Random Rants – spoken word performance

Teatermuseet i Hofteatret præsenterer:

Random Rants – spoken word performance

         af den internationalt anerkendte performance artist Jörn J. Burmester

Torsdag 9. Juni kl. 15 – Teatermuseet i Hofteatret, Christiansborg Ridebane 18 (bag Christiansborg)

Gratis adgang – også til at besøge museet før forestillingen fra kl. 14

– tilmelding muligt på info@nullteatermuseet.dk 

 

Random Rants is a new solo performance art series by Berlin based performance artists Jörn J. Burmester. The rather broad subject is “everything that is wrong with the world”. The aim of the performances is to create spaces to vent anger and frustration in playful and humorous ways for both the performer and his audience. Subjects can include everything that annoys us, from political short sightedness through economical injustice to plain nerve wrecking stupidity in everyday life. The piece will encourage controversy as well as laughing in the face of disaster.

With Random Rants  Burmester continues his practice of working with chance operations and visual performative actions, more specifically randomising pre-produced text during the performance itself. These elements will be combined with spontaneous ranting that will be generated during the show.

 “Random Rants is a spoken word piece about everything that is wrong with the world.

Come and experience the liberating force of ranting and raving about anything

that gets on your nerves.”

 

Random Rants på Teatermuseet I Hofteatret er en uafhængig fortsættelse af den præmierede performance, Jörn J. Burmester opførte foran Museet for Samtidskunst I Roskilde i sidste weekend af maj under ACTS – Festival for Performativ Kunst. Random Rants er blevet til som led I Burmesters ophold som DIVA artist in residence ved Liveart.dk.

 

Deltag i udviklingen af Random Rants på Facebook – søg Jörn J. Burmester

Velkommen!

Direktør Peter Christensen Teilmann

SÆRTILBUD – DEN HVIDE MAND – PÅ TEATER GROB

SÆRTILBUD PÅ TEATERBILLETTER

Mandag d. 6. juni tilbyder produktionsselskabet danskdans billetter til særpris til forestillingen DEN HVIDE MAND – En kompliceret kærlighedserklæring, der frem til d. 18. juni spiller på Teater GROB. Billetter til særpris gælder kun denne ene dag, så skynd dig, at reserver din billet med det samme.

PRIS: B-kategori – 110 kr. (normalt 185 kr.) / C-kategori – 70 kr. (normalt 130 kr.)

TID: Mandag d. 6. juni kl. 20.00
STED: Teater GROB, Nørrebrogade 37, 2200 Kbh N
BILLETTER: Reserver dine billetter ved at ringe på 35 300 500 eller skriv en mail til  billet@nullgrob.dk – Mærk mailen ”særtilbud”

Billetter fremsendes ikke, men afhentes samme aften på GROB senest en halv time før forestillingens start.

 

DEN HVIDE MAND
En kompliceret kærlighedserklæring

Er du brun eller bleg? DEN HVIDE MAND tager dig
med på en rejse gennem danskheden og vores
tilsyneladende farveforvirring. For er brunt og hvidt
to sider af samme sag? Og hvad er egentlig det nye
sort?
DEN HVIDE MAND er en skarp, kærlig og
kalejdoskopisk fortælling om fordomme, race og gode
viljer i et Danmark, der bekender kulør.

Iscenesættelse: Liesl Tommy (SA / US)
Manuskript: Joan Rang Christensen
Scenografi: Mona Møller Schmidt
Lysdesign: Mårten K Axelsson
Lyddesign: Emil Sebastian Bøll
Koreograf: Rebekka Lund
Film: May el-Toukhy
Med: Hassan Preisler, Nadia Auda, Peter Frank Khouri, Roger Matthisen, Sandra Yi Sencindiver

Gæstespil af danskdank

 

Litteraturen på Nørrebro

Den litterære scene står sammen på Nørrebro. Det har vi gjort i over et år nu, og vi er i fuld gang med at bygge videre på alt det spændende, der er sket i den periode. Vi arbejder sammen under betegnelsen Nørrebro:Litt, som er et samarbejde mellem Det Poetiske Bureau, Møllegades Boghandel, Underwood Ink, Rayuela og LiteraturHaus. Ud over disse faste litterære scener omfatter Nørrebro:Litt også alle andre steder på Nørrebro, der tager litteraturen på scenen.

Samarbejdet udmønter sig indtil nu i et fælles trykt månedsprogram, fælles arrangementer i form af litterære markeder og tema dage, og fælles ressourcer og ansøgninger.

Til dette samarbejde søger vi praktikanter. Som praktikant vil du blive koblet på de projekter Nørrebro:Litt allerede har gang i. Men du vil også være med til at finde på, hvilken retning det stadig voksende samarbejde skal tage, og hvordan vi kan udvikle litteraturen på Nørrebro endnu videre. Du vil være med til at skabe store ting for små penge, og til at tage både det kedelige og det udfordrende arbejde før og efter, foran og bagved linierne.

Som praktikant vil du have dit skrivebord og din praktikvært et af de fem steder, der deltager i samarbejdet, og du vil bruge 2/3 af din tid til at drive dét sted. Den sidste tredjedel er helliget de fælles initiativer, hvor du arbejder sammen med de praktikanter, der sidder de andre steder. Som praktikant vil du således være med til både at holde Nørrebro:Litt kørende og til at skabe ting på dit praktiksted.

Hvis du vil være med, skal du sende en mail til info@nullliteraturhaus.dk. Så indkalder
vi dig til en samtale, så vi kan se hvordan, vi kan få dine og vores ønsker til at passe sammen under de vilkår og perioder, der gælder for din praktikordning. De første praktikanter kan starte 1/8 eller 1/9, eller man kan starte langsomt allerede nu og derefter speede op senere.

Hvis du har spørgsmål skal du endelig ringe til Paul Opstrup i LiteraturHaus på telefon 28 44 01 04

Se Nørrebro:Litts Facebookside her:
http://www.facebook.com/#!/pages/N%C3%B8rrebroLitt/151641831530632

Råderum – mobilt kontor for samtidskunst søger praktikant fra august/september

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med samtidskunsten, byplanlægning, events og aktivisme?

Råderum er startet af Charlotte Bagger Brandt og har til formål at udvide, udfordre, sprænge og pege på de konventionelle rammer for kunst samt at skabe nye platforme, fællesskaber og rum for og omkring samtidskunsten – det være sig i det offentlige rum, på etablerede institutioner, i mødet med arkitekturen og byrummet eller igennem seminarer og enkelt events.

Vi søger en praktikant, som vil være med til at udvikle og gennemføre kuratoriske og byrumsaktivistiske projekter, der ligger i forlængelse af den ovennævnte profil. Du skal helst have erfaring fra kunstverdenen eller andre kreative projekter og være færdig med din bachelor inden for kunsthistorie, moderne kultur og kulturformidling, performance-design, arkitektur, byplanlægning eller noget tilsvarende.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt. At du har evner til at tænke kreativt, ud af boksen og samtidig være struktureret og strategisk.  Det er vigtigt, at du kan formulere dig skriftligt og mundtligt, samt at du  ikke er bange for praktiske arbejdsopgaver.

Vi tilbyder opgaver, hvor du får mulighed for at få ansvar og arbejde selvstændigt. Hvor du får lov at være med på alle niveauer af processen: fra udvikling og brainstorm over research og ansøgningsskrivning til udførelse og afslutning. Vi er et lille team, hvor alles bidrag og meninger bliver værdsat, og ofte er der ikke langt fra idé til handling.

I efteråret arbejder Råderum blandt andet med en række byrumsevents i København samt med planlægningen af en stor udstilling på Køge Kyst i 2012.

Praktikken er ulønnet.

Send en ansøgning og dit cv til Charlotte Bagger Brandt på: charlotte@nullraaderum.com

Hvis du vil vide mere om Råderum, så besøg vores hjemmeside: www.raaderum.com

 

Poesiens midsommer

Nordisk poesidag i Møstings Hus, Andebakkesti 5, Frederiksberg.

Lørdag den 4. juni fra kl. 16. FRI ENTRÉ.

Program:
Kl. 16.00: Pia Juul (DK) & Kristin Berget (NO)
Kl. 17.30: Ida Börjel (SE) & Palle Sigsgaard (DK)
Kl. 19.30: Øyvind Berg (NO)
Kl. 20.15: Morten Søndergaard (DK)
Kl. 21.00: UKON (SE)

 
Musik ved pianist Bo Lundby-Jæger
Værter: Elisabeth Friis og Morten Søndergaard
Fra kl. 11 vil der være bogsalg og café foran Møstings Hus.

 

Læs mere her eller på Facebook.

Kom glad! Det bliver så fint og godt.

 

PRAKTIKANT SØGES SOM GRAFISK DESIGNER

Den Frie Udstillingsbygning søger en praktikant med tiltrædelse så hurtigt som muligt, der kan fungere som grafiker på performancesatsningen Performance-Kunst / 17. – 24. august 2011.

Den Frie Udstillingsbygning tilbyder et lærerigt praktikophold, der giver dig indsigt samt en række kompetencer, som du vil få brug, hvis du ønsker et fremtidigt job i den kunstfaglige sektor. Som praktikant vil du indgå i et velfungerende og dynamisk team, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med husets daglige ledelse samt husets øvrige medarbejdere.

I forbindelse med Performance-Kunst giver Den Frie Udstillingsbygning dig muligheden for at komme helt tæt på produktionen af projektet og dets grafiske materiale. Du får mulighed for at designe og udarbejde det grafiske materiale til festivalen såsom plakat, flyer, program mm. Du vil arbejde med det grafiske materiale fra idé til resultat, og indgå i et energisk team. Vi lægger vægt på, at du er engageret og kan håndtere en til tider hektisk arbejdsdag. Den Frie Udstillingsbygning kan desværre ikke afse lønudgifter i forbindelse med praktikopholdet.

Med Performance-Kunst ønsker Den Frie Udstillingsbygning at skabe en platform for mødet mellem den visuelle kunst og performativiteten. I dette forum vil danske og internationale billedkunstnere og performancekunstnere udvikle deres værker og produktioner specifikt til Den Frie Udstillingsbygnings unikke rum, og dermed være med til at skabe debat om performancekunstens fremtid. Projektets formål er at bidrage til performancekunstens udvikling i Danmark og give publikum et indblik i, hvordan billedkunst, performance og scenekunst er relaterede og beriger hinanden som genrer. Med Performance-Kunst undersøges feltets forskellige udtryk i fire kategorier: Produktion, Live-performance, Dokumentation og Remake(genopførelse) i forestillinger, udstillinger og et seminar.

Performance-Kunst lanceres i samarbejde med en række danske og internationale kunstnere, og vil inkludere værker, produktioner og udstillingsprojekter af:

Leif Holmstrand (SE), Klara Hobza (CE), Risk:Reclaim:Entertain and friends (DK), Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK), Frederik Auster (SE), Tori Wrånes (NO), Jette Hye Jin Mortensen (DK), SU-EN (SE), Yvette Brackman(USA/DK), Nina Larissa Bassett (DK) og Thomas Seest & Suzette Gemzøe (DK) bland andre.

Skulle dette have vagt din interesse, så send os en kort ansøgning til info@nulldenfrie.dk / mrk. ’grafiker/performance’

Palace Nights – free concert with Michael Møller at Kunsthal Charlottenborg

Palace Nights – concert with Michael Møller at Kunsthal Charlottenborg

Koncert med Michael Møller
Onsdag 1. juni, 18.00
Udstillingssalene / Gratis adgang
Igennem to år har forsangeren i moi Caprice Michael Møller arbejdet på et musikalsk værk om ugengældt kærlighed. Det er blevet til 31 sange, der i løbet af maj måned én for én har kunnet downloades gratis på amonthofunrequitedlove.com.

»Fra starten var d et klart, at jeg ville arbejde med 31 sange. 31 er på sin vis et tal, vi næsten udelukkende forbinder med en måned. En uge eller 14 dage ville mere bare være cd-format, mens 31 vitterligt er noget helt andet. Det var en måde at bruge internettets store muligheder til at tænke et stort koncept«, forklarer Møller om det omfangsrige projekt, som også tæller gæsteoptrædener fra I Got You on Tape- og Murder-sangeren Jacob Bellens samt Jannis Makrigiannis fra Choir of Young Believers.” Soundvenue, 18. april, 2011

Michael Møller præsenterer denne aften sit soloprojekt i dets fulde omfang for første gang. Koncerten foregår inde i udstillingen Corso Multisala, som er skabt omkring en gruppe unge schweiziske kunstnere.
______________________________________________________

Concert with Michael Møller
Wednesday 1 June, 18.00
Galleries / Admission free
For two years the lead singer of moi Caprice Michael Møller has been working on a musical project about unrequited love. It has resulted in 31 songs, of which you each day – during the month of May – could download for free at: amonthofunrequitedlove.com.

“From the beginning it was clear that I would work with 31 songs. 31 is certainly a figure we almost exclusively associate with a month. A week or 14 days would be more like just a CD format, while 31 is really something else. It was a way to use the internet”s great potential to think a great concept, “explains Møller about the extensive project, which also include guest appearances from the I Got You on Tape an d Murder singer Jacob Bellens and Jannis Makrigiannis from Choir of Young Believers.” Soundvenue, 18 april, 2011

This evening Michael Møller presents his solo project in its full extent for the first time. The concert takes place in the exhibition Corso Multisala, an exhibition generated around a group of young Swiss artists.

Michael Møller

Gottfried Boehm: Iconic Knowledge. The Image as Model

Foto: (C) Louise Grønlund

Den tyske kunsthistoriker og filosof Gottfried Boehm er leder af det nationale schweiziske forskningscenter Eikones/Iconic Criticism. Han er uddannet under blandt andre Hans-Georg Gadamer og har i mere end tyve år været tilknyttet Universität Basel. Han har skrevet og redigeret en lang række bøger og tekster, heriblandt “Hermeneutik des Bildes” (1978), “Was ist ein Bild?” (1994) og “Wie Bilder Sinnerzeugen” (2007). Et udvalg af Boehms tekster er netop blevet oversat til dansk og vil blive udgivet af Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag.

Gottfried Boehm er optaget af forbindelsen mellem øjet og ånden. I forlængelse af en hermeneutisk tradition undersøger han betingelserne for visuel fremstilling. Billedets kommunikative og erkendelsesmæssige muligheder har forandret sig, først gennem den moderne kunst, senere under indvirkning af nye muligheder for digital visualisering. Disse nye former for produktion og konsum af billeder har ført til et “Iconic Turn”, som ikke bare har betydning for kunsten, men også for samfundet bredt set.

Forelæsning torsdag d. 9. juni kl. 14.30-17.00
Festsalen, Kunstakademiets Arkitektskole, Danneskiold-Samsøes Allé 51, 1435 København K

Arrangører:
DKAD Danske Forskerskoler i Arkitektur og Design
Roskilde Universitet
Dansk Kunsthistoriker Forening

Forelæsningen er offentlig. Tilmelding er ikke nødvendig.

www.karch.dk

Have Søndag – Prags Have

Grøntsagerne spirer og drivhuse skyder op på den nedlagte Sadolin-fabriksgrund på Prags Boulevard 43.

Have Søndag den 5. juni kl. 11-17 i Prags Have– endnu et initiativ af Prags Have på den nedlagte Sadolin-fabriksgrund på Prags Boulevard 43.

Prags Have inviterer børn og voksne, planteentusiaster og sommerens glade folk til aktiv have-dag med bygge- og planteworkshop, samt oplæg og snak om hvad der skal ske i haven re-sten af sæsonen.

Og der er nok at tage fat på! Vi har indkøbt nye højbede, som skal fyldes med jord, og frø og planter skal plantes, så de kan begynde at spirer og gro. Der skal bygges mini-drivhuse, og måske ét større, samt mistbænke. Og der vil være forspiringsværksted for de mindste.

Samtidig skal haven skærmes af imod vind og vejr. Der skal laves vandingssystem og sættes en gynge op – og så skal vi tage afsked med alverdens ukrudt.

Initiativtagerne af Prags Have vil desuden fortælle om planerne og deres motivation med ha-ven. Herefter skal vi finde ud af, hvordan vi i fællesskab bedst fortsætter med at bygge og dyr-ke grøntsager og blomster.

Alle opfordres til at medbringe noget til frokostbordet – der vil være kaffe og kage.

Så kom glad!

Prags Have er et midlertidigt initiativ på den nedlagte Sadolin-fabriksgrund på Prags Boulevard 43 som vil involverer og engagerer beboere og institutioner i Amager Øst og København for at dyrke haven i fællesskab. Det handler om medbestemmelse og at bruge byen rum med ud-gangspunkt i et grønt åndehul, hvor man kan mødes og få jord under neglene, hygge sig sammen og udveksle erfaringer og historier.

Prags Have er støttet af Amager Lokaludvalg Øst og Snapslanten.

Dato: 5. juni, 2011 – Kl. 11-17

Arrangør: Prags Have – er på facebook.com

Kontakt: kasper.friis.kjeldgaard@nullgmail.com / mtoft@nullhotmail.com

Pris: Gratis

DOXBIO: Dansk premiere på Cool it d. 1. juni i Grand og Empire

 

I Cool it stiller den verdensberømte dokumentarist Ondi Timoner (”Dig!”, ”We live in public”) skarpt på Bjørn Lomborg og hans debatskabende idéer om løsningen af verdens problemer.

Vi kommer bag videnskabsmanden og idealisten Bjørn Lomborg fra hans tidlige dage i Greenpeace til han pludselig står for skud for sine kontroversielle bøger – til i dag at være en af de mest indflydelsesrige figurer i debatten om den globale opvarmning.

Lomborgs pointe er, at vi skal prioritere, og at klimaet ligger længere nede på listen end mange af verdens andre problemer. Er frygten omkring global opvarmning virkelig blot et led i en propagande-industri, der benyttes til at skabe politiske agendaer?

Filmen får premiere i 40 biografer fordelt over hele landet d. 1. juni. Bjørn Lomborg stiller op til Q&A med publikum i Grand Teatret og Empire Bio på premiereaftenen. Tag stilling til klimaet, og stil dine spørgsmål til filmens hovedperson.

 

Tid og sted:

Empire Bio: 1. juni kl. 19 – premiere på Cool it og Q&A med Bjørn Lomborg efter filmen

Grand Teatret: 1. juni kl. 21.30 – premiere på Cool it og Q&A med Bjørn Lomborg efter filmen

 

Billetter bookes i din lokale biograf

Se de øvrige biografer, hvor Cool it spiller, på www.doxbio.dk.

Følg DOXBIO på facebook.com/dokumentar og hold dig opdateret med, hvilke filmoplevelser vi ellers byder på.