Køge Kommune udskriver åben idékonkurrence om ”Fremtidens Kulturhus”

Om idékonkurrencen:

Hvad?
Vi forestiller os, at bidragsyderne f.eks. kan præsentere en nytænkning af de funktioner som på forhånd er givet, komme med forslag til nyt indhold samt skabe en idé om et fremtidigt kulturhus organisation, struktur, rumlighed og lign.

Hvorfor?
Vores håb er, at forskellige faggrupper vil finde sammen i besvarelser til idékonkurrencen (men det er ikke et krav), og at nogle af disse teams kan bæres videre ind i den efterfølgende indbudte projektkonkurrence.

Hvem?
Konkurrencen er åben for alle, der har et bud på fremtidens kulturhus i Køge.

Konkurrenceprogram offentliggøres den 27.04.2012 på http://www.koege.dk/nytkulturhus.

Louisiana Dance – Levende billeder under åben himmel 18., 20. og 26. maj 2012

Louisiana Dance – Levende billeder under åben himmel
Dansk Danseteater opfører uddrag fra tre succesforestillinger
Fredag den 18., søndag den 20. og lørdag den 26. maj 2012 kl. 15-15.45
Louisiana har længe ønsket at vise dans i Louisiana skulpturpark. Det er nu lykkedes i et samarbejde med koreografen Tim Rushton, som netop har modtaget Bikubens Hæderspris 2012, og Kim Brandstrup, en anden af tidens førende koreografer. Dansk Danseteater opfører uddrag fra tre anmelderroste danseforestillinger i skulpturparken fredag den 18., søndag den 20. og lørdag den 26. maj kl. 15-15.45.

”Vi har glædet os meget til samarbejdet med Louisiana. På Louisiana er kunsten og arkitekturen i verdensklasse, og de smukke, skulpturelle omgivelser skaber en unik ramme, der passer perfekt til moderne dans. Og så er det altid noget særligt med forestillinger under åben himmel.” siger Tim Rushton.

På programmet er:
Uddrag fra Kim Brandstrups ’Rocking’ samt Tim Rushtons Monolith’ og uddrag fra ’Love Songs’.

Dansk Danseteater indleder deres optræden med Kim Brandstrups værk ’Rocking’, som var en del af Dansk Danseteaters Danmarksturné i 2012. Værket består af seks korte duetter, hvoraf Tim Rushton har valgt den ene til programmet på Louisiana. Derefter opføres ’Monolith’, som Tim Rushton skabte i 2011 til Rambert Dance Company i England. Og sidst, men ikke mindst, vises uddrag fra Tim Rushtons succesforestilling ’Love Songs’, der blev modtaget med stor jubel og stående ovationer, da den blev opført på Det Kongelige Teater.

Dansk Danseteater på Louisiana Dance
Koreografi: Tim Rushton, Kim Brandstrup
Musik: Caroline Henderson, Peteris Vasks mfl.
Kostumer: Charlotte Østergaard
Medvirkende: Dansk Danseteaters internationale dansere

Billetter
Der er gratis adgang for Louisianas gæster.

Tim Rushton

Tim Rushton (MBE) er født i Birmingham in 1963 og uddannet ved the Royal Ballet Upper School, London. I midten af 1990’erne sluttede han sin karriere ved Den Kongelige Ballet for at hellige sig koreografien. I 2001 blev Tim Rushton kunstnerisk leder af Dansk Danseteater. Under hans ledelse har Dansk Danseteater udviklet sig til et internationalt, prisvindende kompagni, der nyder stor anseelse. Tim Rushton regnes i dag blandt Nordeuropas førende koreografer. Hans koreografier har fire gange vundet Årets Reumert for bedste danseforestilling, og i maj 2011 blev han tildelt den engelske hædersorden MBE, Member of the Order of the British Empire, for sin indsats for dansen. Og som nævnt har han netop modtaget Bikubens Hæderspris 2012.

Kim Brandstrup
Kim Brandstrup (f. 1957) har skabt koreografier til store, internationale scener og kompagnier som London Contemporary Dance Theatre, The Royal Ballet, London, Metropolitan Opera, Les Grands Ballets Canadiens og Den Kongelige Ballet. Kim Brandstrup er en af tidens førende koreografer og vandt i 1989 og 2009 Laurence Olivier prisen og i 2004 the London Evening Standard Award.

Dansk Danseteater
Dansk Danseteater er Danmarks toneangivende kompagni inden for moderne dans med 60-80 forestillinger årligt, national og international turnevirksomhed og kulturskabende projekter som Copenhagen Summer Dance.

Louisiana Dance er støttet af Knud Højgaards Fond og Statens Kunstråd.
Bodum. Hovedsponsor for Louisiana.

www.louisiana.dk  – Følg os på Facebook

 

Louisiana Literature 2012 – Patti Smith åbner festivalen

Louisiana Literature 2012
Torsdag 23. – søndag 26. august 2012
Rockpoeten Patti Smith åbner Louisiana Literature 2012
For tredje år i træk afholder Louisiana Museum of Modern Art litteraturfestivalen Louisiana Literature i dagene torsdag den 23. – søndag den 26. august. Et af hovednavnene er den amerikanske digter og musiker Patti Smith, som åbner festivalen.
Patti Smith vil optræde med sin erindringsbog Just Kids, der bl.a. indbragte forfatteren den fornemme litterære pris i USA, The 2010 National Book Awards, da den udkom samme år.

www.louisiana.dk  – Følg Louisiana Literature på facebook.

 

Invitation til generalprøve

 

Invitation til generalprøve på

 

festivalen MELLEMRUM/vesterbro

 

Kom med på en helt usædvanlig byvandring og oplev Vesterbro fra nye sider!

9 performancekunstnere fra ind- og udland udforsker Vesterbro og skaber hver deres

stedsspecifikke forestilling til 9 udvalgte locations i bydelens rum. 2 guider kæder

forestillingerne sammen til 3 byvandringer. Omkring 40 lokale Vesterbroere spiller med.

Tid og sted:

 

Første MELLEMRUM vandring: FOR DE MORGENFRISKE!

 

Generalprøver onsdag 9/5 kl 07 og kl 08

Performances ved Aino Junka, Don*Gnu

,

Sture Ericson/Kitt Johnson & co.

 

 

(Første MELLEMRUM tur er desværre ikke egnet for børn under 16 år)

 

Anden MELLEMRUM vandring:

 

Generalprøver onsdag 16/5 kl 13 og kl 14

Performances ved Lilibeth Cuenca Rasmussen, Thomas Hejlesen, Steen Koerner & co.

 

Tredje MELLEMRUM vandring:

 

Generalprøver onsdag 23/5 kl 21.30 og kl 22.30

Performances ved Theofanis Melas, Luis Lara Malvacias, Angela Brouskou

Vandringerne varer ca. 2 timer og foregår alle på Vesterbro, nærmere startsted oplyses efter

tilmelding.

 

Tilmelding til generalprøver:

 

Kontakt Eva Nordhagen på presse@nullkittjohnson.dk

 

Der er kun 25 pladser til hver generalprøve, så tilmeld dig hurtigst muligt og senest en uge før

den pågældende generalprøve.

Se mere om festivalen på www.mellemrum.info

Vi glæder os til at se dig!

Kitt Johnson X-act

Ny international festival i København – med tilhørende symposium

CaféTeatret sætter spotlight på international scenekunst med en helt ny festival. Det høje internationale format i Europa og USA flytter grænser konstant og åbner nye døre. Fra d. 14. – 17. maj kan det københavnske publikum opleve udvalgte eksempler.

Temaet i år er Global Emotional Dialogue. Festivalen peger på tre prisvindende fremadstormende kvindelige performere, der alle optræder for første gang i DK. De tre kunstnere undersøger følelsernes intensitet og kompleksitet og afsøger grænselandet mellem det offentlige og det personlige rum.

Festivalen griber bl.a. fat i nutidens teknologiske tidsalder, hvor digitale medier og internettet har gjort udtrykket: ’being together apart’ til et eksistensvilkår i den medierede verden på linje med det at trække vejret.

 

Billetter: Unge u/25:  60,-  | Gruppe unge (min 6):   35,-  |  Almindelig billet: 90,- via teaterbilletter.dk.

 

Program – GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE

Symposium – GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE (hurtig tilmelding via www.teaterskolen-efteruddannelsen.dk)

 

Alle har de vundet priser på internationalt anerkendte festivaler det seneste år.

GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE – GED-festivalen i folkemunde
De internationalt anerkendte performere har alle udvist grænseoverskridende kunstnerisk kaliber og tilhører en opsigtsvækkende gruppe af kvindelige kunstnere, der lige nu sætter nye standarder for scenekunst i Europa.

SANJA MITROVIC afprøver bl.a. spørgsmålet om, hvor meget man egentlig frivilligt er med på en lytter, når man møder de private oplevelser og følelsesudbrud i det globale rum.

BRINA STINEHELFER skaber nye momentane globale fællesskaber ved at forbinde to simultane live performances på to forskellige kontinenter via Skype – en i København og en i New York.

ANNA MENDELSSOHNs formeksperimenter med monologen som genre kommenterer på den medierede verdens klimaretorik, hvor hun sammenkæder den ydre og den indre klimakatastrofe og skyder med skarpt på talking heads og opinionsdannelse.

 

 

GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE er støttet af Statens Kunstråd og Københavns Kommunes Scenekunstudvalg

 

Festivalens forestillinger

  • Sanja Mitrovic med forestillingen A Short History of Crying – a stand-up tragedy (2010)
  • Anna Mendelssohn med forestillingen Cry Me a Rivera solo-climate-summit (2010)
  • Brina Stinehelfer med forestillingen Skype Duet an intercontinental, international theater piece (2011)

 

Tid og Sted
D. 14. – 17. maj 2012

CaféTeatret, Skindergade 3, 1159 Kbh. K

VI SES PÅ CT!

GOD KAMPDAG TIL ALLE!

CPH:LITT – INTERNATIONAL LITTERATURFESTIVAL 7.-12. maj 2012

Nu åbner femte sæson af den store internationale litteraturfestival, CPH:LITT.
Festivalen finder sted fra mandag d. 7. maj til lørdag d. 12 maj 2012 – primært på scenerne i Den Sorte Diamant, Bremen Teater og Skuespilhuset.
Dette års program byder på debatter, interviews og special events med forfattere fra hele verden. Blandt de store navne kan nævnes amerikanske Jennifer Egan, modtager af sidste års Pulitzer Pris, den svenske mesterfortæller Per Olov Enquist samt canadiske Tom Rachman, et nyt blændende talent på den litterære stjernehimmel.
Festivalen præsenterer i alt 29 udenlandske forfattere, fra over 20 forskellige lande, foruden en lang række danske forfattere.
Se det fulde program, læs mere om festivalen og find pressematerialer på vores hjemmeside: www.cphlitt.dk
Besøg vores Facebook-side på: www.facebook.com/cphlitt 
Vedhæftet hertil er i øvrigt det fulde program, vores seneste pressemeddelelse samt festivalens flyer.
Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen
CPH:LITT Festivalteam

Praktikant søges til Galleri Nicolai Wallner

Galleri Nicolai Wallner tilbyder praktik cirka 15-20 timer ugentligt i 5-6 måneder med start fra 1 juli eller tidligere. Praktik opholdet inkluderer varierende opgaver, der vil give praktisk erfaring og dybdegående indsigt i, hvad det vil sige at arbejde i et galleri. Således vil forløbet give en overordnet forståelse for galleriets rolle på den internationale samtidskunstscene.

Dine kompetencer

– Kendskab til basale administrative arbejdsopgaver
– Gode kommunikationsfærdigheder
– Godt kendskab til basale computerprogrammer
– Fleksibilitet og entusiasme
– Holdspiller, der er proaktiv og god til at løfte i flok
– En kunstfaglig baggrund på bachelorniveau er absolut en kvalifikation men ikke en nødvendighed

Vi tilbyder

– Varierende administrative og praktiske opgaver
– Registrering
– Opgaver med eget ansvarsområde
– En udadvendt og dynamisk arbejdsplads
– Større kendskab til og indblik i den internationale kunstscene
– Oplæring i arbejdet i et stort galleri
– Spændende og praktisk supplement til din uddannelse

Send en kort tekst om dig selv, hvori du begrunder din interesse for at indgå i galleriets arbejde. Hvis du tidligere har ansøgt, så send da venligst en kort ansøgning, hvori du refererer til den tidligere ansøgning.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Galleri Nicolai Wallner
Ny Carlsbergvej 68 OG
DK-1760 Copenhagen
TEL +4532570970
FAX +4532570971
rs@nullnicolaiwallner.com

 

Nikolaj Kunsthal søge PR- og kuratorpraktikant

Er du færdig med din grunduddannelse, og har du lyst på at bruge din sommer på at prøve kræfter med samtidskunsten og dens publikum?

Nikolaj Kunsthal søger en praktikant, der har lyst til at arbejde med PR samt kuratoriske opgaver. Praktiktanten vil være særligt tilknyttet to udstillinger i Nikolaj Kunsthal: AFGANG 2012 – Kunstakademiets  årlige afgangsudstilling samt Copenhagen Art Festival – Københavns nye store festival for samtidskunst skabt i et samarbejde mellem de fem kunsthaller.

Som praktikant vil du indgå i en dagligdag, hvor der er plads til at arbejde selvstændigt og tænke kreativt. Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt og praktikperioden vil vare frem til september. Da arbejdet med udstillingerne også finder sted i juni og juli, skal praktikanten have lyst til at bruge noget af sin sommerferie på arbejdet i Nikolaj Kunsthal.

I praktikantforløbet kan vi tilbyde involvering i følgende opgaver:

PR
– Presseassistance: udarbejdelse, udførelse og opfølgning af den enkelte udstilling og dennes specifikke og generelle målgrupper.
– Opdatering af sociale medier.
– Hjemmeside: opdatering, vedligeholdelse og videreudvikling.
– Formidling til publikum om Nikolaj Kunsthal generelt og om de enkelte udstillinger gennem foldere, skiltning, brochurer eller andre gode ideer.

Udstillingsarbejde
– Research til kommende udstillinger.
– Tilrettelæggelse: møder med kunstnere, kuratorer, kunstinstitutioner, katalogforfattere, grafikere m.fl.
– Assistance under opsætning af udstilling.
– Åbning og afvikling: udstillingens præsentation og modtagelse.
– Arrangementsafdeling: vedligeholdelse og videreudvikling.

Hvad forventer vi:
Vi forventer, at du kan arbejde disciplineret og målrettet, og at du er en god researcher og kommunikator med gode skriveegenskaber. Vi ser desuden gerne, at du har interesse i og flair for at fotografere.

Vi modtager skriftlige ansøgninger fra alle relevante studieretninger med angivelse af studieretning, tilvalg, særlige interesseområder og kompetencer m.m.

Ansøgningsfrist: 11. maj 2012 kl. 12
Vi indkalder til samtale i uge 20
Send din ansøgning samt eksamensbeviser pr. mail til cg@nullnikolajkunsthal.dk

Nikolaj kan desværre ikke afse lønudgifter i forbindelse med praktikforløb.

Nikolaj Kunsthal er Københavns Kommunes udstillingssted for samtidskunst beliggende i den tidligere Nikolaj Kirke på Nikolaj Plads i centrum af København. Der vises 5-7 danske og internationale udstillinger årligt, der giver publikum mulighed for at stifte bekendtskab med hovedsagelig eksperimenterende og nyskabende kunst. I Nikolaj Kunsthal foregår desuden koncert-, performance-, og foredragsaktiviteter, oftest i relation til udstillingerne.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Praktik på landets bedste musikmagasin

Brænder du for musik? Vil du også dele din kærlighed til nye toner fra The xx, Klumben eller Frank Ocean, er du fast inventar på Roskilde hver sommer, og skriver du skarpt, hurtigt og med overblik?

Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues redaktion.

Som praktikant vil du indgå i redaktionens daglige arbejde og som udgangspunkt blive ansvarlig for produktionen af nyheder til websitet, samt blive inddraget i alle aspekter omkring produktionen af Soundvenue Magazine. Afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med alt fra anmeldelser til interview og reportager.

Vi søger to praktikanter med start primo august 2012 og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Soundvenues faste redaktion består, udover dig, af fire redaktører, og dertil er der knyttet omkring 40 freelancere. Vi producerer Soundvenue Magazine og opdaterer og udvikler dagligt Soundvenue.com med artikler, anmeldelser, videoer og nyheder.

Send en ansøgning til nto@nullsoundvenue.com senest den 15. maj. Ansøgningen skal indeholde lidt om din baggrund, dine musikpræferencer og gerne også nogle af dine tidligere tekster. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail-adresse eller til Nicolai Torp på tlf. 7020 0012.

Copenhagen Art Festival søger praktikanter

Copenhagen Art Festival søger praktikanter til at varetage produktion og redigering af kunstner-interviews samt audio walks i forbindelse med de forskellige udstillinger under Copenhagen Art Festival!

Vil du have konkret og cv-nyttig erfaring med film- og lydproduktion som medier for formidling og vidensdannelse på en samtidskunstfestival, der vægter læring og interaktion i kunstoplevelsen, så er det dig, vi leder efter.

Copenhagen Art Festival er en af regionens største præsentationer af international samtidskunst og finder sted fra 24. august – 2. september. Festivalen består af et alsidigt internationalt program med betydningsfuldeværker af både danske og udenlandske kunstnere og indeholder bl.a. udstillinger, kunstprojekter i offentlige rum, et formidlings- og læringsprogram samt et omfattende eventprogram med seminarer, performances, artist talks m.m. Festivalens tema er fællesskab og alle de muligheder og udfordringer der findes for fællesskaber i dag.

Vi har brug for en eller flere med nysgerrighed over for formidling af samtidskunst og med flair for både lyd- og video produktion og som løbende kan producere og redigere interviews med festivalens kunstnere samt idéudvikle og producere en række audio walks der forbinder de forskellige udstillinger på Copenhagen Art Festival.

Vi forestiller os at du arbejder tre dage om ugen fra d. 15 maj (eller snarest muligt) til d. 15 september.
Send gerne CV, motiveret ansøgning samt links til video- og lydproduktioner til: sh@nullcph-artfestival.org. Deadline for ansøgning er d. 8 maj 2012.

Hilde Østergaard og Stina Hasse,

Formidlingskuratorer


Copenhagen Art Festival
Nyhavn 2
DK-1051 København K
+45 26 11 89 96
www.cph-artfestival.org

Sign up for our newsletter: www.cph-artfestival.org