LOVE PAKKE fra Teater FÅR302 til alle studerende

Vi tilbyder fribilletter til alle studerende på forestillingen LOVE IS ENOUGH i hele uge 35, til og med fredag den 3 september.

Publikum siger ?

?“To af de bedste monologer jeg længe har oplevet på teater” Lea Claussen

?“Ramte mig i dybet. Det bevægede sig på kanten af min forståelse og sympati” Heidi Holm Katzenelson

?“Musik og monologer understøttede hinanden på virkelig fornem vis” Marie Jensen

?“Jeg elskede simpelthen forestillingen. Og har sendt min instruktør på research ind og se den” Lise Saxtrup??

Vi takker for de mange begejstrede tilbagemeldinger, vi har fået fra publikum og glæder os til at vise forestillingen til endnu flere.

Oplev Charlotte Elizabeth Munksgaard og Birgitte Prins, når de med både sort humoristisk kant og stille eftertænksomhed tester og tvister postulatet LOVE IS ENOUGH!

Som studerende kan du komme ind og se forestillingen kvit og frit frem til fredag den 3. september. Du kan reservere din(e) billet(ter) ved at skrive til billet@nullfaar302.dk og mærke mailen LOVE BILLET. Billetter kan reserveres op til kl. 16 på dagen!

LOVE IS ENOUGH spiller frem til 19 september. Du kan læse mere om forestillingen her ??https://www.teaterbilletter.dk/forest…/love-is-enough-2-3/

Fotografisk Center: Omvisning ved professor Mette Sandbye

Hvad er fotografi i 2021 og hvordan er vi kommet hertil?

Den 2. september kl. 17:00 kan du komme med Mette Sandbye, professor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, på omvisning i jubilæumsudstillingen I virkeligheden – Fotografisk Center 25 år.

Udstillingen, kurateret af Mette Sandbye og Fotografisk Centers direktør Kristine Kern, ser tilbage på dansk fotografi fra tiden omkring Fotografisk Centers åbning i 1996 og følger udviklingen af mediet frem til i dag. Dette er blevet til en både tematisk og kronologisk udstilling, der via fem nedslag tematiserer de nybrud og tendenser, der har defineret dansk fotografi de sidste 25 år.

Hvert tema dækker en fem-årig periode og er repræsenteret ved to fotografer. De deltagende kunstnere er: Tina Enghoff, Peter Funch, Thierry Geoffroy, Nicolai Howalt, Astrid Kruse Jensen, Kent Klich, Joachim Koester, Lisa Rosenmeier, Trine Søndergaard og Agneta Werner.

Arrangementet varer halvanden time: En times omvisningen efterfulgt af en halv times spørgsmål. Du kan tilmelde dig via linket her

Omvisningen koster 50 kr. pr. pers., og er gratis for medlemmer.
Der kan deltage 20 personer i omvisningen.

Kulturhavn Festival sætter spot på kunst og scene

Den kommende weekend indtager Kulturhavn Festival 27 lokationer langs Københavns Havn med mere end 130 kulturoplevelser på programmet. I år kan publikum se frem til kunst og teater, hvor lokale kulturskabere iscenesætter det blå byrum på nye og eksperimenterende måder.  

Publikum kan blandt andet opleve VR-værket Toys of Joylessness or Disturbance & Debility i Friisland Project Space, som er et projekt af Live Art Danmark. Otmar Wager står bag værket, og han bruger vandet og havet som sine kunstneriske metaforer.

Programmet byder på flere live performances under åben himmel. Oplev Sydhavnen gennem stedspecifik scenekunst skabt af unge kunstnere fra ST:ART. Under tematikken Kroppe af vand undersøger de, hvordan kroppe forbinder sig igennem vand, og hvordan denne forbundenhed kan ses som et kollektivt og æstetisk potentiale i Sydhavnen.

Kunstneren Karen T fremfører værket Light Boats, som er en malerisk performance om en cyklisk fortælling fra bronzealderen, hvor solens gang blev hjulpet på vej af forskellige dyr og skibe. Forestillingen kombinerer billeder, arkitektur og musik i en live performance på Reffen.

Kyssetrappen på Ofelia Plads bliver omdannet til et poetisk centrum, når en Poetry Slam konkurrence løber af stablen med DM-vinder Peter Dyreborg i spidsen. De optrædende vil være særligt inviterede fra det københavnske poetry slam-miljø, som skal performe digte med København og de blå bølger i fokus. Publikum kvitterer med point til de bedste og mest opfindsomme digte.

Det nystartede teater, GLiMT Amager, fremfører den spritnye forestilling Kroppe i det naturskønne område mellem Nokken og Slusen.  Gennem dristig cirkuspoesi fremhæves kanalens ro til fulde især ved aftenstid, hvor skumringen træder i kraft.

Til Kulturhavn Festival slutter The Caribbean Housewife (Jamain Brigitha) sig sammen med amerikansk-Trinidadiske forfatter og poet Lesley-Ann Brown aka Blackgirl on Mars for at opføre en litterær opvisning under Knippelsbro, som dykker ned i tematikker forankret i i hydrofeminismen, diaspora, identitet og ophav.

Læs mere om programmet på: https://kulturhavnprogram.dk/

Udstilling: I virkeligheden – Fotografisk Center 25 år

© Agneta Werner, Identification I-VI, 1988

Hvad er fotografi i 2021 og hvordan er vi kommet hertil? Med udstillingen I virkeligheden – Fotografisk Center 25 år ser vi tilbage på dansk fotografi fra tiden omkring Fotografisk Centers åbning i 1996 og følger udviklingen frem til i dag.

For 25 år siden, da København var Europæisk Kulturby, åbnede Fotografisk Center på initiativ af Københavns Kommune og Kulturby96. Siden har Centeret udviklet sig til en kunsthal med fokus på nordisk samtidsfotografi samt ramme om et digitalt værksted og en lille boghandel. I tilknytning til udstillingerne arrangerer Fotografisk Center artist talks, bogreceptioner m.v. I de 25 år, der er gået, har Centeret været en vigtig platform for dansk fotografi; for at vise de unge kunstnere, de nye tendenser og introducere væsentlige nordiske og internationale fotografer i Danmark.

Parallelt hermed har dansk fotografi gennemgået en markant udvikling. Generationen af fotografer, der er født i 1970erne, indtog gallerierne i 00erne og var med til at integrere fotografiet på kunstscenen med både udstillinger, bøger og internationale manifestationer.

Perioden byder på mange nybrud. Ikke blot er fotografiet blevet et ligeværdigt billed-kunstnerisk udtryk, og dermed fuldt integreret på samtidskunstscenen, også inden for mediet selv er det sket en rivende udvikling. Man har gået fra analogt til digitalt fotografi, og det fotografiske billede, som før primært var repræsenteret som print på udstillinger og i bøger, er nu også tilgængeligt på alverdens digitale platforme og medier.

Den udvikling, og udviklingen i dansk fotografi i det hele taget, vil vi gerne se tilbage på og indramme gennem fem tematiske nedslag og 10 fotografers værk. Den overordnedeidé med udstillingen er en både tematisk og kronologisk vandring gennem nyere dansk fotografihistorie, hvor vi følger sporene efter de mest markante nybrud i perioden.

Samtidig er fotografiets virkelighedsrelation på én gang dets byrde og store fascination-skraft, som alle fotograferne forholder sig til. Udstillingen fokuserer således på temaerne: Det iscenesatte fotografi, Nyrealisme, Nye land- og byskaber, Konceptuel dokumentarisme samt Materialitet og kameraeksperimenter. Hvert tema dækker en fem-årig periode og er repræsenteret ved to fotografer. De deltagende kunstnere er: Tina Enghoff, Peter Funch, Thierry Geoffroy, Nicolai Howalt, Astrid Kruse Jensen, Kent Klich, Joachim Koester, Lisa Rosenmeier, Trine Søndergaard og Agneta Werner. Herudover viser vi et udvalg af de væsentligste, danske fotobøger fra perioden.

I virkeligheden – Fotografisk Center 25 år er en del af et større projekt, som også inkluderer en digitalisering og tilgængeliggørelse af Fotografisk Centers arkiv, en dansksproget antologi om dansk fotografi de sidste 25 år og et seminar i slutningen af året.

Udstillingen, der er kurateret af professor Mette Sandbye fra Københavns Universitet og Fotografisk Centers direktør Kristine Kern, er støttet af Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond samt Københavns Kommune, der støtter driften af Fotografisk Center. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har støttet arkivprojektet. Antologien, som udkommer i efteråret 2021, er desuden støttet af Politiken Fonden.

For billeder, interviewaftaler eller yderligere materiale kontakt Fotografisk Center på 33930996 eller kurator@nullfotografiskcenter.dk eller udstillingens medkurator professor Mette Sandbye på sandbye@nullhum.ku.dk / 29617102. Arrangementer:

•27. aug.: Åbning v. kulturborgmester Franciska Rosenkilde. kl.17:00

•2. sept.: Omvisning i udstilling ved kurator Mette Sandbye ( gratis for medlemmer)

•23. sept. Bogreception: og artist talk med Kent Klich og Tina Enghoff

•30. sept. FotoForum under Art Week med flere af udstillingens kunstnere

I virkeligheden – Fotografisk Center 25 år

Fotografisk Center

Udstillingperioden er fra 28. august til 24. oktober 2021

Fernisering A webshop through the Ages – Hannah Heilmann

Det er med stor glæde, at vi inviterer til fernisering på udstillingen, A webshop through the Ages  fredag den 3. september  kl. 16-18. 

A webshop through the Ages  er en installation af Hannah Heilmann, der fortæller om det lystbaserede forbrugs dystopi. 

Et rudimentært og automatiseret betalingssystem passer sig selv, mens nogle rustikke loftsdøre danner en ledeløs svingdørseffekt, og et ikke-afgrænset og flaprende opmagasineringsrum. I denne indretning er der også glimt af et narrativ, beboet af enlige femme ridderfigurer, små shoppende pindefolk og spøgende klædedragter, der danner fænomener af sammensat tid: vilkårlige akt-spring mellem forskellige stofligheder og iscenesættelser. Heilmann tilgår som klædehistoriker-drømmer fortrængte minder om klædedragt-som-teknologi, mens der i baggrunden af samtalen altid lurer et glubsk produktionsapparat, og et ikke-sammenhængende økonomisk system.

Vi byder på et glas vin ved Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsens Gade 8-10. Eventet er åbent for alle. Følg venligst de opdaterede COVID-19-retningslinjer.

ARIEL i Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsens Gade 8-10, 1153 København

https://arielfeminisms.dk/

STREET DANCE FORESTILLING FRA ET SUPERSAMFUND PÅ KANTEN AF KATASTROFE

Street dance, contemporary dance, vogueing, club dance og martial arts. ANTS 1+1=3 af koreograf Anastasija Olescuka er en ny, eksperimenterende danseforestilling, der sætter krop og bevægelse på myrernes liv og verden. Den kan ses på Dansekapellet fra 27. august til 4. september.

Kampen for overlevelse, fællesskab, styrke og sammenhold i et samfund på kanten af katastrofe. Dansk/lettiske koreograf Anastasija Olescuka har skabt forestillingen ANTS 1+1=3, der sætter fokus på fællesskabets og naturens rolle gennem myrernes liv. Anastasija Olescuka fortæller:

“Myrer er fascinerende skabninger. De er super organiserede, og skaber gigantiske, avancerede samfund i miniformat. De hjælper hinanden og står sammen, og er villige til at gå i døden for fællesskabet og for at beskytte dronningen, som alles liv afhænger af. Dør dronningen, kollapser hele myretuen og millioner af liv går til grunde.  

Jeg sætter pris på stærk individualisme, men synes at myrernes sammenhold og fællesskab er inspirerende. Tænk på hvad vi mennesker kunne opnå hvis vi kunne arbejde sammen og løfte i flok på samme måde som myrerne. Så ville der ikke være noget der hed sult eller klimaforandringer mere, er jeg sikker på. ”

På scenen går fem dansere, der forsøger at matche myren i styrke og udholdenhed. I forestillingen ANTS 1+1=3 kombineres street dance, vogueing, club dance, contemporary dance og martial arts med bevægelser inspireret af myrernes fascinerende adfærd. Musikken er skabt af komponist Turkman Souljah.

INFORMATION

DATO & TID 27. august kl. 19.30 / Premiere, 28. august kl. 15.00, 3. september kl. 19.00, 4. september kl. 17.00 og 20.00

STED Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København NVMÅLGRUPPE: 8 år og op VARIGHED: 45 minutter

BILLETTER Fra kr. 135 / kr. 40 via teaterbilletter.dk

Forestillingerne fredag 27. august og lørdag 28. august spiller som del af subURBAN DANCE FESTIVAL. Læs mere om subURBAN DANCE FESTIVAL her

Vedr. opslag om ledige stipendier og ophold ved Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom forår 2022

Forskere indenfor alle grene af viden­ska­ben, kunstnere indenfor alle kunst­ar­ter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom i for­året 2022.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers for­nemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se www.acdan.it).

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt for­sker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by­ens enestående ressourcer i form af muse­er, monumenter, biblioteker, ar­­­ki­ver m.m. Husets personale står til rådig­hed med hjælp og vejledning.

Informa­tion om stipendie­mulig­­heder og ansøgnings­skema findes her:

http://www.acdan.it/stipendier_annoncering.html

Frist: 13. september 2021

Dedikeret og ambitiøs studentermedarbejder til Ny Carlsbergfondet

Brænder du for kunsten og for at arbejde i kunstens tjeneste? Og ønsker du at prøve kræfter med formidling, projekthåndtering og daglig drift i et af landets store kunstfonde? Så er du måske vores nye studenterkollega i Ny Carlsbergfondets sekretariat.

Ny Carlsbergfondet søger en studentermedarbejder til at bistå fondets sekretariat i de daglige opgaver. Arbejdstiden ligger på 15 timer om ugen, fordelt på to faste arbejdsdage.

Om stillingen
Du vil indgå i et team på tre studentermedarbejdere, der bistår fondets sekretariat, hvor vi lægger vægt på, at der udvises fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og dine kollegaer. Dels skal du være med til at løfte en række faste driftsopgaver, herunder også formidlingsopgaver, og dels vil du deltage i opgaver af mere projektagtig karakter. Jobbet vil give dig en bred indsigt i Ny Carlsbergfondets virke og i den danske kunstverden, og du vil gennem dine opgaver have kontakt med kunstnere, gallerier, museer og offentlige institutioner.

Ansøgningsfrist: mandag 13. september 2021.

Læs mere og søg stillingen: www.ny-carlsbergfondet.dk/da/dedikeret-og-ambitioes-studentermedarbejder-til-ny-carlsbergfondet

Forestillingen DRYPPENDE STOF – Sapfos Fragmenter på Glyptoteket

Nyskrevet opera-performance på Glyptoteket baseret på Mette Moestrups gendigtning af den ikoniske digter Sapfo.

Kærlighed, begær, jalousi, tvetydighed, guddommelighed og medmenneskelighed. Fra de højeste toner og den reneste klang til det dybeste brøl og de inderste længsler; Sapfo er grænsesøgende og overraskende, sanselig og spidsfindig, arkaisk og moderne. 

Spiller mellem 19.8 og 28.8

Læs mere og køb billetter med studenterrabat: https://www.operafestival.dk/dryppende-stof

DOSTOJEVSKIJ INVITERER

Litterære klassikere er klassikere af en grund. De er hævet over modeluner og bærer en stemme med sig, der taler ud over den enkelte.

Siden 2019 er det blevet en tradition, at fejre Fjodor Dostojevskij med en begivenhed ved hans eget monument på Assistens Kirkegård i København. Det har stor betydning, når verdenslitteraturen vil bidrage til at holde vores øjne åbne og verden stor.

En af de største nordiske dramatikere, Henrik Ibsen, sagde om tilværelsen som menneske og digter: ”At leve er kamp med trolde i hjertet og hjernens hvælv ? at digte det er at holde dommedag over sig selv”. Ingen kæmpede så meget med trolde i sit indre som den russiske romanforfatter Fjodor Dostojevskij. Forfatterskabet er blevet en slags forkyndelse til menneskeheden om det godes og det menneskeliges sejr. Alle hans digterværker er bygget over de kampe, han kæmpede på sin egen sjæls slagmark.

Vær med til 200 års fejringen, når Dostojevskij inviterer til den store udendørs teaterbegivenhed lørdag d. 04. september kl. 17.

Glæd dig til at opleve skuespillerne Mira Noltenius og Viktor Melnikov, musiker og sanger Sara Grabow, musiker Adam Ørvad, danse ensemble “Kalinka-Malinka” ved Fusion Kreativt Studie, stylteartisten Signe Gravlund Thomsen, mime duet ”W DoubleYou” med Tanya Kovi og Inna Zyrina m.fl.

Cand.mag. i dansk og kunsthistorie, forkvinde for Ny Carlsbergfondet Christine Buhl Andersen, cand.mag, idéhistoriker Benjamin Dalton, direktør i Landsforeningen Liv&Død Kirsten Søndergaard, direktør i Ruslands Hus i København Dina Magad m.fl.

Aftenens moderator er litteraturformidler Suzan Borglind.

Billetten koster kun 90 DKK, og er inkl. én kop kaffe. Køb din billet HER

Glæd dig til flere begivenheder i løbet af Dostojevskijs fejrings år. Hold øje med – “DET SKER 2021” – kalender på www.200YearsDostoevskyAnniversary.info