LOUISIANA CONVERSATION 11.3. 2015 kl. 18-19 – Jeff Wall og kunsthistoriker Thierry de Duve

Onsdag den 11. 3. kl. 18-19
Conversation: Kunstneren Jeff Wall og kunsthistorikeren Thierry de Duve
En samtale i anledning af åbningen af udstillingen Jeff Wall. Tableaux Pictures Photographs – Værker fra 1996-2013 – på engelsk.
Jeff Wall har i løbet af flere årtier spillet en helt afgørende rolle for fotografiets position i samtidens kunst. Den belgiske professor Thierry de Duve (f. 1944 i Belgien) har som underviser, forfatter og kritiker arbejdet indgående med modernismen og dens avantgarder og har beskæftiget sig med Jeff Walls værk. Begge har de aktivt bidraget til diskussioner om det moderne gennembruds fortsatte effekt på samtidskunsten.
Museumsinspektør og kurator for Jeff Wall-udstillingen, Anders Kold introducerer og
indleder samtalen.
Gratis for museets gæster. Pladsreservation: www.louisiana.dk. Gebyr: 10 kr.

Kortfilm, popkorn & hygge i Huset-KBH

Torsdag den 19. marts kl. 20.00 inviterer Klub Kurz til sæsonens anden visning i Analog Bar. Dørene åbner kl. 19.00, og der er fri entré. Vi glæder os til at se en masse filmglade mennesker til hygge, popkorn, øl, filmsnak – og selvfølgelig en række fantastiske kortfilm.

PROGRAM

PINDS CAFÉ (2012)
Anders har første dag som afrydder på Pinds Café, en hyggelig beværtning, som lever af sine stamgæster og styres med fast og kærlig hånd af ejeren Ulla. Den lidt sære stamgæst Carlo føler sig forbundet til Anders, som dog er mere interesseret i den jævnaldrende Amanda. Ulla forsøger at hjælpe, hvor der er brug for det, men inden dagen er omme har skæbnen spillet dem alle et puds.

Instruktør: Johannes Guttorm Thomsen
Varighed: 10 min.

DRØMMESKYER
En stemningsmættet eksperimentalfilm, som følger en ung mand i et døgn gennem Københavns gader. Handlingen er enkel, men trods de simple dagligdagshændelser og observationer, søger filmen at skildrer de store spørgsmål og følelser, som præger ethvert ungt menneskes liv.

Instruktør: Albert Morel
Varighed: 15 min.

Hvordan jeg bor - blog

HVORDAN JEG BOR, SOM DU GERNE VILLE VIDE (2014)
Christians bedstefar har boet alene, siden hans kone døde sidste år. Men nu har han mødt en ny kvinde på internettet! For at overtale hende til at besøge ham, laver de en film om netop, hvad titlen lover: hvordan han bor, for det vil hun nemlig godt vide. Det er der kommet en varm, kærlig og underspillet humoristisk ‘hjemmevideo’ ud af, hvor hver lille detalje er fuld af et helt livs fortællinger.

Instruktør: Christian Einshøj
Varighed: 15 min.

DET RENE HJERTE (2014)
Tobias tager til Aarhus, hvor han skal besøge sin bedste ven, Wahid, som netop er blevet far og har gjort Tobias til gudfar for sin søn.

Instruktør: Ulaa Salim
Varighed: 30 min.

Tilmeld dig eventen her.

Kbh Læser – En søndag med kærlighed, kildevand, kælder og karavane

KUKUA - weekendbillede

Litteraturfestivalen Kbh Læser buldrer fortsat derudad under årets tema KÆRLIGHED, men vi nærmer os med hastige skridt afslutningen på søndag, som byder på et gigantisk overflødighedshorn af kærlighedsbestøvede, litterære arrangementer.

Der vil blandt andet i Hovedbibliotekets magasin og efterfølgende i Islands Brygge Biblioteks kælder være forfatteroplæsninger med Oskar Sjøgren, Christel Wiinblad og Caspar Eric m.fl., når det tilbagevendende koncept ‘Kælderlæsninger’ slår dørene op for en storslået aften i litteraturens og musikkens tegn. På baren ‘Din Nye Ven’ i Indre By vil festivalens kærlighedskaravane med T. S. Høeg i spidsen gøre sit sidste stop for at finde københavnernes yndlingstekst om kærlighed, og på ‘Skindbuksen’ ved Kongens Nytorv, hvor forfatteren Jens August Schade i sin tid slog sine folder, vil Hovedbiblioteket i samarbejde med Skindbuksen invitere til foredrag under overskriften ‘Kærlighed og absolut ikke kun Kildevand. Om Jens August Schades kosmisk berusede og berusende poesi’ med litteraturkritiker Lars Bukdahl.

Tjek Kbh Læsers facebookside. Og se hele programmet her eller på festivalens hjemmeside. God fornøjelse og god weekend!

Det Danske Filminstitut søger praktikant til Festival og International Lancering

Det Danske Filminstituts Internationale afdeling søger en praktikant som festivalassistent til Kort – og Dokumentarsektionen.
Vi søger et engageret menneske med interesse for kort- og dokumentarfilm, én som vil være med til at få danske film ud på internationale film festivaler i hele verden.
Du skal være velorganiseret, kunne arbejde selvstændigt, være velformuleret på engelsk og dansk, have viden om digitale filmformater, være en teknisk haj og indstillet på at det daglige arbejde indeholder rutinemæssige opgaver.
Festivalassistentens arbejde består i:
• Kommunikation med internationale festivalkontakter
• Indsamle og uploade film til vores streaming service
• Tilmelde film til filmfestivaler og opfølgning med booking af film
• Assistere Kort- og Dokumentarfilm Festivaludvalget
• Sammen med DFI Presse og Kommunikation indsamle informationsmateriale til festivalkatalog
• Bearbejde stills og tekstmateriale til DFIs website.
Som Festivalassistent får du indblik i beslutningsprocessen omkring, hvilke danske kort og dokumentarfilm, der når ud på festivaler som Cannes, Berlin og Sundance, du får du indsigt i det internationale festivalmiljø, distribution af danske film i ud-og indland og du får daglig kontakt med producenter og andre interessenter inden for dansk kort- og dokumentarfilm
Jobbet kan søges af en person, der er berettiget til praktikplads gennem en uddannelsesinstitution. Vi forventer at du har en viden om gængse filmformater, er øvet i at arbejde med film digitalt, er service minded og struktureret. Du kan have en baggrund i filmbranchen, være fra Film-og Medievidenskab, Kulturformidling eller anden relevant filmfaglig fortid.
Ansættelse: Snarest
Flere oplysninger hos festival konsulent Anne Marie Kürstein 4041 4697 – kurstein@nulldfi.dk

Kærlighedskaravanen med Alen Meskovic og T.S. Høeg

KUKUAwebKbh Laeser med TS H

– søndag d. 8.3. kl. 14 på Din Nye Ven

Under litteraturfestivalen Kbh Læser kåres københavnernes foretrukne kærlighedstekst. Forfatter og musiker T.S. Høeg er vært på Kærlighedskaravanen, der under festivalen besøger i alt fem bydele. Ved hvert arrangement vælges en favorittekst. Den endelige vinder kan du ved en afstemning selv være med til at vælge på Kbh Læsers facebookside.

D. 8. marts kl. 14 kommer karavanen som sidste stop til baren/spiseriet Din Nye Ven i Indre By. Forkæl dig selv med eftermiddagskage, og vær med til at høre, kommentere og vælge den bedste kærlighedstekst sammen med T.S. Høeg og forfatteren Alen Meskovic.

Du kan også bidrage med en tekst til arrangementet, som så vil blive læst op – og stemt på! Alle tekstforslag bliver taget imod med kyshånd! Se mere om hvad, hvem og hvordan her.

Studentermedarbejder til SMKs booking

Statens Museum for Kunst (SMK) søger en studerende til museets booking med 2 faste ugentlige arbejdsdage, ca. 12 timer/ugen (tirsdag og torsdag).
 
På SMK undersøger og udvikler vi løbende museet som ramme for læring og oplevelser. Som del af Skoletjenesten på Sjælland tilbyder vi undervisningsforløb for skoler og ungdomsuddannelser, udvikler undervisningsressourcer og indgår tætte partnerskaber med eksterne læringsmiljøer. Derudover tilbyder vi omvisninger for børn og voksne og netop nu eksperimenterer vi med vores offentlige omvisninger i forhold til aktuelle begivenheder og emner. Undervisning og omvisninger er en del af de mange formidlingstilbud vi har til museets gæster.

De primære opgaver i Bookingen
Sammen med de øvrige medarbejdere i bookingen kommer du primært til at koordinere museets mange undervisnings-, værksteds- og omvisningstilbud.

Opgaverne er bla.:
– at modtage bestillinger på omvisninger, undervisnings- og værkstedsforløb i bookingens åbningstid (man.-fre. kl. 10-14)
– at rådgive rekvirenten (undervisere og f.eks. kunstforeninger) i valg af emner
– at koordinere omvisninger, undervisnings- og værkstedforløb, billedskole, fødselsdage m.m.
– at være med til at sammensætte programmet for museets offentlige omvisninger

– at fakturere og hjælpe med statistik og løn
– at assistere med web-arbejde

Vi foretrækker en ansøger med følgende kvalifikationer
– Studerende fra kunsthistorie eller andre relevante fag
– Erfaring med omvisning, undervisning og/eller formidling generelt
– Interesse for læringsmetoder
– Erfaring med webarbejde
– God ordenssans og gerne flair for tal
– Fokus på organisering og effektivisering af rutineprægede opgaver
– Gode samarbejdsevner i et miljø præget af engagement og høj faglighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl. Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Tiltrædelse 1. april 2015 eller efter aftale. Vi afholder samtaler i uge 13.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest, og du vil blive spurgt om samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest onsdag den 18. marts 2015.

Om SMK

SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuse-um for billedkunst. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte leder af Børn & Unge Marianne Grymer Bargeman på tlf. 2552 7185 eller bookingen på tlf. 3374 8484 (man.-fre. kl. 10-14).

Studentermedarbejdere til kulturformidling og byudvikling

Studentermedarbejdere søges til kulturformidling og udvikling af bylivet for unge i Slagelse Kommune
• vil du være med til at skabe kulturaktiviteter for især unge og samtidig styrke bylivet i Slagelse Kommune?
• vil du udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, projektudvikling og -styring?
• vil du have relevant erhvervserfaring på dit CV?

En række af Slagelse Kommunes kulturinstitutioner ønsker at ansætte studentermedarbejdere, der kan afholde arrangementer, igangsætte initiativer og løse opgaver, der går på tværs af kulturinstitutionerne. Disse kulturaktiviteter skal især rettes mod unge og medvirke til at styrke bylivet i kommunen. Slagelse Kommunes Kulturafdeling koordinerer de opgaver, der går på tværs af de forskellige kulturinstitutioner.

Derudover indgår studentermedarbejderne i de enkelte kulturinstitutioners daglige arbejde. Den enkelte studentermedarbejder vil derfor være tilknyttet én af kulturinstitutionerne og have sin daglige gang i denne, og ansættelsesforholdet knytter sig til denne.

Der er stillinger tilknyttet følgende kulturinstitutioner
• Slagelse Bibliotekerne
• Slagelse Musikhus
• Vestsjællands Museum
• Gerlev Idrætshøjskole og Legepark
• Vikingeborgen Trelleborg.

Hvad bliver dine arbejdsopgaver?
• udvikle aktiviteter rettet specielt mod unge med udgangspunkt i Slagelse Kommunes kulturinstitutioner
• formidle kulturinstitutionernes aktiviteter til unge
• samarbejde med andre studentermedarbejdere
• indgå i kulturinstitutionens almindelige drift.

Lidt om dig
• du er fuld af gode idéer
• du er god til at samarbejde og skabe netværk
• men kan samtidig arbejde selvstændigt
• du brænder for formidling og kultur
• du er i gang med en mellemlang eller længere videregående uddannelse, og du bliver tidligst færdig med dine studier sommeren 2016
• kendskab til Slagelse Kommune er en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstiden er fleksibel og aftales nærmere, men vil være på cirka 15 timer ugentlig. Du skal være indstillet på at aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Løn og arbejdstid
Du ansættes på én af de deltagende kulturinstitutioner under dennes retningslinjer for ansættelse af studentermedarbejdere. Stillingen er tidsbegrænset til 1. juli 2016 med ansættelse snarest.

Sådan søger du
Send et CV og en motiveret ansøgning. Beskriv hvorfor du gerne vil være med til at udvikle kulturaktiviteter for unge i Slagelse Kommune og lidt om dig selv. I din ansøgning skal du opstille de fem kulturinstitutioner i en prioriteret rækkefølge efter hvilken du helst vil arbejde på. Begrund dit førstevalg.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag den 23. marts 2015.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kulturmedarbejder Pernille Andersen på telefon 58 57 44 55.

Frist for ansøgning
• 18. marts 2015 kl. 12.00.

Send din ansøgning med relevante bilag til

Slagelse Kommune
Kulturafdelingen
Gørtlergade 4
4200 Slagelse

eller via mail til kultur@nullslagelse.dk

Notes on Location – Symposium om Kunstnerbøger

150303_NoL_9_4

D. 19. og 20. marts afholder Den Frie Udstillingsbygning, i forbindelse med udstillingen Notes on Location, et to-dags symposium om kunstnerbøger i et udvidet felt med forskere, kunstnere, forlæggere og forfattere fra Norden. Gennem tværfaglige oplæg og debatter ønsker Den Frie at belyse kunstnerpublikationen fra forskellige faglige, teoretiske og kunstneriske vinkler samt at udfolde feltet gennem tematikker som materialitet, arkiver, litteratur og digitale publiceringsformer.

Symposiet afholdes i samarbejde med Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet og Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Nærmere info om tilmelding og program her

Deltagere: Cia Rinne (SE), Amalie Smith (DK), Anngjerd Rustand (NO), Tove Storch (DK), Nanna Debois Buhl (DK),  Maria Kjær Themsen (DK), Susanne Christensen (DK), Thomas Locher (DE), Trine Friis Sørensen (DK), Mathias Kokholm (DK), Thomas Hvid Kromann (DK), OEI: Jonas Magnusson og Cecilia Grönberg (SE), Temporary Services: Brett Bloom (US), Eller med a (NO)

 Symposiet realiseres med støtte fra Kunstfonden, Nordisk Kulturfond, Kulturkontakt Nord og Dansk Tennis Fond.

 Udstillingen Notes on Location åbner fredag d. 13.marts kl. 17- 20 og kan ses frem til d. 19. april 2015.

Ung kærlighed på Hovedbiblioteket

hovedb-web-stor2lo res_20141010_HOVEDBIBLIOTEKET_KULTURNAT_foto_kristoffer juel poulsen_0442 RØD2.- 6. marts kl. 16 i Democratic Coffee

Kærlighed har mange fremtrædelsesformer – og stemmer. Som led i festivalen Kbh Læser har Københavns Hovedbibliotek inviteret en række unge forfattere til at fortolke andres værker ud fra en forestilling om, at netop disse oplæsere vil kunne bidrage med noget særligt til oplevelsen af teksterne. Så kom og hør Södergran og Trotzig læst op på svensk, eller en ny generation af digtere give stemme til blandt andre Vita Andersen, Schade og Houellebecq.

Oplæsningerne er gratis og foregår i Hovedbibliotekets café hver dag d. 2. – 6. marts kl. 16. Der kan købes kaffe m.m. undervejs.

Mandag:

Caspar Eric (debuterede i 2014 med digtsamlingen 7/11) læser op fra Tryghedsnarkomaner af Vita Andersen.

Niels Henning Falk Jensby (elev på Forfatterskolen) læser op fra Idag er det Daisy af Kirsten Thorup.

Tirsdag:

Hannah Lutz (uddannet fra Forfatterskolen 2013) og Mirian Due (elev på Forfatterskolen) læser prosa og digte af hhv. Birgitta Trotzig og Edith Södergran på svensk og efterfølgende i dansk oversættelse.

Onsdag:

Theis Ørntoft (Yeahsuiten, 2009; Digte 2014, 2014) læser op fra Michel Houellebecqs forfatterskab.

Torsdag:

Signe Gjessing (debuterede i 2014 med digtsamlingen Ud i det u-løse) læser digte af Jens August Schade og Vicente Alexaindre.

Fredag:

Jonas Rolsted (Flex Death 2012, Gyldent Daggry 2014) læser TBA!

Se hele festivalprogrammet her.

Og facebook.

Louisiana Lecture om Paula Modersohn-Becker, Rilke og J.P. Jacobsen onsdag 4.3. kl. 19.30

LOUISIANA LECTURE – PAULA MODERSOHN-BECKER
Onsdag den 4.3. kl. 19.30
Louisiana Lecture: Berusede sanser – om Paula Modersohn-Becker, Rainer Marie Rilke og J.P. Jacobsen

Onsdag den 4. marts 2015 kl. 19.30 “Det beruser alle mine sanser.” Sådan skrev den unge maler Paula Becker i sin dagbog om læsningen af den danske forfatter J.P. Jacobsen. “Jeg læser ham fysisk!” Hun læste flere af J.P. Jacobsens værker og havde mange samtaler om forfatteren med den østrigske digter Rainer Maria Rilke, som også havde slået sig ned i kunstnerkolonien i Worpswede og var blevet en nær ven. De delte fascinationen af den danske forfatter.

Anders Ehlers Dam, skribent og ph.d. i litteratur, vil denne aften fortælle om J.P. Jacobsens store betydning for Rilke, Paula Modersohn-Becker og de andre Worpswede-kunstnere.
Gratis for museets gæster. Pladsreservation på www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.