Sæt kryds i kalenderen! Nytænkende, surrealistisk dokumentar på vej i biografen.

Kære studerende,

Det er tid til at sætte kryds i kalenderen, for den 7 november har den ekstraordinære og gribende dokumentar “The Act of Killing” af Joshua Oppenheimer premiere i blandt andet Vester Vov Vov, Empire bio og Grand teatret (60 biografer i alt viser filmen denne dag, se hvilke på www.doxbio.dk)

Om filmen
I et land, hvor mordere hyldes som helte, udfordrer filmmagerne dødspatruljeledere, der er uden anger, til at dramatisere deres egne roller i et folkemord. Det hallucinerende resultat er en filmisk feberdrøm – en foruroligende rejse dybt ind i massemordernes fantasier og i det chokerende banale regime af korruption og staffefrihed, som de har været med til at opbygge.

”En sjældent gang i mellem dukker en dokumentarfilm op, som ikke ligner noget, jeg ellers har set: Bunuels ’Land Without Bread’, ’Fata Morgana’ af Werner Herzogs og ’The Emperor’s naked army marches on’ af Hara. Og nu er det sket igen. Joshua Oppenheimer inviterer indonesiske dødspatruljeledere uden anger til at genspille deres egen voldelige historie. Deres filmiske drømme opløses til et mareridt og bliver til sidst til bitter virkelighed. Som alle store dokumentarfilm kræver The Act of Killing, at man kigger på virkeligheden med nye øjne. Det er ligesom at stå i en spejlsal – en såkaldt mise en abyme, hvor mennesker bliver til karakterer i en film, for derefter at springe tilbage i virkeligheden igen. Og man stilles det centrale spørgsmål: hvad er virkeligt? Gabriel Garcia Marquez skrev i et interview i Paris Review om at læse Kafkas Metamorphosis for første gang: ”jeg vidste ikke, at det var tilladt at gøre den slags.” Jeg har det på samme måde med denne ekstraordinære film.”

– Errol Morris

”Jeg har ikke set en film, der er så stærk, surrealistisk og skræmmende i mindst 10 år… En film som The Act of Killing er ikke set lige i hele filmhistorien.”

– Werner Herzog

Trailer kan fanges her: http://vimeo.com/49237906

Efter filmen streames der LIVE til biograferne på tværs af landet og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til instruktøren.

Vi ses i biografmørket :-)

Skriv et svar