Vil du have erfaring med ungekultur og projektrådgivning?

GENOPSLAG – NY ANSØGNINGSFRIST!

Ung i Rudersdals Projektværksted leder efter en dygtig og selvstændig praktikant til at facilitere og udvikle rammerne for unges egne projekter både lokalt og i hovedstadsregionen.

Koncerter i skoven, projektlederuddannelse, undervisning i folkeskolen og et projektværksted, hvor unge arbejder med at realisere deres idéer. Projektværkstedet i Rudersdal er et nyt kreativt og skabende fællesskab for unge i Rudersdal, der vil skabe kultur selv. Vi søger en praktikant, som med energi og kreativ tænkning vil være med til at udvikle og synliggøre tilbuddet endnu mere.

Din praktik på Projektværkstedet

Som praktikant i Projektværkstedet arbejder du i spændingsfeltet mellem det kommunale, strategiske arbejde og det konkrete arbejde med unge – i virkeligheden. I samarbejde med projektrådgiveren og de unge frivillige vil du arbejde med følgende områder:

  • Event-koordinering
  • Undervisning og rådgivning af unges projekter
  • Markedsføring og synliggørelse af Projektværkstedet
  • Kreativ projektudvikling i forhold til nye samarbejder

I 2015 har vi planer om at skabe et større kunstprojekt, et pilotprojekt om projektledelse i folkeskolen og en større PR-indsats.  Vi er desuden åbne for dine forslag vedr. arbejdsopgaver, så du kan få et godt fagligt udbytte af din praktik.

Vi leder efter dig, som

  • Er i gang med en uddannelse inden for events, kultur, kommunikation, PR eller lign.
  • Brænder for unge og ungdomskultur
  • Har stort drive og et kreativt hoved
  • Har lyst til at udvide dit netværk inden for den kommunale verden og kulturbranchen
  • erfaring med kulturprojekter, markedsføring eller frivillige er en fordel

Praktikken løber fra februar 2015 til juni ca. 32 timer ugentligt efter aftale. Har du andre studieordninger, er vi fleksible. Arbejdspladsen ligger i Rudersdal Kommune, vekslende mellem Gl. Holte og Birkerød, og der vil forekomme aften- og weekendarbejde. Praktikken er ulønnet, men vi kompenserer dig for dine transportudgifter.

Send os en motiveret ansøgning med CV på maqu@nullrudersdal.dk senest 6. januar. Vi indkalder til samtaler i den følgende uge.

Vil du høre mere om mulighederne som praktikant, så ring til ungekulturkonsulent Maja Quist på tlf. 7268 5912. I juleferien kan du skrive en mail (maqu@nullrudersdal.dk) og aftale tid til en telefonisk snak.

Vi glæder os til at høre fra dig!

UNG I RUDERSDAL
Projektværkstedet er en del af Rudersdal Kommunes ungeorganisation Ung i Rudersdal, som skaber fritidsliv med mening for kommunens unge fra 6. klasse op til 25 år. Vi har ungecentre, fritidsundervisning, SSP-indsats og holder fester og andre større events.

PROJEKTVÆRKSTEDET på facebook.

SPOR festival søger producentpraktikant

Brænder du for samtidsmusik og – kunst, og vil du arbejde med festivalproduktion, så tilbyder SPOR et udfordrende praktikophold i foråret 2015.

SPOR søger en praktikant til producentopgaver, som vil være med til at til søsætte festivalen i maj 2015. I tæt samarbejde med festivalens producent og ledelse vil du få indblik i en bred palet af festivalarbejdet; du vil få opgaver indenfor koncert- og udstillingsproduktion samt vores nye projekt SPOR New Music School, og være med til at skabe kontakt til et internationalt og dansk kunstmiljø.

Arbejdet består i at assistere med opgaver indenfor:
– Produktion af koncerter og udstillinger
– Planlægning af receptioner og pre-events
– Rejse, ophold og forplejning af kunstnere
– Planlægning og afvikling af vores komponistskole for børn og unge, SPOR New Music School
– Afvikling af festivalen i maj 2015

Vi forestiller os, at du:
– er overbygningsstuderende
– brænder for samtidsmusik og -kunst
– arbejder effektivt og selvstændigt og kan lide at have mange bolde i luften
– formulerer dig godt mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
– kan lide at arbejde praktisk, kreativt og løsningsorienteret
– er god til at tage initiativer og samarbejde

Vi tilbyder:
– Indblik og erfaring med realisering af festivaler, herunder koncerter, udstillinger mv.
– Samarbejde med internationale og danske kunstnere samt aktører inden for kulturlivet
– Arbejdsplads på Amager i kreativt kontorfællesskab med udsigt over Øresund

Praktik, periode og ansøgning:

SPOR festivalen er et lille sekretariat, som er dybt afhængig af gode medarbejdere og praktikanter. Vi betragter vores praktikanter som kolleger og stiller derfor store krav til selvstændighed og engagement. Til gengæld vil du som praktikant ved SPOR festivalen få lov at opleve et meningsfyldt ansvar og en følelse af at være en uundværlig aktør i den proces, det er at lave en festival.

Ansættelsesperiode: 1.2 til 1.6 2015
Arbejdstid: ca. 25-30 timer/uge
SPOR’s kontor ligger i København S. Selve festivalen finder sted fra d. 7.-10. maj i Aarhus. I perioden op til og under selve festivalen skal du være indstillet på at arbejde fuldtid i Aarhus.

Vil du være med på SPOR teamet 2015, så send en kort motiveret ansøgning med CV til info@nullsporfestival.dk inden d. 7.1.2015.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anne Marqvardsen på telefon 2896 8263 eller email anne@nullsporfestival.dk.

www.sporfestival.dk

 

CPH STAGE 2015 SØGER FESTIVAL PRAKTIKANTER

Interesserer du dig for teater og scenekunst? Kunne du tænke dig at blive en del af teamet bag CPH STAGE festival? CPH STAGE søger engagerede praktikanter, som har lyst og mod på at hjælpe med stable næste års festival på benene.

CPH STAGE blev grundlagt af fire af hovedstadens mindre teatre og fandt sted for første gang i juni 2013. Festivalen er et samarbejdsprojekt mellem teatre, producenter og scenekunstgrupper på tværs af hele landet. De københavnske teatre ligger scene til udefrakommende forestillinger og præsenterer de bedste forestillinger fra årets sæson. Festivalen indeholder også alternative venues, tiltag i det offentlige rum og genrebrydende projekter. I år har vi særlig fokus på den internationale del af festivalen.

Som praktikant hos Cph stage vil du indgå som en del af festival sekretariatet. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Hjælp på festivalkontoret
  • Diverse opgaver i forbindelse med indsamling af materialer og kommunikation
  • Praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af festivalen
  • Distribution af diverse materialer

Er du samtidig et stærkt organisatorisk talent, vil du få mulighed for at prøve kræfter med mere koordinerende arbejde. Praktikperioden kan tilrettelægges i forhold til de muligheder, du har for praktik, men vi forventer, at du kan være med til afviklingen af festivalen i hele junimåned.

CPH STAGE kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikopholdet, men til gengæld kan du komme gratis i teateret til udvalgte forestillinger. Hvis du vil have indsigt i arbejdet med at stable en festival på benene, mere erfaring med administration og en bred kontaktflade i teaterverdenen – så kontakt os.

Send en kort ansøgning sammen med dit CV til info@nullcphstage.dk Skriv ”praktikansøgning” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist mandag d. 5. januar og med samtaler i uge 3. Hvis du har spørgsmål så skriv til info@nullcphstage.dk eller ring på 33 32 13 33

Vi glæder os til at høre fra dig!

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2015

Vil du være med til at realisere Nordens største fotobegivenhed?

På Copenhagen Photo Festival (CPF) arbejder vi hele forårssemesteret på udvikling og planlægning af festivalen, der afholdes midt i juni 2015. Hvert år samarbejder vi med en lang række gallerier, museer og alternative udstillingssteder i fortrinsvis København og Øresundsregionen om udstillinger, artist talks, seminarer, foredrag og guidede tours.

Vi udgiver et fyldigt festivalkatalog og en programfolder for årets udstillinger og yder en målrettet presse- og markedsføringsindsats. CPF er samtidig ved at etablere sig som helårsportal for formidling af fotografi. Dette sker bl.a. med lanceringen af en ny online undervisningsportal for folkeskolen samt en online public service portal med tutorials og podcasts til inspiration for fotografer og fotointeresserede.

ARBEJDSOPGAVER

Som praktikant i en lille organisation som CPF kommer du til at få et bredt indblik i, hvad det vil sige at planlægge og realisere en omfattende kunstnerisk event med mange samarbejdspartnere og aktiviteter. Du vil få mulighed for at få afprøvet dine specifikke kompetencer og være med til at præge festivalens udvikling. Du blive koblet på et eller flere af nedenstående projekter eller arbejdsområder, men samtidig blive involveret i den generelle planlægning af festivalen.

• Udstillingsprojekter i festivalens egen Photo City – herunder Den Censurerede Udstilling
• Koordineringen af eventprogram
• Formidling af fotofestivalens begivenheder og aktiviteter på vores sociale platforme
• Assistance i forbindelse med pressearbejde
• Kontakt til fotografer, udstillere, kuratorer og andre samarbejdspartnere
• Redigeringen af festivalens udgivelser – katalog, programfolder og festivalplakat
• Udvikling af festivalens nye online public service-portal med bl.a. produktion af podcasts og tutorial videos og formidling af projektet.
• Udvikling af online undervisningsportal.

KVALIFIKATIONER

• Du studerer et æstetisk fag eller fag inden for medier/kommunikation.
• Du interesserer dig for fotografi og har gerne en generel viden om kunst/visuel kultur
• Du formulerer dig godt og problemfrit på både dansk og engelsk
• Du er ansvarsbevidst og vant til at arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder
• Du er i stand til at håndtere og strukturere flere sideløbende projekter
• Du kan indgå i et praktikforløb fra januar – juli 2015, evt. deltid ved siden af din uddannelse.

Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

ANSØGNING

Send din ansøgning, inkl. cv, til projektkoordinator Kirstine Schiess Højmose: kirstine@nullcopenhagenphotofestival.com, senest den 8. december 2014.
Har du spørgsmål til praktikforløbet, så kontakt venligst Kirstine på ovenstående mail eller telefon: 25330082. Vi glæder os til at høre fra dig

PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER – foråret 2015

Fotografisk Center søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur med særlig interesse for fotografi til at assistere med organisering af Fotografisk Centers udstillinger ? herunder formidling. Som praktikant i Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling ? herunder assistere med kuratering, fundraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier. Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af en lille kunsthal med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse to til tre dage eller ca.15 – 20 timer om ugen i forårssemesteret. Vi tilbyder ikke løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca. fem årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Her ud over arrangerer vi foredrag, seminarer og ’artist talks’. Vi har et scannerværksted og en mindre boghandel. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullphotography.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden den 15. december. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og stiles til:

Fotografisk Center 
Bygning 55 
Staldgade 16
1699 København V

Ansøgningen kan også fremsendes per mail til: kk@nullphotography.dk

Praktik på Radioprogrammet, ’AK24syv’ på Radio24syv

Praktik på Radioprogrammet, ’AK24syv’ på Radio24syv

Vi søger en universitetspraktikant til vores daglige kulturredaktion i forårssemesteret 2015. Det er ikke afgørende, hvad du læser, men du skal interessere dig for kunst og kultur og have lyst til at formidle det på en nyskabende måde. Du vil desuden få ansvar for at producere- og afvikle liveradio.

Du vil komme til at:

  • Researche, idéudvikle og hjælpe til med at skrive spørgsmål og oplininger til værterne
  • Lave reportager og telefoninterviews
  • Afvikle to gange to timers liveradio om ugen. Du vil få en grundig uddannelse i radioteknik (ingen forkundskaber er krævet)

Vi forventer, at du:

  • Er idérig og interesserer dig for kunst, kultur, kulturpolitik og disses relation til samfundet
  • Er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret
  • Har lyst til at formidle på en nyskabende måde, der balancerer mellem det dybt seriøse og det humoristiske.
  • Studerer kunsthistorie, moderne kultur, medievidenskab, historie, litteraturvidenskab eller lign.

Praktikken vil som udgangspunkt være fuldtid, men vi er fleksible i forhold til studie og studiejob. Vi forventer dog, at du bruger 2 aftener om ugen i tidsrummet 18-20 på liveafvikling.

Det er en fordel, at du har arbejdet med formidling eller journalistik, men det vigtigste er en glødende interesse for de emner, vi arbejder med.

Om os:

Ak24syv er et radioprogram med tid og lyst til kultur. Et nysgerrigt program, der afsøger og afspejler hvad der rører sig, både i Danmark og resten af verden, men som også gerne vil gå i dybden med detaljerne og udfordre dogmerne.

Vi er fascinerede og engagerede – men nægter samtidig at lade os imponere af det vedtagne. Fordi det er seriøst, behøver det ikke være kedeligt!

AK 24syv er et både debatskabende og konfliktsøgende program, der tager kulturen på sengen og gør den interessant, levende og vedkommende.

Ingen køer er hellige, når kulturredaktionens faste hold af skarpe værter styrer lytterne igennem kulturlandskabet alle hverdage mellem kl. 18 og 20.

Se mere på http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/

eller https://www.facebook.com/AK24syv

Ansøgning
Send en ansøgning med beskrivelse af dig og dine kvalifikationer til Mads Østergaard senest d. 1. december (gerne før!) på maos@nullradio24syv.dk. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at maile eller ringe på 22748244.

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL SØGER EN ELLER TO PRAKTIKANTER TIL EFTERÅRET 2014/FORÅRET 2015

Vil du være med til at udvikle to nye formidlingsportaler til Nordens største fotobegivenhed og gøre festivalen endnu mere aktiv på de sociale medier?

På Copenhagen Photo Festival er vi ved at udvikle festivalen til en aktør, der er aktiv hele året, og ikke kun under den årlige festival i juni. Dette sker bl.a. med lanceringen af en ny online undervisningsportal for folkeskolen samt en online public service portal med tutorials, podcasts og inspiration til fotografer og fotointeresserede. I forbindelse med udvikling, udarbejdelse og lancering af disse to kanaler søger vi en-to praktikanter.

Copenhagen Photo Festival afholdes hvert år i juni i samarbejde med en lang række gallerier, museer og alternative udstillingssteder i fortrinsvis København og Øresundsregionen. 10 dage med udstillinger, artist talks, seminarer, foredrag og guidede tours.

ARBEJDSOPGAVER
Som praktikant i en lille organisation som Copenhagen Photo Festival kommer du til at få et bredt indblik i, hvad det vil sige at planlægge og realisere en omfattende kunstnerisk event med mange samarbejdspartnere og mange aktiviteter. Du vil få mulighed for at få afprøvet dine specifikke kompetencer, være med til at præge festivalens udvikling.

Du vil få et tæt samarbejde med den daglige leder og projektkoordinator omkring følgende opgaver:

  • Udvikling og udarbejdelse af online public service-portal; herunder research, kontakt til mulige bidragsydere, interviews, produktion af podcasts og tutorial videos og formidling af projektet.
  • Udarbejdelse af online undervisningsportal; herunder bl.a. udvikling af undervisningsopgaver, assistance ved distribution af materialet til skoler og PR.
  • Udvikling og redigering af festivalens aktivitet på online platforme som Facebook og Instagram, samt redaktion af blog og app med fokus på nyheder om omtale af fotorelaterede events.

Som praktikant vil du desuden blive involveret i den generelle planlægning af næste års festival.

KVALIFIKATIONER

  • Du er studerende på et æstetisk fag på Humaniora eller beskæftiget med æstetiske fag eller fag inden for marketing/medier/kommunikation.
  • Du interesserer dig for fotografi og har gerne en generel viden om kunst
  • Du formulerer dig godt og problemfrit på både dansk og engelsk
  • Du er ansvarsbevidst og vant til at arbejde selvstændigt
  • Du har det fint med at få tildelt egne ansvarsområder
  • Du er i stand til at håndtere og strukturere flere sideløbende projekter uden at miste styringen
  • Du kan indgå i et praktikforløb, der spænder over perioden november-januar eller hen over foråret – gerne deltid ved siden af din uddannelse.

 

ANSØGNING
Send din ansøgning, inkl. cv, til projektkoordinator Kirstine Schiess Højmose: kirstine@nullcopenhagenphotofestival.com, senest den 20. oktober. Vi glæder os til at høre fra dig!

Tidsskriftet Vagant søker praktikanter

Vagant, tidsskrift for litteratur, film, kunst, ideer og samtidsdebatt, søker praktikanter. Fordi vi for tiden jobber med utvikling av vårt nettsted leter vi etter kandidater med gode IT-kunnskaper og erfaring med bildebehandling – i tillegg til interesse for kunst, film og litteratur, selvsagt.

Vagant er et tverrnordisk tidsskrift med utspring i Norge og hovedkvarter i Berlin. Tidsskriftet ble kåret til Årets tidsskrift av Norsk tidsskriftforening i 2013 og utgis av Cappelen Damm. Hjemmeside: http://www.vagant.no.

Vi har tidligere hatt positive erfaringer med praktikanter fra KUA, og søker derfor etter nye interesserte. Ta kontakt med audun.lindholm@nullcappelendamm.no for mer informasjon.

Arje GRIEGST estate

logo_large

Danish designer Arje Griegst’s family in regards to the establishment of his estate.

 

We look for for a curious, brilliant and dedicated student who could be interested in a internship, helping cataloguing off all of Arje Griegst’s work (drawings, jewelry, porcelain, silverware) www.griegstjewelry.com\

The material available is very interesting and has a certain value within the Danish history of art and crafts. Most of it  hasn’t been touched for a long time and has never been systematically indexed.

 

Tasks include  research and cataloguing the documentation, and other related material of Griegst’s Estate
This might be an interesting area of research for a student who is interested in a research internship – are you the right person to carry out this task?