SALON I GL STRAND: Køn og seksualitet

Tid: d. 11/4 kl. 17-18:30
Sted: Kunstforeningen GL STRAND

Kom med, når vi byder inden for til en spændende salon om repræsentation af køn og seksualitet i nutidens visuelle kultur.

I forbindelse med udstillingen YAOI – Copenhagen, Istanbul, Long Island inviterer GL STRAND i samarbejde med Copenhagen Pride til samtale omkring emner som: Hvordan repræsenteres kønsdiskussionen i nutidens visuelle kultur? Og hvordan kan kunsten agere talerør for minoriteter på tværs af landegrænser?

Aftenen bliver modereret af forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, som går i dialog med et spændende og kompetent panel bestående af billedkunstner Lotte Nielsen, Bjarke Oxlund, teamleder for køn ved Institut for Menneskerettigheder, Vivi Jelstrup, tidligere forperson for LGBT Danmark og Andreas Kronborg, projektleder af ungdoms LGBTQ-initiativet  Cafe Aura.

Talken foregår på dansk.
PRIS: 55 KR. / 45 KR. FOR MEDLEMMER. (eksklusiv entré til udstillingen)
TILMELDING TILRÅDES PÅ INFO@nullGLSTRAND.DK

Hold øje med eventet her

OM UDSTILLINGEN
I udstillingen præsenterer den danske kunstner Lotte Nielsen en ny, ambitiøs video-trilogi, som i poetisk og sanselig dokumentarstil giver stemme til ungdomskulturer inden for LGBTQ+ miljøet i Danmark, USA og Tyrkiet. I trilogien dokumenterer hun de unges udforskning af identitet, køn, seksualitet og indbyrdes relationer.

Lotte Nielsen: YAOI – Copenhagen, Istanbul, Long Island kan opleves frem til 22. april 2018.

Skriv et svar