In Between Concrete Af Kunstnerkollektivet RISK

Et koreografisk værk, der undersøger fraværets materialitet – en insisteren på det uhåndgribelige og på det, der befinder sig bag det umiddelbare. Jeg håber du vil lægge forestillingen op på skolens intra? Ida og Marie Louise fra RISK underviser jævnligt på skolen og Marie er gammel studerende.

Om forestilli_D6X7655 credit Ian Douglasngen
Fire kroppe bindes ind i stofligt materiale og påbegynder deres langsomme begrænsede bevægelse gennem rummet. Den konstante vekslen mellem form og opløsning skaber en skulpturel abstraktion, hvor det genkendelige erstattes med det uhåndgribelige og mystiske. Man kan ikke forme det, der ligger mellem det håndgribelige, men man kan forme det konkrete, ud fra hvilket det uhåndgribelige opstår. Med værket ønsker vi at udfordre forventningerne om eksplicit tilstedeværelse i kontrakten med publikum og undersøger i stedet potentialer i fraværet, udtaler RISK med reference til værkets titel.

Om kunstnerkollektivet
RISK blev stiftet i 2009, som en platform for fælles tænkning og ressourcedeling af de fire koreografer Marie-Louise Stentebjerg, Marie Topp, Ida-Elisabeth Larsen og Gry Raaby.

I løbet af de seneste 6 år har RISK faciliteret både sharing-events, forelæsninger, kollektive moderationer, kortlægningsprojekter, gruppeperformances, researchprojekter, workshops og publikationer. Til sammen har disse initiativer placeret det progressive kollektiv centralt i det koreografiske landskab i Danmark. Læs mere om Risk´s arbejde på: risk.nu

In Between Concrete spiller på…
Bora Bora – Dans og Visuelt Teater i Aarhus 23.-24. Maj 2016
Dansehallerne i København 27.-29. Maj 2016 (køb billetter)
Det Frie Felts Festival under Copenhagen Stage 3.-4. juni 2016
Teater Momentum i Odense 1.-2. september 2016

VELKOMMEN TIL DE NORMALE MENNESKERS FEST – en svingom med magtstrukturer

En danseforestilling, der undersøger vores måde at interagere med mennesker, der afviger fra normen.

idePå scenen befinder sig to dansere. Den ene er spastiker og bruger kørestol, den anden har en fuldt fungerende krop. Den ene har et bevægeligt sind, i en begrænset krop. Den anden har en fuldt fungerende krop, som i duetten konfronteres med egne begrænsninger. Det er menneskeligt at fordømme, når vi støder på begrænsninger af rummelighed. Det påvirker, hvordan vi kommunikerer med og møder hinanden. Vi bliver utilpasse. For at overkomme denne utilpashed griber vi ofte til et socialt høflighedskodeks og forøger dermed distancen i et møde.

Forestillingen ‘Velkommen til De Normale Menneskers Fest’ udforsker dilemmaet, der opstår, når forskellige fysiske forudsætninger tørner sammen.

“Med IDE vil vi afmystificere handicap og nedbryde afstanden imellem mennesker med forskellige fysiske forudsætninger. Vi vil være med til at skabe en sundere balance i vores samfundsstruktur og ønsker at udfordre rammerne for det naturlige og det ekstraordinære. Som mennesker er vi både unikke og ens, og sammen står vi stærkere.” udtaler IDE

INTEGRATED DANCE EXPLORATIONS er et moderne dansekollektiv, der integrerer mennesker med handicap baseret i København. Gruppen startede pionérsamarbejdet i 2013 med ambitionen om at samle og udvikle den integrerede scenekunst i Danmark. Kernegruppen består af danser Cath Mathilde Borch Jensen & koreograf og projektleder Janne Weidinger Kristensen. Det er IDE’s vision at synliggøre og støtte forankringen af rummelighed overfor forskellighed, hvilket foregår gennem samfundsrelevante forestillinger med mennesker fra alle samfundslag som målgruppe.

Læs mere om kollektivet her: http://integrateddance.dk/

VELKOMMEN TIL DE NORMALE MENNESKERS FEST spiller På Glad Fonden, Rentemestervej 45-47, 2400 København NV, lørdag den 21. maj kl. 17 og søndag den 22. maj kl. 15.

Voksen / 95,-
Handicapbillet + ledsager / 55,-
Gruppe på 6 / 295,-
https://billetto.dk/en/events/velkommen-til-de-normale-menneskers-fest/tickets

Baby it’s you not me

En forestilling af The Mob om monstre og deformitet i et univers af guldbelagt voksdug og levende musik.
22. oktober – 2. november 2014 / Ons – lør 20:00 / Søn 17:00 / DANSEhallerne/Lille Carl
ung (u. 25) 55,-  Grupper (min. 6 pers) 40,-
Køb billetter 

pressefoto_babyitsyounotme3

The Mob har før behandlet monstrøse fænomener som undertrykkelse og magtsyge. Med forestillingen Baby it’s you not me søger de dybt ind i monsterets natur.

The Mob beskriver monsteret som et væsen, der falder udenfor normen, en deform skabning somvi væmmes ved – med andre ordevolutionens fejltrin. Det kommer til udtryk i forskellige slags monstre. Fælles for dem alle er at de befinder sig på skyggesiden.
Emma-Cecilia Ajanki beskriver Baby it´s you not me, som en nøgen oplevelse. I modsætning til The Mob´s tidligere værker, som har været rig på kostumer, karakterer og lir, er alle lag skrællet af, for at finde ind til essensen af monsterets væsen.

I et rum som indeholder bevægelse, tekst, scenografi og levende musik opbygges strukturer der, som monsteret, udfordres af en konstant deformation.

The Mob
The Mob er et samarbejde mellem koreograf/danser Emma-Cecilia Ajanki og koreograf/lydkunstner Julia Giertz. The Mob fandt sammen i 2009 og har siden da skabt et interdisciplinært udtryk. De har iscenesat black box forestillinger, stedsspecifikke værker samt koncerter, som de har turneret med i Europa, New Zealand og USA. De er bredt anerkendt for at sætte deres egen dagsorden samt for at bevæge sig flydende mellem formater og udtryksformer.

Medvirkende
Koncept: The Mob Koreografi: Emma-Cecilia Ajanki
På scenen: Emma-Cecilia Ajanki, Piet Gitz-Johansen Komponist/musiker: Otis Sandsjö
Scenografi/Lys: Hanna Reidmar PR: Kir Qvortrup Grafik: Heidi Maribut Mortensen Billeder: Max Markov Produktionsleder: Madeleine Lind Hoppe Produktion: Projektcenteret

Arrangementer i forbindelse med forestillingen:
Twerkshopd. 26. okt. kl. 18.30-21.00 på Laboratoriescenen, DANSEhallerne
The Mob inviterer publikum og andre interesserede til twerkshop med multikunstneren Fannie Sosa. Deltagelse er gratis men kræver tilmeldelse til marie_viltoft@nullhotmail.com
Max 14 pladser efter først til mølle princip. Husk at medbringe måtte/liggeunderlag.

Koncert med Cove d. 1.nov. kl. 21.30 i MiniCarl, DANSEhallerneJulia Giertz, anden halvdel af The Mob, giver sammen med Emil Jensen og Sean Carpio aka. Cove, koncert på MINI Carl i forlængelse af forestillingen d. 1. nov.
Trioen arbejdede for første gang sammen på The Mob’s tidligere produktion Moon, Sugar & Fur Attack 2, vist på festivalen Mellemrum i juni 2014. Koncerten er et improvisatorisk forsøg på at skabe et enkelt, komplekst, kropsløst dyr.
Cafe Elefanten som ligger i forbindelse med MiniCarl, skyder et brag af en Halloweenfestigang kl. 22.00.

Maggie is a twat – the talk show, en forestilling med voodoo og afternoon tea af The Mob.

Med ordene “we are really sorry about the title, we were just so upset” kaster Emma-Cecilia Ajanki og Julia Giertz sig ud i en helaftensforestilling hvor Margaret Thatcher kommer under, alt andet end kærlig, behandling for sin rolle som 80’ernes myteomspundne, barske Iron Lady.

Skjult i eventyrlige skikkelser af en enhjørning og en faun, har The Mob sneget sig ind i Margaret Thatchers tomme hjerte. I selskab af en 2 meter høj voodoo-dukke vil de nu få hende til at føle noget.
I et mystisk UV-univers, hvor neonfarver skærer gennem det blå mørke, tager The Mob på et dansende, sanseligt, musikalsk hævntogt til et sted hvor eventyr og politik mødes.
Scenen er sat til en aften med The Mobs unikke blanding af humor, poesi og dødsensfarlig alvor.
Maggie is a twat – the talk show  svinger den gamle kone rundt ved håret, og kaster sig over hende med en albue direkte mod fjæset.

Om The Mob:
The Mob er Emma-Cecilia Ajanki og Julia Giertz. De er begge fra Sverige, men er uddannede ved Skolen for Moderne Dans i København.
Samarbejdet tog sin begyndelse allerede i 2007. Siden har de skabt, ikke alene et antal forestillinger, performances og installationer, men også elektro-pop-koncerter, som har turneret Europa og U.S.A.
The Mob holder af at udfordre normer med en, på én gang, bogstavelig, poetisk og anarkistisk tilgang til bevægelse, æstetikker og koncepter.

Medvirkende:
Koncept, koreografi, dans: Emma-Cecilia Ajanki og Julia Giertz
Musik: Pixel – Jon Egeskov
Lysdesign og afvikling: Nuno Neto
Dramaturg: Inge Agnete Tarpgaard
Art director: Linnea Lindh
Producent: Kir Qvortrup

Tid og sted:
5. til 12. Februar 2012, Lille Carl, Dansehallerne, Pasteursvej 14-24, 1778 København V.
Man. og ons. – lør. kl. 20, søn. kl. 17

Billetter:
120kr / ung 50kr  ( ekskl. gebyr )
Billetter kan købes online via www.billetten.dk eller www.teaterbilletter.dk
Dansehallernes billetkontor, Pasteursvej 20, tlf: 33291029
1 time før forestillinger, hverdage kl. 14 – 16

F.U.B.A.R. featuring LEGENDARY SHACK SHAKERS (US) + STØTTEKONCERT til fordel for Red Barnet / Sierra Leone

Tid: Lørdag den 21. maj kl. 20.00 – 01.00
Sted: DANSEhallerne, Pasteursvej 20, 1799 Kbh. V
Billetter: Kr. 60,-


Efter aftenens opførelse af Mute Comps F.U.B.A.R. er der STØTTEKONCERT
i DANSEhallernes foyer. Arrangementet bliver råt og rock’n roll: Strøm til forstærkeren og afsted! Forvent alt fra country til pop til punk. En håndfuld bands giver denne aften alt, hvad de har – til publikums bedste og til Sierra Leones. Under koncerterne går hatten rundt, og hvad, der kommer i den, går til Red Barnet og Sierra Leone. Red Barnet er årets modtagere af overskuddet fra u-landskalenderen og bruger det efterfølgende på genopbygningsprojekter i Sierra Leone, hvor researchen til F.U.B.A.R. er foregået.

Læs mere på www.mute-comp.dk

 

Line Up:

http://www.myspace.com/dirtdaubers
JD Wilkes fra LLS tørrer sveden af panden og finder banjoen frem.

http://www.myspace.com/thechopchopfamily
Garanter for fest! og ‘årets vindere af det franske melodi grand prix…’

http://www.myspace.com/ettumason
Islands svar på Robert Johnson … på speed!


The Shadow Blasters II er så old school punk, at de ikke er på myspace.
Ted og Simon er til hverdag bedre kendt for deres bidrag til de skrå brædder.

Program:
19.00 – 20.00: Køb af billet
20.00 – 21.15: F.U.B.A.R.
21.30 – 01.00: STØTTEKONCERT
01.00 – ?: Fest..?

Reservation:

 

Billetter skal reserveres på: billet@nullmute-comp.dk
Oplys navn og telefonnummer.

Prisen for hele aftenen er: Kr. 60,-

Billetter afhentes og betales på forestillingsaftenen.


Mød JD Wilkes Mulitikunstner og frontfigur I LEGENDARY SHACK SHAKERS

Foredrag og danseforestilling DANSEhallerne, Lille Carl, Pasteursvej 20, 1799 Kbh. V
Tirsdag den 17. maj 2011, kl. 18.00 – 21.00

LEGENDARY SHACK SHAKERS gæster ekstraordinært Danmark for at medvirke i Mute Comp. Physical
Theatre ?s nye forestilling F.U.B.A.R / ”Fucked Up Beyond Any Recognition” der kan opleves fra d. 14. maj – 4. Juni 2011 i DANSEhallerne i København. Forestillingen tager fat om illegal våbenhandel og er anden del af
Mute Comp. ?s trilogi om de store kriminelle økonomier – sex, våben og narko.
Helt eksklusivt åbnes dørene d. 17 maj 2011 for et møde med JD Wilkes, Mulitikunstner og frontfigur I LEGENDARY SHACK SHAKERS. Udover at være kendt for sin musik og ikke mindst meget energiske og uforudsigelige sceneoptræden, er JD Wilkes en anerkendt forfatter, illustrator, billedkunstner og filminstruktør. I dette eksklusive foredrag fortæller Wilkes om sin musik, kunst og om sydstatskulturen og dens traditioner, som er en stærk gennemgående inspirationskilde og et kendetegn for hele hans kunstneriske virke.

Efter foredraget åbnes dørene op for dansekompagniet Mute Comp. Physical Theatre’s danseforestilling F.U.B.A.R. Forestillingen er anden del af kompagniets trilogi om verdens store kriminelle økonomier – Sex, Våben og Narko.

I LEGENDARY SHACK SHAKERS møde med Mute Comp. Physical Theatre er der lagt op til en gedigen energiudladning både fysisk og musikalsk. Sammen inviterer de publikum med ind i våbens bizarre verden fra våbenhandlerens skruppelløse natur, børnesoldatens trøstesløse liv til den grundlæggende fascination af våben.

Prisen for hele arrangementet er: Kr. 70,- / Unge u. 25: Kr. 35,- Billetter reserveres på: billet@nullmute-comp.dk . Oplys venligst navn og telefonnummer. Billetter afhentes og betales i forbindelse med temaaftenen, tirsdag den 17. maj.

Mere information på: www.mute-comp.dk

 

F.U.B.A.R – En ny forestilling fra Mute Comp. Physical Theatre med live musik af amerikanske LEGENDARY SHACK SHAKERS.

Mute Comp.’s nye forestilling tager os med ind i våbens bizarre verden fra børnesoldatens trøstesløse liv til den grundlæggende fascination af våben, som de færreste kan sige sig frie for. Derfor titlen F.U.B.A.R. – Fucked Up Beyond Any Recognition, et militærudtryk der bruges, når alting er allermest håbløst.Forestillingen er anden del af trilogien om de store kriminelle økonomier – sex, våben og narko.
F.U.B.A.R. er en kulsort, maskulin og fysisk satire over våben, hvor Mute Comp. står ved sin drengede fascination og blander en out-of-this-world-cocktail med de dygtigste dansere, musikere, våben og slet skjulte referencer til B-film, Tarantino og one-liners!
Til forestillingen har Mute Comp. engageret det indtagende amerikanske rockband LEGENDARY SHACK SHAKERS, der med sit “Hell-for-leather live show” og sine eksplosive fortolkninger af bl.a. blues, bluegrass og punk har vundet anerkendelse i både USA og Europa.

Gense første del af trilogien om verdens store kriminelle økonomier: ´Knock on Unpainted Wood` akkompagneret af det polske oprørske rockband THE FLEAS d. 20. – 31. august i DANSEhallerne.  “Knock on Unpainted Wood” tager fat om kvindehandel/trafficking.

F.U.B.A.R. kan opleves fra 14. maj – 4. juni 2011, tir-lør kl. 20 / DANSEhallerne, Pasteursvej 20, 1799 København V.

KNOCK ON UNPAINTED WOOD 2010 Re-premiere: 20. – 31. august, 2011 man – lør kl. 19.30 / DANSEhallerne, Pasteursvej 20, 1799 København V.

Mere information og trailer på: www.mute-comp.dk