Gratis klassisk koncert og dj-lounge med mad og øl i Den Sorte Diamant

Spring ind i foråret med DiamantEnsemblet, når der er gratis koncert i Den Sorte Diamant mandag 26/3 kl. 17. Efter koncerten kan du fordøje de klassiske klange og avancerede slagtøjsbeats med særtilbud på øl og mad i dj-lounge i café øieblikket.

De hjemmevante strygere og blæsere i Det Kongelige Biblioteks DiamantEnsemble får slagtøjsforstærkning af både duoen Cross Fire og de unge perkussionister i Percurama.
Har du en livstræt tante eller forårskåd ven, der trænger til at blive luftet, kan du tage en gratis ikke-studerende ledsager med.

DiamantEnsemblet og Cross Fire – Students Only!
26. mar 2012 kl. 17, Dronningesalen, Den Sorte Diamant
Kun for studerende + 1 ledsager – gratis adgang – læs hvordan du får plads på www.studentsonly.dk
Arr.: Det Kongelige Biblioteks kulturnetværk for studerende Students Only!

Red Barnet Ungdom søger kommunikationspraktikant

>>Vil du arbejde med kommunikation i en god sags tjeneste? <<
Så er du måske Red Barnet Ungdoms nye kommunikationspraktikant

Kunne du tænke dig at blive en væsentlig del af Red Barnet Ungdoms kommunikation både internt og eksternt, og ønsker du samtidig at blive en del af en spirende ungdomsorganisation, hvor du er med til at præge hvilken retning organisationens kommunikation skal gå i? Så er det dig, vi har brug for!

Kan du sige ja til et af følgende:

  • Du har gode IT-kundskaber og kendskab til hjemmesideopdatering – eller har lyst til at lære det
  • Du vil gerne arbejde med forskellige kommunikationsopgaver – lige fra hjemmeside til hvervekampagner
  • Du har lyst til at arbejde som redaktør på hjemmesiden, og nyhedsbrev, samt være tovholder på forskellige projekter

Dine opgaver som praktikant:

  • Støtte op om frivillige kommunikationsgrupper, og hjælpe dem i deres arbejde
  • Være redaktør af Red Barnet Ungdoms månedlige elektroniske nyhedsbrev, samt producere artikler hertil
  • Udarbejde informationsmateriale om Red Barnet Ungdoms arbejde
  • Være tovholder på forskellige opsøgende presseprojekter
  • Tæt samarbejde og sparring med kommunikationskonsulenten
  • Arbejde med bedre udnyttelse af diverse medier og stå få opdatering og videreudvikling af hjemmesiden www.redbarnetungdom.dk
  • Arbejde med diverse hvervetiltag for at skaffe flere frivillige og støttemedlemmer til organisationen

Vi tilbyder:

  • Erfaring med kommunikation i en ung organisation og mulighed for at præge dens udvikling
  • Selvstændige arbejdsopgaver
  • Sjovt og engageret arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø af unge frivillige
  • Gode kollegaer til at sparre med på vores 10-mand store sekretariat
  • Et forbedret CV
  • Får du gode ideer er der mulighed for at føre dem ud i livet

Vi forventer at:

  • Du er studerende på en relevant længerevarende videregående uddannelse
  • Du har erfaring med frivilligt foreningsarbejde
  • Du har gode it-kundskaber, og kan arbejde selvstændigt med hjemmesideopdateringer
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til cms-systemerne Dynamic Web og Typo3 , men ikke et krav.

Som praktikant kommer du i det daglige arbejde, til at referere til kommunikationskonsulenten i Red Barnet Ungdom. Desuden kommer du til at indgå i en række forskellige samarbejder med de frivillige, der arbejder med kommunikation i organisationen, samt øvrige sekretariatsansatte.

Vi forventer, at du kan starte senest d. 1. september og kan være en del af sekretariatet frem til februar, men da det er en ulønnet praktikantstilling, er perioden dog til forhandling, hvis det skal passe til din øvrige studieplan eller andet.

Kontakt:
Er du interesseret, så skriv en ansøgning og send den til: sofie@nullredbarnetungdom.dk.
Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Sofie Maegaard Astrup på tlf. 51 64 98 25 eller på mail: sofie@nullredbarnetungdom.dk. Vi sidder fysisk på Rosenørns Allé 12 på Frederiksberg
Ansøgningsfristen er 15. maj, og vi forventer at afholde samtaler d. 21. maj 2012.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Strygekvartet for Feinsmeckere

De startede som Sjostakovitjs ”egen” kvartet og har opretholdt det høje og intense niveau i 66 år. Borodin Kvartetten besøger Den Sorte Diamant lørdag 24. marts med Sjostakovitjs Strygekvartet nr. 3 og nr. 5 – og den nærmest ikoniske én-satsede Grosse Fuge af Beethoven.

Borodin Kvartettens fortolkninger af Sjostakovitjs værker emmer af historie. Det skyldes den ganske særlige grund, at kvartetten har indstuderet en række af strygekvartetterne sammen med komponisten selv. Selvom medlemmerne løbende er blevet udskiftet i de forgangne årtier, lever ånden fra Sjostakovitj stadig i fortolkningerne.

Borodin Kvartetten er blevet udnævnt til verdens længst eksisterende kvartet i Guinnes Book of World Records og er kendt for at have opretholdt sin markante spillestil, stabilitet og et meget stort musikalsk og teknisk overskud. Besøget af den markante kvartet vil fylde Dronningesalen med hårdtkrydret kammermusik for feinschmeckere.

Koncerten koster blot 125,- for studerende. Billetter kan købes online på Billetlugen.dk og i Informationen i Den Sorte Diamant.

  • Lørdag 24. marts 2012 kl.16
  • Dronningesalen, Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek. Søren Kierkegaards Plads 1. København K.

60Seconds Festival 2012 / Short films in the move, -from March 19th to the 24th. 2012.

The 60Seconds Short Film Festival in Copenhagen is back for the fifth time with fresh 1minute silent films from all over the world, showing both in the City Metro and in the streets of Copenhagen. In 2012 the International 60Seconds Film Festival will focus on human rights in a collaboration with the Danish Institute for Human Rights 25 Year Anniversary.

The 60Seconds Short Film Festival in Copenhagen is back for the fifth time with fresh 1minute silent films from all over the world, showing both in the City Metro and in the streets of Copenhagen.

The films are shown around the clock during the festival week, at the Metro and in the streets. Everybody is welcome to participate by voting for their favorite film at the festival’s home page where the films will also be screened:

http://60sec.org/

The 20 films from the Audience Award competition, where the prize is 8.000.-kr. Are displayed in shop windows in Copenhagen Inner City, and screened on the Internet.

Anyone can go to our website (www.60sec.org) and vote for their favorite film.

Voting ends on Friday 23/3 at 24.00

AWARDS 2012:

60Seconds 2012 films are competing for the following prices:

First Prize/Jury prize: 15.000 DKK

Human Rights Special Mention: 8.000 DKK

Audience Prize: 8.000 DKK

The festival winners and the prices awards will be announced at an event will be held on Saturday, March 24, at. 15.00 at Café Charlottenborg Nyhavn 2, 1051 Copenhagen, where the jury will reveal the winners of all 3 categories.

Both events are open to the public.

60Seconds 2012 films are competing for the following prices:

First Prize/Jury prize: 15.000 DKK

Human Rights Special Mention: 8.000 DKK

Audience Prize: 8.000 DKK.

Jury 2012:

Martin Strange-Hansen. Director and program Chef for Odense International Festival 2013.

Thierry Geoffroy also known as Colonel, Danish-French artist living in Copenhagen.

Director and documentarist Eva Mulvad.

The festival has been made with support from:

Clear Channel Denmark, National Arts Council, The Danish Film Institute, FAF, SDS, Danish Film Directors and Metro.

 


Kommunikationspraktikant søges til Asbæk Art Consulting

Asbæk Art Consulting søger en engageret og initiativrig kommunikationspraktikant, med interesse i kunst.

Vi er kunstrådgivere med 100% fokus på samtidskunsten, vores primære arbejde består i at vejlede vores klienter omkring de muligheder, der ligger i denne verden – åndelige, brandingmæssige og økonomiske.

Vi er en lille virksomhed, men har mere end 40 års erfaring fra galleri og kommunikationsbranchen. Vi var nogle af de absolut første i Danmark til at formalisere kunstrådgivningskonceptet, og vi har nu raffineret det igennem 4 år. Vi er pt. 4 medarbejdere og det går strygende. Vi vokser os hele tiden større og derfor har vi brug for en kvalificeret person, der kan hjælpe os med en masse forefaldende opgaver

  • Opdatering og videreudvikling af vores medieplatforme. Herunder facebook, blog og hjemmeside
  • Vedligeholdelse af vores kundedatabase
  • Research og udformning af månedlige markedsanalyser
  • Vedligeholdelse af kunstnerdatabase
  • Pressemeddelelser og kontakt til medier
  • Forefaldende kontorarbejde

Det giver sig selv, at du skal have en interessere i kunst, kommunikation og PR. Det kommer til at gå stærkt, og du skal kunne tænke selv og tage ansvar.

Vi kan tilbyde praktikplads i en dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at samle erfaring og få en grundlæggende forståelse for, hvad der sker på den internationale kunstscene, og hvordan det foregår. Kort sagt kan vi tilbyde dig en indsigt i de mekanismer, der udgør samtidskunsten – og en uddannelse indenfor det at rådgive og navigere i denne fantastiske verden.

Vi ønsker en praktikant for 1 år (evt. 6 måneder). Vi regner med, at du kan tage din SU med og vi kan supplere med yderligere 2.000,- pr. måned – der vil være stor chance for ansættelse i en studenterstilling efterfølgende.

Vi forventer, at du investerer omkring 30 timer om ugen i Asbæk Art Consulting. Så der vil være mulighed for at du kan tage et fag sideløbende og vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamen.

Start 15. april eller evt. senere.

Hvad vi helt konkret forventer af dig:

  • I gang med en videregående uddannelse
  • Gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
  • Mac bruger
  • Du kender din Office pakke til mere end husbehov
  • Gerne kendskab til Photoshop

Send en mail med dit CV og en ansøgning til tania@nullasbaekartconsulting.dk. Har du et par uddybende spørgsmål, kan du kontakte Tania Grønvald på 51 80 80 54 eller sende en mail til ovenstående adresse.

Ansøgningsfristen er d. 25. marts 2012.

Se mere om os på www.asbaekartconsulting.dk

Vil du være frivillig i et C:NTACT-projekt?

For 5. år i træk skal C:NTACT i gang med et Romeo og Julie-teaterprojekt, som involverer skoleelever og professionelle kunstnere. 130 skoleelever fra 5 8. klasser deltager i projektet sammen med deres lærere.

 Idéen bag teaterprojektet er at samle tre folkeskoler fra Københavns Kommune og skabe et samarbejde på tværs af skolerne og en synergi mellem skole, undervisning og læring og teatrets verden og udtryksformer. Forestillingen har Shakespeares ”Romeo og Julie” som rammehistorie, men da den personlige historie er grundstammen i C:NTACTs arbejde, vil den klassiske historie blive mixet med elevernes egne fortællinger, tekster og tanker om livet. Forløbet med at skabe forestillingen vil være bygget op af workshops og træningsforløb varetaget af et professionelt team af undervisere i ex. skuespil, dans, rap, musik, parkour, stunt, sang og sangskrivning osv.

 Hvem er C:NTACT?

C:NTACT er en fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Den kunstneriske forudsætning for C:NTACT er de medvirkendes egne historier. C:NTACTs formål er gennem kunstneriske og kreative processer at udstyre unge mennesker med redskaber til at fortælle deres egne historier. Dialog og historiefortælling hvor man lader unge på tværs af kulturer mødes, er centralt i dette arbejde. www.contact.dk

Vi har brug for dig

Brænder du for at lave teater med unge? Har du erfaring med undervisning og/eller teater – eller vil du gerne have det? Har du lyst til at få indblik i kreative processer og vil du gerne udvide dit netværk? Vil du være del af vores produktionsteam og være med til at skabe rammerne for dette års projekt?

Så er det måske noget for dig at være frivillig assistent/praktikant.

Du vil komme til at samarbejde med workshopledere, projektleder, lærere og ikke mindst med eleverne, når vi sammen skal realisere årets Romeo og Julie-forestilling på Betty Nansen Teatret. Vi vil efter bedste evne tilpasse opgaverne til dine kompetencer og ønsker.

Hvornår?

April – starten af juni 2012: Efter påskeferien starter vi op med prøve- og workshopforløb, hvor eleverne går i skole om formiddagen og kommer på teatret til workshops og prøver om eftermiddagen.

 

Kontakt os!

Synes du ovenstående lyder spændende og har du lyst til at være med, eller vil du gerne høre mere, så kontakt Henriette Hertz på 20 86 45 21 eller henriette@nullcontact.dk .

 

Wonderful Copenhagen søger praktikant

 

 

Praktikant til Event & Conventions (Event Management)

Event Management er en lille, kraftfuld division i Wonderful Copenhagen, der har til formål at udvikle og tiltrække begivenheder, der kan skabe omsætning og international profilering af København.
Event Management søger en dynamisk praktikant for 6 måneder, der med stort gåpåmod vil arbejde med events 37 timer om ugen.

Dine primære arbejdsopgaver:
Som praktikant bliver du blæksprutten, der holder styr på alle de administrative opgaver, der følger med at planlægge og implementere begivenheder. Opgaverne består blandt andet i: 

  • Assistere planlægningen af Copenhagen Cooking, planlægningen af Strøgets 50 års fødselsdag og planlægning af Wonderfall
  • Korrespondance med samarbejdspartnere
  • Ad-hoc kontoropgaver
  • Servicering af netværk og samarbejdspartnere
  • Aktiv deltagelse i store begivenheder 

Stillingen kræver
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse, og ser stillingen som din mulighed for at skabe basis for en karriere inden for eventbranchen. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar. Det er desuden en forudsætning, at du er serviceminded og udadvendt, med en positiv indstilling, og at du trives i et ungt, dynamisk og hektisk miljø. Stillingen kræver også at:

  • Du er nysgerrig og opsøgende i forhold til opgaver
  • Du interesserer dig for organisering og planlægning af store begivenheder
  • Du har almindelig interesse for sport og kultur
  • Du har ordenssans, overblik og kan prioritere opgaver
  • Du er flydende i mundtlig og skriftlig dansk og engelsk
  • MSOffice og internettet er en naturlig del af din hverdag

 

Vi tilbyder:

  • Et udadvendt job med bredt netværk inden for erhverv, kultur, sport og turisme
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med mulighed for at påvirke egne opgaver
  • Relevant erfaring inden for begivenhedsafvikling og planlægning
  • Lønnet praktikarbejde

 

Du kan læse mere om Wonderful Copenhagen på www.wonderfulcopenhagen.com 

Se også www.visitcopenhagen.com, der er Wonderful Copenhagens site for hovedstadsregionen.
Mail din ansøgning vedlagt CV.

 Vi læser løbende de indkomne ansøgninger, og der vil blive afholdt samtaler i slutningen af uge 13.

 

Tidsfrister
Ansøgningsfrist:
D. 1. april 2012
Tiltrædelse:
D. 1. maj 2012

Kontaktperson
Julie Hildebrandt Hæsum
Telefon: 3355 7463

 Lis Waterstradt
(Personaleadm.)
Telefon: 3355 7465

Ansøgning mailes til
Julie Hildebrandt  Hæsum
jhh@nullwoco.dk

Mærk ansøgningen: CC

 

 

Wonderful Copenhagen er hovedstadens kongres og turismeorganisation. Det er Wonderful Copenhagens mål at gøre hovedstaden til en konkurrencedygtig, attraktiv og markant destination for både erhvervsturisme og ferieturisme – gennem markedsføring og salg, turistservice, analyser og begivenheder.

 

 

 

 

 

Klub Kurz 22/3: Fire af de fineste kortfilm

Programmet til KLUB KURZ’ filmvisning torsdag den 22. marts er nu klart, og vi kan byde på en aften med en række af vidt forskellige kortfilm. Der bliver både plads til dem, der sætter pris på æstetik, men også dem, der elsker det grimme og afskyvækkende.

GHOST (2011) er en fortælling, som ignorerer alle regler inden for almen fortælleteknik. Helt uden dialog og med fokus på stemning og atmosfære bliver karakterernes indre univers afspejlet og historien fortalt. Resultatet er en ekspressiv og eksperimental kortfilm med et stærkt visuelt univers.

Instruktør: Tobias Boesen
Længde: 8 min.

Ghost

Ghost 2

SPRINGET (2010) er en fryd for øjet. Med smagfuld æstetik og poesi fortælles historien om at være ny i byen – som til tider kan være usikkert og ensomt. Vi møder en pige, som står på toppen af en bygning og skuer ud over byen – tydeligt oprevet og splittet omkring sin fremtid. Hvert minut føles som et år, mens hun forsigtigt kigger ud over kanten og ned – langt, langt ned på gaden. Filmen har vundet prisen Skarpeste Skud på Medievidenskabs filmfestival – Guldægget – i Odense og er siden blevet vist på Flensburger Kurzfilmtage i Tyskland.

Instruktør: Jørgen Bjørn Hansen
Længde: 9 min.

Springet

PAUSE: 10 min.

THE SAGA OF BIÔRN (2011) er en kreativ og flot udført animationsfilm om en viking med store ambitioner – at dø værdigt, så han kan komme til Valhalla. Her kan han blive belønnet med druk og udskejelser på ægte vikingemanér! Biôrn, som er vikingens navn, har besluttet sig for at opnå sit mål ved at dø i en hæderfuld kamp. Han finder dog hurtigt ud af, at det ikke er ligetil at dø på den helt rigtige måde.

Instruktør: Benjamin Kousholt
Længde: 7 min.

The Saga of..

DET SORTE FÅR (2011) ligner til at starte med en simpel fortælling om en ganske almindelig mand ved navn Robert. Det skal dog vise sig, at denne almindelige mand lever et dobbeltliv. I det ene liv er han en velfungerende ægtemand, familiefar og forretningsmand. I det andet liv holder han sin storebror Magnus indespærret i et barrikaderet hus på landet.

Instruktør: Søren Grinderslev
Længde: 20 min.

Det sorte får

Følg med på siden her: www.facebook.com/klubkurz

Eller på bloggen her: klubkurz.wordpress.com

KLUB KURZ er en månedlig filmklub på Husets Café. Den 3. torsdag i måneden viser KLUB KURZ kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Vi viser både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og meget andet.

Dørene åbner kl. 19.00 i Husets Café. Stemningen er afslappet, og der er indlagte pauser, hvor du kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen spiller vi musik, snakker film og hygger os, indtil baren lukker.

Husets Café ligger på stueetagen i Huset i Magstræde. Indgangen finder du på Rådhusstræde 13, lige når du kommer igennem porten.

Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur

Fagrådsmøde onsdag den 21. marts 2012 kl.17.15-18.30 i Kantinen (1. sal)

Dagsorden

1) valg af referent og ordstyrer
2) nyt fra Studienævnet
3) nyt fra Fagudvalget
4) Artist Talks – forårets talks; hvordan går det?
5) BA-projekt – får man info nok? er der hjælp at hente?
6) evt.

Vi forkæler de fremmødte med kaffe og kage!

Skotterne kommer! Oplæsning og debat med toneangivende skotske forfattere

Fredag d. 23. marts kl. 16.00 -18.30 inviterer Hovedbiblioteket til skotsk litteratur- og debataften. Dagens vært er Katrine Nyland Sørensen fra DR.
 


Foto: Kristina Bengtsson

Hovedbiblioteket taler denne aften skotsk, når indbudte skotske forfattere tager temperaturen på samtidslitteraturen og dykker ned i den skotske situation: Vil skotterne være i fred med deres tweed og tern, eller er Skotland på vej til at blive en ny del af Skandinavien? Skriver forfatterne nationalpatriotiske hymner, eller vender de det litterære blik andetstedshen?

De deltagende skotske forfattere er William Letford,  Raman MundairAllan Wilson og Kirsty Logan.

Katrine Nyland Sørensen er vært på P1’s ”Kulturkontoret” – d. 23 marts er hun vært på Hovedbiblioteket, hvor spørgsmål om litteratur, nationalisme og samfund vil klinge på skotsk. Hun er uddannet cand.scient.pol. og har specialiseret sig i bl.a. skotsk nationalisme.

Status på Skotland:
Det skotske nationalistparti, der går ind for et uafhængigt Skotland, vandt sidste år flertal i den skotske parlament, og en folkeafstemning om et uafhængigt Skotland kan være på trapperne for de kiltklædte.

Aftenen vil ledsages af lidt skotske godter til ganen.
Arrangementet er gratis, foregår på engelsk og er blevet til i samarbejde med British Council.