Redaktørassistent med flair for tekst- og billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing

Har du en bred interesse for kultur, et kreativt blik, en skarp pen og et nysgerrigt sind? Så er det lige dig, vi leder efter på redaktionen hos Strandberg Publishing, hvor du kan være med til at lave Danmarks flotteste bøger. Vi søger nemlig en praktikant til vores kontor i hjertet af København til foråret 2023.

Om forlaget

Vi udgiver faglitteratur inden for arkitektur, design, kunst, kulturhistorie, kogekunst og livsstil i tæt samarbejde med nogle af landets største kulturinstitutioner. Vores udgivelser tæller bl.a. Argumenter imod kvinder, Berørt – om dansk kunst i det nye årtusinde, Anne Marie Carl-Nielsen, Keramikkens sprog, Fremad samt værker om kvinder i dansk kunst, Marimekko, Børge Mogensen, Eva & Nils Koppel, Marie Gudme Leth, Verner Panton og kogebogen Osteria 16 m.fl.

Vi er et mindre forlag, så du får mulighed for stifte bekendtskab med en bred vifte af forlagsopgaver og få et grundigt indblik i bogproduktion fra spæd idé til færdig udgivelse: fra redaktionelle overvejelser, korrekturlæsning, billedredaktion, udarbejdelse af formidlingstekster, kontakt til journalister, opslag på sociale medier til salgs- og pressearbejde foruden opgaver af administrativ og praktisk karakter.

Du får lejlighed til at arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver og samarbejde med redaktører, grafikere og forfattere på en levende arbejdsplads, hvor både indbudte og uventede gæster gerne lægger vejen forbi.

Praktisk

Vi søger en praktikant, som har mulighed for at tiltræde februar 2023 eller snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til Claudia Rebecca Juul.

Claudia Rebecca Juul: +45 2230 3554 claudia@nullstrandbergpublishing.dk

Skriv et svar