Kunsthal Charlottenborg søger praktikanter til kommunikation, udstilling og events

kc_logoKunsthal Charlottenborg søger tre praktikanter til studierelateret praktik indenfor kommunikation, udstilling og events med opstart januar 2017. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, men senest 11. december.

Kunsthal Charlottenborg arbejder med dansk og international samtidskunst og er i gang med at bygge en række partnerskaber med andre danske og udenlandske kulturinstitutioner. Praktikstillingerne fordrer indsigt og interesse i samtidskunst og moderne kunst og kultur. Som praktikant vil du indgå i et lille men velfungerende team, der står for kunsthallens udstillinger og events.

Praktisk info om ansøgning og ansættelse
Ansøgningsfrist:
Søndag 11. december kl. 24
Start: Medio januar 2017.
Periode: Ideelt set medio januar til ultimo juni 2017

Antal timer:
Der er tale om 30-37 timer. Men vi tager selvfølgelig hensyn til praktikanternes forpligtelser i forhold til studiet fx. projekter og eksaminer.

Løn:
Stillingerne er ulønnede.

Læs mere om de tre praktikstillinger.

Studentermedhjælp på Heerup Museum – er det dig??

Ønsker du at få praktisk erfaring fra et museum og en arbejdsplads med højt til loftet? – så er jobbet på Heerup Museum måske lige dig!

Heerup Museum søger en kunsthistoriestuderende el. lignende, der har mod på at tage skoleomvisninger og værkstedsforløb 8 timer om ugen hhv. tirsdag og onsdag begge dage 9-13.00 samt private /voksen omvisninger efter aftale. Løn efter aftale for studentermedhjælpere. Tiltrædelse i januar 2017.

På Heerup Museum har du mulighed for at få afprøvet dine kompetencer og lært en masse om museumsdrift i praksis. Du vil indgå i et team med museets øvrige medarbejdere og have medansvar for skoletjenesten dvs. udvikling af nye tilbud inkl. kreative værkstedsforløb, differentiering til aldersgrupper, kontakt til skoler, daginstitutioner mm. I det omfang det er
muligt, vil du blive involveret i planlægning af nye udstillinger,
fondssøgninger og mange andre sider af hverdagen på museet. Vi er et lille museum med kort vej fra idé til praksis, og vi glæder os til at høre hvilke kompetencer og ideer, du kan bidrage med.

Vi håber, du har gåpåmod, masser af gode ideer og lyst til at arbejde med Heerups kunst. Vi kan tilbyde dig nogle vigtige erfaringer med det praktiske arbejde på et museum og en arbejdsplads med humor, tillid og højt til loftet.

Er du interesseret så skriv en mail til museumsleder Anni Lave Nielsen på heerupmuseum@nullrk.dk og fortæl, hvorfor du ønsker stillingen. Vedhæft kort CV.

Fernisering på Tranen: Jesper Carlsen ‘Brick & Mortar’

Kom til fernisering den 9. december på Tranen i Hellerup, hvor Jesper Carlsens udstilling ‘Brick & Mortar’ åbner med vin og taler:

I udstillingen ’Brick & Mortar’ zoomer Jesper Carlsen ind på det digitale som materiale. Han skræller det ned, lag for lag, strækker, folder og forklæder det for at give det usynlige krop og gøre det uoverskuelige til noget, vi kan tage og føle på.

Jesper Carlsen

Foto: Jesper Carlsen

“Jeg slikker diskret på silikonesamlingen og håber, at der ikke er nogen, der ser mig. Men jeg bliver nødt til at finde ud af, om fugerne smager, som jeg tror. Fugen smager lidt af Ajax og støv. Ikke helt hvad jeg havde håbet på, og jeg bliver i tvivl, om det er silikone, eller faktisk akrylfugemasse, der har en helt anden smag, og min dagdrøm om bygningens ruinøse fremtid går i stå.” – uddrag af Kristoffer Ørums tekst til udstillingen

Jesper Carlsens  stedspecifikke installation på Tranen bruger det hyper-arkitektdesignede udstillingsrum som afsæt for en undersøgelsen:

Soloudstillingen trækker materialiteten ud af skulpturerne, der reduceres til skrøbelige streger i rummet, og i stedet tilføres ’kødet’ i form af kunstnerens virtuelle renderinger, der vises på skærme i rummet. På den måde træder skulpturens Point Zero spøgelsesagtigt frem på ‘Brick & Mortar’-udstillingen, hvor abstraktionen eller tanken bliver materialiseret som flygtig form.

Tranen er oprindeligt tegnet af Henning Larsen Architects i begyndelsen af 1980’erne, som en ideal niche for udstilling af kunst. Carlsen arbejder med den formgivende streg, med idéskitsen til rummet materialiseret som en vægtløs vektorskulptur. Oplevelsen af Tranens potentielle omformning og rummets mulige ikke-eksistens er i centrum.
Læs mere om udstillingsåbningen på Facebook: http://bit.ly/2gjJIlA

KUNSTkanalen GL STRAND: #Skyggesiderkbh

#Skyggesiderkbh

https://www.facebook.com/events/1600231133616767/

KUNSTkanalen GL STRAND byder velkommen til et unikt program spækket med talks og performances, hvor Københavns skyggesider er omdrejningspunktet.

Dato: onsdag d. 7. december kl. 18.30-19.00, Kunstforeningen GL STRAND

Vi byder indenfor til en aften og et kig bag storbyens i Københavns polerede facade. Få et indblik i hvordan man kan arbejde, bearbejde eller leve i skyggesiderne gennem mini-talks, performance, lys og billeder.

Et bredt udvalg af interessante personer er blevet inviteret og de vil alle give deres bud og tolkninger på aftenens tema:

// AFTENENS PROGRAM //

FOTOGRAF OG INSTAGRAMMER THOMAS SØNDERGAARD //

DIGTER MICHAEL JUHL SVENDSEN //

FORFATTER CECILIE SUND KRISTENSEN //

LYSKUNSTNER CHRISTINA AUGUSTESEN + VÆRKER //

DRAG QUEENS //

KAREN SIERCKE OG BOGEN ”I MORGEN ER ALDRIG EN NY DAG” //

STEN – TIDLIGERE HJEMLØS OG NARKOMAN NU FORMAND FOR SAND //

Programmet bliver pakket ind i sprøde toner fra bandet PRUNES og deres psychedelic synth poplyd, der netop er blevet kåret til ugens kanon af Karrierekanonen. Drinks kan købes i GL STRANDs café. RISTET RUG serverer lækkerier. Alt sammen tilsat en god portion fyraftensstemning. psychedelic synth pop

#skyggesiderkbh?

Hvorfor vælge et event som rimer på alt andet end jul og nissehue midt i december? Temaet udspringer af Kunstforeningen GL STRANDS aktuelle udstilling med danskeren Jacob A. Riis’ sort-hvide fotografier fra slumkvartererne i New York. Med kamera og blitz fik han opfanget motiver og livshistorier, som ellers forblev i skyggen. Og hvordan ser det så ud herhjemme i København? Hvordan er livet i skyggen og hvordan kan man blive inspireret af dem?

Det praktiske

Hvornår: onsdag d. 7. december 2016. Kl. 18.30-21.00

Hvor: Kunstforeningen GL STRAND, Gl Strand 48, Kbh. K

Gratis: Arrangementet er gratis. Men adgang til GL STRANDs aktuelle udstillinger har normal pris.

Links: Begivenhed på Facebook

https://www.facebook.com/events/1600231133616767/

Eller find os på Facebook og Instagram som KUNSTkanalen GL STRAND

plakat

Taletid til teatervisioner: Gratis artist talk 14. december med Joen Bille, Me lund, Mette Frank og Jacob F. Schokking kl. 21.00 på Takkelloftet i Operaen

skaermbillede-2016-11-25-kl-14-24-48

Taletid til teatervisioner

Artist talk efter forestillingen Det som diktatoren ikke sagde 14. december 2016 kl. 21.00

Mød aftenens instruktør Jacob Schokking og skuespilleren Joen Bille efter forestillingen Det som diktatoren ikke sagde og hør om deres visioner for teatret.

Samtalen tager afsæt i nogle af de tanker, der belyses i den roste bog om den visionære sceneinstruktør Henrik Sartou, Mens det endnu er for sent (Frydenlund, 2016). Henrik Sartou døde kun 40 år gammel i 2005, men hans tanker om teatret er stadig højaktuelle.

Joen Bille og Jacob Schokking har udvalgt passager fra bogen, som i særlig grad spejler eller udfordrer deres egne visioner.

Skuespilleren Mette Frank læser passagerne op, og journalisten og forfatteren Me Lund er moderator på samtalen.

Arrangementet er gratis og varer ca. 50 minutter.

Bogen sælges til særpris på 100 kr., og pengene går til et legat til en visionær scenekunstner.

Læs mere om Det som diktatoren ikke sagde her

Artist talken er arrangeret i samarbejde med forestillingens producent Holland House.

MIX søger nye kolleger!

Har du lyst til at være med til at skabe og forny Danmarks største LGBTQ-filmfestival?

MIX COPENHAGEN er en LGBTQ-filmfestival, som holder forskellige events i løbet af året og viser film under den 9 dage lange festival i oktober.

MIX er drevet hundrede procent af frivillige. Gruppen ændrer sig hvert år, da folk forlader festivalen, og nye kommer til. Det betyder, at MIX er dynamisk og foranderlig, og der er mulighed for at arbejde sammen om at bevæge MIX i den retning, vi vil.

MIX-året nærmer sig sin afslutning, og festivalen leder efter nye frivillige, der vil være med til at gøre MIX 2017 til en realitet.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/1196446803755752/

CINEMATEKET SØGER PRAKTIKANTER – FORÅRSSEMESTRET 2017

DET DANSKE FILMINSTITUT
CINEMATEKET
SØGER PRAKTIKANTER – FORÅRSSEMESTRET 2017

Er du STUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED FILMFORMIDLING?

Hér er muligheden for at arbejde med programlægning og markedsføring af et af verdens største filmprogrammer gennem et helt semester.

CINEMATEKET – Det Danske Filminstituts biografer – viser hver måned mere end 70 film: Premierer. Klassikere. Prisbelønnede film. Festival-perler. Kult og kitsch for kenderen og den nysgerrige. Dokumentarer i alle afskygninger. Desuden har vi løbende en stribe events og særarrangementer på plakaten.

Som praktikant vil du indgå i arbejdet med tilrettelægning og markedsføring af hele Cinematekets program. Du skal bl.a. være med til at:

• udarbejde pressemeddelelser og materiale til Cinematekets nyhedstjeneste
• redigere indhold til www.cinemateket.dk og Cinematekets trykte program
• synliggøre Cinemateket via sociale medier
• være med til at opdyrke nye målgrupper

Vi lægger vægt på, at du:

• brænder for at arbejde med filmformidling
• arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
• taler og skriver flydende dansk
• er god til at skrive kort og præcist til både tryk og web
• kan tænke skævt og se nye vinkler i en historie

Som praktikant får du en bred kontaktflade med Det Danske Filminstituts medarbejdere og brugere samt med pressen og filmbranchen. Dette kræver åbenhed og gode samarbejdsevner. Du skal have lyst til både rutineprægede opgaver og udviklingsopgaver. Under praktikopholdet vil vi løbende diskutere, hvilke opgaver du skal arbejde med, så opholdet bliver relevant for os og for dig med din uddannelsesbaggrund, erfaringer og ønsker.

Stillingen er ulønnet og løber fra 1. februar 2017 og 5 mdr. frem. Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet.

Læs mere om Cinemateket på http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket.aspx.

Få flere oplysninger hos presse- og programmedarbejder Morten Tang, mortent@nulldfi.dk.

Ansøgningsfrist 5. december 2016 kl. 13.00 via dette link.

SYMPOSIUM KURATERET AF ALEXANDER TOVBORG

alexandertovborg_vednoahsark_opstillet-i-ribe_2015_lille_red
Troens Ridder opstillet ved Ribe domkirke, 2015. Foto: Andreas Johnson.

SYMPOSIUM: SYMBOLET ER GENOPSTÅET

I anledning af Alexander Tovborgs udstilling Troens ridder kuraterer Alexander Tovborg et heldags symposium om symbolets betydning før og i dag. 

Hvornår: Lørdag d. 26. november kl. 11.00 – 16.00

Hvor: SALEN i Kunstforeningen GL STRAND, Gl. Strand 48, 1202 Kbh K, www.glstrand.dk

Pris: 175,- / 55 kr. for medlemmer. Prisen inkluderer entré til udstillingen og forplejning. Vi henstiller til, at afmelding sker senest dagen før kl. 12. Betaling sker på dagen i butikken.

Tilmelding tilrådes på info@nullglstrand.dk

PROGRAM:

11.00:  Velkomst ved kurator i GL STRAND Pernille Fonnesbech

11.10:  “Symbolet er genopstået” af Alexander Tovborg: sidste prædiken i 2016, en opsummering af året der gik i symbolernes tegn.

11.45:  ”Imaginatio: symbolet mellem religiøs kunst og modernitet?”af Aksel Haaning:

Kan kunst være religiøs? Hvordan eller hvornår bliver et billede eller en tekst til et religiøst billede eller en religiøs tekst? Hvori består det religiøse eller det ”hellige”? Er det iboende værket selv, opstår det i den kreative proces hos kunstneren eller bliver det føjet til af andre senere? I Liber Novus (også kendt som den ”Røde Bog”), udført 1915 – ca. 1928, udgivet posthumt i 2009, forsøger C. G. Jung (1875-1961) at fremkalde dybere, på én gang mentale og kulturhistoriske lag i sproglige og imaginære billeder, delvis i ”religiøst” sprog, men afviser at forstå sig selv som kunstner og opgiver at udgive værket selv – hvorfor?

Med disse spørgsmål in mente vil oplægget præsentere begreberne symbol og tegn i sprog- og idéhistorisk sammenhæng og med yderligere eksempler fra nyere tid diskutere kunstnerens mulige rolle og symbolets funktion som relationsforbindelse til det numinøse eller til den guddommelighedserfaring, der hævdes at være til stede også i modernismen.

Kl. 12.45:  Frokostpause.

Kl. 13.15:  ”Orange er det nye sort” af Lars Trier Mogensen: Om Donald Trump som symbol og præsidentkandidat, hvordan han stillede op til præsident, hans retorik, medierne og den kampagne, der endte med at gøre han til præsident.

Kl. 14.00:  Kaffepause.

Kl. 14.15:  ”Alle motivers moder” af Christoffer Emil Bruun: Om Jesus og Maria som ikoner og repræsentationer for Gud på jord.

Kl. 15.00:  Koncert ved Jakob Tvilling Pless (foregår på 3. sal i udstillingen Troens ridder.)

Kl. 16.00:  Tak for i dag!

ART & LITERATURE PÅ TRANEN

 

Digtoplæsning – Filmvisning – Japansk te ceremoni – Astrid Myntekær udstilling – Introduktion til ung, ny litteratur

Tranen, Gentofte Hovedbibliotek
Mandag d. 28. november, 18 – 19

Kom til ART & LITERATURE på Tranen den 28. november, som denne gang sætter fokus på ny kunst og litteratur, der balancerer på den hårfine grænse mellem skabelse og udslettelse.
Aftenen byder på digtoplæsning af Glenn Christian, japansk te ceremoni, film af Cyprien Gaillard og introduktion til Astrid Myntekærs udstilling samt ny litteratur.

INTRODUKTION TIL NY LITTERATUR
Aftenen igennem kan du blive inspireret til ny læsning, når litterat Christine Fur Fischer præsenterer flere yngre forfattere, der arbejder i tråd med sæsonens tema fra Tranen: “Creation – Mists of Dawn”.

GLENN CHRISTIAN DIGTOPLÆSNING
På denne aften læser digteren Glenn Christian op af sine værker, der er blevet beskrevet som en ”spekulativ meditation på resterne af civilisationen”. Digteren udspænder naturens rå urkræfter som slimspor og stank – og hovedpersoner, der eksisterer på grænsen mellem liv og død.

CYPRIEN GAILLARD FILMVISNING
Samme aften kan man se den verdensberømte franske kunstner Cyprien Gaillard’s ”Cities of Gold and Mirrors”, der besøger Cancun; en mexicansk by fyldt af nedbrudte Maya-templer og forladte turistresorts. Her har planter overtaget den øde, brutalistiske arkitektur og amerikanske collegestuderende drikker om kap i Tequila. Se med når vi viser ”Cities of Gold and Mirrors” der viser en verden, hvor forfaldet kan være på samme tid ødelæggende og skabende.

JAPANSK TE CEREMONI
Til aftenens Art & Literature indleder Mikkel Tullin, der har studeret til temester i Japan, aftenens skabelses-tema med det performative te-ritual.
En japansk teceremoni er et koreograferet ritual centreret omkring tilberedningen af te. I Japan bruger man teceremonien som en spirituel og kunstnerisk måde at være sammen med.

ASTRID MYNTEKÆR UDSTILLING
Oplev også en præsentation af den danske kunstner Astrid Myntekærs anmelderroste udstilling. ”Mana Stash” på Tranen, der tager udgangspunkt i algernes potentiale for både destruktion og skabelse af liv. Alger skabte det første liv på jorden og hyldes (især i asien) for sine energigivende kræfter. Men alger står samtidig for kvælning og død. Med algerne som afsæt sættes fokus på urkræfter, naturens livgivende og ødelæggende karakter – og en vis portion asiatisk spiritualitet.

Fri entré men tilmelding nødvendig via dette link

Arrangementet er en del af Tranens efterårsprogram “Creation – Mists of Dawn”, der efterår og vinter 2016 sætter fokus på spændingsfeltet mellem skabelse og udslettelse. Der er i denne sæson en arkitektonisk skulpturel sensibilitet, der ophæver tid og sted, for i stedet at vække det før-historiske eller post-apokalyptiske igennem det abstrakte, syntetiske, teknologiske eller digitale.

LOST LOVE – DEBATAFTEN

En filosof, en præst og en antropolog i samtale om skilsmisse og den tabte kærlighed!

Den 23. november kl. 18-20 er Nikolaj Kunsthal vært for et arrangement, hvor filosof Anders Fogh Jensen, præst Anna Mejlhede og antropolog Cecilie Rubow vil nuancere og diskutere skilsmisse og kærlighedens trængsler i den tid, vi lever i.

Arrangementets afsæt er kunstprojektet Lost Love, der vises i Nikolaj Kunsthal fra 9. september – 17. december 2016.

Billetter koster kr. 50 og kan købes her eller i kunsthallen!

Læs mere om arrangementet og udstillingen her!

lost_love_arrangementsbillede_3