Lav en glødepærer

How To Make a Light Bulb

 Jeg er fra Det Fynske Kunstakademi og er i gang med at planlægge et undervisnings forløb, hvor man lærer at lave en glødepære i hånden. Jeg har brug for interesserede til at bidrage med oplæg og endelig konceptuel afrunding af projektet. Projektet prøver at relatere praktiske læringsprocesser til en diskussion om industrialisering ud fra teoretiske begreber.

Projektet ligger et sted mellem samtidskunst og undervisning.

Om projektet:

Gennem det sidste års tid har jeg designet en metode til nemt at lave en glødepære i hånden og jeg har fundet en god og sikker tilgang, der giver gode resultater. Derfor virker det som en oplagt idé, at stable et undervisningsprojekt på benene, hvor folk kan lære at lave deres egne glødepærer.

Målgruppen er studerende fra forskellige studie retninger (og andre) som kunne være interesseret i at relatere praktiske læringsprocesser til en diskussion om industrialisering ud fra teoretiske begreber.

Som modstykke til den praktiske del med at lave egne glødepærer, ønsker jeg at invitere researcher og praktiserende, hvis arbejde, på forskellig vis relaterer sig til projektet. Emnerne er endnu ikke fastlagt, men et par bud på indgangsvinkler kunne fx være:

Historisk: Fra de 22 forskellige ukrediterrede opfindere af glødepæren, til Edison der formåede at masseproducere den. Verdens første karteldannelse. Den ”kunstige” lyskildes betydning for kultur, arbejdsliv mv.

Samfunds analytisk: Udbredelsen og effektiviseringen ved masseproduktion (Adam Smith). Fremmedgørelsen af objektet (Marx). Kritik af et samfund skal være kritik af produktion (Guy Debord). Forskellen mellem højre- og venstrefløj er en kulturarv (Wendy Brown).

Didaktisk: Hvordan lærer vi om modeller. Hvad er modellers relation til virkeligheden. Hvordan praktiske erfaringer og teoretiske begræber hænger sammen og hvordan de påvirker modeller.

Æstetisk: Produktions påvirkning af designprocessor, Den ”kunstige” lyskildes betydning for medier (fx projektion), Lysets påvirkning og efterligning af stemninger, mv.

Ville du være interesseret i at holde et oplæg, hjælpe med beskrivelsen eller promovering af projektet? Eller kender du nogen, der kunne være interesserede i at bidrage?

Der er ret frie rammer, og du (eller bekendte der kunne være interesserede) ville i højgrad få lov at præge projektet alt efter hvor mange kræfter, der lægges i projektet.

Håber det vakt din interesse. Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål eller vil mødes og diskutere eller bare høre mere om projektet.

-Svend, Det Fynske Kunstakademi

BGRSVND@nullgmail.com

Sharing is Caring 2014: working with our users

The 3rd international Sharing is Caring seminar will focus on collaboration with users in the GLAM sector – and will explore the subject through a range of experts.

All over the world cultural institutions are striving to develop new ways to engage and collaborate with users, enabled by digital technologies and the Internet, with the aim to foster deep and lasting involvement, enrich our knowledge and assets, and to be not only places for the preservation of cultural history, but also hubs of new creativity, ideas, and innovation.

In a series of expert talks, discussions, ignites, and networking sessions, we’ll explore the topic from a wealth of different angles. User involvement, remix culture, crowdsourcing, citizen science, and citizen exploration are just some of the keywords on the agenda. How do we tap into the cognitive and creative surplus so abundantly present in the people we used to call our audiences, and help make it thrive in relation to the collections and knowledge in our institutions?

The seminar will present a range of expert speakers, offering different approaches to the topic – from hands-on experience with user facilitation to preparing decision makers for understanding and embracing audiences as prod-users and potential co-workers – a series of sparkling ignite talks from practitioners in the field, and lots of time and space for networking and discussion on the topic.

Keynote speakers are: Simon Tanner, Nick Poole, Kathryn Eccles and Mia Ridge Free copy of Sharing is Caring Anthology All participants at Sharing is Caring 2014. The anthology based on the 2011 and 2012 seminars is released at this years…

Student discount & free copy of new Sharing is Caring anthology for participants #sharecare14. Sign-up: http://www.dkmuseer.dk/content/sharing2014

Kunsthøjskole i Island

Til efteråret åbner LungA School for et efterårsprogram fyldt med workshops arrangeret af islandske og internationale kunstnere.

Til august åbner den første højskole i Island, LungA School, i den lille by Seyðisfjörður.

I fire måneder, i henholdsvis efterår og forår, vil de studerende følge workshops og foredrag, der styrker dem i at udtrykke sig kreativt gennem forskellige medier. Målet er at skabe en uddannelse for kreativitet, nysgerrighed og samfundsforståelse med kunsten som udtryksform. Samtidig lærer de studerende, at forstå og reflektere over deres egen rolle i det samfund de lever i.

Bag skolen står Björt Sigfinnsdóttir og Jonatan Spejlborg. Begge er uddannede fra Kaospiloterne i Århus, og begge har en passion for kunsten og dens potentiale for at udvikle både individet og samfundet.

“For os spiller kunsten en central rolle for den enkeltes udvikling og vi bruger den kunstneriske og kreative udfoldelse som katalysator for dette,” siger medstifter Jonatan Spejlborg.

Skolen er en videreudvikling af LungA Art Festival, der har eksisteret siden år 2000. Ligesom på festivalen vil meget af indholdet i skolens program blive designet og faciliteret af udøvende kunstnere. I de seneste år har Henrik Vibskov, Ragnar Kjartansson og Mugison været på plakaten.

“Kunstens sprog skaber nye forståelsesrammer, der er nødvendige, hvis vi skal udvikle nye retninger. Først og fremmest forsøger vi dog at skabe rammerne for dannelsen af mennesker som moralske, skabelystne, driftige og nysgerrige med en tro på dem selv og en evne til at handle ud fra deres overbevisning,” siger Jonatan Spejlborg.

Der er allerede nu mulighed for at søge ind på efterårsprogrammet, “Hello Darkness, My Old Friend”, der starter den 25. august 2014 her: http://lunga.is/school/fall-2014/

Vil du skabe Momentum?

Elev- og studenterbladet Momentum søger journalister og fotografer til vores redaktion i København.

Vi er et idealistisk hold af elever og studerende, der har modet til at skabe et seriøst uddannelsespolitisk nyhedsmagasin til Danmarks mest kræsne og bombarderede læserskare.

Vi udgiver Momentum, fordi Danmark har brug for et klogt og velskrevet talerør for alle, der gerne vil diskutere uddannelser, studieliv og livsvilkår fra elevers og studerendes perspektiv.

Deadline for ansøgninger er 25. marts kl. 12:00.

Læs mere på www.bladetmomentum.dk/vil-du-skabe-momentum/

Hanne Nielsen og Birgit Johnsen: Drifting

En mand driver rundt i Skagerrak på en tømmerflåde. Ingen ved, hvem han er, eller hvor han kommer fra. Myndighederne har svært ved at identificere ham. Medierne er fulde af spekulationer.

Denne historie er udgangspunktet for Hanne Nielsen & Birgit Johnsens nye udstillingsprojekt, Drifting. I en stor fire-skærms videoinstallation blandes forskellige fortællinger om manden. Fakta og fiktion væves sammen til en historie, der – med udgangspunkt i den virkelige hændelse ­– handler om identitet, nationalitet og tilhørsforhold.

Ved at blande episke billeder af manden på tømmerflåden med mere dokumentariske optagelser af kaptajnen, der samlede ham op, og den svenske politimand, der søgte at udrede mandens identitet, gives fortællingen en flerstemmig karakter. Når fortællingen foldes ud over flere skærme, sættes autenticiteten på spil i mødet mellem dokumentar og fiktion. Som publikum kan man følge forskellige spor i en visuel undersøgelse af manden på tømmerflåden, men hans historie forbliver uforløst.

Hanne Nielsen og Birgit Johnsen har arbejdet sammen i 20 år og hører til pionererne indenfor dansk videoinstallationskunst. Det er første gang siden 2002, at de to Aarhusbaserede kunstnere udstiller solo i København. Udstillingen Drifting er kurateret af Fotografisk Center og vises i samarbejde med Nikolaj Kunsthal.

Drifting åbner torsdag den 27. marts kl. 17 – 19. Åbningstale af filosof Jørgen Dehs.

Hanne Nielsen & Birgit Johnsen: Drifting
28. marts – 25. maj 2014

Fotografisk Center gæster Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10
DK – 1067 København K

Storytelling med Annemarie Krarup

 

bannerKom og oplev!

Den professionelle storyteller Annemarie Krarup fortæller denne dag historier skrevet af den store svenske forfatter Selma Lagerlöf. Historierne er krydret med Annemarie egen musik.

Annemarie Krarup er professionel mundtlig historiefortæller (storyteller), sanger, stemmekonsulent og cand. mag. i musik, psykologi og idræt. Annemarie Krarup er livlig, karismatisk og udtryksfuld når hun fortæller og hendes specialitet er de nordiske fortællinger, både eventyr, mytologi, sagn og litterære fortællinger.

DEBAT // POLEMIK #2: Sprog – Kunstens Esperanto

POLEMIK er en serie af offentlige debatter arrangeret af Overgaden, som i løbet af foråret sætter fokus på en række spørgsmål og problematikker, som er aktuelle for de danske kunstinstitutioner, der har samtidskunsten i fokus.

Denne aften går vi tæt på sproget og formidlingen i kunstverdenen. I løbet af debatten spørger vi eksempelvis til, hvorvidt kunstinstitutionerne sænker niveauet ved at gøre sproget mere tilgængeligt? Og om publikum har et ansvar for at lære sig den kunstfaglige retorik, hvis de vil tæt på samtidskunsten?

Vær med, når Gitte Ørskou, formand for Statens Kunstfond, Kirse Junge-Stevnsborg, formand for Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Berit Anne Larsen, formidlingschef på Statens Museum for Kunst, Christina Pontoppidan, retoriker og ekstern lektor ved CBS, og Matthias Hvass Borello, redaktør på kunsten.nu, giver deres perspektiver på kunstsproget.

POLEMIK #2: Language – The Esperanto of Art, Thursday 3 April at 5-7pm

POLEMIK is a series of public debates arranged by Overgaden, which this spring addresses various questions and issues relevant for the Danish art institutions having contemporary art as their prime focus.

This evening we will look into the question of language and communication within the art world. During the debate, we ask whether art institutions lower the bar by making their communication more accessible? And whether the public has a responsibility for learning professional terminology if they want to gain insight into contemporary art?

Join us when Gitte Ørskou, chairman of the Danish Arts Foundation, Kirse Junge-Stevnsborg, chairman of the Danish Association of Art Centres, Berit Anne Larsen, head of communication at the National Gallery of Denmark, Christina Pontoppidan, rhetorician and external lecturer at CBS, and Matthias Hvass Borello, editor at Kunsten.nu, present their perspectives on the communication of art. The debate will be in Danish.

SPOR festival offentliggør omfattende program

newsletter_billede.2014

SPOR offentliggør nu hele 32 navne til dette års festival, der fra den 8. til 11. maj omdanner Aarhus til et levende og internationalt orienteret centrum for ny musik og lydkunst. Oplev en eksplosion af helt nye værker fra ind- og udland kreeret af etablerede såvel som unge talentfulde kunstnere og komponister, når SPOR for 9. år i træk inviterer indenfor (og udenfor) til koncerter, performances, udstillinger samt øjen- og øre-åbnende seminarer og artist talks.

New York, New York
I år får SPOR besøg af et stort hold kunstnere fra New York, der alle har sat et unikt præg på programmet. Gå ikke glip af den anmelderroste og eksperimenterende kunstnerduo Object Collection fra Brooklyn, NY, når performanceforestillingen NEW YORK GIRLS får danmarkspremiere på SPOR lørdag den 10. maj. Her kan publikum forvente en heftig kombination af teater, koncert og billeder, når Object Collection og det danske ensemble SCENATET, inviterer inden for i ekstremernes verden. Publikum kan også se frem til at opleve unge talenter og sværvægtere fra den amerikanske scene som Jessie Marino, David Bird, Jonathan Marmor og Tony Conrad.

Et roterende dobbeltorgel og en opera vendt på hovedet
Også den danske scene er stærkt repræsenteret på årets SPOR festival med bl.a. Niels Rønsholdt, Morten Riis, Jeppe Just Instituttet, Lasse Schwanenflügel Piasecki og Ylva Lund Bergner. Publikum kan opleve komponisten Niels Rønsholdt multiperforme alle rollerne i operaen Ord for Ord. Her vendes operagenren på hovedet, og Rønsholdt selv spår, at det bliver en pinlig og grim affære men en sand en af slagsen. Ord for Ord uropføres på SPOR 2014 lørdag den 10. maj og drager i juni til Roskilde på festivalen ACTS. Hos Jeppe Just Instituttet er der dækket op til fest og sceniske eksperimenter, hvilket selvfølgelig betyder fyrværkeri, hjemmebyggede instrumenter og et roterende dobbeltorgel.

En sjælden duo gæster Danmark og SPOR 2014
SPOR festival er utrolig stolte over samarbejdet med årets gæstekurator Jennifer Walshe (IR), der også er en del af årets program. Publikum kan opleve hende på åbningsaftenen den 8. maj i en performance med den anerkendte amerikanske komponist, musiker og multikunstner Tony Conrad.
Jennifer Walshes originale univers kan også opleves, når hendes værk Marlowe S opføres af den norske strygekvartet Cikada søndag den 11. maj. Værket tuner vores ører ind på lyde på kanten af hørelsen og får danmarkspremiere på SPOR 2014.

Fra Berlin til København på under to måneder
Sidste års gæstekurator Juliana Hodkinson (UK) har ikke helt sluppet sit tag i SPOR. Publikum kan i år se frem til at opleve hendes nye værk Angel View søndag den 11. maj, en bestilling mellem SCENATET, SPOR og MaerzMusik/Berliner Festspiele. Angel View er en scenisk performance i grænselandet mellem visuel kunst, installation og musik. Værket uropføres på MaerzMusik den 18. marts 2014 af SCENATET, der som det første danske ensemble nogensinde præsenteres på den anerkendte europæiske festival for ny musik.

Aarhus Music Hackthon
I samarbejde med komponist og ingeniør Jonathan Marmor (US) inviterer SPOR musikere, kunstnere, udviklere og lydnøder til Aarhus’ første Music Hackathon. Gennem en én-dags hackathon den 9. maj mødes kunst-, videnskab-, og iværksættermiljøer om udviklingen af fremtidens musik og lydkunst.

Mere info
SPOR festival 2014 finder sted i Aarhus i dagene fra d. 8.-11. maj under titlen DO IT ANYWAY. Årets gæstekurator er den anerkendte komponist og performer Jennifer Walshe (IR). Programmet byder på et hav af koncertevents, performances, udstillinger, seminarer og artist talks samt Aarhus’ første Music Hackathon.

Læs mere om program, værker og venues på www.sporfestival.dkfacebook.com/sporfestival, twitter.com/SPORfestival eller følg med på instagram.com/sporfestival

Køb din billet på www.billetto.dk

Om SPOR festival
SPOR er en årlig festival i Aarhus for nutidig lyd- og tonekunst, der har eksisteret siden 2005. SPOR festival arbejder ambitiøst med at aktualisere og formidle lyd- og tonekunst på allerhøjeste kunstneriske niveau, nationalt som internationalt. SPORs festivalhjerte banker varmt for al den fantastiske ny musik og lydkunst, der skabes for at udfordre og møde publikum, forskønne, ændre eller vise nye veje.