SMK søger digital praktikant

Er du Statens Museum for Kunsts nye digitale praktikant?

Vi søger en digital praktikant med tiltrædelse 3. september 2012 til et 3-6 måneders praktikophold i Kommunikationsafdelingen på Statens Museum for Kunst (SMK). Kommunikationsafdelingens ansvarsområder er markedsføring, PR, sociale medier og web.

Arbejdsopgaver
Som praktikant på SMK kommer du primært til at arbejde med vores website smk.dk i tæt samarbejde med den digitale redaktør og den digitale projektleder. Du kommer til at indgå i den digitale redaktions daglige arbejde med at udvikle og vedligeholde SMK’s digitale tilstedeværelse og bliver en del af en kreativ og dynamisk arbejdsplads. Du får stor indsigt i alt fra idéudvikling og planlægning til den praktiske udførelse.

I din praktikperiode sætter webredaktionen fokus på at kvalitetssikre indholdet på smk.dk, og du vil derfor blandt andet komme til at arbejde med forbedringer af brugervenlighed samt bidrage til visuelle og tekstlige forbedringer. Samtidig bliver der i perioden arbejdet med udviklingen af en ny webstrategi.

Alt efter dine kvalifikationer og interesser tilpasser vi dine øvrige arbejdsopgaver. Du kan for eksempel være med til at udvikle vores tilstedeværelse på de sociale medier, indgå i udviklingen af udstillingssites eller noget helt tredje. Du skal som praktikant være indstillet på en del rutineopgaver. Som praktikant er du med til at implementere SMK’s kommunikationsstrategi og komme med dine idéer til, hvordan vi gør det bedst.

Du skal generelt medvirke til at kvalificere museets indsats på tværs af fagområder og afdelinger i et miljø, der er præget af engagement og høj faglighed.

Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du kommer fra en IT- eller kommunikationsbaggrund.

• Du er god til at koordinere og strukturere dine arbejdsopgaver
• Du har gode skrivefærdigheder og er hjemmevant i dansk retskrivning
• Du har både teknisk og visuelt flair
• Du har tidligere arbejdet med CMS-systemer og har mod på at lære vores CMS-system Typo3 rigtig godt at kende
• Du arbejder selvstændigt og er initiativrig
• Du tænker kreativt og har samtidig sans for detaljen

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest.

Vilkår
Praktikstillingen er ulønnet. Derfor foretrækker vi ansøgere, som kan inkludere praktikopholdet i et igangværende studieforløb.

Stillingen er på 37 timer i udgangspunktet, men vi er opmærksomme på, at der kan være brug for at afsætte tid til studieaktiviteter. Timetallet og længden på praktikopholdet tilpasser vi derfor til din konkrete situation.

Tiltrædelse 3. september 2012.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Ansøgning mv.
Du søger stillingen via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “ledige stillinger” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV, eksamensbeviser og evt. anden relevant dokumentation.

Du modtager inden 24 timer en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal være i besiddelse af din ansøgning senest den 25. maj 2012.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22 og 23.

Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte digital redaktør Sarah Grøn på mail: sarah.g@nullsmk.dk eller digital projektleder Anne Skovbo på mail: anne.skovbo@nullsmk.dk.

Oscar-vinder får dvd-premiere med Ekko

 


Det iranske mesterværk Nader og Simin — en separation er dvd-gaven i det nye nummer af Ekko, der følger op med et tema om ”Film i verdens brændpunkter”.

Den har vundet nærmest alle de priser, den har kunnet komme i nærheden af: Oscar, Golden Globe, Guldbjørn, engelsk BAFTA, fransk César og dansk Bodil.

Asghar Farhadis iranske Nader og Simin — en separation var sidste års helt store filmoverraskelse. Mange missede den dog utvivlsomt, da den kørte i biografen, men det er der råd for nu.

Filmen får nemlig dansk dvd-premiere med det nye nummer af Ekko, som er på gaden onsdag den 9. maj og kan købes for 89 kroner. Den 15. maj kommer filmen i almindeligt dvd-salg til 149,95 kroner.

Nader og Simin er navnene på et vingeskudt ægtepar, der er endt i skilsmisseretten. Simin vil tage deres fælles datter med til et bedre liv i udlandet — men Nader nægter, da han ikke kan forlade sin gamle, syge far.

Filmen tager en uventet drejning, da en tjenestepige ansættes, og penge forsvinder fra Naders lejlighed. Temperamenterne kommer i kog, og pludselig er den rolige Nader under anklage. Nader og Simin udvikler sig til et medrivende drama om løgn, skyld og moral, hvor personerne står i ægte dilemmaer.

Nader og Simin var sidste års bedst anmeldte film:

”Om et par årtier vil Nader og Simin være et af disse mesterværker, der stadig holder” Roger Ebert, Chicago Sun-Times

”Forestil dig, at Alfred Hitchcocks minutiøse fokus på plot møder Ingmar Bergmans overvældende følelsesmæssige kraft” Kenneth Turan, Los Angeles Times

Dvd’en følges op af et tema i magasinet om ”Film i verdens brændpunkter”, der blandt andet byder på et portræt af 40-årige Asghar Farhadi, en samtale med filippinske Brillante Mendoza og Carsten Jensens essay om en amerikansk skildring af Afghanistan-krigen i både skrift og billeder.

Ekko #57 kan fra på onsdag købes i udvalgte kiosker og biografer over hele landet. Abonnement bestilles online eller på tlf. 8838 9292.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Ekko-release med snigpremiere

Freud for de frække

Oplev Keira Knightley, Michael Fassbender og Viggo Mortensen i det pikante trekantsdrama A Dangerous Method, når Ekko lancerer nyt nummer onsdag 9. maj.

Hvis du tror, at psykoanalyse bare er tør teori, kan du godt tro om igen.

Omkring Sigmund Freud blomstrede fortrængningerne og perversionerne, som han skrev om. Og Freuds elev C.G. Jung havde — imod sin mesters vilje — et sadomasochistisk forhold til deres fælles patient Sabina Spielrein.

I David Cronenbergs A Dangerous Method fortælles historien. Den 9. maj udkommer det nye nummer af Ekko, og i den anledning viser vi filmen, som først har dansk premiere den 21. juni.

Canadiske Cronenberg har altid udforsket menneskets fascinerende skyggesider, ikke mindst i Fluen, Videodrome og A History of Violence. Og i hans hænder er historien om Freud, Jung og Spielrein blevet til et særdeles pikant trekantsdrama — med tre af tidens mest markante skuespillere i hovedrollerne.

Keira Knightley spiller Spielreins traumer helt ud. Det er Michael Fassbender, der spanker hende i rollen som Jung, mens halvdanske Viggo Mortensen med cigaren kronisk i mundvigen inkarnerer Sigmund Freud.

Det er første gang, filmen bliver vist i Danmark.

Med billetten følger det spritnye nummer af Ekko, hvor A Dangerous Method bliver debatteret og fyldigt dækket. Dansk films Freud-ekspert Christian Braad Thomsen anmelder, og filmprofessor Torben Grodal gør op med arven fra pskoanalysens faderfigur.

Filmen vises den 9. maj i Grand Teatret i København og starter klokken 21.30. Efter filmen byder Ekko og Grand på en forfriskning i biografens foyer.

Billet plus magasin koster 80 kroner og kan købes på www.grandteatret.dk under ”Genveje til billetbestilling” i højremenuen.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Outlandish, Mads Bjørn, Art Talks og masser af kunst!

Lørdag 12. maj byder Statens Museum for Kunst velkommen til 10. udgave af Night Music Gallery. I samarbejde med Stella Polaris inviterer vi inden for til en forårsaften med live musik og live kunst.

Hele aftenen vil der være adgang til museets samling af Dansk og International Kunst efter 1900, der vises i en ny præsentation, som rummer både danske og internationale værker fra det 20. århundrede og den allernyeste samtidskunst. Kunsten suppleres af særlige Art Talks, og i en kunstnerdrevet do-it-together workshop skabes der en improviseret skulpturel konstruktion, der udvikler sig aftenen igennem.

Scenen indtages af den anmelderroste og prisvindende stjernegruppe Outlandish, der vil præsentere numre fra deres kommende album samt fine hits fra bagkataloget – alt sammen udført i en speciel akustisk version skabt netop til denne aften. Også Mads Björn kigger forbi museet. Han går helt sine egne veje med skabelsen af nogle af de mest stemningsfulde numre herhjemme i nyere tid og suger søgende stemninger ind og formidler dem i en særdeles frisk sfærisk forførende form. Udover disse fantastiske live optrædener vil Stella Polaris Soundsystem kæde aftenen sammen.

Vil du vide mere om Night Music Gallery, kan du se en film om arrangementet her

Hvor: Statens Museum for Kunst

Hvornår: Lørdag d. 12. maj 2012 kl. 19.00-00.00

Pris: 165 kr. Gratis efter kl. 22. Begrænset plads. Billetter kan købes på Billetlugen: http://www.billetlugen.dk/musik/23546/night-music-gallery/

 

JAZZHOUSE ÅBNINGSWEEKEND 1-3. JUNI

 

Efter ti måneder er Jazzhouse endelig klar til at invitere publikum indenfor og introducere det nye hus med masser af jazz.

1. JUNI – ÅBNINGSAFTEN M. LUNDIN/PASBORG, MASHTI & AL AGAMI, STEFAN PASBORGS ODESSA X-TRA LARGE + KIRA SKOV

Fredag den 1. juni klokken 20.00 skydes åbningsfesten i gang af duoen Lundin/Pasborg og et særligt DJ-set fra Mashti & Al Agami, der tager udgangspunkt i Jazzhouses 20-årige historie. Fredag aftens anden afdeling varetages af Stefan Pasborgs Odessa X-tra Large og af sangerinden Kira Skovs hyldest til Billie Holliday, »Memories of Days Gone By«.

2. JUNI – JOHN PATITUCCI TRIO, CHRISTINA DAHL TRIO, LOVEDALE
Lørdag den 2. juni er der fornemt internationalt besøg af basvirtuosen John Patitucci, som blandt andet er kendt fra Chick Coreas band og Wayne Shorter Quartet. Lørdag aften kan man desuden opleve Christina Dahls Trio og Jesper Løvdals band Lovedale, der i aftenens festilige anledning har inviteret en masse gæster med på scenen.

2. JUNI – LILLE SCENE INDVIES M. GUD ER KVINDE + MX ORKESTER
Gud Er Kvinde og MX Orkester indvier Lille Scene lørdag eftermiddag klokken 16.00. Den danske duo MX debuterede sidste år med det tranceskabende, verdensmusik-inspirerede album ”Ni Runder Modsols”, og Yoyooyoy-projektet Gud Er Kvinde er en improduo med Maria Bertel på trombone og Johs Lund på barytonsax.

1+2. JUNI – NATJAZZ (JAZZKAMIKAZE + THE SECRET JAZZHOUSE SOCIETY)
I den første weekend er der også premiere på Jazzhouses nye natteprogram Natjazz. Fredag den 1. juni klokken 23.00 med albumaktuelle Jazzkamikaze, og lørdag den 2. juni klokken 23.00 med det nystiftede husprojekt The Secret Jazzhouse Society. Den 1.-2. juni er Natjazz-koncerterne som et særligt tilbud inkluderet i aftenentréen.

3. JUNI – BØRNEJAZZ M. SIMON TOLDAM TRIO & RUNE T. KIDDE
Jazzhouses åbningsweekend rundes af søndag klokken 15.00 med et børnejazz-arrangement, hvor et nyt samarbejde mellem Simon Toldams trio og forfatter, fortæller og musiker Rune T. Kidde præsenteres. Jazz og ordmagi for børn og barnlige sjæle.

Vi glæder os til at slå dørene op og byde dig velkommen i et nyt Jazzhouse den 1. juni! Du kan læse meget mere på vores hjemmeside eller på Facebook.

Kunst i Kantinen på Statens Museum for Kunst

Pieter Bruegel den Ældre, Fastens Strid med Fastelavn, Ca.1550-60

 

SMK inviterer til en ny form for forelæsninger under overskriften “Kunst i Kantinen”. Forelæsningerne er til alle dem, der er sultne på lækker suppe og dybdegående viden om moderne kunst. Mens suppen simrer, introducerer museets forskere og formidlere udvalgte værker som eksempel på særlige tematikker, tendenser, problematikker og konsekvenser inden for den moderne kunst og samtidskunsten.

 

Den amerikanske kunstner Robert Smithson er omdrejningspunktet 16. maj. Smithson udlagde i et interview begrebet polemisk entropi som Humpty Dumpty. Humpty Dumpty som billedet på en gang på struktur og uorden. Han var dybt optaget af geologi og naturvidenskab og især af entropi, som et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system. Med afsæt i værket Eight-Part-Piece undersøger formidlingschef Berit Anne Larsen det termodynamiske begreb entropi og hvad det betyder for Smithsons opfattelse af at skabe et værk og rollen som kunstner.

Efter forelæsningen serveres suppen i museets medarbejderkantine, hvor der også er tid til spørgsmål og debat.

Hvornår: Onsdag d. 16. maj kl. 18-20

Hvor: Statens Museum for Kunst. Vi mødes i museets forhal.

Pris:75 kr. (Studerende og medlemmer af Museumsklubben 50 kr.) Suppe og en øl eller sodavand er inkluderet i prisen.
Billetter købes hos Billetlugen: http://www.billetlugen.dk/andet/24056/kunst-i-kantinen-robert-smithson-begrebet-entropi/

Kommende Kunst i Kantinen arrangementer:
30/5 Asger Jorn: I begyndelsen var billedet
13/6 Danh Vo: Den materialiserede historie
12/9 Palle Nielsen: Menneskets eksistens
26/9 Elmgreen & Dragset: Det adfærdsregulerede begær

Specialeindsigt på IKK – et spørgsmål om faglighed

• Interesserer du dig for specialeviden, faglighed og videndeling på IKK, så kom til “Specialeindsigt” torsdag den 24. maj • Bliv inspireret af de faglige oplæg og deltag i diskussionen om IKKs muligheder for videndeling.

IKK Alumne er glade for at kunne invitere til det første arrangement om faglighed og videndeling på IKK.

Med over 2000 indskrevne studerende, 41 fastansatte adjunkter, lektorer og professorer, 10 post.doc.’er og 14 ph.d.-stipendiater har instittuttet en stor skare af akt…ører. Der bliver skrevet et uoverskueligt og ukendt antal opgaver, og specialerne og specialeskriverne mangler sparring og modtagelse.
Hvordan får vi mere ud af disse strukturer og får klogere mere dynamiske studerende?

Til “Specialeindsigt” den 24. maj vil vi nyde den faglighed og substans der gemmer sig i instituttets dimittender. Derudover vil vi diskutere spørgsmål om, hvordan vi deler vores akademiske viden og kunnen, og ikke mindst hvordan vi bliver bedre til dette.

At kunne dele og udvikle idéer og viden er i dag et grundelement i kommerciel og kulturel overlevelse. Derfor er det interessant at spørge til IKK uddannelsernes forhold til studerende, specialer og viden.

Via tre oplæg fra nogle af instituttets nyeste dimittender får man til Specialeindsigt syn for instittuttets faglighed, og altså ikke kun indsigt i studieteknik. Derudover er der besøg fra CBS, hvor Izabela Chomicz fra Erhvervsøkonomi og filosofi vil give et kort oprids af perspektiverne for videndeling.

Efter oplæggene vil der være åbent i Roland Bar og plads til hygge, snak og diskussion om og med de implicerede.

Vel mødt
Christian og IKK Alumne

PROGRAM:

17:05 – velkomst ved Christian Baun, IKK Alumne

17:15 – Uffe Pedersen, litteraturvidenskab
“Tematikker i fremstillingen af profeten Muhammed i udvalgte middelalderlige europæiske tekster”

17:35 – Jeppe Greve, musikvidenskab
“Højskolesangbogen i forhold til forståelser af begrebet “musikalsk danskhed”

Kl. 17:55 – Sissel Langkilde, moderne kultur og kulturformidling
“Scala Ludens (den legende trappe) – når trapper eskalerer leg”

18:15 – Izabela Chomicz, Erhvervsøkonomi og filosofi på CBS
“Generelle perspektiver for videndeling”

18:30 – løs afslutning, hygge og snak …

 

• FACEBOOK •

MRes Art in Exhibition Studies

 

MRes Art: Exhibition Studies
Deadline for applications – 30 June 201
2

MRes Art: Exhibition Studies, run by Afterall’s editorial team, is accepting applications for its second academic year. Located at the new campus of Central Saint Martins College of Art and Design in King’s Cross, the course examines how contemporary art exhibitions shape the way art is both seen and made. Visiting lecturers have included art historian Claire Bishop and Roger Buergel, curator and artistic director of documenta 12. The application deadline is 30 June 2012. To learn more about the course, please visit the MRes Art: Exhibition Studies course page.

Festival

CaféTeatret sætter spotlight på international scenekunst med en helt ny festival. Det høje internationale format i Europa og USA flytter grænser konstant og åbner nye døre. Fra d. 14. – 17. maj kan det københavnske publikum opleve udvalgte eksempler.

Temaet i år er Global Emotional Dialogue. Festivalen peger på tre prisvindende fremadstormende kvindelige performere, der alle optræder for første gang i DK. De tre kunstnere undersøger følelsernes intensitet og kompleksitet, og afsøger grænselandet mellem det offentlige og det personlige rum.

Festivalen kunsterne griber bl.a. fat i nutidens teknologiske tidsalder, hvor digitale medier og internettet har gjort udtrykket: ’being together apart’ til et eksistensvilkår i den medierede verden på linje med det at trække vejret.

 

Billetter: Unge u/25:   60,-  |  Gruppe Ung (min 6):   35,-  |  Almindelig billet:  90,-  og billetterne kan købes via teaterbilletter.dk eller på CTs billettelefon.

Program – GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE

 

Symposium – GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE (hurtig tilmelding www.teaterskolen-efteruddannelsen.dk – det kan stadigvæk nås!)

 

 

GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE
– GED-festivalen i folkemunde
De internationalt anerkendte performere er:
Sanja Mitrovi? (YUG/NDL)
Anna Mendelssohn (AUT)
Brina Stinehelfer (DEU/USA).

 

Alle har de udvist grænseoverskridende
kunstnerisk kaliber og tilhører en
opsigtsvækkende gruppe af kvindelige
kunstnere, der lige nu sætter nye standarder
for scenekunst i Europa.

Alle har de vundet priser på internationalt anerkendte festivaler det seneste år.

 

Sanja Mitrovi? afprøver bl.a. spørgsmålet om, hvor meget man egentlig frivilligt er med på en lytter, når man møder de private oplevelser og følelsesudbrud i det globale rum.

 

Brina Stinehelfer skaber nye momentane globale fællesskaber ved at forbinde to simultane live performances på to forskellige kontinenter via Skype – en i København og en i New York.

 

Anna Mendelssohns formeksperimenter med monologen som genre kommenterer på den medierede verdens klimaretorik, hvor hun sammenkæder den ydre og den indre klimakatastrofe og skyder med skarpt på talking heads og opinionsdannelse.

 

GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE er støttet af Statens Kunstråd og Københavns Kommunes Scenekunstudvalg

 

Festivalens forestillinger

  • Sanja Mitrovi? med forestillingen A Short History of Crying – a stand-up tragedy (2010)
  • Anna Mendelssohn med forestillingen Cry Me a Rivera solo-climate-summit (2010)
  • Brina Stinehelfer med forestillingen Skype Duet an intercontinental, international theater piece (2011)

 

 

Tid og Sted
D. 14. – 17. maj 2012

CaféTeatret, Skindergade 3, 1159 Kbh. K

Vi ses på CT!

 

De bedste hilsner

CaféTeatret