GULDFUGLEN

GULDFUGLEN genopsættes i Søkvæsthusets Have på Christianshavn, Overgaden oven Vandet 58-64, 1415 K, d.14.15.16.og 17. august alle dage kl. 20.00.
Forestillingen handler om dansk teaters største ikon Johanne Luise Heiberg. Guldfuglen havde premiere på 200 års dagen for JHL’s fødsel på Teatermuseet i Hofteatret d. 22. november 2012. Der var i Hofteatret JHL’s karriere startede. Her dansede hun som barn ballet med bla. H.C.Andersen. Det var også på denne scene hun stod i en af sine første taleroller, den aften i 1826, da Johan Luidvig Heibergs øjnede den lille jomfru Pätges (hendes pigenavn.)
Nu rykker forestillingen ud i det fri. Det er efter et års forhandling med forsvaret endelig lykkedes at få tilladelse til at opføre Guldfuglen i JHL’s sagnomspundnu have ved Søkvæsthuset. Ægteparret Heiberg boede i huset i 20 år og haven, som hører til huset, anlagde JHL i sin tid og det er i netop denne have handlingen i forestillingen foregår.

Haven åbner 15 min. før start og der er indgang til haven fra Bådsmandstræde. Publikum bedes selv medbringe stole og tæpper at sidde på. Billetter a 130 kr. kan købes i døren eller på teaterbilletter.dk, billetten.dk og scenen.dk

Læs mere om forestillingen på www.johanneluiseheiberg.dk

Mvh Linnea Voss

Guldfuglen
Guldfuglen

Jacob Dahlstrup, Cosmographicum, 17.05.-15.06.2013, Galleri Christoffer Egelund,
Jacob Dahlstrup, Cosmographicum, 17.05.-15.06.2013, Galleri Christoffer Egelund,
Det er en stor glæde for Galleri Christoffer Egelund at præsentere udstillingen “Cosmographicum” med nye papirarbejder og keramiske værker af Jacob Dahlstrup (f. 1985).
Værkerne udspiller sig i et unikt krydsfelt mellem fascinationen af rummet “cosmos” og det at tegne, eller kortlægge “graphicum”. Både i motiver og størrelser spænder værkerne vidt, fra små intenst detaljerede studier af månens overflade til store dramatiske eksplosioner i himmelrummet. Interessen for cosmos har også tidligere givet sig til udtryk i Jacob Dahlstrups værker hvor bl.a. Galileo Galilei og Johannes Kepler har været i centrum. Med denne udstilling har kunstneren rettet søgelyset mod den nyere tids rumeventyr med fabulerende referencer til velkendte billedfremstillinger af f.eks. Månelandingen og Apollo rumprogrammet i sin helhed.
For Dahlstrup er værkets materialitet en central del af fortællingen. Her fungerer papiret ikke blot som en tegnegrund men bearbejdes i dybden gennem påføring af pulverpigment af grafit og rødkalk, også kaldet Sanguine. Pigmenterne arbejdes langsomt ind i papiret og når den dybe mørke tone er etableret graves de lyse nuancer og en ny tekstur frem af papirets fiber ved hjælpe af både sandpapir, sliberedskaber og tatovørnåle.
Med sproglig hilsen i udstillingstitlen til Johannes Keplers udgivelse om universets mysterium “Mysterium Cosmographicum” inviterer Jacob Dahlstrups værker os på en rejse i tid og rum i selskab med såvel astronauter og nonner som strålende himmellegemer og aber.
Jacob Dahlstrup (f. 1985) bor og arbejder i København. Han er uddannet fra Glasgow School of Art i 2010 og har allerede udstillet sine værker i USA, Frankrig, Storbritannien, Spanien og Tyskland m.m. Derudover indgår Dahlstrups værker i The Davis Museum, Massachusetts, USA og CCA Andratx Collection, Mallorca, Spanien.
Galleri Christoffer Egelund inviterer til fernisering på udstillingen “Cosmographicum” fredag den 17. maj i tidsrummet kl. 16-19. Ved ferniseringen vil Jacob Dahlstrup være til stede. Udstillingen løber frem til den 15. juni 2013. Åbningstider: mandag–fredag 11-18, lørdage fra 12-16. For mere information og pressefotografier, kontakt venligst galleriet på: info@nullchristofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00.For flere billeder klik her
ENG:
Galleri Christoffer Egelund proudly presents the exhibition “Cosmographicum” featuring new works on paper and ceramic sculptures by Jacob Dahlstrup (b. 1985).
 
The works come to life in a unique intersection between the fascination of outer space, “cosmos” and the concept of drawing or mapping “graphicum”. In motifs as well as scale the works represents a wide range of expressions, from small intensely detailed studies of the surface of the moon to grand dramatic celestial explosions. The interest in cosmos has also been featured in Dahlstrups earlier works where e.g. Galileo Galilei and Johannes Kepler has been the center of attention. With this exhibition the artist aimes his spotlight at the space adventures of modern times with imaginative narrative references to the well know images of e.g. the moon landing and the entire Apollo space program.
The materiality of the works also play a central role in Dahlstrups narratives. Here the paper does not solely serve as a practical base for the drawings but is carefully treated to give an impression of depth and texture. Through an intense application of graphite and red chalk –also called Sanguine- onto the surface Dahlstrup creates a deep dark surface from which he then digs out the lighter nuances from the paper’s fibres using sand paper, grinding tools and even tattoo needles.
With a linguistic greeting in the exhibition title to Johannes Kepler’s publication on the mystries of the univers entitled “Mysterium Cosmographicum” Dahlstrup invites us on a journey in time and space in the grand company of both astronauts, nuns, shining celestial bodies and monkeys.
Jacob Dahlstrup (b. 1985) lives and works in Copenhagen, Danmark. He graduated from Glasgow School of Art in 2010 and has already exhibit his works in USA, France, United Kingdom, Spain and Germany etc. Furthermore Dahlstrups works are included in The Davis Museum, Massachusetts, US and CCA Andratx Collection, Mallorca, Spain.
Galleri Christoffer Egelund invites you to the opening of the show “Cosmographicum” on Friday May 17th from 4pm – 7pm. At the reception Jacob Dahlstrup will be present. The exhibition will run until June 15th 2013. Opening hours: Monday – Friday from 11-18, Saturdays from 12-16. For further information and press photographs, please contact the gallery at: info@nullchristofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00.

 

Udlandsophold ved University of Virginia – To små rejseberetninger fra dem derovre lige nu…

Kære litvid studerende,

Jeg er virkelig glad for mine kurser på UVa, og meget taknemmelig for denne unikke mulighed. Det er et privilegium at få lov til at uddybe sin faglighed hver dag, og det er utroligt givende med den sparring, der finder sted på universitetet, både som følge af de dygtige medstuderende og undervisere, samt det intense studiefokus, som der er mulighed for her.

Vi har været heldige at have både Morten Hansen og Jennifer Bonenfant herovre på forhånd. Jennifer var sød og imødekommende, da vi mødte hende i august. Vi har haft meget kontakt med Morten, som vi har ses med en del gange. Vi har bl.a. været hjemme hos ham og hans hustru Maggie at spise. Det var rigtig hyggeligt, og de havde lavet “Gumbo” inspireret fra det specielle cajun-køkken fra området omkring New Orleans.

Mit kendskab til engelsksproget litteratur og idehistorie er meget mere grundlæggende nu end da jeg kom, særligt de områder som UVa markerer sig på. I samspil med vores baggrund fra København, som er mere bredt teoretisk funderet, og ligeledes beskæftiger sig med fransk – og tysksproget litteraturvidenskab er jeg meget glad for nogle af UVa’ s fokusområder på bl.a. Renæssancen og d. 18. og 19. århundredes romaner, poesi og poetik, som også er meget fremtrædende i kursusudbuddet.

Universitet har en helt speciel stemning, som følge af arven fra Thomas Jefferson, som afspejler sig i arkitekturen, men også i universitets “honor code”. Vi følger alle tre et kursus omkring “American Enlightenment” her i forårssemestret, hvor vi bl.a. har læst Jeffersons Notes on the State of Virginia, samt en række britiske empiristiske filosoffer.  Det er meget lærerigt og fascinerende at læse om, hvordan USA først blev formet samt hvilket idegrundlag, som har formet nationen frem til i dag, specielt når vi nu står midt i universitetet, han har grundlagt og med Washington kun to timer væk.

Jeg følger i øjeblikket ligeledes et fag om oplysningstiden i litterær sammenhæng i England, men hvor vi benytter mere ”moderne” teorier til at belyse de værker, vi læser. Meget berigende og vi kan mærke, vi har rykket os meget sprogligt, siden vi kom. Vi har nu en helt anden forståelse for britiske og amerikanske idiomer, og jeg læser eksempelvis Tristram Shandy eller Shakespeare nu med helt andre øjne end i København. Det er vidunderligt at gå i dybden med Renæssancen, poetik eller poesi eller d. 18 og 19. århundredes litteratur,  som er mest udbredte i kursusudbuddet. Alt sammen noget jeg meget gerne vil fortsætte med i mine kommende studier.

Jeg har fulgt kurser om moderne – og samtidspoesi. Jeg har i øjeblikket et kursus med prof. Mark Edmundson, som underviser i en tradition inspireret af Harold Bloom med fokus på nærlæsning og poetisk kreativitet. Det har givet mig en meget dybere indsigt i den romantiske tradition fra England, og dens indvirkning på modernistiske amerikanske digtere som Wallace Stevens, T.S. Eliot og Elizabeth Bishop.

Sidste semester havde jeg et fag med prof. Jahan Ramazani, som handlede om engelsksproget poetik og poesi efter 2. Verdenskrig. Her arbejdede vi med et bredt kendskab til en lang række digtere, mens vi hver især gik i dybden med et par enkelte, i mit tilfælde Frank O’Hara og den indisk-amerikanske digter Agha Shahid Ali. Med teorierne fra København om moderne kultur og storbyliv, samt vores fokus på teorier om det postkoloniale gav det mig et godt fagligt greb om mine to fokusområder i faget, og jeg kunne godt forestille mig at arbejde videre med en af disse i min Master Thesis.

En anden ting jeg har været utrolig glad for ved UVa, og hvor jeg føler mig meget privilegeret ved dette ophold, er professionaliseringen af vores studieliv, struktureringen af vores hverdag, samt det forskningsmæssige snit, vi opfordres til at lægge for dagen. Vi har ofte mindre skriftlige opgaver, hvor vi fremelsker håndværket i at skrive en god opgave til konferencelængde eller læse en artikel og skriftligt opsummere dens argument og mulige konflikter i korte, koncise træk og undersøge dens potentialer. Det har været en fantastisk oplevelse rent fagligt, og et rigtigt godt værktøj til at bearbejde teksterne selvstændigt, men inden for rammerne af det akademiske håndværk. Selvom jeg før har skrevet opgaver og artikler, føler jeg mig langt bedre rustet nu til den slags, og helt anderledes i stand til at kommunikere inden for den genre og også en langt bedre opgaveskriver.

Udover den skriftlige professionalisering, er det også mundtligt kompetencegivende at deltage i undervisningen her. Vi opfordres meget til at give vores besyv med på en kvalificeret måde, hvilket er meget engagerende og motiverende. Det gør også, at vi ikke blot tilegner os et litteraturvidenskabeligt engelsk alene ved at læse, men også ved at bruge det i praksis hver dag. Det er en stor fornøjelse at mærke, hvordan ord eller udtryk pludselig falder lettere i munden, eller mærke jeg er kommet igennem med et godt fagligt bidrag til diskussionen. De amerikanske studerende på UVa er både konkurrence-mindede men også inddragende, og det giver meget fin faglig sparring. Desuden er de dygtige til public speaking, hvilket jeg sagtens kan suge til mig.

UVa er meget dygtig til engelsksproget litteratur og teori, men de har også en interesse for tysk – og fransksproget litteraturvidenskab, særligt hvis det kan belyse værkerne på en ny og uforudset måde, eller åbne op for en uset kompleksitet. Her føler jeg, at vi har en fordel ved at komme fra København, hvor de komparative litteraturvidenskabelige styrker er i fokus.

Min ambition er i fremtiden derfor også, om end med basis i engelsksproget litteratur, og kunne fortsætte det komparative og interdisciplinære studie og forskning – særligt med fransk og tysk. De amerikanske undervisere og studerende taler meget om, at det ville være berigende, hvis man kunne have udvidet fokus på det. Jeg vil gerne ansøge om en Ph.D. med henblik på de komparative studier.

Universitet er meget socialt og vi har alle fået mange venner. Udover Martin, som jeg jo kendte lidt fra Danmark, er jeg blevet rigtig gode venner med en brite, Myles, og flere amerikanere, bl.a. Matthew og Dan – men vi ses med stort set alle fra vores årgang flere gange om ugen, spiser frokost sammen, ser basketball, holder filmaftener eller mødes på bar om aftenen. Desuden er jeg meget glad for idræt, så det har været en fin måde at møde mennesker uden for mine egne fag. Jeg var Team-Danmark elev i håndbold i gymnasiet, men det gør de det jo ikke så meget i herovre, så jeg spiller en del basketball, hvilket er rigtig sjovt og giver et pust fra læsningen.

Jeg føler, jeg har fået en unik chance med mit ophold på UVa, og det har stor betydning både som studerende og menneske. Jeg glæder mig til de næste to semestre og til at undersøge muligheder og rammer for en evt. Ph.D. i USA. Jeg er blevet mere afklaret omkring at min hovedinteresse, med basis i engelsksproget litteratur – ligger i den komparative og interdisciplinære litteraturvidenskab. Jeg er derfor meget interesseret i en Ph.D, men vil gerne undersøge rammer og muligheder for hvor det bedst kan lade sig gøre. Jeg er meget taknemmelig for denne unikke mulighed for at studere på UVa. Jeg skylder stor tak til Fonden og særligt Scott Gønge for denne mulighed.

De bedste hilsner,

Søren

Mail: akineo@nullhotmail.com

—-

Kære litvid studerende,

Jeg er efterhånden allerede ved at være halvvejs igennem mit andet semester af kandidatuddannelsen i engelsk litteratur på UVa.

Det var meget overvældende, da jeg ankom her i august sidste år, måske også fordi mødet med Charlottesville og UVa var mit allerførste møde med USA. Den fugtige varme var virkeligt noget, jeg skulle vænne mig til. Men da semestret først var i gang, blev jeg helt suget ind i denne nye verden. Tiden fløj af sted, og pludselig var det blevet et dejligt og farvestrålende efterår.

Morten – og hans kone Maggie – var rigtig søde til at hjælpe med at indføre os nye danskere i studiemiljøet. Der er meget, der fungerer helt anderledes end i Danmark, og det var en kæmpestor hjælp at kunne forhøre sig hos Morten omkring, hvordan overgangen havde været for ham i sin tid, og hvilke forhold man måske skulle være særligt opmærksom på.

Man har i det hele taget meget at gøre med hinanden her på UVa, og det ser jeg som en kæmpe styrke. De studerende er meget engagerede i både studierne og hinanden, men også underviserne er enormt tilstedeværende og åbne over for de studerende. Det forventes ligefrem, at man kigger forbi til en snak på deres kontor ind imellem. Den indstilling er helt anderledes, end hvad jeg er vant til fra Danmark, og det tog mig lige et stykke tid at finde ud af, hvordan det helt præcist foregår. Men jeg må sige, at det giver et virkeligt dynamisk og inspirerende studiemiljø, at der er dette tætte forhold til professorerne.

Der foregår altid mange ting på universitetet, også uden for undervisningen – fx gives der forelæsninger både af professorer ved UVa og gæster udefra, og de studerende organiserer selv såkaldte ”area groups”, hvor man kan diskutere sine særlige interesser med andre interesserede. Og (ca.) hver fredag giver én af de ph.d.-studerende en længere præsentation af projektet for deres afhandlinger, som munder ud i en samtale med de tilstedeværende. Jeg synes, denne åbenhed og nysgerrighed og dette ønske om at dele og diskutere igangværende forskning med hinanden er utroligt positivt for et universitet. Det sætter mange tanker i gang i mig at være her og opleve, hvordan et universitet også kan fungere – til sammenligning med forholdene i Danmark.

Sidste semester fulgte jeg, ud over det obligatoriske introduktionskursus til litteraturstudierne i slutningen af august, tre kurser: ét om Shakespeares skuespil, ét om Freud og ét om narrativ teori. Jeg var rigtig glad for dem alle tre. Freud-kurset blev undervist på det tyske institut, og altså uden for Department of English, af Professor Bennett, som jeg havde set frem til at møde, allerede inden jeg rejste herover. Han er en meget dygtig Goethe-ekspert, og jeg blev bekendt med hans forskning, da jeg studerede Goethe i Berlin for snart 2 år siden (og Goethe var da også et tilbagevendende emne i Freud-kurset!). Her i USA er der, som jeg oplever det, mere fokus på primær litteratur – altså på værkerne selv – end jeg er vant til fra København, hvor man normalt også læser en del teori ved siden af. Men i Freud-kurset kørte man bare lige hele Freuds forfatterskab igennem. Sådan! Og i Shakespeare-kurset læste man også stort set bare Shakespeare – samt kunstneriske genfortolkninger af Shakespeare. Selv i kurset om narrativ teori handlede det først og fremmest om at læse alle de værker, der har været afgørende for udviklingen af måden at fortælle på – frem for at læse de teoretikere, der har skrevet om det. Jeg har virkelig nydt på første semester at få mulighed for bare at læse en masse litteratur. Især blev jeg blæst fuldstændigt omkuld, da Shakespeares besværlige og gamle sprog pludselig åbnede sig for mig, og jeg oplevede, hvor fantastiske hans værker er.

UVa har i øvrigt også udfordret mig i mine mere overordnede tanker om litteratur. Førnævnte Professor Bennett er en ældre mand og ikke bange for at udtale sig i radikale vendinger omkring, hvad litteratur egentlig er for noget. Professor Rita Felski, som desværre endnu ikke har undervist i nogen graduate kurser, men som jeg har set meget frem til at møde, holdt et lille seminar sidste semester, som jeg gik til – og hendes syn på litteratur er helt i strid med Professor Bennetts. Det har virkelig sat gang i mine egne overvejelser at opleve, hvordan to dygtige forskere kan være uenige, og jeg er nu selv kommet i tvivl om, hvor jeg egentlig ønsker at stå i den diskussion. Det ser jeg kun som et tegn på, at UVa skubber til mig og tvinger mig til at reflektere over min akademiske retning og holdning.

Dette semester følger jeg et kursus om amerikansk oplysningstid, et kursus om litteratur fra første verdenskrig samt kurset ”Comparative and Transnational Studies”. Jeg ved i virkeligheden ikke særligt meget om USA, da mine hidtidige studier har været mere orienteret mod tysk (og dansk og fransk) litteratur og kultur. Derfor er det enormt interessant og givende for mig at læse de helt grundlæggende tekster, der har været med til at skabe USA som nation. Vi har også læst tekster specifikt om Virginia, da det jo er én af de allerældste kolonier, bl.a. Harriots A Briefe and True Report of the New Found Land of Virginia fra helt tilbage i 1588, hvor han var på ekspedition i Virginia for at indsamle viden om dyr, planter – og indianere. Og vi har netop læst Jeffersons Notes on the State of Virginia. USA’s historie bliver lige pludselig meget nærværende, når man kender den flod osv., som Jefferson skriver om. Kurset om første verdenskrig er lige mig, da jeg har en stærk interesse for den periode rent litteraturhistorisk. Og med ”Comparative and Transnational Studies” er der sandelig kommet teori ind i min uddannelse herovre. Jeg er generelt meget glad for teori – derfor tror jeg også, det var godt for mig at prøve noget andet sidste semester (selvom Freud i sig selv sådan set er ren teori). Dog er det også skønt nu endelig at tage livtag med et rigtig teoritungt fag. Og jeg finder det meget positivt, at professoren samtidig gør en dyd ud af at sætte de teoretiske tekster i dialog med de mange romaner, vi også læser – som alle enten er skrevet af ikke-vestlige forfattere eller har et afsæt i ikke-vestlig kultur. Dét fag tvinger mig altså til at se ud over ikke bare Europa, men også ud over hele den vestlige kultur. Faget er obligatorisk, hvis man vil have et Certificate i Comparative Studies (hvad jeg gerne vil). Jeg var inden kursets start lidt forbeholden over for det postkoloniale fokus, som ikke umiddelbart fænger mig. Men jeg er blevet meget positivt overrasket over, hvor litterær og nuanceret diskussionen er. Jeg har helt klart fået nogle fordomme afkræftet her.

Inden jeg slutter denne efterhånden temmelig lange mail, vil jeg også lige sige lidt om stedet her, for det er sandelig et dejligt sted at studere! Charlottesville som by er fuld af historie, god mad og hyggelige hjørner. Jeg bor sammen med en amerikansk pige, som er ved at afslutte sin ph.d. i spansk, i en villa meget tæt på den gamle retsbygning, som udgør den ældste del af byen – det fortalte en guide mig, da jeg var på en meget varm byvandring i august (det var også foran retsbygningen, at slavehandlerne foregik). Jeg er rigtig glad for at bo så tæt på mall’en, hvor der er afslappet bystemning og indkøbsmuligheder. Og byen er jo ikke stor, cykelturen til UVa er kun 10-15 minutter. Jeg er også rigtig glad for at kigge på bjergene (når nu der ikke er noget vand) og de mange gribbe, der svæver over byen. Jeg har selvfølgelig også været på udflugter op i bjergene en gang imellem for fx at besøge Monticello, plukke æbler, smage vin el. lign. I næste uge tager jeg med nogle af mine medstuderende ud til kysten ved North Carolina, hvor vi har lejet et sommerhus i et par dage. Så får jeg endelig havet at se igen – det savner jeg! Jeg har endnu ikke været tilbage i Danmark, da jeg holdt jul i Charlottesville og nytår i DC med nogle danske venner, som lige nu studerer på Duke University.

Indtil videre tager jeg ét semester ad gangen, så mine tanker går ikke meget længere end til de mange papers, der skal skrives færdig i starten af maj. Men jeg er under alle omstændigheder utroligt glad og taknemmelig for at få lov at studere her på UVa.

Jeg håber, I har det godt i Danmark. I må endelig kontakte mig, hvis I har lyst til at høre mere.

Mange venlige hilsner

Johanne Gormsen Schmidt

Tlf.: +1-434-422-2535

Adresse: 701 Maple Street, Charlottesville, VA 22902, USA

Email: johannegs@nullhotmail.com eller jgs8gs@nullvirginia.edu

 

Udlandsophold ved University of Virginia

Til IKKs litteraturstuderende,

Som medlem af bestyrelsen for S. Gønge Virginia Fellowship Fund vil jeg gerne gøre studerende ved Litteraturvidenskab opmærksom på muligheden for herigennem at søge legat til et studieophold ved et stærkt universitet i USA (stabilt i top-10).

Vi har tidligere med stor succes sendt studerende fra IKK afsted, senest tre kandidater fra 2011 der nu er ved at afslutte deres første år af studier derovre.

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål ang. ansøgning og ophold.

Bedste hilsener,

Ulrik Ekman

Ulrik Ekman
Associate Professor, Ph. D.

Department of Arts and Cultural Studies
Art History and Visual Culture
Karen Blixensvej 1
2300 Copenhagen S
DENMARK

TEL +45 35 32 92 78
FAX +45 35 32 37 38
ekman@nullhum.ku.dk
artsandculturalstudies.ku.dk

————————————————————

S. Gønge Virginia Fellowship Fund

S. Gønge Virginia Fellowship Fund – Litteratur, Jura, MBA uddeles til et eller flere års videregående studier på kandidat- eller Ph. D.- niveau ved University of Virginia’s (UVa) College of English Language and Literature, School of Law eller Darden Graduate School of Business.

Tre stipendier uddeles årligt og udgør ca. US $ 25.000 per modtager (evt. mere om der er behov herfor). Der vælges normalt maksimalt én modtager fra hvert angivet fakultet.

For litteraturstuderende ved IKK er det således relevant at søge stipendiet med henblik på senere at søge optagelse på College of English Language and Literature. Denne institution rangerer højt på listen over bedste institutter i USA og giver sine studerende særdeles interessante muligheder.

Som litterat kan man vælge at fokusere sin ansøgning på en af tre muligheder for ophold:

1. et-årigt videregående studie

2. to-årigt videregående studie mhp. M.A. grad

3. flerårigt studieophold mhp. Ph.D. grad

Nærmere oplysninger hos Ulrik Ekman (ekman@nullhum.ku.dk) eller Peter Erling Nielsen, Økonomisk Institut (pen@nullecon.ku.dk).

Sådan søger du

Ansøgningen skal vedlægges:

  • Anbefalinger fra mindst to af instituttets lærere (samt evt. arbejdsgiver)
  • Karakterudskrift
  • CV
  • En beskrivelse af faglige interesser og formål med studieopholdet
  • Hvis et fuldt ph.d. stipendie i litteratur søges: Projektbeskrivelse (se hjemmesiden for ph.d. uddannelsen ved Humanistisk Fakultet, KU: http://phd.hum.ku.dk/Blivph.d./projektbeskrivelsesvejledning/)

Alt indleveret materiale bør være på engelsk, da det skal kunne videresendes til University of Virginia.

Ansøgningsfrister

Ansøgninger med bilag indsendes årligt til Peter Erling Nielsen primo august.

Samtaler med de bedst kvalificerede finder sted i september måned.

Teaterkritiker Anne Middelboe Christensen live-anmelder Pernille Gardes »Circus of Life« 9. nov. Dansehallerne

Teaterkritiker Anne Middelboe Christensen live-anmelder Pernille Gardes »Circus of life« 9. nov. Dansehallerne

kl. 20 forestillingen »Circus of Life«
kort pause
kl. 21.10 Live-anmeldelse og debat med publikum

Forestillinger ser man i teatret. Anmeldelser læser man i avisen. Denne aften får du det hele – og anmeldelsen oven i købet live fra anmelderen selv. Brutal eller begejstret?

Vi har inviteret teaterkritiker, Anne Middelboe Christensen, til at anmelde »Circus of Life« live fra scene efter forestillingen og fortælle om sine mellemregninger. Hvad har trukket op, hvad ned og hvorfor? Anne Middelboe Christensen samler op på forestillingens forskellige elementer og fortæller om, hvordan de spiller sammen i afgørelsen. Hun kommer også ind på anmelderens egen oplevelse og redegør for de objektive og subjektive kriterier – og hvad der – i dette tilfælde – er udslagsgivende.

Efter anmeldelsen er der åben debat mellem publikum og Anne Middelboe Christensen.

Udover at give en ekstra dimension til aftenens kunstneriske oplevelse, håber vi, aftenen vil byde på spændende bryderier mellem anmelder og publikum – og ikke mindst være en øjenåbner for publikums møde med moderne dans.

AnneBegejstring og Brutalitet, Anne Middelboe Christensen liveanmelder »Circus of Life« 9 nov. i Dansehallerne. Middelboe Christensen er aktuel med bogen »BEGEJSTRING & BRUTALITET – en guide til anmelderens rolle« (Informations Forlag). Bogen er et indspark i debatten om anmeldelser – og tegner et portæt af anmeldelsens position i samtidens mediestrøm og kunstkritik og anmelderens forpligtelser over for kunstnere og læsere.

Anne Middelboe Christensen har været teaterkritiker ved Dagbladet Information siden 1995 og ved børneteateravisen.dk siden 2004 samt medlem af juryen bag Årets Reumert siden 2008. Anne Middelboe Christensen er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og har været ekstern lektor i Kulturjournalistik ved Københavns Universitet siden 1995.

»BEGEJSTRING & BRUTALITET« kan købes til særpris 150 kr. (normalpris 199 kr.) – læs mere om bogen på Informations Forlag

KØB BILLETTER TIL PÅ TEATERBILLETTER.DK

Pernille Gardes »Circus of Life« i Dansehallerne 7.-11. nov.

OM »Circus of Life« – i syndens, lystens og følelsernes vold

En falleret cirkustrup tager os med i manegen og fortæller små humoristiske og groteske historier fra det virkelige liv om vores skyggesider og fejlbarligheder. Artisterne skifter karakter fra et billede til et andet, i bevægelse og transformation – fra scene til scene. Grotesk og absurd. Nøgne kroppe. Tildækket hud. En mand tæller synder. Sælsomt og gådefuldt. Tåge og dis. Lys og skygge.

Circus of Life er provokeret af syndefaldet og kirkens definition af de syv dødssynder. »Du må ikke« frister os og gør os til mennesker. Vi bliver bevidste om vores krop og om vores seksualitet. Vi opdager, at vi er nøgne og sårbare. Vi er mennesker med kendskab til godt og ondt.

Hvorfor frister og lokker det forbudte? Hvorfor pirrer det vores nysgerrighed og vækker lysten til ulydighed? Kan vi sige os fri for griskhed, frådseri, hovmod, liderlighed, vrede, dovenskab og misundelse? Har syndefaldet og de syv dødssynder mistet deres værdi eller spiller de stadig en rolle for os i dag?

Circus of Life udfordrer syndens skikkelser og ansigter og blotlægger vores dilemmaer og skyggesider imens vi ledes på sporet af svarene på de mange spørgsmål. Træd med ind i manegen – træd ind i livets cirkus.

Medvirkende Tiziana Fracchiolla & Alexandre Bourdat
Stemmen MC Jabber
Koreografi, idé, tekst & iscenesættelse Pernille Garde
Dramaturgisk konsulent Vibeke Wrede fra Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred
Koreografisk konsulent
Louise Hyun Dahl

Komponist Greatmusic
Lysdesign Michael Breiner
Kostumer Rikke Von Qualen
Rekvisitør Sara Vilslev Video Mikal Bing
Foto Natascha Tiara Rydvald/ Freddy Tornberg/ Line Riise

SPILLESTED & PERIODE
Dansehallerne, Lille Carl, Pasteursvej 20, 1799 KBH V, www.dansehallerne.dk
7.-11. november 2012. Anmeldelse kun den 9. november.
ons.-fre. kl. 20, lør.-søn. kl. 15 og kl. 20. Varighed: 60 min. uden pause

BILLETTER
35 – 120 kr. http://www.teaterbilletter.dk/index/eventdetails/eventno/32113
eller i Dansehallerne, se dansehallerne.dk
ung gruppe 35 kr. / løssalg 50 kr. Undgå gebyr, køb og print fra teaterbilletter.dk

Læs mere: http://www.dansehallerne.dk/circus-of-life.html

Frivillige til det eksperimenterende udstillingsprojekt IN WORDS DROWN

IN WORDS DROWN I I er i første omgang et eksperimenterende udstillingsprojekt, der vil udvide forfatterens og læserens forståelse af litteratur. Ønsket med IN WORDS DROWN I er at give litteraturen et rum, hvor den kan udfolde sig som udadvendt, sanselig og kropslig. De deltagende forfattere er derfor blevet givet det benspænd, at de ikke må deltage med værker i bogform, fordi bogen i sig selv er et lukket og afgrænset rum. Hvad sker der, hvis ordene gøres fri af bogen? Hvis vi arbejder med og undersøger selve litteraturens kunstneriske kerne? Er litteraturen afhængig af bogen, eller er den det ikke?
Til Kulturnatten vil vi lave et pop-up event, hvor vi gør opmærksom på IN WORDS DROWN I. Eventet vil foregå fra kl. 20-20.30 på Kultorvet. Vi skal bruge minimum 10 personer, men gerne flere.
Det her vil ske:
1) Du får tildelt en plads, hvor du skal stå. Du skal blive stående samme sted.
2) Du vil dernæst få udleveret en sætning, som du skal læse op, du må ikke sige andet end, hvad der står på dit papir, heller ikke selvom folk skulle finde på at henvende sig med spørgsmål
3) Du vil også få udleveret en bunke papirlapper, som du skal dele ud samtidig. På papirlapperne står det samme som på det papir, du læser op fra
4) Sætningerne er skrevet af de deltagende forfattere og af os fra IN WORDS DROWN I
Vil du være med, så ring til Mille: 25 380 381 eller Bibi: 28 71 22 24
Vi glæder os!

Kunstbloggen YoungInArt søger skribenter

Hej,

Mit navn er Tanja, og jeg skrev herinde for ca. en måned siden, men da det var sommerferie, tænkte jeg at jeg ville skrive en gang mere. Jeg har nemlig startet en kunstblog for unge, som hedder YoungInArt. Den er kun tre måneder gammel, men målet med den er, at skrive til andre unge om forskellige kunstudstillinger, og måske inspirere dem, der normalt ikke lige interesserer sig for kunst til at blive mere nysgerrige og interessede i at besøge diverse kunstudstillinger. Det skal være ung til ung.Det kan være alt lige fra malerier, fotografier, design til performance kunst. Kunstbloggen skal ligeledes også indeholde interviews med forskellige kunstnere.

Indtil nu har jeg selv skrevet om de kunstudstillinger jeg besøger, men jeg leder efter passionerede og kunstinteresserede unge, som kunne have lyst til at skrive et indlæg på bloggen. Det kan være alt fra et enkelt indlæg til flere- alt efter behov og lyst. Det er frivilligt og ikke-lønnet, men gratis pr og mulighed for at formidle sin interesse til andre. Man binder sig ikke for flere indlæg. Har man lyst til kun at skrive ét, så vil det være fint.

Det vil være en oplagt mulighed for jer at vise unge, som nødvendigvis ikke er så kendte i kunstens verden, at få videreformidlet en kunstudstilling på en appetitvækkende, interessent og sjov måde.

Selv studerer jeg litteraturvidenskab, men har siden jeg var lille, haft kunsten tæt inde på livet. Hvis der er nogle, der skulle have lyst til at være kunstblogger på YoungInArt, må I meget gerne skrive et brev til mig inde på YoungInArt´s facebookside.

Kunstbloggen kan findes på www.younginart.dk

Jeg ser frem til at høre fra jer :)

 

Kulturskribenter // kulturspottere søges!

Kulturskribenter // kulturspottere søges!

Har du styr på grammatikken, skriver du som en journalist/forfatter, og har du god og bred viden om enten teater/dans, musik, film, kunst og/eller litteratur?

Nyt online kulturmagasin der primært stiller skarpt på de mindre eksponerede kræfter inden for kulturen i hovedstadsområdet – med plads og hjerterum til også spændende indslag i provinsen.
Din opgave vil være at spotte, hvad der sker på ovennævnte kulturområder – og at skrive omtaler, anmeldelser, interviews, artikler og portrætter.

Løn kan vi desværre ikke tilbyde, men vi kan derimod tilbyde dig god erfaring i praksis og på cv’et, medindflydelse, oplevelser samt netværk og kontakter.

Er du god til at spotte, hvad der sker indenfor ovennævnte kulturområder? Kan du vinkle, og har du nogenlunde styr på de journalistiske værktøjer/redskaber? Så skynd dig at sende en mail med et par ord om dig selv samt et eksempel på en omtale + anmeldelse – og gerne en længere tekst som artikel/interview, hvis du noget liggende fra tidligere.

Vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Kulturage
redaktion@nullkulturage.dk

 

Kunne du tænke dig at skrive om kunst?

Hej,

Mit navn er Tanja, og jeg skrev herinde for ca. en måned siden, men da det var sommerferie, tænkte jeg at jeg ville skrive en gang mere. Jeg har nemlig startet en kunstblog for unge, som hedder YoungInArt. Den er kun tre måneder gammel, men målet med den er, at skrive til andre unge om forskellige kunstudstillinger, og måske inspirere dem, der normalt ikke lige interesserer sig for kunst til at blive mere nysgerrige og interessede i at besøge diverse kunstudstillinger. Det skal være ung til ung.Det kan være alt lige fra malerier, fotografier, design til performance kunst. Kunstbloggen skal ligeledes også indeholde interviews med forskellige kunstnere.

Indtil nu har jeg selv skrevet om de kunstudstillinger jeg besøger, men jeg leder efter passionerede og kunstinteresserede unge, som kunne have lyst til at skrive et indlæg på bloggen. Det kan være alt fra et enkelt indlæg til flere- alt efter behov og lyst. Det er frivilligt og ikke-lønnet, men gratis pr og mulighed for at formidle sin interesse til andre. Man binder sig ikke for flere indlæg. Har man lyst til kun at skrive ét, så vil det være fint.

Det vil være en oplagt mulighed for jer at vise unge, som nødvendigvis ikke er så kendte i kunstens verden, at få videreformidlet en kunstudstilling på en appetitvækkende, interessent og sjov måde.

Selv studerer jeg litteraturvidenskab, men har siden jeg var lille, haft kunsten tæt inde på livet. Hvis der er nogle, der skulle have lyst til at være kunstblogger på YoungInArt, må I meget gerne skrive et brev til mig inde på YoungInArt´s facebookside.

Kunstbloggen kan findes på www.younginart.dk

Jeg ser frem til at høre fra jer :)

 

Kunsten går live! En weekend i lyd- og performancekunstens tegn: 16.-17. juni 2012

Oplev de nyeste tendenser inden for performancekunsten, når Museet for Samtidskunst for andet år i træk slår dørene op for ACTS – Festival for Performativ Kunst. I år på Musicon i Roskilde!

Program, køb billet mm. på www.samtidskunst.dk/acts