FotoForum med Ditte Haarløv Johnsen

1462819_767089136641152_1810712671_o

Tirsdag den 10. december kl. 17.
Maputo Diary er grundstenen i Ditte Haarløv Johnsens kunstneriske praksis. Projektet, der strækker sig over 12 år, er en samling intime og personlige fotografiske værker.  Maputo Diary handler om at vokse op som hvidt barn i et sort Afrika og kæmpe for at høre til. Den portrætterer Ditte Haarløv Johnsen selv og hendes egen familie, men også ”søstrene”, en gruppe unge, homoseksuelle mænd, Johnsen mødte i 2000. Kom og hør Ditte Haarløv fortælle om Maputo Diary og sin nyeste film Under den samme himmel, der netop blev vist på CHP DOX.
Entré: 40 kr.
Arrangementet er gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund.
Tilmelding påkrævet: info@nullphotography.dk eller 33930996.

Se begivenheden på facebook: https://www.facebook.com/events/496317810482792/

Ung dansk fotografi ’13

udf_2013_650

Julie Boserup, Ismar Cirkinagic, Lone Eriksen, Joachim Fleinert, Ditte Haarløv Johnsen, Sofie Amalie Klougart, Malene Nors Tardrup, Ditte Knus Tønnesen og Bettina Camilla Vestergaard

30.11 2013 – 19.01 2014
Fotografi i dag har mange forskellige udtryksformer. Lige fra dokumentar- og pressefotografi til kunstfotografi og billedkunst. Der er konceptuelt fotografi, personlige snapshots, materiale eksperimenter og fundet fotografi. Sådan er det også i Danmark, hvor mange fotografer i øvrigt er uddannet i udlandet.

Til Ung dansk fotografi ’13 har Fotografisk Center i samarbejde med fotoekspert, ph.d. Mette Sandbye inviteret ni fotografer til at udstille. Samlet set repræsenterer de bredden i dansk fotografi, samtidig med at de også repræsenterer en tyngde i kraft af kvaliteten i deres arbejde.

Ung dansk fotografi ’13 er del af en tilbagevendende række af udstillinger på Fotografisk Center, som søger at stille skarpt på, hvad der sker i fotografiet lige nu. Udstillingen er i år blevet større og ’vægtigere’, end den plejer, takket være en generøs støtte fra Palle Fogtdal. Til udstillingen udgives en katalogbog med tekst af Mette Sandbye foruden et fyldigt billedmateriale og interviews med fotograferne. Bogen har modtaget støtte fra Toyota-Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Ung dansk fotografi ’13 åbnes fredag den 29. november kl. 17 af kulturborgmester Pia Allerslev, hvorefter Mette Sandbye vil introducere udstillingen. Pressen er velkommen til at se udstillingen allerede fra kl. 14. For yderligere information, interviewaftaler mv. kontakt Fotografisk Center på 3393 0996.

Tirsdag den 10. december kl. 17 er der FotoForum med Ditte Haarløv Johnsen, hvor hun vil fortælle om fotoprojektet Maputo Diary og den helt nye film Under den samme himmel. Entré: 40 kr. Arrangementet er gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund. Tilmelding: info@nullphotography.dk eller 33930996.

Ung dansk fotografi ’13
30. nov. 2013 til 19. jan. 2014

Fotografisk Center,
Pasteursvej 14, 1,
DK – 1799 København V
+45 3393 0996
info@nullphotography.dk
www.photography.dk
Ti. – fr. kl. 11 – 17, lø.- sø. kl. 12 – 16.

Invitation på facebook: https://www.facebook.com/events/533117553446780/

BORGES I ORD OG BILLEDER

Geir Moseid - Under

 

Fredag d. 8. november 2013 kl. 16 – 19 inviterer Fotografisk Center i samarbejde med Hovedbiblioteket til en eftermiddag om fiktionerne i Jorge Louis Borges forfatterskab. Oplev bl.a. udstillingsaktuelle Tomas Lagermand Lundme, Morten Søndergaard samt film af Jytte Rex.

Morten Søndergaard har bl.a. oversat Jorge Louis Borges til dansk, mens Tomas Lagermand Lundme har medkurateret den aktuelle gruppeudstilling ‘Andre fiktioner’ på Fotografisk Center. Både Søndergaard og Lundme læser denne eftermiddag egne, Borges-inspirerede tekster op, og Lundme fortæller sammen med udstillingens anden kurator, Stine Ljungdalh, om udstillingen ‘Andre fiktioner’.

Herefter vises Jytte Rex´ film ‘Den erindrende’, der tager udgangspunkt i Borges-noveller, og skuespiller Casper Sloth læser op fra Borges’ ‘Fiktioner’. Medvært: Lea Fløe Christensen.
Arrangementet foregår på Københavns Hovedbibliotek og er gratis.

Læs mere: https://bibliotek.kk.dk/temaer/litteratur/event/borges-ord-billeder

Reception: Sigrùn Gudbransdóttirs bog Alle er kommet

1385023_10151898149116382_549201532_n

Kom til reception og kunstnersnak torsdag den 24. oktober kl 17-19 på Fotografisk Center hvor Sigrùn Gudbransdóttir fortæller om sin nyudgivede bog Alle er kommet. Portraits & Parties 1983 – 2013.

Fotografisk Center er meget stolte over at kunne præsentere Sigrún Gudbrandsdottirs Alle er kommet. Portraits & Parties 1983 – 2013, en udgivelse fra eget forlag.
Alle er kommet. Portraits & Parties 1983 – 2013 er et fotoalbum fyldt af historier fra 1980erne, 90erne og 00erne. Bogen bugner af billeder og fortællinger om musik, kunst, litteratur og kultur. Den er et tidsbillede og et portræt af den københavnske ungdomskultur over tre årtier. Genremæssigt relaterer Alle er kommet. Portraits & Parties 1983 – 2013 sig til portrætfotografiet, uden dog at være rendyrket. Et af bogens særlige kendetegn er netop, at den unddrager sig entydig kategorisering. Nogle af fotografierne er officielle bestillingsopgaver, andre er private festbilleder. Og nogle er slet ikke taget med et bestemt formål. Dette flow af billeder med forskellig oprindelse og bestemmelse, dette virvar af personer og historier, der væver sig ind i hinanden og skaber forbindelser på tværs af virkelighedens fakta giver bogen energi. Ved at krydse forskellige typer af fotografi og måder at bruge billedet på er Alle er kommet. Portraits & Parties 1983 – 2013 med til at sætte andre perspektiver på en kendt genre som portrætfotografiet.

Sigrùn Gudbransdóttir (f. 1968) – kendt fra 90’er bandet Lovebites og kunstgruppen Ingen Frygt – har selv bidraget med tekst til bogen ligesom en række prominente gæsteskribenter: Torben Sangild, Benn Q. Holm, Klaus Lynggaard, Signe Høirup Willie-Jørgensen og Diana Tørslev Møller.

Sigrún Gudbrandsdóttir: Alle Er Kommet. Portraits & Parties 1983-2013,
Fotografisk Center, 370 sider, 349 kr.

Andre fiktioner

Geir Moseid - Under

Med udstillingen Andre fiktioner åbner Fotografisk Center en dør til litteraturens verden. Vi inviterer indenfor i et fiktivt univers af forgrenede fortællinger og labyrintiske historier. Intet er, hvad det synes at være. Udstillingen er et spil med identiteter, hvor fiktioner og virkeligheder ubemærket glider over i hinanden, og forskellige materialer og udtryksmedier blandes på kryds og tværs.

Udgangspunktet er den argentinske forfatter Jorge Luis Borges (1899 – 1986) og hans to novellesamlinger Fiktioner og Andre fiktioner. De 19 forskellige billedkunstnere, fotografer og poeter, som bidrager til udstillingen Andre fiktioner, forholder sig frit til Borges. Ved hjælp af billeder, ord fotografi, film, performance og andet materiale adresserer de det litterære som sådan.

Andre fiktioner er kurateret af Tomas Lagermand Lundme og Stine Ljungdalh, og inkluderer bidrag af: Loukia Alavanou (GR), Lizette Bryrup (DK), Thomas Cato (DK), Nicky Coutts (UK), Anat Ben-David (UK/IL), Martina Hoogland Ivanow (SE), Cecilia Jardemar (SE), Line Kallmayer (DK), Stine Ljungdalh (DK), Mads Ananda Lodahl (DK), Tomas Lagermand Lundme (DK), Hélène Martin (FR/UK), Geir Moseid (NO), Jytte Rex (DK), Audrey Reynolds (UK), Jo Stockham (UK), Nina Strand (NO), Morten Søndergaard (DK), Ayse Dudu Tepe (TR/DK). Der er trykt en formidlingsfolder i forbindelse med udstillingen.

Udstillingen åbnes på Kulturnatten fredag den 11. oktober kl. 16 af kunstner Tomas Lagermand Lundme og Fotografisk Centers leder Kristine Kern. Herefter vil der fra 16.30 til 18 være en række korte værkintroduktioner ved kunstnerne. Kl. 18 starter Kulturnatten, som kl. 20 byder på en performativ oplæsning af Mads Ananda Lodahl.

Pressen er velkommen til at se udstillingen allerede fra kl. 14. For yderligere information, interviewaftaler mm. kontakt Fotografisk Center på 3393 0996 eller info@nullphotography.dk

Andre fiktioner 12. okt. til 24. nov. 2013

Fotografisk Center,
Pasteursvej 14, 1,
DK – 1799 København V
+45 3393 0996
info@nullphotography.dk
www.photography.dk
Ti. – fr. kl. 11 – 17, lø.- sø. kl. 12 – 16.

PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER

fotografisk center

Fotografisk Center søger en kunsthistoriestuderende med særlig interesse for fotografi til at assistere med organisering af Fotografisk Centers udstillinger ? herunder formidling. Som praktikanti Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling ? herunder assistere med kuratering, fondraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier.

Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af et mindre udstillingssted med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse to til tre dage eller ca.15 –  20 timer om ugen i efterårssemesteret. Vi kan desværre ikke yde løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca.seks årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video i vores lokaler på Carlsberg. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullphotography.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden 10. september. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og stiles til:

Fotografisk Center
Carlsberg Tap E
Pasteursvej 14, 1.
DK ? 1799 København V

Ansøgningen kan også fremsendes per mail til: kk@nullphotography.dk

Udstillingsinspektør søges

Fotografisk Center søger en udstillingsinspektør/kuratorassistent 32 timer om ugen per 1. august.

Fotografisk Center er en kunsthal for samtidsfotografi og relaterede, kamerabaserede praksisser. Vi viser ca. seks årlige udstillinger. Her ud over driver vi en mindre specialboghandel og et digitalt værksted. Fotografisk Center arrangerer desuden foredrag, omvisninger seminarer.

Stillingen indebærer at assistere med det pratiske og administrative arbejde i forbindelse med gennemførelse af Fotografisk Centers udstillinger, herunder udarbejdning af formidlingsmateriale, fondsansøgninger mv. Her udover vil udstillingsinspektøren komme til at stå for boghandlen, betjene udstillingsgæster og være med i tilrettelæggelsen af arrangementer og foredrag.

Vi forventer, at du er uddannet kunsthistoriker eller lignende, og ser gerne at du har erfaring med museumsarbejde, er god til at skrive og formidle, har ordenssans, er god til at arbejde selvstændigt og er imødekommende. Arbejdstiden er tirsdag til fredag kl. 9 – 17. Det er en betingelse, at du er berettet til løntilskud.

Er du interesseret så send en kortfattet, begrundet ansøgning samt CV til Fotografisk Centers leder Kristine Kern inden den 3. juli.

Du må gerne sende ansøgningen per mail: kk@nullphotography.dk

Seminar på Fotografisk Center

…Om applikationsfotografi og sociale mediers indflydelse på fotografi i dag

jacob_fuglsang_mikkelsen

Torsdag den 13. juni inviterer Fotografisk Center i samarbejde med Copenhagen Photo Festival, DJ: Fotograferne og fotograf Jacob Fuglsang Mikkelsen til seminar om fotografi, applikationer og sociale medier.

Der var nærmest oprør i fotoverden, da det digitale fotografi kom frem, men mindst lige så voldsomt er det skred, der nu sker med alle de nye applikationer til mobilt fotografi. Fotografiet mister sin dokumentariske karakter, idet alt nu ses gennem fastlagte filtrere, mener nogle. Man kan ikke lave kunst med halvautomatiske fotofiltre og skematiske applikationer, mener andre. Men uanset hvad der er op og ned i den debat, har udbredelsen af apps som Hipstamatic og sociale medier som Instagram fået folk til at fotografere som aldrig før.

I bogen Kedelige Billeder skriver Mette Sandbye: ”Fotografiet kan, som intet andet medie, åbne vores øjne for hverdagslivets oversete detaljer, særheder og poetiske tildragelser.” Har det været en sandhed i fotografiet siden 1960erne, kan man sige, at det er blevet endnu mere rigtigt efter almindelige mennesker i stort antal nu er begyndt at dokumentere deres hverdag og dele den med andre via de sociale medier. Samtidig kan den stigende interesse for at fotografere måske øge opmærksomheden omkring både presse- og kunstfotografi. Men hvor går grænsen?

Blandt oplægsholderne er fotograferne Lars Bech, Nicolai Howalt og Jacob Fuglsang Mikkelsen samt kunstkritiker og forsker Mette Sandbye. Seminaret Hipstamatic, Instagram og sandheden i fotografiet – applikationsfotografi og sociale mediers indflydelse på fotografi i dag bliver modereret af Kristine Kern fra Fotografisk Center.

Tilmelding til seminaret på Fotografisk Center torsdag den 13. juni kl. 17 – 19 på 33930996 eller info@nullphotography.dk

Poesiens Hus Rosette holder udgivelsesreception på Fotografisk Center

Forlaget Poesiens Hus Rosette præsenterer to nye udgivelser den 1. marts 2013:

POESIENS HUS BIBLIOTEK  2 og 3 

 Picture 2

Du/I inviteres til udgivelsesreception

Fredag den 1. marts 2013 kl. 17­19 

Fotografisk Center, Pasteursvej 14, 1799 Kbh. V

Oplæsning ved digtere og oversættere. Fri adgang.

Poesiens Hus Bibliotek 2

To !”#$%&’#(&)debutanter deler bog med to digtsamlinger –

Susanne Cromwell: Månefotograf   

Eva Botofte: Hovedskud eller bare pletter

Poesiens Hus Bibliotek 3

For første gang på dansk kan man møde den kinesiske digter Azhong (Li Younzhong)

i en oversættelse af digtsamlingen Meditationernes Bog fra 2012.

Oversat af Jimbut og Gritt Uldall­Jessen.

Læs mere på www.poesienshus.dk

Med venlig hilsen

Poesiens Hus Rosette

FotoForum med Lea Porsager på Fotografisk Center

Udstillingsfoto

Tirsdag den 19. februar kl. 17 – 19

Kom og hør den danske billedkunstner og fotograf Lea Porsager fortælle om sin udstilling på Fotografisk Center, How to Program and use T-F og andre af hendes projekter heriblandt Anatta Experiment til dOCUMENTA(13) i Kassel. Lea Porsager er uddannet ved det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder installatorisk med fotografi, film, tekst og objekter. Flere af hendes projekter tager udgangspunkt i det okkulte og spirituelle, således også How to Program and use T-F, der inspireret af teosofien visualiserer nye og gamle tanke-former.

Efter en kort pause og et glas vin vil der være åbent for spørgsmål til kunstneren.

Entré 40 kr. Gratis adgang for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund.

Tilmed dig FotoForum hos Birgitte Vilslev på bv@nullphotography.dk

FotoForum arrangeres i samarbejde med DJ:Fotograferne og er åbent for alle.