60Seconds Festival 2014

60sec_Invitation_14
Invitation to the 2014 60Seconds Festival in Copenhagen.

OFFICIAL FESTIVAL OPENING:
FRIDAY, 14 March 18.00,
At Paludan Book Café,
(Fiolstræde 10, 1171 Copenhagen)
The jury will announce the 10 selected films,
see the video selection and celebrate the festival with us.

60SECONDS FESTIVAL PRIZE AWARD :
Thursday, 20 March , 17.30-19,30
At. ASTA BIOGRAF (Danish Film Institute)
Winner of the Jury Prize 15,000 Dkk.
and Audience Award 8,000 Dkk. Come an see 60seconds Greatest Hits.

Both events are open to the public and free.

Festival Venue:
CHRISTIANSHAVN Metro station: Friday, 14 to Friday 21st. March.

The films will be on line on the web page from March 14th.
You can vote for you favourite film for the PRIZE AWARD until march 20th. at 12 PM (12 midday)

Praktikant til kulturafdelingen, Den Danske Ambassade i Moskva

Kunne du tænke dig at få indblik i det betydelige kulturelle bilaterale samarbejde mellem Danmark og Rusland? Den Danske Ambassade i Moskva tilbyder et studierelevant praktikophold i en af verdens vigtigste kulturbyer.

Praktikperiode: 01/08/2014 – 31/01/2015

Praktikantopgaver
Som praktikant i kulturafdelingen arbejder du tæt sammen med kulturattachéen om at styrke det dansk-russiske kulturelle samarbejde. Arbejdet består blandt andet i at:

  • Arrangere og afvikle større danske og bilaterale kulturbegivenheder og fremstød.
  • Besvare danske og russiske forespørgsler omkring aktuelle og opkommende kulturelle projekter.
  • Formidle kontakter samt bistå med korrespondance mellem kulturelle institutioner i Rusland og Danmark og arrangører af/deltagere i kulturelle projekter.
  • Redigere og opdatere Kulturkalenderen på ambassadens hjemmeside i forhold til relevante kulturelle events.
  • Deltage i møder, pressebriefinger og konferencer på og uden for ambassaden.
  • Derudover består en stor del af arbejdet i at brande og promovere Danmark og dansk kultur i Rusland. I forbindelse med større arrangementer og events vil en del af arbejdet derfor have et kommercielt islæt.

Ambassaden kan tilbyde
Ambassaden i Moskva kan tilbyde et afvekslende og energisk arbejdsmiljø med store personlige og faglige udfordringer samt faglig vejledning. Samtidig får du som praktikant mulighed for at stifte indgående bekendtskab med den russiske kultur og livet i en spændende storby.

Som praktikant på ambassaden får du gode muligheder for at anvende teori i praksis. Du arbejder tæt sammen med ambassadens medarbejdere, men bliver også i høj grad tildelt selvstændige opgaver.

Der er tale om uddannelsespraktik. Praktikopholdet skal bidrage til praktikantens uddannelse og vil blive tilrettelagt på en måde, der vil kunne sikre meritoverførsel, hvis det pågældende studiested tillader dette.

Hvem kan søge?
Du skal inden praktikopholdets start have bestået din bachelor og være tilmeldt overbygningen på en højere læreanstalt på en relevant samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse, f.eks. russisk, kommunikation eller inden for det kulturelle felt. Kendskab til det russiske sprog er en fordel, men ikke et krav.

Du skal være dansk statsborger eller have en længerevarende fast tilknytning til Danmark. Forud for at praktikopholdet kan begynde er det en forudsætning at der foreligger en sikkerhedsgodkendelse.

Du skal være god til informationssøgning og have kendskab til Microsoft Office . Du skal have gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på dansk og engelsk og være i stand til at arbejde selvstændigt under faglig vejledning og instruktion. Udadvendthed og godt humør er væsentlige egenskaber i forhold til arbejdsopgaverne.

Praktikvilkår
Praktikopholdet er ulønnet, men der stilles en praktikantbolig til rådighed i centrum af Moskva. Boligen deles sammen med 4 andre praktikanter ved ambassaden. Ansøger bør være opmærksom på, at de faktiske omkostninger ved at bo i Moskva svarer til leveomkostningerne i Danmark.

Ansøgning
Kortfattet ansøgning vedlagt CV, seneste eksamensudskrift og evt. udtalelser sendes i ét PDF-dokument til: mowamb@nullum.dk

Kun ansøgninger der bliver sendt i ét samlet PDF-dokument vil blive læst.

Ansøgningen kan dog også sendes pr. brev til:

Udenrigsministeriet
Ambassaden Moskva
Kulturafdelingen
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Ansøgningsfrist
Sidste frist for ansøgning er 1. april 2014

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om praktikopholdet kan fås ved henvendelse til kulturafdelingens nuværende praktikant Camilla Bech Kjeldahl på email camkje@nullum.dk

Elektroniske musikere laver koncert for syv orgler

Tirsdag den 11. marts forvandler de to elektroniske musikere Sandra Boss og Jonas Olesen Københavns hemmelige orgelsamling til en gigantisk synthesizer.

Hele syv gamle landsbykirkeorgler står gemt i Sct. Andreas Kirken i København, hvor en tidligere læge igennem en årrække sat sig for at “redde” landets orgler fra udsmid. Orglerne er små landsbykirkeorgler fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Alle orglerne er bygget i tiden før elektricitet var blevet almindeligt udbredt.

Alle syv orgler vil være i spil, når Boss og Olesen udforsker orglernes individuelle lydkarakterer og sætter dem sammen i nye uforudsigelige strukturer. De mange orgler vil blive brugt til at lege med musikkens rumlige aspekter, hvor instrumenterne kan betragtes som et ‘flerkanalssystem’ af højtalere, hvor toner og klange diffuseres.

Om komponisterne:

Sandra Boss (f. 1984) er lydkunstner og komponist og har optrådt på bl.a. Strøm Festival, LAK festival og SPOT Festival. Hun er uddannet fra DIEM, Dansk institut for elektronisk musik, Det Jyske Musikkonservatorium, og arbejder pt. som ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet. www.sndrbss.blogspot.dk

Jonas Olesen (f. 1979) driver pladeselskabet BIN, der primært udgiver historisk elektronisk musik. Som elektronisk musiker har han optrådt ved adskillige internationale festivaler såsom Transmediale, SPOR og Roskilde Festival. Han arbejder som underviser i elektronisk musikhistorie på DIEM, Det Jyske Musikkonservatorium. www.totem.menneske.dk/

Tid og sted:
Tirsdag 11/3-2014, kl. 19:00
Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirken
Gothersgade 148, København K
Fri entré

Boglancering // Keld Helmer-Petersen, Black light

Torsdag den 6. marts kl.16.00

I anledning af udgivelsen af Keld Helmer-Petersens sidste bog Black light, vil Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel torsdag være vært ved et glas vin.

Black light er den tredje bog i trilogien, der begynder med Black Noise og Back to Black og fuldender derved Keld Helmer-Petersens samlede værk.

Keld Helmer-Petersen (1920-2013) hører til blandt de få danske fotografer, der er slået igennem internationalt.
Han havde en interesse for det ikke-fortællende fotografi og fandt skønhed i alt fra trappens zig-zag til mønstre og mosaikker i brolægninger, balustrader og bygningsfacader, hvilket var med til at introducere modernismen i dansk fotografi.
I 1948 udgav han det tosprogede pionerværk 122 Farvefotografier, med hvilket han ønskede at hævde kamerakunstens position som autonom kunstart. I bogen kom det første gang til udtryk, hvordan Helmer-Petersen tænkte på farven som form. Der var ingen dybdeillusion i bogens billeder og motiverne fungerede som dynamiske linjer og hvilende flader, hvilket udfordrede publikum og bevidst krænkede skønfotografiets kompositionsregler.

I den nye bog Black light udfordrer Keld Helmer-Petersen ligeledes vores gængse opfattelse af, hvad fotografiet er. I de senere år, anså Helmer-Petersen i højere grad sig selv som billedmager frem for en egentlig fotograf og det udtryk, som han dyrkede gennem hele livet er i denne trilogi mere moderne end nogensinde.

Bogen er rundet af i et samarbejde mellem Michael Jensen, Jens Frederiksen og Jan Helmer-Petersen, der alle kendte kunstneren og var med på sidelinjen til de to første bøger. Bogen er udformet efter Keld Helmer-Petersens forskrifter.

Boglanceringen finder sted i Museumsbygningen.

http://www.facebook.com/Museumsbygningen

CPH STAGE 2014 SØGER KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

CPH_STAGE_red_rgb

Interesserer du dig for teater og scenekunst?

Og er sociale medier din legeplads?

Så har du måske lyst til at være med til at synliggøre Københavns nye teaterfestival CPH STAGE?

CPH STAGE blev grundlagt af fire af hovedstadens mindre teatre og fandt sted for første gang i juni 2013. Festivalen er tænkt som et samarbejdsprojekt og en fælles platform for teatre, producenter og scenekunstgrupper på tværs af landet.

Første år var en stor succes og vi er nu i gang med at stable dette års festival på benene. Derfor søger vi en kommunikationspraktikant til hjælp på festivalkontoret.

CPH STAGE har brug for dig til at skabe interesse om dansk teater både nationalt og internationalt. Du er god til at spotte de gode teaterhistorier og skriver fængende. Du vil få ansvar for at sikre et spændende nyhedsflow på Facebook og på festivalens hjemmeside. Hvis du har erfaring med videoproduktion og interviewteknikker er det også et plus. Er du samtidig frisk på at uddele flyers og programmer, tage billeder og bidrage med et positivt drive, når der skal løftes i flok, vil vi gerne høre fra dig.

Praktikperioden løber i tre måneder fra slutningen af marts til slutningen af juni. Det ugentlige timetal aftales individuelt, men vi forventer især travlhed de sidste to måneder.

CPH STAGE kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikopholdet, men til gengæld kan du komme gratis i teateret til udvalgte forestillinger.

Hvis du vil have indsigt i arbejdet med at stable en festival på benene, mere erfaring med kommunikation på forskellige platforme og en bred kontaktflade i teaterverdenen, så kontakt os.

Send en kort introduktion af dig selv sammen med dit CV til koordinator Laura Ifversen på li@nullcphstage.dk

SMK søger studentermedarbejder til Kommunikationsafdelingen

Har du flair for sprog, æstetik og design og indsigt i ekstern kommunikation, medier og målgrupper, er du måske den kommende kommunikationsstudent på SMK.

Kommunikationsafdelingen på SMK varetager blandt andet pressearbejde, markedsføring, digital kommunikation, udvikling af oplevelser, etablering af nye partnerskaber samt fonds- og sponsorarbejde. Afdelingen har ca. 15 ansatte.

Som student i afdelingen vil du få erfaring med en bred vifte af de kommunikations- og markedsføringsopgaver, der har til formål at skabe større synlighed omkring SMK, implementere museets brand og udvikle en mere differentieret og målrettet kommunikation. Du vil blive en del af et team præget af høj faglighed, kreativitet og engagement. Vi søger derfor en student, der brænder for at øge kendskabet og skabe opmærksomhed omkring en af Danmarks førende kulturinstitutioner.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil omfatte opgaver som:

• udarbejdelse og redigering af markedsføringsmateriale
• tekstskrivning og korrekturlæsning til diverse medier
• distribution af kampagnemateriale
• produktion af grafisk materiale (herunder kontakt til grafiker og leverandører)
• administrative opgaver (eks. clearing af billedrettigheder, arkivering, hjælp ved mødeforberedelse)
• medieresearch
• besvarelse af henvendelser fra eksterne og interne interessenter
• indhentning af tilbud hos eksterne partnere

Kvalifikationer
Som kommunikationsstudent ser vi gerne, at du:

• er velskrivende og visuelt orienteret
• er grundig, struktureret og følger opgaver helt til dørs
• udviser engagement og nysgerrighed
• kan håndtere flere opgaver på en gang
• er fleksibel (vi tager selvfølgelig hensyn til eksamener og studieopgaver)
• kan tænke kreativt og selvstændigt
• har journalistisk sans
• er glad, åben og har samarbejdsevner
• bidrager til nytænkning i valg af medier og kommunikationsformer
• er studerende inden for fag som Kommunikation, Dansk, Journalistik, Litteraturvidenskab, Virksomhedskommunikation eller lignende.

Det vil være en fordel, hvis du kan være her mere end et år.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl.

Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.

Stillingen er på 10 timer om ugen med tiltrædelse 1. maj 2014.

Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMK’s hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning med CV senest den 24. marts 2014.

Samtaler forventes afholdt i uge 13 & 14.

Organisation
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingkoordinator Sofie Linde på tlf. 2552 7208

rytmisk kor søger dirigent

Kordirigent
rytmisk kor

Kære kordirigent/musikstuderende
Vi er
Det rytmiske kor Sweet & Swing på 38 medlemmer fordelt på 4 korstemmer. Vi øver tirsdage 19.15-22.00 i Skovlunde Kulturhus.
Vores faste dirigent gennem en del år er pt sygemeldt. Vi regner med at hun er på banen igen i løbet af april måned.
Vi søger
De kommende øveaftener har vi brug for en dirigentafløser, som i samarbejde med vores faste pianist kan holde koret på tæerne samt forberede os på kommende koncert i maj
Opgaven er:
At holde koret igang med 6-8 allerede indøvede numre,
At færdiggøre indøvningen af 3 nye numre, som vi er igang med.
Desuden meget gerne bruge os som prøveklude på noget af det, du har gang i.
Hvis det swinger eller rocker er vi med.
Første øvegang ville være d. 4. marts. Vi vil kunne aftale 4 øvegange i første omgang med evt forlængelse til påske.
Takst iflg. aftenskoleloven. Transportudgifter vil kunne dækkes.
se også vores hjemmeside www.sweet-swing.dk
Kontakt venligst
Valter Tarp
Tlf: 26 12 19 45 eller mail:formand@nullsweet-swing.dk

Nørrebrobaseret debatklub søger nye frivillige!

I samarbejde med  2200Kultur og KulturSkaberne arrangerer 2200Tæsk månedlige debatarrangementer forskellige steder på Nørrebro.
Det bliver udfordrende, spændende, interessant og til tider ophedet, når vi i kollaboration med samarbejdspartnere som FN-forbundet, DFI og Sharing Copenhagen inviterer debattører og eksperter til dialog med de lokale.
Som en del af gruppen er du med til at sætte dagsordenen for debatten og fremme demokratiet i byen.

VI SØGER:
Debatnørder i alle variationer. Uanset om det er miljøet, politik, globalisering, SU-spørgsmålet, samtidskunsten, det kulturelle miljø, Fremdriftsreformen, diskrimination, sundhed, etik eller religion.
Lydklipper. Vi podcaster løbende debatterne på facebooksiden. Måske er du den rette til at redigere dem?
Tovholdere og afviklere. Har du lyst til at være med til at sammensætte panelet og præsentere debatten?
PR ansvarlig. Du har mod på at skrive en pressemeddelelse, tage billeder og sørge for at publikum får at vide, at det er her, det fede foregår.
Ordstyrere. Ud over vores egne arrangementer, låner vi nogle gange vores kompetencer ud til andre.

DU FÅR: Som frivillig i 2200Tæsk får du erfaring med projektkoordinering, idéudvikling, eventmanagement og teamwork. Du får frihed under ansvar, en finger på pulsen og mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved det, alle de kloge hoveder ellers tager som en selvfølge.

DET NÆSTE STYKKE TID byder på debat om Europa parlamentsvalget, diskussion af København som grøn hovedstad og diskussioner i forbindelse med filmvisninger. Måske har du flere gode idéer?

Kontakt 2200taesk@nullgmail.com for mere information, følg os på Facebook eller kig forbi vores næste møde og hør mere:

 Meet and Greet d. 11. marts i Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208.
 Folkekøkken kl. 18 og møde på kulturskaberkontoret på 1. sal fra 18.30.

 

 

samarbejde med det fynske kunstakademi på 3.år

Hermed vil vi fra 3. årgang på Det Fynske Kunstakademi gerne give jer en åben invitation til at samarbejde med os på vores udstilling der åbner maj 2014.

Det vi meget gerne vil have ud af samarbejdet er primært indenfor formidlingsområdet; udvikling af tekst til og om udstillingen, evt. tekst om nogle af vores værker, evt. udvikling af katalog. Tekst vil både være på dansk og engelsk.

Vores tanke er at vi sammen finder ud af hvilke af disse formidlingsopgaver du/I skal lave og i hvor stort et omfang.

Vi kan tilbyde et mindre honorar og et godt team på 13 unge kunstnere. Samarbejdet vil begynde snarrest muligt, og vi vil gerne mødes med interesserede allerede i uge 10/11.

Håber det kan fange jeres interesse, skriv til kamilla@nullkamillaaskholm.com inden d. 5/3 2014 hvis det er noget for jer.

Venlige Hilsner 3. år, DFK