LANCERING AF NY UDGIVELSE:
Annette Holdensen: ‘Vild, varm og varsom’

Fredag d. 29. april kl. 16 – 17
O – Overgaden
Fri entre

Facebook event: https://www.facebook.com/events/1053716405495689?ref=newsfeed 

O – Overgaden og Laboratoriet for Æstetik og økologi er stolte af at kunne udgive udgivelsen Vild, varm og varsom; en samling tekster skrevet af udstillingsaktuelle kunstner og billedvæver Annette Holdensen over de seneste ca. 50 år.

Teksterne kredser om arbejdet med kunsten og kunsthåndværket, og hvordan det væver sig ind i en hverdag på landet i Løkkegravene ved Odense på Fyn, blandt børn, det lokale landbrug, venner, kollegaer og unge elever, der er kommet og gået i det åbne hjem og arbejdskollektiv.Annette Holdensen praksis såvel som tekster er farvet af lyset fra årstidernes skiften, materialerne, der omgiver hende, rejser i Skandinavien, og af politiske situationer og vilkår (atomkraft, USA, sovjet), der er og har været.

Denne nyudgivelse indrammes af to forord af Ida Schyum, kurator på O – Overgaden, og af Andrea Fjordside Pontoppidan, redaktør hos Laboratoriet for Æstetik og økologi samt efterordet af billedkunstner Sophia Luna Portra, der også er Annette Holdensens barnebarn. Teksterne akkompagneres af billeder fra livet og kunsten fra hjemmet i Løkkegravene samt billeder fra Holdensens værker, der optrådte på Overgadens allerførste udstilling i 1987 og som netop nu igen kan opleves på O – Overgaden.

Annette Holdensens udstilling af samme titel – Vild, varm og varsom – kan opleves på O – Overgaden til og med 22. maj med fri entre.

Laboratoriet for Æstetik og Økologi er en udstillings- og udgivelsesplatform, der fra et intersektionelt og økofeministisk ståsted udgiver bøger og tilrettelægger udstillinger i krydsfeltet mellem kunst og litteratur med særlig fokus på planetarisk tilblivelse og omsorg samt mangeartede fællesskaber.

Skriv et svar