Praktik på landets bedste musikmagasin

Brænder du for musik? Vil du også dele din kærlighed til nye toner fra The xx, Klumben eller Frank Ocean, er du fast inventar på Roskilde hver sommer, og skriver du skarpt, hurtigt og med overblik?

Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues redaktion.

Som praktikant vil du indgå i redaktionens daglige arbejde og som udgangspunkt blive ansvarlig for produktionen af nyheder til websitet, samt blive inddraget i alle aspekter omkring produktionen af Soundvenue Magazine. Afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med alt fra anmeldelser til interview og reportager.

Vi søger to praktikanter med start primo august 2012 og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Soundvenues faste redaktion består, udover dig, af fire redaktører, og dertil er der knyttet omkring 40 freelancere. Vi producerer Soundvenue Magazine og opdaterer og udvikler dagligt Soundvenue.com med artikler, anmeldelser, videoer og nyheder.

Send en ansøgning til nto@nullsoundvenue.com senest den 15. maj. Ansøgningen skal indeholde lidt om din baggrund, dine musikpræferencer og gerne også nogle af dine tidligere tekster. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail-adresse eller til Nicolai Torp på tlf. 7020 0012.

Skriv et svar