Kærlighedskaravanen med Alen Meskovic og T.S. Høeg

KUKUAwebKbh Laeser med TS H

– søndag d. 8.3. kl. 14 på Din Nye Ven

Under litteraturfestivalen Kbh Læser kåres københavnernes foretrukne kærlighedstekst. Forfatter og musiker T.S. Høeg er vært på Kærlighedskaravanen, der under festivalen besøger i alt fem bydele. Ved hvert arrangement vælges en favorittekst. Den endelige vinder kan du ved en afstemning selv være med til at vælge på Kbh Læsers facebookside.

D. 8. marts kl. 14 kommer karavanen som sidste stop til baren/spiseriet Din Nye Ven i Indre By. Forkæl dig selv med eftermiddagskage, og vær med til at høre, kommentere og vælge den bedste kærlighedstekst sammen med T.S. Høeg og forfatteren Alen Meskovic.

Du kan også bidrage med en tekst til arrangementet, som så vil blive læst op – og stemt på! Alle tekstforslag bliver taget imod med kyshånd! Se mere om hvad, hvem og hvordan her.