 hos Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 København Ø.

Pris: 120 kr. inkl. mundgodt

Billetter købes via billetto
For mere information besøg Den Frie Udstillingsbygnings facebook.

POESI – oplæsning

Onsdag 9. november kan du komme og høre oplæsning fra den anmelderroste roman VIVIAN, af forfatteren Christina Hesselholdt når Kunstforeningen GL STRAND inviterer til en eftermiddag i poesiens navn.

Romanen er baseret på en virkelig historie om den gådefulde fotograf Vivian Maier og har modtaget flotte anmeldelser i pressen.

Pris: 55 kr. / 45 kr. for medlemmer

Tilmelding tilrådes på info@nullglstrand.dk

Se begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/1778868809048239/

Læs mere om arrangementet her: http://www.glstrand.dk/det-sker/kommende/poesi

 

ARTOTEKET SØGER NYE KUNSTNERE OG VÆRKER TIL SAMLINGEN

Kunne du tænke dig at have dine værker med i et kunstbibliotek?

Som kunstner i ARTOTEKET bliver du en del af et kunstnerisk netværk, får mulighed for spændende samarbejder og udstillinger. Vi har optagelse af nye kunstnere netop nu, og vi håber nogle af jer kunne have lyst til at være med.

Følg linket http://www.artoteket.dk/application og send din ansøgning senest d. 27. november.

Læs mere her: http://www.artoteket.dk/kunstner/

NY APP SKABER SOCIALT KUNSTNETVÆRK

ARTLAND er et socialt netværk for kunstsamlere, der inviterer nye og etablerede samlere til at dele deres personlige kunstsamling og interagere med ligesindede via app’en ARTLAND, der samler alle nødvendige funktioner ét sted. Få overblik over din private kunstsamling med detaljerede værkinformationer, følg andre samlere og få indsigt i, hvad der rører sig på kunstscenen netop nu.

App’en er en unik mulighed for både samlere og andre kunstinteresserede for at opleve private kunstsamlinger, der ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Platformen repræsenterer værker inden for en lang række medier fra etablerede kunstnere som Tal R og John Kørner til nye fremadstormende talenter som Asger Dybvad Larsen og Tyra Tingleff.

ARTLAND er et værktøj til at navigere på et kunstmarked, der er lige så komplekst, som det er inspirerende, og målet er at gøre det nemmere at være kunstsamler ved at tilbyde en platform, hvor ens værker kan blive set og anerkendt uden unødvendig støj og skjulte dagsordener. Sikkerheden er høj med fuld kryptering og mulighed for anonymitet.

ARTLAND ønsker at skabe rum for nysgerrighed, udfordre det bestående, åbne op for dialog og give nyt liv til kunsten ved at gøre den tilgængelig og – ultimativt – få den til at leve og gøre en forskel uden for hjemmets fire vægge.

ARTLAND – COLLECT & CONNECT

Mangler du et mødested for din læsegruppe?

I tidsrummet fra kl. 16-19 hver onsdag er Arbejdermuseets Studiepladser ledige for dig og din læsegruppe.

Du skal blot kontakte vores bibliotekar på mail via: mko@nullarbejdermuseet.dk og aftale en booking.

Studiepladserne er Arbejdermuseets helt egen læsesal, med god indretning og belysning i historiske omgivelser.

Alle hverdage er der også en bibliotekar til rådighed ved Studiepladserne som kan hjælpe dig, efter aftale, med at søge frem skatte i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

For mere information om Studiepladserne og muligheden for at booke vejledning i informationssøgning i vores biblioteks- og arkivsamling se her.

Alle studerende er velkomne til at bruge Studiepladserne og vi minder om de øvrige åbningstider for læsesalen der går fra kl. 10 – 16 alle ugens dage!

Vi glæder os til at se jer!

Tiderne Skifter søger praktikant i foråret 2017

Forlaget Tiderne Skifter søger en praktikant til foråret 2017. Du vil blive en del af en spændende og travl arbejdsplads og vil få indblik i forlagsbranchens mange aspekter. Vi har stor erfaring med praktikanter, og mange tidligere praktikanter har siden fået arbejde i forlagsverdenen.

Dine arbejdsopgaver vil indbefatte redaktionel assistance med hensyn til manuskriptbearbejdning, vurdering af manuskripter til udgivelse, opdatering af forlagets hjemmeside, medvirken i markedsføring af forlagets udgivelser, ekspedering af anmeldereksemplarer, registrering af indkomne manuskripter og af anmeldelser mm.

Praktikperioden er et semester. Praktikopholdet er ulønnet, og arbejdstiden er som udgangspunkt 30 timer om ugen. Vi forestiller os, at du er i oplæring hos den nuværende praktikant i uge 3 eller 4. Skal du passe kursus eller lignende ved siden af, eller har dit institut specifikke krav til praktikken, kan vi sagtens finde ud af det.

Skriv en ansøgning og send den pr. mail til ulfhoue@nulltiderneskifter.dk snarest muligt.

Vil du gerne have mere information, er du velkommen til at kontakte Ulf Houe på 33 18 63 90 eller skrive på ovenstående mail

Kunstforeningen GL STRAND søger en kommunikationspraktikant til foråret 2017

Er du hjemmevandt i sociale medier? Så er du måske vores nye praktikant i kommunikationsafdelingen i Kunstforeningen GL STRAND. Vi søger en dygtig kommunikationspraktikant til foråret 2017, som har lyst til at prøve kræfter primært med vores SoMe-platforme, men også med alt lige fra nyhedsbreve, PR og afholdelse af events.

Det kan vi tilbyde:
Vi er et lille kommunikationsteam, der brænder for at udbrede kendskabet til vores udstillingssted i hjertet af København. Som fast del af vores team får du dine egne ansvarsområder, og du vil være en væsentlig drivkraft bag GL STRANDs sociale medier i din praktikperiode. Det er derfor også et plus, hvis du har erfaring med dette.

I Kunstforeningen GL STRAND skaber vi udstillinger og events, der kan tiltrække flere forskellige målgrupper. Du vil derfor få mulighed for at prøve kræfter med PR- og presserelaterede opgaver til en bred målgruppe. Vi håber, at du har mod på en hverdag, hvor du arbejder med mange forskellige opgaver under overskriften kommunikation, hvor du får mulighed for at løse opgaver selvstændigt, og hvor du får indblik i, hvordan en Kunsthal arbejder. Derudover er det også vigtigt, at du giver en hånd med i det daglige praktiske arbejde så som at afløse i vores butik og hjælpe med arrangementer mm.

Vi søger en kollega som:

  • Er i gang med en videregående kunst- eller kommunikationsfaglig uddannelse
  • Har kendskab og interesse for kunst
  • Skriver fejlfrit på både dansk og engelsk
  • Har godt kendskab til sociale medier, og brænder for at skabe interessant indhold (Facebook og Instagram)
  • Er god til at bevare overblikket og er vant til at planlægge
  • Ikke er bange for at hjælpe til med forskellige opgaver

Praktisk info
Praktikperioden løber fra 2. januar 2017 til medio juni 2017, men kan naturligvis tilpasses efter dine ønsker. Praktikken er ulønnet. Til gengæld får du masser af erfaring og ansvar, og du får lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, da vi er en lille kommunikationsafdeling.
Læs mere om Kunstforeningen GL STRAND på www.glstrand.dk og på Facebook og Instagram.

Ansøgningsfrist: Hvis dette opslag har vakt din interesse, så send din ansøgning og CV i en samlet pdf-fil til Pernille Wahlgren på pw@nullglstrand.dk.

Gl. Strand 48
1202 København K
tlf. +45 33 36 02 60

 

 

FERNISERING PÅ OVERGADEN

Fredag d. 11. november kl 17-20

Kom forbi åbningen af udstillingen ’Spinning and Weaving’ af Ann Lislegaard samt ’REVISIT: SKJUL’ af Seimi Nørregaard.

12.11.16 – 08.01.17
Ann Lislegaard: Spinning and Weaving
Ann Lislegaards store nye soloudstilling tager udgangspunkt i ideer fra science fiction som en alternativ indgang til fortælling og sprog, kønsroller, identitet og de sociale og psykologiske strukturer, som vi forstår verden igennem. For Lislegaard er science fiction et laboratorium, hvor ideer kan afprøves, og hvor nye og alternative veje til vores kendte virkelighed kan opstå. På denne måde skaber kunstneren parallelle verdener funderet på omvendte hierarkier og præmisser, der er helt anderledes end hvad, vi normalt betragter som virkelighed. Udfoldet gennem installatoriske mikrouniverser formår Lislegaard bl.a. at blotlægge de normative strukturer, der ligger til grund for de konstruktioner, som vi kalder vores ’verdensbillede’.

12.11.16 – 08.01.17
REVISIT: Seimi Nørregaard: Skjul
Med udstillingsformatet REVISIT dykker Overgaden ned i vigtige og toneangivende udstillinger i husets egen historik. Som markering af tiåret for udstillingen ’Væggene har ører’ har Overgaden inviteret Seimi Nørregaard til på ny at skabe en performanceinstallation til Overgadens første sal.
Seimi Nørregaard arbejder i krydsfeltet mellem performance, poesi og installation, og skaber med sine performanceinstallationer “rumlige digte”, der både lokker og udfordrer den besøgende til interaktion. Med udstillingen SKJUL undersøger Nørregaard det familiære på godt og ondt i en sanselig performanceinstallation, der i sin vekslen mellem det genkendelige og poesiens abstraktion, skaber et åbent rum, hvor den besøgende gennem egne associationer anspores til at digte med.

Link til eventet her.