Leder du efter et atelier eller en skrivebordsplads her til foråret?

I det nyopstartede atelierfællesskab på Thorsgade 85 har vi to fremlejemål.

A. Skrivebordsplads med væg i vores store fællesrum, som deles med 7 andre: 1. marts – 1. juli. 900,-/måneden (særlig pris)

B. Et adskilt rum. ca 10 m2 med vindue ud til gården: 1. marts – 1. juni. 1600,-/måneden.

Vi bliver 9 personer i alt, som har rådighed over 160m2. I fællesskab har vi følgende til rådighed: toilet med bad, køkken-alrum samt et seperat projekt/værkstedsrum. Derudover er der 2 mindre opbevaringsrum, fint dagslys og en hyggelig baggård.

Vi, som er på atelieret nu, arbejder primært med billedekunst (de fleste med afgang fra kunstakademiet), men vi er nysgerrige på andre områder, så alle er velkomne til at søge!

Hvis du er interesseret skriv til: julieriisandersen@nullgmail.com

Invitation til EDU Days – messer om studier i udlandet

EDU Days er Danmarks største messer om studier i udlandet. Messerne er for alle, der overvejer at studere i Australien, Canada, England, Hong Kong, Kina, Malaysia, Mexico, New Zealand, Singapore, Vietnam eller USA.

Messerne henvender sig til studerende, der ønsker at studere i udlandet med støtte fra udlandsstipendieordningen. Det kan være studerende, som har fået afslag på en udvekslingsplads, vil til andre universiteter end udvekslingsaftalerne giver mulighed for, eller studerende, der efter ansøgningsfristen på deres egen uddannelsesinstitution, har fået lyst til at læse i udlandet.

På EDU Days studiemesse i København kan du:
• møde repræsentanter fra 30 udenlandske universiteter
• høre oplæg om bl.a. legatsøgning, universiteterne og EDU
• tale med studerende, der har været af sted gennem EDU
• få hjælp af EDUs vejledere, der selv har læst i udlandet

Program og tilmelding på:
www.edu-days.com

Tid og sted
København: 2. marts, kl. 12:30-17:30, Niels Brock, Kultorvet 2, 1175 København K

Læs hele opslaget (pdf).

Kbh Læser 2015 – det er nu, det er NU!

Love is all you need – eller hvad? De fleste kan under alle omstændigheder nok bruge lidt ekstra kærlighed at varme sig på her i årets kolde måneder! Hop i vinterstøvlerne og spring ud i litteraturfestivalen Kbh Læser, som på fredag d. 27. februar og ti dage frem dykker ned i temaet KÆRLIGHED igennem hele 159 fantastiske litterære arrangementer, hvor der med sikkerhed er noget for enhver smag, alder, præference og humør.

Festivalen byder bl.a. på speed lit – et alternativt litterært dating-arrangement: mød op med din yndlingsbog under armen, og nyd et par timer i selskab med ligesindede. Måske du her møder den store kærlighed, du så ofte har læst om? Du kan også opleve forfatterarrangementer, som når Dy Plambeck med udgangspunkt i sin bog Mikael tager en snak om krig og kærlighed. Eller du kan tage til kærestebrevsworkshop, hvor du foruden en kort indføring i kærestebrevenes historie får mulighed for at skrive dit eget brev til dit hjertes udkårne. Hertil kommer alle de andre 156 arrangementer som f.eks. teaterforestillinger, fabelagtige børnearrangementer plus meget, meget mere.

Skærp læselysten og dyk ned i programmet, lad dig overraske og find de arrangementer, der appellerer til netop dig.

Se hele festivalprogrammet her

Og tjek: facebook.com/kbhlaeser

Klub Kurz søger frivillige til PR, Marketing & Afvikling

Har du lyst til at arbejde med film og kultur og på samme tid udvikle dig fagligt og skabe et netværk inden for filmbranchen?

KlubKurz

Klub Kurz søger nu frivillige til PR, Marketing & Afvikling. Du kan læse om opgaverne nedenfor, og hvad de enkelte opgaver kræver af dig.

PR
Som PR-frivillig skal du udvikle PR-strategier og -koncepter, skrive pressemeddelelser og udarbejde andet pressemateriale, samt være i løbende kontakt med journalister hos relevante medier. Det er derfor en fordel, hvis du er udadvendt og har gode skrive- og taleevner.

MARKETING
Som Marketing-frivillig er du med til at udvikle og implementere både offline og online marketingstrategier og -koncepter. Du skal blandt hjælpe med at stable et ambassadørkoncept på benene, udarbejde tekst til brochurer og flyers, samt lave annoncering på Facebook. Her er det vigtigt, du har et kreativt sind og gode formidlingsevner.

AFVIKLING
Som eventafvikler skal du sørge for, at det hele spiller på selve aftenen. Du skal blandt andet stille op og gøre klar, tage imod instruktørerne og stå for visningen – naturligvis i samarbejde med vores andre frivillige. Det er en fordel, hvis du har teknisk flair, men ikke et must.

Om dig
Vi stiller ikke de store krav, men du må gerne have interesse i film eller kultur og selvfølgelig synes, at det er sjovt at få et arrangement til at køre bedst muligt. Vi kræver heller ikke, at du har den store erfaring. Vi skal nok hjælpe dig i gang og lære dig op.

Om Klub Kurz
Klub Kurz er en månedlig filmklub i Huset KBH. Den 3. torsdag i måneden viser Klub Kurz kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Der er både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og fiktionsfilm på programmet.

Det hele foregår i Analog Bar, som er placeret i Husets kælder. Stemningen er afslappet, og der
er indlagte pauser, hvor gæsterne kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen
er der musik, filmsnak og hygge, indtil baren lukker.

Er du interesseret? Eller har du spørgsmål? Så send en uforpligtende mail til tine_rosenkilde@nullhotmail.com

Læs mere på klubkurz.dk. Eller på vores Facebooside.

Museet for Samtidskunst søger en udstillings- og kommunikationsmedarbejder i løntilskud

MFSK_logo_sort hvid

Museet for Samtidskunst arbejder med den danske og internationale samtidskunsts nyeste udtryksformer, bl.a. lydkunst, performancekunst, videokunst, netkunst og andre kunstformer, der har været med til at forny opfattelsen af kunst i de sidste årtier. Museet forsker i international samtidskunst, formidling og bevaring og har en samling af dansk og international kunst. Samlingen udbygges løbende med nye værker skabt inden for de sidste 25 år.

Vi afholder årligt 3-4 særudstillinger samt 4 små udstillinger i byrummet under navnet Kunstrum Snæversti. Som udstillingsassistent skal du hjælpe med realisere museets udstillinger, og du vil få ansvaret for en Snæversti-udstilling. Du skal også stå for museets kommunikation på sociale medier og gennem pressemeddelelser og –håndtering.

Arbejdsopgaver:

  • Ansvar for tilrettelæggelse og afholdelse af en Snæversti-udstilling
  • Pasning af museets reception og butik 2 timer dagligt
  • Kommunikation, herunder opdatering af hjemmeside og Facebook, pressemeddelelser, mm
  • Tilrettelæggelse og afholdelse af museets særudstillinger, inkl. fundraising, formidling, korrespondance, katalogproduktion
  • Arkiv og bibliotek
  • Deltagelse i udviklingen og profileringen af museet
  • omvisninger

Arbejdsopgaverne løses i samarbejde med museets team. Vi er en lille og dedikeret medarbejderskare, som i øjeblikket arbejder på at udvikle en ny vision og strategiplan for museet. Vi forventer, at du:

  • Har et godt kendskab til og interesse for samtidskunst
  • Er god til at arbejde selvstændigt og sammen med andre
  • Er struktureret og ansvarlig
  • Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • Har en relevant uddannelse (kunsthistorie, moderne kultur, el.lign.)

Ansættelsesperioden er 16. marts – 16. juli/16. august 2015, alt efter om perioden indledes med en måned i virksomhedspraktik. Du skal være berettiget til løntilskud.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til Birgitte Kirkhoff Eriksen (birgitte@nullsamtidskunst.dk/tlf 46316572).

Hvis du er interesseret, så send en motiveret ansøgning inkl. CV pr. email til Birgitte inden 6. marts.

VIL IKKE FORSTYRRES :: Særpris for studerende

En akustisk humoristisk mareridtsforestilling af Limfjordsteatret 

Frank, der er musiker, ankommer til dette underlige sted dagen før hans bedste vens begravelse. Han er tydeligvis ventet, men aner ikke hvor han. Han er rastløs og splittet over, at han har sagt ja til at spille til vennens begravelse. Natten igennem hjemsøges han af minder, både de gode og dårlige, de sørgelige og de underlige. Er han vågen eller er det hele bare en drøm? Desorienteret, men tilsyneladende frivilligt, vælter han ind i et virvar af vanvittige fantasier fra grænselandet mellem drøm og virkelighed. Der er noget der forfølger ham, noget han ikke kan komme uden om!

Limfjordsteatrets Vil ikke forstyrres er fyldt med live musik, spas og alvor, mens emner som død og venskab tages under kærlig behandling af holdet på scenen.

Instruktion: Gitta Malling

Medvirkende: Lasse Popp, Søren Møller Pedersen & Bastian Popp

Manus & musik: Lasse Popp & holdet

Scenografikonsulent: Christian Q Clausen

Koreograf & instruktørassistent: Marlene Smith

 

Vil ikke forstyrres spiller allerede nu på torsdag d. 26. februar samt fredag d. 27. & lørdag d. 28. februar. Alle dage kl. 20.00.

For studerende på Københavns Universitet er billetprisen 40 kr. (normalpris: 125 kr.) Ønsker du en billet, så skriv til info@nullteateroen.dk eller ring på +45 40490487.

Sted: TEATERØEN, Wiliam Wains Gade 11, Refshaleøen

Se mere på www.teateroen.dk

 

Foto: Lars Horn, Baghuset Pressefoto

Skagensmalerne – friluftsmaleri og iscenesættelse

25. FEBRUAR 2015 KL. 18.10

Michael-Ancher,-Børn-og-unge-piger-plukker-blomster-på-en-mark-nord-for-Skagen,-1887.-Foto-Skagens-MuseumMichael Ancher, Børn og unge piger plukker blomster på en mark nord for Skagen, 
1887. Foto: Skagens Museum

Kunstner og kunsthistoriker Anne Louise Blicher fortæller om Ancher og Krøyers malemåder ud fra et praktisk kendskab til datidens klassiske maleteknikker.

Det sker onsdag den 25. februar kl. 18.10 på ARKEN, Skovvej 100, 2635 Ishøj.

Foredraget er gratis for gæster med entré til museet, og tilmelding er ikke nødvendig.

 

Protreptik & Fragilité

I foråret inviterer TEATERØEN i samarbejde med Ole Fogh Kirkeby indenfor til en række protreptiske samtaler med forskellige kulturpersonligheder.

Den protreptiske samtale er en dialogbaseret samtaleform, der har eksisteret i mere end 2500 år. Formålet med den protreptiske samtale er at vende mennesket mod dets egne grundholdninger og basale værdier.

Samtaleformen blev praktiseret af Platon, Sokrates og Aristoteles og er videreudviklet af Ole Fogh Kirkeby, der er filosof, ledelsesteoretiker og professor ved CBS.

Oplev ham i protreptisk samtale med forskellige kulturpersonligheder onsdag d. 25. februar, d. 11. marts, d. 1. april, d. 15. april. Alle dage kl. 20.00.

Arrangementet er gratis

Sted: TEATERØEN, William Wains Gade 11, Refshaleøen

TEATERØENs bus kører gratis fra Christianshavn Torv alle dage kl. 19.30.

 

 

Stillingsopslag til løntilskudsmedarbejder med fokus på kommunikation og markedsføring

Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus ligger i en nedlagt fabriksbygning i Søborg. Huset rummer kulturelle foreninger, aftenskoler, ungdomsteaterscenen Gawenda, Gladsaxe Musik og Billedskole, Ældresagen og paraplyorganisationen Kulturen. Derudover samarbejder Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus med og Gladsaxe Musik- og Billedskole om Musikkælderen.

I Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus har vi fokus på at facilitere et bredt og mangefacetteret kulturliv. Både i og udenfor kulturhuset. Formidling og kommunikation er derfor en vigtig del af arbejdet.

Vi er 3 ansatte: en udviklingskonsulent, en teknisk servicemedarbejder og en leder. Vi søger en medarbejder, der kan hjælpe os med at løfte følgende opgaver:

Vi har netop lanceret vores ny hjemmeside, som er en vigtig brik i vores kommunikationsarbejde af huset. Vi søger derfor en medarbejder, som kan opdaterer og evt. videreudvikle vores site. Vi søger derfor en medarbejder som kan:

• Arbejde i CMS systemet WordPress.
• Øge antallet at besøgende på siden.
• Skabe samspil mellem hjemmesiden og sociale medier

Derudover har den medarbejder vi søger lyst til aktivt kan gå ind i vores arbejde med branding af Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus. Blandt andet gennem formidling af husets begivenheder og faste kulturaktørere på vores hjemmeside, i pressen og via kampagner.

Derfor søger vi, en medarbejder, der har erfaring med:

• At producere foto og videomateriale i PR sammenhæng
• Produktion af pressemeddelelser, artikler og andet skriftligt materiale, der relaterer sig til markedsføring
• At have – og skabe – kontakt til forskellige medier

Ud over at arbejde hjemmevandt i officepakken, er det en fordel, at vores nye medarbejder har erfaring i følgende systemer:

• InDesign
• Photoshop

Vi søger med medarbejder, der:

• Er god til at disponere sin tid
• Arbejder struktureret og løsningsorienteret
• Er konstruktiv og fremadrettet
• Kan sikre fremdrift i flere opgaver sideløbende
• Kan arbejde selvstændigt med dine opgaver

I Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus møder vi dagligt mange forskellige mennesker og det er følgende personlige kompetencer afgørende. Du oplever dig selv som:

• smilende og udadvendt
• rummelig og konstruktiv
• en person, der kan tale med mange forskellige mennesker i alle aldre

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

For yderligere informationer kontakt leder Betina Louise Kimergård på 61658454 eller beloki@nullgladsaxe.dk eller udviklingskonsulent Nanna Båstrup på 4015 1735 eller nanbas@nullgladsaxe.dk