Bella ballerina. En opera om etruskernes dans

Torsdag 16. september kl. 19.30

Kig grundigt på det etruskiske gravmaleri fra antikken. Hvordan lyder musikken? Hvordan ser dansen ud? Det har den italienske komponist Mauro Patricelli sat sig for at rekonstruere ved udforskning af etruskernes farverige billedunivers. Resultatet opføres som opera med sopran Signe Asmussen og en koreografi udviklet og opført af balletdanserinde og solist ved Det Kgl. Teater Astrid Elbo. Koreografien vises på storskærm.  

Den såkaldte dokumentaropera er skabt med afsæt i historisk materiale fra en af Carl Jacobsens store lidenskaber: etruskiske gravmalerier. Han iværksatte i årene 1895-1913 et omfattende kopieringsarbejde af vægmalerier i Etrurien, det nuværende centrale og nordlige Italien, for at bevare de skrøbelige levn fra Antikken til eftertiden. Udvalgte vægmalerier kan du se på Glyptoteket i dag. 

Bella Ballerina er navnet på den etruskiske danserinde, som Jacobsen så afbilledet på en 2.500 år gammel gravvæg. Han blev så betaget af hende, at han bestilte en række kopier af figuren for at få rekonstrueret hendes forsvundne dansetrin.

MAURO PATRICELLI (f. 1969) er komponist og bl.a. nomineret til en Reumert for dokumentaroperaen ’Skattegraveren’ (2019). Patricellis musikalske projekter kombinerer nykompositionsmusik med musiketnologi, antropologi og historie. Han har været bosat i Danmark siden 2007.

Se videoteaseren for arrangementet her.

Arrangementet er en del af historie- og kulturfestivalen Golden Days, som i år fokuserer på antikken.

Pris
Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. Benyt chancen til at opleve Glyptoteket inden arrangementet. Du kan også spise dejligt aftensmad i Picnic eller nyde et glas. Husk at bestille bord her.

Voksne: 145 kr.
Under 27/studerendet: 115 kr.
Årskortholder/under 18 år: 30 kr.

Billetter købes via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Det Kgl. Teater søger stærke formidlere til Operaens forestillingsintroduktioner

Den Kgl. Opera præsenterer omkring 60 forestillinger om året fordelt på ca. 10 forskellige operaproduktioner. På operaen ønsker vi at møde vore publikum i øjenhøjde, og vi lægger vægt på at formidle vores kunst til både garvede og helt nye publikummer.

Før hver forestilling tilbyder vi publikum en gratis introduktion på 10 minutter i foyeren med en skarp formidler, der kan sætte ca. 2-300 tilhørere ind i handlingen, musikken, komponisten, sangerne, den historiske kontekst, de små historier fra den aktuelle opsætning og meget mere. Hvad, der måtte være relevant for den pågældende opsætning.

Vi søger til sæson 2019-20 to nye formidlere, som indgår i et team af i alt fire timeansatte personer, der fordeler sæsonen introduktioner imellem sig.

Vi forestiller os, at du:
– Er studerende på en musik- eller kunstfaglig uddannelse, fx konservatoriet, musikvidenskab e.l.
– Har stor interesse for og viden om klassisk musik og opera og brænder for at formidle denne viden ?
– Har gode talegaver og kan lide at optræde for mange mennesker
– Med omhu selv kan sætte dig ind i relevant viden om forestillingerne og omsætte det til en introduktion

Vi tilbyder:
– Et velegnet studie- eller suppleringsjob på en utrolig spændende arbejdsplads
– At Den Kgl. Operas programredaktør deler diverse introduktionsmanuskripter og giver sparring med formidlerne ? Personalekort med adgang til teatrets forestillinger
– Et honorar pr afholdt introduktion på 500 kr., hvilket indeholder forberedelsestid.

Ansættelsesstart medio september 2019. Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Peter Grønborg på pegr@nullkglteater.dk senest d. 27. maj 2019.

Oplev vinderen af Nordisk Råds Musikpris 2014

”Simon Steen-Andersen leger virtuost i et krydsfelt mellem komposition,
installationskunst, elektronik og performance.”

Motivation, Nordisk Råds Musikpris 2014

Kontroversiel opera uden sang lukker Wundergrund på lørdag
Enkelte udvandrede, de fleste jublede, og en Canadisk festivalleder ville straks have værket med sig til Vancouver, da dette års vinder af Nordisk Råds Musikpris, performer, komponist og provocateur, Simon Steen-Andersen, viste sit nye værk ‘Buenos Aires’ for første gang i Oslo i år. Nu kan du opleve værket i Danmark for første gang.

Lørdag den 15. november kl. 16 kan du opleve det allerede legendariske værk, ’Buenos Aires’, i København. Wundergrund festivalen runder 3 uger med eksperimenterende avantgarde af med Simon Steen-Andersens kontroversielle og spritnye totalteater-opera i Den Sorte Diamant. Den audiovisuelle forestilling er næsten uden sang og opføres af norske Asamisimasa og ét af verdens bedste vokalensembler, Neue Vocalsolisten Stuttgart. Den inkluderer live telefoni, video, reklamefilm og uortodokse elementer – et must see for folk med interesse for de nyeste og mest fremadsynede toner på den internationale kunstscene.

STED & TID
Lørdag 15/11 2014 kl. 16
Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek, Kbh

BILLETTER
Standard 150 kr
Diamantklub-medlemmer 125 kr.
Studerende 100 kr.

Billetter hos billetlugen

Hør Simon Steen-Andersen fortælle om ’Buenos Aires’ i P2

Læs mere om ’Buenos Aires’ her

Koncerten præsenteres i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant og CPH:DOX.

Hele Europa som sin arbejdsplads

Den danske komponist, performer og installationskunstner Simon Steen-Andersen (f. 1976) komponerer fra sin base i Berlin og har det meste af Europa som sin arbejdsplads. Som få danske komponister har han opnået stor international anerkendelse og arbejder i dag med store internationale kunstnere, som det er tilfældet denne lørdag i Diamanten. Simon Steen-Andersen har modtaget en række priser og legater, senest Nordisk Råds Musikpris 2014 på 350.000 dkr. for værket ’Black Box Music’, som Wundergrund præsenterede sidste år til flotte anmeldelser, den tyske SWR Orchesterpreis, Carl Nielsen Prisen og Kunstpreis Musik fra Akademie der Künste Berlin. Titlen komponist er langt fra dækkende for Simon Steen-Andersen, der også er performer, installationskunstner og ubesværet bevæger sig i krydsfeltet mellem instrumental- og elektronmusik, video og performance.

Læs mere om Simon Steen-Andersen på www.simonsteenandersen.dk.
Simon Steen-Andersen kan opleves som gæstekurator på SPOR festival for contemporary music and sound art 2015. www.sporfestival.dk

 

Wundergrund_logo_1

AA_Web_de

Goethe_DK_black