Konference den 1. februar

Ekstremisme og eksklusion

Er der grænser for det acceptable? Kom og deltag i debatten.

Skal vi være åbne over for upopulære synspunkter, eller er der grænser for, hvad der er acceptabelt? Temaet fik fornyet relevans i debatten efter de tragiske begivenheder i Norge i sommeren 2011. Vi spurgte os selv og hinanden, hvorfor det skete, og det fik os samtidig til igen at overveje ytringsfrihedens muligheder og begrænsninger.
Er det en hård tone og fremmedfjendske ytringer, der genererer ekstremisme, som udmunder i vold og terror? Eller er det omvendt mere problematisk med de politisk korrekte holdninger, der ekskluderer grupper, der ikke har de ”rigtige” holdninger? D. 1. februar har du mulighed for at deltage i debatten.
På konferencen Ekstremisme og eksklusion diskuterer en række politikere og personligheder dagens tema, og du får mulighed for at deltage i diskussionen.
Martin Krasnik (journalist på Weekendavisen og studievært på TV2 News) styrer debatten.

Invitation.

Kunst Kino: Jean Epstein

Den 4. januar kl. 17.00 inviterer Charlottenborg på et glas vin chaud og gratis, fransk nytårs”bio”, hvor Thure Munkholm (CPH:PIX) præsenterer  filmklassikeren Le Tempéstraire  fra 1947 af Jean Epstein.

Jean Epsteins film fra 1947 Le Tempéstaire er en surreel hyldest til det normanniske landskab. Filmen præsenteres af Thure Munkholm, CPH:PIX og der vil blive serveret vin chaud under filmforevisningen. arrangementet afholdes i samarbejde med det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne.

 

Dostojevskij og Kældermennesket – introduktion med Tine Roesen i Skuespilhuset torsdag den 5. januar kl. 18. GRATIS ADGANG

Før forestillingen torsdag den 5. januar er der mulighed for at lære Dostojevskij og hans roman Kældermennesket bedre at kende, når litteraturanmelder, adjunkt og Dostojevskij-ekspert Tine Roesen præsenterer en times publikumsintroduktion i scenografien til Det Røde Rums teaterudgave af romanen.

Arrangementet er et i rækken af særarrangementer, hvor Det Røde Rum inviterer indenfor i maskinrummet og deler inspirationskilder, research og tanker om forestillingen med publikum.

Arrangementet foregår i Skuespilhuset, Det Røde Rum, torsdag d. 5. januar kl. 18.

Gratis entre, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser. Tilmelding kan ske på http://kglteater.dk/Billetter/VIP_bestillinger/DRR_Samtale_Kaeldermennesket.aspx

Vel mødt!

DRR

Ps. Følg med i Det Røde Rums liv på vores facebookside http://www.facebook.com/det.roede.rum

 

Maggie is a twat – the talk show, en forestilling med voodoo og afternoon tea af The Mob.

Med ordene “we are really sorry about the title, we were just so upset” kaster Emma-Cecilia Ajanki og Julia Giertz sig ud i en helaftensforestilling hvor Margaret Thatcher kommer under, alt andet end kærlig, behandling for sin rolle som 80’ernes myteomspundne, barske Iron Lady.

Skjult i eventyrlige skikkelser af en enhjørning og en faun, har The Mob sneget sig ind i Margaret Thatchers tomme hjerte. I selskab af en 2 meter høj voodoo-dukke vil de nu få hende til at føle noget.
I et mystisk UV-univers, hvor neonfarver skærer gennem det blå mørke, tager The Mob på et dansende, sanseligt, musikalsk hævntogt til et sted hvor eventyr og politik mødes.
Scenen er sat til en aften med The Mobs unikke blanding af humor, poesi og dødsensfarlig alvor.
Maggie is a twat – the talk show  svinger den gamle kone rundt ved håret, og kaster sig over hende med en albue direkte mod fjæset.

Om The Mob:
The Mob er Emma-Cecilia Ajanki og Julia Giertz. De er begge fra Sverige, men er uddannede ved Skolen for Moderne Dans i København.
Samarbejdet tog sin begyndelse allerede i 2007. Siden har de skabt, ikke alene et antal forestillinger, performances og installationer, men også elektro-pop-koncerter, som har turneret Europa og U.S.A.
The Mob holder af at udfordre normer med en, på én gang, bogstavelig, poetisk og anarkistisk tilgang til bevægelse, æstetikker og koncepter.

Medvirkende:
Koncept, koreografi, dans: Emma-Cecilia Ajanki og Julia Giertz
Musik: Pixel – Jon Egeskov
Lysdesign og afvikling: Nuno Neto
Dramaturg: Inge Agnete Tarpgaard
Art director: Linnea Lindh
Producent: Kir Qvortrup

Tid og sted:
5. til 12. Februar 2012, Lille Carl, Dansehallerne, Pasteursvej 14-24, 1778 København V.
Man. og ons. – lør. kl. 20, søn. kl. 17

Billetter:
120kr / ung 50kr  ( ekskl. gebyr )
Billetter kan købes online via www.billetten.dk eller www.teaterbilletter.dk
Dansehallernes billetkontor, Pasteursvej 20, tlf: 33291029
1 time før forestillinger, hverdage kl. 14 – 16

Statens Museum for Kunst søger praktikant til at arbejde med det digitale område

Har du lyst til at få erfaring med digitalt arbejde på landets største kunstmuseum?
Vi søger en digital praktikant med tiltrædelse per 17. februar 2012 til et 3-6 måneders praktikophold i Kommunikationsafdelingen på SMK. Kommunikationsafdelingens ansvarsområder er markedsføring, PR, fundraising, sociale medier og web.

Arbejdsopgaver
Som praktikant på SMK kommer du primært til at arbejde med vores website smk.dk i tæt samarbejde med den digitale redaktør og den digitale projektleder. Du kommer til at indgå i den digitale redaktions daglige arbejde med at udvikle og vedligeholde Statens Museum for Kunsts digitale tilstedeværelse og bliver en del af en kreativ og dynamisk arbejdsplads. Du får stor indsigt i alt fra idéudvikling og planlægning til den praktiske udførelse.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
•    SEO-optimering
•    Tekstredigering
•    Billedbehandling

Dine øvrige arbejdsopgaver aftaler vi i fællesskab, alt efter dine kvalifikationer og interesser. Du kan for eksempel være med til at udvikle vores tilstedeværelse på de sociale medier, indgå i udviklingen af udstillingssites eller noget helt tredje. Du skal som praktikant være indstillet på en del rutineopgaver. Som praktikant er du med til at implementere SMKs kommunikationsstrategi og komme med dine idéer til, hvordan vi gør det bedst.

Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du kommer fra en IT- eller kommunikationsbaggrund.
Endvidere forventer vi at

•    Du er god til at koordinere og strukturere dine arbejdsopgaver
•    Du har gode skrivefærdigheder og er hjemmevant i dansk retskrivning
•    Du har tidligere arbejdet med CMS-systemer og har mod på at lære vores CMS-system Typo3 rigtig godt at kende
•    Du har teknisk flair
•    Du arbejder selvstændigt og er initiativrig
•    Du tænker kreativt og har samtidig sans for detaljen

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Hvis du bliver tilbudt praktikstillingen, skal du kunne fremvise en ren straffeattest.

Ansættelsesvilkår
Praktikstillingen er ulønnet. Derfor foretrækker vi ansøgere, som kan inkludere praktikopholdet i et igangværende studieforløb.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt timer i udgangspunktet, men vi er opmærksomme på, at der kan være brug for at afsætte tid til studieaktiviteter. Timetallet og længden på praktikopholdet tilpasser vi derfor til din konkrete situation.
Tiltrædelse 17. februar 2012.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 3.

Ansøgning
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “ledige stillinger” følger anvisningerne.

Ansøgning med CV evt. andre relevante bilag skal være SMK i hænde senest den 15. januar 2012.

Du modtager inden 24 timer en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte digital redaktør Sarah Grøn på mail: sarah.g@nullsmk.dk

Praktikant søges til pressearbejde på Statens Museum for Kunst

Har du lyst til at få erfaring med pressearbejde på landets største kunstmuseum? SMK søger en praktikant til et seks måneders praktikophold i kommunikationsafdelingen. Kommunikationsafdelingen har blandt andet ansvar for markedsføring af husets aktiviteter, pressekontakt, hjemmeside, sceneevents, magasin, annoncering, design, boghandel og museumsklubben. Afdelingen arbejder tværorganisatorisk, og du vil derfor naturligt komme i berøring med hele museet.

Arbejdsopgaver
Du skal særligt assistere i den daglige servicering af dansk og udenlandsk presse, fx. besvarelse af henvendelser fra pressen samt udarbejdelse af pressemateriale og –strategier. Desuden er en væsentlig del af jobbet at assistere afdelingen med opdateringer af hjemmesiden og ajourføring af pressekontakter.

Kvalifikationer
Igennem din igangværende uddannelse skal du være i berøring kommunikation eller journalistik.

Endvidere lægger vi vægt på at
• Du er glad for at skrive og har gode formuleringsevner skriftligt såvel som mundtligt både på dansk og engelsk.
• Du er kvalitetsbevidst
• Du er god til at holde mange bolde i luften med smil på læben.
• Du er praktisk orienteret og arbejder selvstændigt og systematisk.
• Du er nysgerrig og søger nye erfaringer inden for kommunikation.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Ansættelsesvilkår
Eftersom praktikopholdet er ulønnet, anbefales det, at opholdet kan meritoverføres i forhold til din gældende studieplan.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Tiltrædelse primo februar.

Ansøgning
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “ledige stillinger” følger anvisningerne.

Ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og erfaringer skal være SMK i hænde senest den 15. januar 2012.

Du modtager inden 24 timer en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål
For yderligere oplysninger om stillingen, kan der rettes henvendelse til presseansvarlig Jakob Fibiger Andreasen på E jakob.fibiger@nullsmk.dk eller +45 3374 8474.

Ungdomskulturprojekt – fokus brugerinddragelse og evaluering

Kulturhusfællesskabet CULTHUS søger: Specialestuderende/ praktikant til ungdomskulturprojekt med fokus på brugerinddragelse og evaluering.

Hvem er vi?

CultHus er den overordnede kommunale organisation for tre kulturtilbud i Nykøbing F: Studenterhuset KLASH, Kulturfabrikken og Kulturforsyningen. CultHus er et lokalt og regionalt oplevelsescenter, der med kulturhusene som base, har visionen om at være et fagligt stærkt og anerkendt, bæredygtigt og internationalt center for tværgående oplevelseskultur.

I CultHus arbejder vi aktivt med udgangspunkt i vores værdier i alt hvad vi gør. CultHus bygger på værdierne: Faglighed og kompetence/ Frivillighed og engagement/ Respekt og rummelighed/ Dialog og kommunikation. Læs mere på www.culthus.dk

Hvad handler projektet om?

Ungdomskulturprojektet Ung & KreAktiv er et 3 årigt (2011 – 2013) modelforsøg i samarbejde mellem kulturhusfællesskabet Culthus og Børnekulturens Netværk. Formålet er at udvikle brugerinddragende metoder og frivilligstrategier i en forskningstilknyttet proces, hvor evidens, erfaring og evaluering i samspil viser nye veje til bedre kulturtilbud i bedre rammer FOR, MED og AF unge.

Det vil Culthus gøre ved at:

  1. udvikle en fleksibel projekthal på Kulturfabrikken i samarbejde med unge.
  2. udvikle det tidligere ungdomsråd GUR til også at være en unge-projektgruppe, der både står for events, projekter og kompetenceløft.
  3. udvikle organisationsmodeller, der både understøtter unges fleksible tilknytning til projektgruppen men samtidig sikrer erfaringsoverdragelse og videndeling. Samtidig skal gruppen også organiseres, så man kan være ”medlem” på flere niveauer og benytte GUR som sponsor, coach og projektbase.
  4. udvikle nemt tilgængelige projektredskaber til unge – både konkrete og virtuelle. Hvis man har en god idé, hvordan går man så i gang med at gøre den bedre? Hvordan beskriver man den? Hvordan finder man ud af om den holder i virkeligheden? Redskaberne skal være både konkrete og virtuelle og vil ved projektets afslutning blive distribueret landsdækkende via eksisterende unge-netværk og netværkspartnere.
  5. evaluere forsøgene undervejs på baggrund af den evidens vi indsamler og derudfra udvikle på ny.

Praktikanten deltager som udgangspunkt i alle ovenstående projektelementer. Til den rigtige person vil der være meget indflydelse på projektets fremdrift, kompetenceudvikling når den faglige viden sættes i spil i en konkret virkelighed og fagligt netværk, ikke kun i lokalområdet men i hele netværket omkring de ti landsdækkende modelforsøg i Børnekulturens Netværk.

Projektet er fuldt finansieret og ejes af CultHus. Projektleder Kathrine Olldag Mazanti er kulturkonsulent i Guldborgsund Kommune og vil, sammen med CultHus’ leder Inge-Vibeke Boysen, være praktikantens nærmeste kollega. Arbejdsstedet vil fortrinsvis være i Nykøbing F, men der kan aftales hjemmearbejdsdage. Praktikken er som udgangspunkt 37 timer om ugen. Du kan tage toget fra Kbh. H direkte til Nyk. F. og din arbejdsplads er 10 min’s gang fra stationen i ungdomskulturhuset Kulturfabrikken. Praktikken er ulønnet, men Culthus betaler selvfølgelig din transport.

Du kan læse mere om projektet på www.culthus.dk

Arbejdsopgaver  

Konceptudvikling, strategisk sparring, indsamling af data til evaluering, evalueringsanalyser, analyser af ungdomskulturmiljøer, interviews med unge, budgetplanlægning, markedsføring af projektets resultater, sagsfremstilling til politisk udvalg, evt. fundraising, udvikling af projektredskaber til unge i samarbejde med unge selv, kontakt og samarbejde med unge, netværksopbygning til ungdomsorganisationer udenfor kulturområdet.

Ønskede kompetencer

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor det samfundsfaglige eller kulturfaglige felt, er velbevandret i projektudviklings- og evalueringsmetoder og har skarp analytisk sans.
  • Dine evner for planlægning og dit organisatoriske talent gør, at du bevarer overblikket i en travl hverdag med mange forskellige opgaver.
  • Du skal gerne have arbejdet med formidling før, så du evner at kommunikere præcist til forskellige målgrupper.
  • Du har erfaring med at arbejde i et ungdomsmiljø præget af frivillighed og løse strukturer.
  • Du er studerende på kandidatniveau.

Ansøgningsfrist er d. 1. feb. 2012. Der vil blive afholdt samtaler torsdag d. 9. feb.

Praktikken begynder mandag d. 20. feb. og afsluttes ultimo juni efter aftale med praktikanten.

Kontaktperson

Inge-Vibeke Boysen, mail: ivk@nullguldborgsund.dk tlf 2518 0206

Have Backstage søger ny praktikant: Kan du levere spændende og nyskabende kulturjournalistik?

Have Kommunikation er gået i luften med sin egen kulturportal, HAVE Backstage (www.havebackstage.dk), som formidler eksklusiv kulturjournalistik, der profilerer virksomhedens samarbejdspartnere over for kulturbrugere og kulturpressen. Og det er til denne kulturportal, vi søger en praktikant.

Have Kommunikation har en bred vifte af samarbejdspartnere inden for alle grene af kulturlivet. Vi løser kommunikationsopgaver på alt fra teater-, film- og bogproduktioner til events og andre mere kommercielle former for kulturaktiviteter.

Som praktikant kommer du til at spille en væsentlig rolle i driften af HAVE Backstage. Du vil arbejde som journalist og medredaktør i tæt samarbejde med daglig redaktør Mikkel Elbech så vel som projektleder Rasmus Navntoft, der har det overordnede ansvar for HAVE Backstage. Herudover rummer HAVE Backstage-teamet også videomedarbejdere og en art director.

Arbejdet indbefatter, at du kommer til at producere størstedelen af det skriftlige indhold – både kulturnyheder, interviews, reportager og featureartikler – ligesom du vil komme til at samarbejde med den anden praktikant omkring kortere videoindslag.

 

Konkret forventer vi, at du:

  • Er i stand til at formidle kulturelle projekter og problemstillinger i et fængende og letforståeligt sprog
  • Har et journalistisk blik på verden og sans for den gode historie
  • Har kendskab til det danske kulturliv og dets forskellige aktører
  • Har et højt skriftligt niveau, som kræver begrænset korrekturlæsning
  • Er idérig og har lyst til at gøre egne forslag gældende
  • Kan arbejde med CMS (vi benytter WordPress)

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

  • Kan tage billeder, der er egnede til pressebrug
  • Ikke er bange for at optræde ifm. videoindslag (dog i udgangspunktet off-camera)

 

Praktikken er af 6 måneders varighed og er ulønnet. Der vil være fleksibilitet ift. ferie. Du kommer til at få din daglige gang på Have Kommunikation på Frederiksberg og være del af et team på 15 medarbejdere.


Ansøgningsfrist:
Mandag den 9. januar kl. 12:00
Forventet start:  Mandag den 6. februar 2012

Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningen sendes til:
Daglig redaktør Mikkel Elbech (mikkel@nullhave.dk), projektleder Rasmus Navntoft (rasmus@nullhave.dk), Cc til praktikantvejleder Malene Østerskov (malene@nullhave.dk)

Nivaagaards Malerisamling søger omvisere

 

På Nivaagaards Malerisamling søger vi kunsthistoriestuderende, der har mod på og lyst til at omvise både i den permanente samling og i særudstillingerne.

Vi forventer:

– at du er indstillet på at sætte dig ind i kunsten fra de forskellige epoker som samlingen rummer
– at du på kort tid kan tilegne dig ny viden om en given særudstilling
– at du er en god formidler, der kan give vores gæster en engageret og nærværende oplevelse

Vi tilbyder:

– en skøn samling, hvor du får lov til at beskæftige dig med kunst i verdensklasse
– øvelse i selvstændig formidling til forskellige segmenter
– spændende særudstillinger
– gode kolleger og hyggelig stemning

Den permanente samling af kunstværker er fra:

– den italienske og nordeuropæiske renæssance
– den nederlandske barok
– den danske guldalder

Genremæssigt falder samlingen ligeledes i tre grupper:

– portrætter
– landskabsmalerier
– religiøse fremstillinger

Endvidere viser museet tre årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst. I 2012 vises bl.a. Pia Shutzmann. Gennem tid til foråret og Viggo Rivad til efteråret.

Vi har stor respekt for den enkelte omvisers individuelle stil, men naturligvis vil du blive hjulpet tilrette, og sammen finder vi ud af, hvordan du kan give den bedste omvisning.

Hvis du er interesseret og frisk på at begynde til februar, så ring og send efterfølgende en mail med oplysninger om dig selv til museumsinspektør Birgitte Folsach på telefon 49 14 10 17 eller på mail bf@nullnivaagaard.dk

 

Med venlig hilsen
NIVAAGAARDS MALERISAMLING