Online sy-projekt, der skal binde os sammen

Mens samfundet er lukket ned, skaber Teatergrad et sy-projekt, der binder folk fra tre forskellige lande sammen.

Sy-projekt af Sir Grand Lear & Teatergrad

Teatergrad holder lukket i disse dage ligesom mange andre, og mens vi venter på, at samfundet kan åbne op igen, knokler vi videre på efterårets teaterforestillinger.

Ét af disse projekter er klimaforestillingen SKAL VI GRILLE? som skal spille på strande i Danmark, Norge og på Island til september. Forestillingen laves af Sir Grand Lear og Teatergrad, og til den skal vi bruge 100 røde forklæder af genbrugsstof. Det er her, I kommer ind i billedet!

Vi har nemlig startet et sy-projekt, hvor personer fra både Danmark, Norge og Island bidrager med at sy et forklæde til forestillingen af rødt genbrugsstof. Projektet går så godt, at vi nu laver et online sy-event på onsdag den 13. maj.

Sy-eventet kommer til at forene mennesker fra de tre lande, hvor forestillingen også skal spille – Danmark, Norge og Island – og vi glæder os til at mødes i den virtuelle verden om dette hyggelige projekt.

PRAKTISK
Det er gratis at deltage. Tilmeld dig Facebook-eventet for at læse mere: https://www.facebook.com/events/2593027544298621/

Eventet foregår via Zoom.

Du skal have følgende ting klar til eventet:
1. Symaskine
2. Rødt genbrugsstof
3. Saks til at klippe stof
4. Opskriften på forklædet
5. Evt. kantebånd, men det er ikke et krav

Du finder opskriften her: www.teatergrad.dk/forklaeder-skal-vi-grille/

Lea og Ingvild, de to seje scenografer bag Sir Grand Lear, vil guide jer igennem opskriften, og det tager cirka to timer at sy forklædet færdigt.

Vi vil meget gerne dele billeder af dig med det færdige forklæde på efterfølgende, da vi ønsker, at dette skal være et projekt, der binder os sammen i en tid, hvor vi skal være hver for sig. Dette er selvfølgelig helt valgfrit.

Læs mere om klimaforestillingen SKAL VI GRILLE? her: www.teatergrad.dk/aktuelt/skal-vi-grille/

Vi glæder os til at se jer i den virtuelle verden!

De bedste hilsner
Sir Grand Lear & Teatergrad

THEATRE IN ENGLISH in Denmark

JOIN CPH STAGE’S NEWEST OUTREACH PLATFORM AND TAKE PART IN MAKING THEATRE MORE EASILY ACCESSIBLE TO EVERYONE

THEATRE IN ENGLISH in Denmark is a group managed by CPH STAGE that aims to provide the public with an overview of theatre and performing arts available for non Danish speakers.

As our society becomes more culturally diverse, the demand and offer of performing arts in English keeps growing. CPH STAGE has taken the initiative to ease the connection between the artists and the public. THEATRE IN ENGLISH in Denmark aims to serve as a platform where theatre companies, performers and producers can share their upcoming performances with the public.

For more information please click here.

Oplev vinderen af Nordisk Råds Musikpris 2014

”Simon Steen-Andersen leger virtuost i et krydsfelt mellem komposition,
installationskunst, elektronik og performance.”

Motivation, Nordisk Råds Musikpris 2014

Kontroversiel opera uden sang lukker Wundergrund på lørdag
Enkelte udvandrede, de fleste jublede, og en Canadisk festivalleder ville straks have værket med sig til Vancouver, da dette års vinder af Nordisk Råds Musikpris, performer, komponist og provocateur, Simon Steen-Andersen, viste sit nye værk ‘Buenos Aires’ for første gang i Oslo i år. Nu kan du opleve værket i Danmark for første gang.

Lørdag den 15. november kl. 16 kan du opleve det allerede legendariske værk, ’Buenos Aires’, i København. Wundergrund festivalen runder 3 uger med eksperimenterende avantgarde af med Simon Steen-Andersens kontroversielle og spritnye totalteater-opera i Den Sorte Diamant. Den audiovisuelle forestilling er næsten uden sang og opføres af norske Asamisimasa og ét af verdens bedste vokalensembler, Neue Vocalsolisten Stuttgart. Den inkluderer live telefoni, video, reklamefilm og uortodokse elementer – et must see for folk med interesse for de nyeste og mest fremadsynede toner på den internationale kunstscene.

STED & TID
Lørdag 15/11 2014 kl. 16
Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek, Kbh

BILLETTER
Standard 150 kr
Diamantklub-medlemmer 125 kr.
Studerende 100 kr.

Billetter hos billetlugen

Hør Simon Steen-Andersen fortælle om ’Buenos Aires’ i P2

Læs mere om ’Buenos Aires’ her

Koncerten præsenteres i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant og CPH:DOX.

Hele Europa som sin arbejdsplads

Den danske komponist, performer og installationskunstner Simon Steen-Andersen (f. 1976) komponerer fra sin base i Berlin og har det meste af Europa som sin arbejdsplads. Som få danske komponister har han opnået stor international anerkendelse og arbejder i dag med store internationale kunstnere, som det er tilfældet denne lørdag i Diamanten. Simon Steen-Andersen har modtaget en række priser og legater, senest Nordisk Råds Musikpris 2014 på 350.000 dkr. for værket ’Black Box Music’, som Wundergrund præsenterede sidste år til flotte anmeldelser, den tyske SWR Orchesterpreis, Carl Nielsen Prisen og Kunstpreis Musik fra Akademie der Künste Berlin. Titlen komponist er langt fra dækkende for Simon Steen-Andersen, der også er performer, installationskunstner og ubesværet bevæger sig i krydsfeltet mellem instrumental- og elektronmusik, video og performance.

Læs mere om Simon Steen-Andersen på www.simonsteenandersen.dk.
Simon Steen-Andersen kan opleves som gæstekurator på SPOR festival for contemporary music and sound art 2015. www.sporfestival.dk

 

Wundergrund_logo_1

AA_Web_de

Goethe_DK_black