Tiderne Skifter søger praktikant i foråret 2017

Forlaget Tiderne Skifter søger en praktikant til foråret 2017. Du vil blive en del af en spændende og travl arbejdsplads og vil få indblik i forlagsbranchens mange aspekter. Vi har stor erfaring med praktikanter, og mange tidligere praktikanter har siden fået arbejde i forlagsverdenen.

Dine arbejdsopgaver vil indbefatte redaktionel assistance med hensyn til manuskriptbearbejdning, vurdering af manuskripter til udgivelse, opdatering af forlagets hjemmeside, medvirken i markedsføring af forlagets udgivelser, ekspedering af anmeldereksemplarer, registrering af indkomne manuskripter og af anmeldelser mm.

Praktikperioden er et semester. Praktikopholdet er ulønnet, og arbejdstiden er som udgangspunkt 30 timer om ugen. Vi forestiller os, at du er i oplæring hos den nuværende praktikant i uge 3 eller 4. Skal du passe kursus eller lignende ved siden af, eller har dit institut specifikke krav til praktikken, kan vi sagtens finde ud af det.

Skriv en ansøgning og send den pr. mail til ulfhoue@nulltiderneskifter.dk snarest muligt.

Vil du gerne have mere information, er du velkommen til at kontakte Ulf Houe på 33 18 63 90 eller skrive på ovenstående mail

Skriv et svar