Ragnar Kjartansson, Still from 'Scenes From Western Culture,The Pool (Elizabeth Peyton)', 2015
Ragnar Kjartansson, Still from ‘Scenes From Western Culture,The Pool (Elizabeth Peyton)’, 2015

CC GRAND OPENING

Kom med til åbningen af Copenhagen Contemporary – Danmarks nye kunstcenter for international installationskunst i stort format. Vi præsenterer også CCs nye bar La Halle – Bar à vin med Niels Meldgaard som gastronomisk chef samt CCs nye butik i samarbejde med FindersKeepers.

D. 25. august slår CC endelig dørene op for vores 3.400 kvadratmeter store haller på Papirøen. Oplev for første gang i Skandinavien en større soloudstilling med verdenskunstneren Bruce Nauman og lad dig opsluge af islandske Ragnar Kjartanssons store, følelsesladede videoinstallationer.

Fra kl. 19-21 holder CC fernisering, og det er åbent og gratis for alle! Der er fri entré til vores udstillinger, den eksperimenterende r’n’b duo Saint Cava samt DJ gruppen Pladevennerne spiller på kajen, og La Halle udskænker lækker vin til særpris. Allerede fra kl. 11 kan du se udstillingerne og tage et kig i butikken. Her kan du købe unikt design samt danske og udenlandske kunstbøger.

Du kan også stadig opleve den tyske kunstner Carsten Nicolais lys- og lydinstallation, som tusindvis af gæster allerede har besøgt under CCs Warm-Up-åbning. Ude på kajen kan du opleve Yoko Onos poetiske værk Wish Tree Garden samt Pettersen & Heins indfarvede betonbænke A View from the Present 1-13.

Vi glæder os til at dele Københavns nye kunstcenter med jer!
/ CC, La Halle & FindersKeepers

http://cphco.org/
@copenhagen_contemporary

Tjek eventet ud her
https://www.facebook.com/events/1201399676570647/?active_tab=highlights

Cph Art Week søger frivillige til unik performance!

Skærmbillede 2016-08-16 kl. 07.58.17
Thorvaldsens Museum

CPH Art Week søger frivillige til performance
Titel Work nº844: Carussel
Kunstnere Nøne Futbol Club
Dato/tid Onsdag 31 august kl. 19.30-20.00
Øvedag Mandag d. 29 august kl. 14.00-18.00
Sprog Engelsk
Vi søger 20-25 frivillige

Den franske kunstnerduo Nøne Futbol Club er Cph Art Weeks bykunstnere. Under festivalens ti dage vil duoen efterlade opsigtsvækkende kunstneriske aftryk rundt omkring i byen i form af performances, skulpturer, interventioner og konceptuelle beskeder.

Thorvaldsens Museums smukke gård vil sætte scenen for et splinternyt performanceværk af Nøne Futbol Club skabt specifikt til Cph Art Week i samarbejde med Thorvaldsens Museum. Værket – med titlen Work nº844: Carussel – vil tage udgangspunkt i Bertel Thorvaldsens liv og rejser. Med lige dele poetiske, fiktive og humoristiske undertoner omformulerer Nøne Futbol Club gårdens arkitektoniske motiv af en antik væddeløbsbane til en moderne, cyklisk rejse mellem fødsel og død.

Til at realisere denne performance søger vi 20-25 frivillige, der elsker at rejse!. De frivillige skal nemlig agere rejsende i en lufthavnsterminal. Vi er interesserede i have repræsentanter fra alle aldersgrupper og sociale fællesskaber; familier med børn, kærestepar, pensionister, venne-grupper, teenagere, forretningsrejsende, sportshold eller lignende.

Alle frivillige inviteres til at møde op og øve koreografi ?mandag d 29. august 14.00-18.00 på Thorvaldsens Museum. Nøne Futbol Club vil introducere til ideen med performancen og dens simple koreografi. For at kunne deltage i den endelige performance, er det vigtigt at du kan deltage i øvedagen d. 29 august. Sproget er engelsk.

Performancen vil blive dokumenteret både i still og levende billeder og markedsføringen heraf vil indgå i web-programmet og pressemateriale omkring Cph Art Week.

Alle frivillige vil modtage en særlig token af kunstnerne for deres deltagelse.

Har du lyst til at deltage, er nysgerrig eller har spørgsmål til evt. deltagelse kontakt koordinator Anthony Giannelli på coordinator.cphartweek@nullgmail.com / Telefon: 81717638

Mange hilsner,
Nøne Futbol Club (FR) & Cph Art Week 16

Om Nøne Futbol Club
Cph Art Week har inviteret den unge, franske kunstnerduo Nøne Futbol Club som årets bykunstnere. Under festivalens ti dage vil duoen efterlade opsigtsvækkende kunstneriske aftryk rundt omkring i byen, i form af performances, skulpturer, interventioner og konceptuelle beskeder. Nøne Futbol Club skaber værker med en charmerende og legende attitude. De blander humor, tragedie, politik og fiktion, når de vender op og ned på dagligdagssituationer og forskyder deres betydninger. Til Cph Art Week har Nøne Futbol Club udviklet en række nye og stedsspecifikke værker, som byder ind med perspektiver på festivalens tematik Open Gestures.

Øvrig kontakt
Aukje Lepoutre Ravn, Kunstnerisk leder af CPH Art Week / aukje@nullkunsten.nu

Læseforeningen søger frivillige

Er du interesseret i skønlitteratur og i at lære at formidle den som læsegruppeleder?

I Læseforeningen har vi siden efteråret arbejdet på et fantastisk projekt, nemlig at skabe skønlitterære læsekredse på plejehjem og aktivitetscentre for ældre i Københavns Kommune. Projektet er vokset sig stort og stærkt, og vi søger nu igen frivillige, som sammen med os vil lede læsekredsene. Læseforeningen står for at uddanne og hjælpe de frivillige godt på vej. Der garanteres for en lind strøm af dybe, vigtige, sjove og skelsættende litteraturoplevelser med livskloge mennesker.
Vi forventer, at du kan afsætte ca. tre timer om ugen til opgaven. Er det noget for dig, eller nogen du kender?

Torsdag den 18. august inviterer vi inviterer til informationsmøde fra kl. 16.30 til 19.30. Stedet er Festsalen, Sjællandsgade 40, 2200 København N. Alle interesserede er meget velkomne til at komme forbi og høre mere og stille spørgsmål.

Mere om projektet og vores læsemetode
I Læseforeningen tror vi på, at litteraturen kan deles. At læse behøver ikke være noget man gør alene. Tværtimod kan litteraturen være et samlingspunkt for fællesskaber – et fælles udgangspunkt hvor vi kan mødes og blive klogere på os selv, teksten og hinanden. I Læseforeningen kalder vi vores læsemetode for guidet fælleslæsning eller ”livelæsning”. Det skyldes, at deltagerne i en læsegruppe ikke læser teksterne på forhånd, inden de mødes i læsegruppen. Læsningen foregår i læsegruppen som højtlæsning, så den sker altså på samme tid for alle. På den måde bliver der mulighed for at dele al den umiddelbare undren og begejstring, der opstår, når man læser en tekst for første gang. Vi deler vores tanker om og fortolkninger af teksten med hinanden. Når vi taler om teksterne, er der heller ikke noget ”rigtigt svar”. Alt, hvad teksten får os til at tænke på eller føle, kan vi tale om.

Om vores kursus
Ligesom læsegrupper baseret på Guidet Fælleslæsning adskiller sig fra almindelige læsegrupper, er kurset som læseguide heller ikke et almindeligt kursus. Den ethos, som kendetegner Læseforeningens aktiviteter, er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse, når vi sætter personlige erfaringer i fokus for
vores læseoplevelser. Gennem hele forløbet vil vi dels skabe store fælles læseoplevelser, dels skabe rum for refleksion gennem samtale og observation, da det er denne læsepraksis og refleksion, som skal danne baggrund for din rolle som læseguide.
Rollen som læseguide kræver såvel stor praktisk færdighed som empatisk opmærksomhed. Det kræver lang (måske livslang) øvelse og erfaring, men på kurset får du de redskaber, som er nødvendige for at udvikle og kvalificere din praksis som læseguide.
Derfor vil vi fra starten understrege, at læseguidekurset er en praksisuddannelse, som sigter mod det praktiske arbejde med læsegrupperne – og at sætte en livslang læringsproces i gang med det formål, dels at berige dine egne, dels andres
litteraturoplevelser ved at guide dem ind i læsningen.

Sådan er kurset opbygget
Modul 1: Introduktion til ”Guidet Fælleslæsning”
Formålet med dette modul er, at læseguiderne stifter bekendtskab med ”Guidet Fælleslæsning” som læsepraksis samt opøver erfaring med rollen som højtlæser.
• Introduktion til Læseforeningens metoder og praksisser, herunder erfaringer fra vores moderorganisation ”The Reader” i England.
• Guidet Fælleslæsning som læsepraksis: Hvad kendetegner den?
• Højtlæsning (selvvalgte digte): funktion og teknikker.

Modul 2: At vælge litteratur
Formålet med dette modul er at vælge og matche litteratur i forhold til bestemte målgrupper, samt temaer og genrer
• Hvordan forbereder man en læsegruppesession: valg af materiale.
• Hvordan matcher man materialer: romaner, noveller, digte.

Modul 3: At tænke som en læseguide
Formålet med dette modul er at opnå færdigheder som læseguide lige fra valg af materiale til selve læsningen.
• Valg af materiale (selvvalgt digt)
• Læseguidens rolle: ansvar og funktion
• Hvordan udøver jeg min rolle med grupper, der kræver særlig opmærksomhed (målgrupper)?
• Forberedelse af teksten – ”kreativ oversættelse”
Vi udleverer og introducerer et kursusprogram ved kursusstart.

På vores hjemmeside kan du læse mere om Læseforeningen, om projektet og informationsmødet: http://laeseforeningen.dk/?p=1670.

Kontakt os meget gerne, hvis du har spørgsmål. Frivilligkoordinator Kathrine Lundsgaard er på kathrine@nulllaeseforeningen.dk og 28 93 23 94.

Koncert // Lars Kynde

Kom forbi Overgaden til en anderledes musikalsk oplevelse når Lars Kynde fremfører sine kompositioner ’Elephant Heart’ og ’Wandelende Tak’, i en dialog med Tobias Lukassen & Andreas Wetterbergs værker på udstillingen Vertex.

Lars Kynde er komponist og lydkunstner og er optaget af de gensidige påvirkninger mellem musik, instrumenter og nodesystemer.

Torsdag d. 11. august kl 20-21

Gå til begivenheden her.

Talk & filmvisning // Portræt af muslimen fra stumfilm til Hollywood

I forbindelse med sin udstilling Milk & Honey sætter Deniz Eroglu fokus på, hvordan muslimen er blevet fremstillet inden for populærkulturen og filmhistorien gennem en filmvisning og samtale med kultursociologen Mehmet Necef.

Søndag d. 14. august kl. 15-17

Gå til begivenheden her.

SNYK søger kommunikationspraktikant

IMG_0187_1636x400

SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2016, som brænder for at kommunikere den ny musik og lydkunst til en bred målgruppe og på mange forskellige platforme. SNYK arrangerer G((o))ng Tomorrow Festival, som i år finder sted fra 4. november til og med 12. november 2016.   

SNYK søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2016, som vil indgå på lige fod med den øvrige redaktion.

Praktikantens opgaver er:  

  • Formidling af nyheder og projekter indenfor musik – og lydkunstmiljøet i Danmark, herunder artikelproduktion til snyk.dk
  • PR og kommunikationsarbejde i forbindelse med musikfestivalen G((o))ng Tomorrow – fra kommunikationsstrategiens store linjer til korte opslag på de sociale medier
  • Assistere ved koncertproduktion og afvikling i forbindelse med  festivalen
  • Løbende kontoropgaver 

Vi forestiller os, at du:   

  • Brænder for at formidle den nyeste musik og lydkunst
  • Brænder for at være med til at skabe en musikfestival
  • Læser på en relevant videregående uddannelse
  • Har et godt skriftsprog med styr på grammatikken
  • Kan arbejde selvstændigt og fungerer godt i et lille team
  • Er indstillet på at arbejde om aftenen / natten i hele festivalperioden fra 4. november til og med 12. november

Du vil få erfaring med at skabe en musikfestival, opøve kompetencer i formidling, pressearbejde samt sociale medier. Som praktikant på SNYK og festivalen bliver du en vigtig medspiller på et engageret hold, der har det sjovt og brænder for at puste liv i musikken

Praktikperioden vil være fra den 2. september og er enten 37 timer ugentlig i 3 mdr. eller 25-30 timer ugentlig i 4 mdr. Praktikken er ulønnet.

SNYK ligger på Nyrberggade 29 på Amager, hvor du vil få en kontorplads og computer stillet til rådighed.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Mie Petri Lind,mie@nullsnyk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål til praktikantstillingen. Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til snyk@nullsnyk.dk senest torsdag den 18. august 2016 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i ugen efter.

STUDIEJOB – DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING

Informationsmedarbejder
Studiejob, 10 t/uge
Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning søger informationsmedarbejder med interesse for samtidskunst og kulturformidling. Vi søger snarest en engageret og servicemindet studerende fra Kunsthistorie, Visuel Kultur, Performance-design eller et andet relevant fag til at indgå i et ungt, velfungerende team af informationsmedarbejdere.

Arbejdet består af receptionsarbejde, hvilket bl.a. involverer servicering af vores besøgende og billetsalg. Du vil således fungere som et af udstillingsbygningens ansigter udadtil og formidle udstillingerne til vores gæster. Derudover består arbejdet i at du løbende vil tage vare på de aktuelle udstillinger samt hjælpe til med mindre og praktiske ad hoc opgaver.

Vi søger en person, der er ansvarsbevidst, er god til at løse problemer, elsker at kommunikere med mange forskellige mennesker, gerne kommer med nye idéer og ikke er bange for at have mange bolde i luften.

Arbejdet ligger i weekenden og på enkelte hverdage.
Tid: ca. 10 timer ugentligt.
Arbejdssted: Den Frie Udstillingsbygning

Der er ansøgningsfrist d. 14. august. Samtaler planlægges at finde sted mellem d. 17. og 22. august.

Ansøgningen sendes til: nfr@nulldenfrie.dk

postkort

Dobbeltfernisering på Fotogalleriet [format] i Malmö: fredag d. 5. august kl. 17-20

Susa flyer_lille forside

Susa Templin – Through the Backdoor to the Indoors

Alen Aligrudic – ReMerz City ReMystified

Fotogalleriet [format] i Malmö åbner igen efter sommerferien med to rum-udforskende udstillinger, fredag d. 25. august kl 17-20.

“Through the Backdoor to the Indoors” er den første soloudstilling i Sverige af den tyske fotokunstner Susa Templin, og “ReMerz City ReMystified” er ligeledes danskbaserede Alen Aligrudic’ første.

Begge udstillinger undersøger rumlige og associative relationer. Hvor Alen Aligrudic undersøge det urbane rum, går Susa Templin tættere på det intime rum i sine sansemættede interiører.

Læs mere om udstillingerne på Fotogalleriet [format]s hjemmeside og på Facebook.

VENUE:

fotogalleriet [format]
Friisgatan 15b
211 50, Malmö Sweden

Alen_flyer_framsida

 

Opslag om ledige stipendier og ophold ved Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom forår 2017

Forskere indenfor alle grene af viden­ska­ben, kunstnere indenfor alle kunst­ar­ter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom i for­året 2017.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers for­nemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se www.acdan.it).

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt for­sker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by­ens enestående ressourcer i form af muse­er, monumenter, biblioteker, ar­­­ki­ver m.m. Husets personale står til rådig­hed med hjælp og vejledning.

Informa­tion om stipendie­mulig­­heder og ansøgnings­skema findes her:
www.acdan.it/stipendier.html

Frist: 19. september 2016