Bådteatret og Rosa Sand Michelsen byder på

FORLOREN SKILDPADDE

En teaterforestilling om ensomhed

Spilleperiode: 26. maj til 11. juni 2011
Onsdag – fredag kl. 20 & Lørdag kl. 17
Lørdag d. 11. Juni kl. 17 & 20

 

Hvad gør et menneske ensomt?

Og hvad gør et ensomt menneske?

Multikunstner Ole Ganjord fylder 50 og er overbevist om at surprisegæsterne vil vælte ind. De andre på stamværtshuset har været så stille på det sidste, så Ole er sikker på at de planlægger overraskelser. Ole vil virke overrasket, så det øver han sig på mens han venter.

Hvad gæsterne finder på skal ikke afsløres, men ét er sikkert: festen udvikler sig ikke som Ole forventer.

 

Forloren Skildpadde er et absurd onewoman show om ensomhed og indre dæmoner.

Forestillingen spiller på et ukendt sted. Så mød op på Bådteatret – herfra vil du vil blive ført til et møde med Ole Ganjord.

Følg med i Oles liv allerede fra i dag, bliv ven med ham ved at klikke ind på www.facebook.com og søge på Ole Ganjord.

Medvirkende: Rosa Sand Michelsen
Iscenesættelse: Thomas Corneliussen
Konsulent: Finn Hesselager
Dramaturgisk konsulent: Tine Byrdal Jørgensen
Scenografisk konsulent: Nynne Moe
Foto:Jon Ole Johansen
Grafiker: Carla Gianetti

For alle mellem 10 og 110 der har oplevet at føle sig ensom, forkert eller underligt tilpas.

BILLETTER:
billet@nullbaadteatret.dk & i døren en time før  forestillingen

Studerende/pensionister 75 kr.
Øvrige 95 kr.

Forestillingen er støttet af: Statens Kunstråd og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfon

Kunstværket som handling

Osman Bozkurt: Encounters. Foto: Malene Nors Tardrup

Kom til miniseminar og debat om handlings- og deltagerbaseret kunst i forbindelse med udstillingen Lokal Global Plan.

Tirsdag d. 31. maj kl. 19-21.30, Ålekistevej 101, 2720 Vanløse

Oplægsholdere:

Berit Nørgaard, billedkunstner
Camilla Jalving, kunstkritiker og museumsinspektør ved Arken
Johanne Løgstrup, kurator og medlem af Publik
Kerstin Bergendal, kunstner og kurator

Moderator: Rasmus Kjærboe, kunstanmelder ved kunsten.nu

Hvordan kan kunst gøre noget? Hvornår er kunst kunst, og hvornår er kunst liv? Hvilke potentialer og udfordringer har den handlings- og deltagerbaserede kunst? Arrangementet foregår i forbindelse med udstillingen Lokal Global Plan (20. maj – 5. juni 2011). Her sætter 13 danske og udenlandske kunstnere det lokale og globale i spil overfor hinanden på den forblæste gennemfartsvej Ålekistevej i Vanløse. En række af udstillingens kunstprojekter involverer lokalmiljøet og områdets beboere direkte i handlings- og deltagerbaserede værker.

Lokal Global Plan
Udstilling på Ålekistevej i Vanløse
20. maj – 5. juni 2011

www.lokalglobalplan.dk

 

 

 

Praktikant / volontør søges til 3 måneder ulønnet arbejde hos IMO ?

Praktikant / volontør søges til 3 måneder ulønnet arbejde hos IMO

Det nye kunstnerdrevne udstillingssted IMO søger en praktikant til ulønnet arbejde 15-20 timer ugentligt. Kunstnere, Studerende og andre creative er velkomne til at ansøge.

Du har:
Kendskab til grundlæggende administrative arbejdsopgaver
Gode kommunikations- og samarbejdsevner
Godt kendskab til computerprogrammer
Fleksibilitet, engagement, gå-på-mod og praktisk håndelag
Kunstfaglig baggrund på bachelorniveau, men det er ikke en nødvendighed

 

Du får:
Indsigt i registrering og håndtering af kunstværker
Indsigt i administrative og praktiske opgaver
Opgaver med eget ansvarsområde
Kontakt med kunstnere og andre kunstfolk
Kendskab til dansk og international kunst
Indblik i hvordan man driver galleri og laver udstillinger
Perspektiv på din uddannelse
Netværk

 

Om IMO:
IMO er et ungt udstillingssted I det nye kunstkvarter i Carlsberg byen. IMO er startet af kunstnerne  Jan S Hansen, Marie Kølbæk Iversen, Torben Ribe, Maiken Bent, Christina Malbek, Kristoffer Akselbo, Ferdinand Ahm Krag samt kunstnergrupperne A-Kassen.

Fremsend venligst kort bio eller cv. Vi glæder os meget til at høre fra dig!

IMO – Ny Carlsberg Vej 68 OG Kbh V 1760  Tf.: 33 79 72 72  info@nullimo-projects.com www.imo-projects.com

Værelse udlejes

Værelse på ca. 12 m2 med udsigt til grøn gård udlejes fra 1. juni.

I tre-værelses lejlighed på Frederikssundsvej tæt på Nørrebro St.

Prisen er 3100 kr. inkl alt: altaner, internet, fælles køkken/opholdrum og gratis vask.

Giv lyd til Lasse på 27205259!!

 

Studievejleder søges til Litteraturvidenskab /Moderne Kultur

Har du lyst til et studiejob med ansvar, engagerede kolleger og mulighed for at tilegne dig organisatoriske og formidlingsmæssige kompetencer?

 Vi søger en studenterstudievejleder på Litteraturvidenskab og Moderne Kultur & Kulturformidling pr. 15. august 2011. Ansøgningsfrist d. 20. juni 2011 kl. 12.00

Vejledningscenter IKK er en enhed, der tilbyder vejledning til studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Centeret er normeret til en bemanding på 5 studenterstudievejledere og 1 fuldtidsansat AC-vejleder. Alle ansatte i vejledningscenteret samarbejder omkring forskellige vejledningsindsatser.

Arbejdet som studenterstudievejleder består bl.a. af

  • Vejledning af studerende i studiemæssige valg ud fra den enkeltes situation
  • Varetage personlig og telefonisk træffetid samt besvare e-mails om studievejledning omkring studiernes indhold, opbygning, studieordninger, eksamensregler, dispensationer, optagelse mm.
  • Planlægningen og afholdelse af vejledningsarrangementer samt holde mundtlige oplæg til disse
  • Opdatering af studievejledningens hjemmeside
  • Tværfagligt samarbejde om udvikling af aktiviteter med de øvrige vejledere i Vejledningscentret
  • Samarbejde med fagleder, undervisere, IKKs ledelse, fagudvalg, studerende og ikke mindst administration
  • Løbende orientering om forhold, der vedrører vejledningsområdet.

Det er vigtigt, at du

  • er tillidsvækkende, empatisk, loyal og fordomsfri og kan hjælpe studerende til selv at træffe beslutninger
  • er god til at sætte dig ind i studieordninger, regler mm. og formidle det forståeligt til andre – både på skrift og i tale
  • er hurtig på en computer, god til power point, outlook mm, samt har formidlingsevnerne i orden
  • har analytisk evne og sans for løsningsmodeller
  • kan samarbejde, er handlingsorienteret og kan bevare det positive overblik selv i stressede situationer
  • kan arbejde selvstændigt og effektivt, er fleksibel ifht. skemalægning samt er loyal overfor IKK som arbejdsplads
  • har lyst til at deltage aktivt i vejledningscentrets udvikling og synes at studievejledning er spændende
  • har lyst til at arbejde i en politisk organisation, der er i konstant forandring
  • er studerende på Litteraturvidenskab / Moderne Kultur

Oplæring og uddannelse
AC-vejleder og afgående studentervejleder vil stå for oplæring i august måned. I september måned vil du varetage arbejdet sammen med AC-vejleder. I efteråret 2010 er det obligatorisk, at du deltager i Undervisningsministeriets lønnede 5 dags uddannelsesforløb for studenterstudievejledere samt Det Humanistiske Fakultets lønnede uddannelsesforløb, når disse udbydes.

Timeantal, ansættelsesforhold og løn

  • Jobbet er normeret til gennemsnitlig 10 timer om ugen i 40 uger om året, dvs. max. 400 timer om året. Derudover vil der være mulighed for flere timer i forbindelse med projekter. Der vil være forskel i det ugentlige timeantal i løbet af året, hvorfor det ved studiestart må forventes at arbejdsbyrden er størst.
  • Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 2 år. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenter-undervisernes Landsforbund (SUL).
  • Din løn udgør 178.93kr. pr. time (plus feriepenge, 12,5 %). Lønnen er bagud betalt med et fast antal timer pr. måned.

Ansøgning Send en motiveret ansøgning med cv og relevante bilag senest 20. juni 2011 kl. 12.00. Samtaler vil kun blive afholdt d. 23. og/eller 24. juni.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos AC-vejleder Jacob Sander Bojsen på tlf. 35 32 92 60 eller mail bojsen@nullhum.ku.dk eller hos en af de andre studenterstudievejledere i deres træffetid, som findes her: http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/vejledningscenter/kontakt/

Ansøgning sendes til:
Vejledningscenter IKK, Att. AC-vejleder Jacob Sander Bojsen
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Karen Blixens Vej 1, 2300 København S.
Eller på mail: bojsen@nullhum.ku.dk , Mrk. ”Studenterstudievejleder”

Praktik inden for musik og events

Roskilde Events & Consult A/S søger en praktikant med lyst til at arbejde i et kulturelt knudepunkt.

Vi søger en person, der enten er under uddannelse eller har erfaring inden for koncert- og eventproduktion, projektledelse, kulturformidling, musikbranchen, Music Management, Performance Design eller lignende. Det er ikke et must, at du har mangeårig erfaring inden for branchen, men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med events og musik!

Roskilde Events & Consult A/S (REC) har stor erfaring inden for planlægning, afvikling og udvikling af kulturelle arrangementer i alle størrelser, hvad enten det drejer sig om internationale sportsbegivenheder, udendørs operaopsætninger, fester og events eller koncertafvikling. Der arbejdes bl.a. med projekt-ledelse, kunstnerisk programlægning, logistik, produktion og marketing. REC hører under Roskilde-gruppen, der bl.a. laver Roskilde Festival. Stedet er derfor en del af et levende og innovativt miljø, hvor der arbejdes med musik- og kulturarrangementer i alle størrelser og afskygninger.

Primære arbejdsopgaver:
Du vil indgå i den daglige drift i forbindelse med planlægning og afvikling af koncerter, arrangementer og events, f.eks. Barda (i samarbejde med DR), klimaevents med Green Footsteps on Tour, koncertproduktion for det regionale spillested Gimle, WOMEX m.m.
· Opgaver i forbindelse med planlægning, afvikling og evaluering af Barda 2011
· Produktion og afvikling i forbindelse med WOMEX
· Planlægning og afvikling af Green Footsteps On Tour
· Præ-produktion for spillestedet Gimle
· Planlægning og afvikling af diverse koncerter og events
· Redigering og opdatering af Facebook og andet på web
· Kommunikation eksternt og internt i huset
· Diverse ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du:
· er udadvendt, opsøgende og nysgerrig
· er servicemindet, selvkørende og initiativrig
· kan fatte dig i et klart sprog både mundtligt og skriftligt, også på engelsk
· er effektiv og kan få tingene fra hånden
· kan lide at arbejde i projektform og have mange bolde i luften

Periode og sted:
Praktikforløbet er ulønnet på 37 timer om ugen fra d. 22. august til d. 21. december 2011.
OBS: aften- og weekendarbejde bør påregnes.
Praktikpladsen er i Roskilde på et fælles kontor for alle projekter, virksomheder og organisationer i Roskildegruppen
Transportudgifter i forbindelse med praktikopholdet godtgøres efter gældende offentlige takster.

Ansøgning:
Der er ansøgningsfrist mandag d. 06. juni 2011 kl. 12:00.
Ansøgningen sendes pr. e-mail til christine.andersen@nullroskilde-festival.dk og skal indeholde en kort personbeskrivelse på max. en A4-side, CV samt andre relevante bilag.
For yderligere information om praktikforløbet og Roskilde Events & Consult A/S kontakt
Christine Byriel Andersen på ovenstående e-mailadresse.

Alting ender som en readymade

TORSDAGSARRANGEMENT: Alting ender som en readymade
Torsdag d. 26. maj kl. 19.30 – 21.00 i Den Frie Udstillingsbygning

Udstillingen LAKE OF FIRE undersøger readymadens status inden for samtidens billedkunst. Men hvad betyder det, når lyrikken tilegner sig noget som sit eget, f.eks. kunst, sange, andres eller egne digte? Appropriationskunsten er fuld af konkrete objekter, der gives en titel og udstilles som værker. Digte er sprog. Tegn, der henviser til den fysiske verden. Ikke desto mindre har kunsten og lyrikken en fælles virkelighed. Digtet er også en ting installeret i bogens og i litteraturens kontekst. Og i sin kombination af ting og sager fra virkeligheden arbejder kunstværket strukturelt – med en slags visuel grammatik.

Rasmus Nikolajsen er kendt for sine systematiske og alligevel yderst sanselige remixes. Han læser op fra bl.a. digtsamlingerne  Alting ender med et bryllup og Frihed og Sex på rejsen, hvor en række digte på forskellig vis forholder sig til sangen Frihed er det bedste guld.

Lars Bukdahl udgav i 2006 digtsamlingen Go-Go! – readymade 2-3, der som titlen antyder består af to gange gendigtning af alle teksterne i hans debutdigtesamling Readymade!.  I anledning af udstillingen Lake of Fire har Lars Bukdahl yderligere gendigtet de fire tekster L.H O.O.Q. , MAN RAY 1921, MIN READYMADE og FORSÆTTES.

I en aktion med titlen Entr’acte vil Henrik Plenge Jakobsen afslutningsvis aktivere sine udstillede skulpturer med et performativ indgreb.

 Sted: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 KBH Ø

Global confusions, local solutions

Danish Royal Protesters. Performance af Ben Kinsley & Jon Rubin. Foto: Malene Nors Tardrup

Hvordan kan kunsten styrke vores bevidsthed om lokalmiljøet i en tid hvor vi bruger mere tid på tv og internet end på det, som foregår lige uden for vores egen gadedør? Hvordan skaber vi udveksling mellem dem, som er indenfor og udenfor, mellem kunstnere og lokale fællesskaber og mellem det, som foregår på globalt niveau, og det, som foregår på lokalt niveau?

Performance, filmvisning og debat med artists-in -residence: Ben Kinsley (US), Jon Rubin (US), Didem Özbek (TR) & Osman Bozkurt (TR)

Arrangementet er en del af programmet for Lokal Global Plan, Udstilling på Ålekistevej i Vanløse, 20. maj – 5. juni 2011.

Global confusions, local solutions: Tirsdag d. 24. maj kl. 19-21, Ålekistevej 101, 2720 Vanløse.
www.lokalglobalplan.dk

INVITATION til reading i Skuespilhuset – kongeligt dramatikerprojekt

Kære teater- og kulturinteresserede

Det Kongelige Teater og Dresden Staatsschauspiel inviterer:

”Der fremde Blick / Blikket udefra”

– en reading af to nyskrevne stykker om Danmark og danskeren – set med to unge tyske dramatikeres øjne

Holder vores kulturelle forestillinger og fordomme i virkeligheden? Og ser de andre os, som vi ser os selv?

Disse spørgsmål blev startskuddet for et dansk-tysk samarbejdsprojekt mellem Det Kongelige Teater og Dresden Staatsschauspiel. Man inviterede hinanden indenfor på den kulturelle og politiske hjemmebane for at få ’et friskt blik udefra’ på tingenes tilstand og, ikke mindst, på den nationale identitet.

En gruppe danske og tyske dramatikere blev sendt på studieophold i hhv. Dresden og København, og vi kan nu vise det første resultat fra projektet. Vi præsenterer i uddrag to stykker af de unge dramatikere Marianna Salzmann og Eugen Martin.

Marianna Salzmann: One just wants to hygge
Eugen Martin: Strict but fair / Adam und mein Zug des Lebens

Readingen vil foregå i
Skuespilhusets Store Prøvesal, onsdag den 1. juni, fra kl. 12-15

Medvirkende: Morten Suurballe, Benedikte Hansen, Anne Birgitte Lind, Peter Gilsfort, Nicolai Dahl Hamilton m.fl.

Programmet starter med en kort introduktion til selve projektet, hvorefter de to stykker præsenteres og følges op af korte interviews med dramatikerne. Der åbnes op for spørgsmål og debat efterfølgende.

Arrangementet er gratis – men tilmelding er nødvendig og skal ske til:
projektkoordinator Vaar Maria Channell på vmch@nullkglteater.dk – senest den 27. maj.

De to dramatikere

Marianna Salzmann, født 1985 i Wolgograd, Rusland, bosat i Moskva frem til 1995, hvor hun emigrerede til Tyskland. 2005/2006 studier i Litteratur/Theater/Medien ved Universität Hildesheim, studerer siden 2008 Szenisches Schreiben ved Universität der Künste i Berlin. Har fået produceret flere stykker på tyske teatre i bl.a. Hannover, München, Berlin samt i Wien, og har modtaget en række priser siden 2002.

Eugen Martin, født 1985 i Aktau, Kazakhstan. 2006 studier i Theologie/Deutsche Philologie/Russische Philologie ved universiteterne i Potsdam og Berlin. Siden 2008 studerer han Szenisches Schreiben ved Universität der Künste i Berlin. Har fået vist værker ved bl.a. Dresden Staatsschauspiel i Dresden, Maxim Gorki Theater i Berlin og senest ved Deutsches Theater i Berlin.

Bedste hilsner

Skuespilafdelingen
Det Kongelige Teater

Kontakt:
Vaar Maria Channell
projektkoordinator
Skuespilafdelingen
Det Kongelige Teater
email: vmch@nullkglteater.dk
mobil: 26 14 60 41

Selvstændig praktikant søges til PR og kommunikation af performance-projekt

Kunstnerkollektivet RISK:RECLAIM:ENTERTAIN søger en praktikant i perioden 1. August til 28. August 30-37 timer om ugen.

Performanceprojektet End(less) Theatre kører d. 17.-24. August og er en tværkunstnerisk performancerække, der er en del af Den Frie Udstillingsbygnings festival Performance-kunst. Ni kunstnere der alle arbejder med performance udgør det skabende kollektiv. Kollektivet praktiserer LIVE art i en udforskning af performancebegrebet og dets endeløse proces-praksis, der finder sted i mødet mellem billedkunstens rammer og scenekunstnerisk praksis.

 

Derudover består  produktionsholdet af en kulturformidler og produktionsansvarlig. Du vil skulle referere til kulturformidleren og være ansvarlig for PR og kommunikation herunder ansvarlig for at opdatere bloggen i løbet perioden.

 

Du…:

  • …har lyst til at formidle og kommunikere om performance og eksperimenterende scenekunst
  • …kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at tage ansvar
  • ….er studerende på teatervidenskab/moderne kultur/visuel kultur/dansevidenskab eller anden relevant uddannelse.
  • …er god til at formulere dig og har sans for journalistik
  • …er ikke bange for at kontakte relevante interessenter uopfordret
  • … har mod på at blogge om hvordan værket udvikler sig i LIVE-ugen  og får dermed en rolle i projektet og dokumentationen af det.

 

Vi har desværre ikke mulighed for at aflønne dig, men sikrer dig medindflydelse og læring.

Desuden får du:

  • erfaring med at formidle performance
  • adgang til et stort netværk af billed- og scenekunstnere
  • indsigt i den bagvedliggende proces af en kunstnerisk produktion

 

Send din ansøgning til risk.reclaim.entertain@nullgmail.com senest 1. Juni. Samtalerforegår i perioden 6.-10. Juni. Du kan også se mere om kollektivet på www.riskreclaimentertain.dk eller kontakte Jara Høgsberg 2537 1857, hvis du har spørgsmål til stillingen.