Referat fra FAGRÅDSMØDE 24/10 2012

Referat fra FAGRÅDSMØDE 24/10 2012

1. godkendelse af referat

Tjek!

 2. Valg af referent

Karen H.C., 5 .semester 

3. Nyt fra Studienævnet

Kvalitetssikring og evaluering. Evaluering af undervisning, skema eller mere uddybende svarmuligheder.

Specialer: især på musik er der dårlig balance ml. det kreative og det akademiske. Produktspecialer med følgerapport kritiseres. (evt. få nogle specialestuderende til at komme til næste fagrådsmøde så vi kan snakke det igennem. Få dem til at kontakte os på fagrådsmailen.)

1/3 del af specialerne udskydes, man undersøger hvorfor, om det er stress der er grunden.

4. Nyt fra Fagudvalget

Repræsentanter i det nye institutnævn skal findes blandt alle former for ansatte. Et forslag der kommer oppefra, støttes af Mette Sandbye. Ingen magt, blot et forum for diskussion.

Kreditering. En slags kvalitetsundersøgelse af studierne, der er bestemmende for økonomi, m.m. Derfor er evalueringerne vigtige. Forskningsbaseret undervisning gælder kun hvis underviseren er fastansat = problematisk ift fordeling af undervisning (fastansatte eller eksterne).

Lovkrav om 14 ugers undervisning pr. semester = problematisk, der er ikke uger nok at fordele undervisningen på, særligt i forårssemestret. Evt muligt at lave en uge med dobbelt undervisning – fx en ekskursionsdag.

Bachelor: bachelor kommer til at ligge som fag på absalon med oplysninger mm. som de studerende kan bruge til hjælp.

Forårssemesteret: undervisningen er nu på plads.

Tilvalg på overbygning: for få tilmeldte på fagene, man forsøger sig med langtidsplanlægning, to år frem, så man kan planlægge sit studie bedre.

 5. Evt.

– Rus’erne er glade for Henrik Holms undervisning.

– 1. semester. Metode er fedt. Instruktor: ikke for god opbakning fra de studerende, det er de samme der møder op og de samme der bliver væk. Man føler ikke at instruktor er motiverende eller strukturerende nok. Vi forslår dem at snakke med instruktor om det. Man ønsker at instruktorerne tager føringen og ikke overlader det for meget til de studerende, hvordan formen skal være i undervisningen. Ide om at instruktoren kan fungere som en slags guide til, hvordan man går på universitetet, samt hvordan man forholder sig kritisk til tekster. Instruktoren skal finde et fokus, som lægger op til diskussion.

– Kritik af designhistorie (tilvalg BA): diskussionerne fungerer ikke, der mangler struktur, umotiverende at man ikke når at gennemgå de læste stof.

– Bekymrende, at der generelt på instituttet er klager år efter år over en underviser, men man føler ikke at der bliver gjort noget, og de studerende må kæmpe med de samme problemer år efter år.

– Oplæg i Billed- og Rum første semester: de der har holdt oplæg tidligt i semesteret mister motivation til at læse til faget resten af semesteret. Kan der gøres noget? Det er et vigtigt fag, så det er ærgerligt hvis de studerende ikke får læst. Fungerer oplæggene i Billed- og Rum? De fylder meget, de er nu ikke en del af undervisningen. Møder folk så op? Der er mødepligt, men er de klar over det? Godt med små korte introduktioner til teksterne skrevet af underviseren, så man som studerende kan blive sat ind i hvad teksten handler om.

– Tilstedeværelse: Burde man have navneopråb eller underskrift på præsenslisten i stedet for afkrydsning, hvor der let kan snydes.

– Opbakning fra fakultetet om sprogkurser, men indtil videre kun på litteraturhistorie.

– Intro og tutor: Deling i tutorgruppen, hvor man føler at ikke alle tutorerne har slæbt lige godt. Ærgerligt at en tutor har ødelagt loftet i Roland Bar. Dejligt med to ugers intro.

Der mangler intro om selve det at gå på studiet, hvad det er for tekster man skal læse, man får at vide, der er meget at læse, men man ved ikke hvad.

–      AFART: ingen vil overtage ansvaret for bladet pt, derfor: dem der vil, ta’ det!!!

–      Artist talks: planlagt talk 1. November, Cæcilie og Laura.

Også planlagt 15. November om Dokumenta med Ann Lumbye og Lea Porsager.

 

Næste møde 22/11 2012 kl. 15-16 på 4. sal i glasburet.

 

Referat Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur 29.9.2012

Referat fra Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur

 

Torsdag den 27. september kl. 15-16 i lokale 21.4.26

 

  1. Valg af referent og ordstyrer.

Ref.: Karen Haugaard Christensen

  1. Introduktion af fagrådet til nye studerende: hvad går det ud på?

Kort intro til studienævn, fagudvalg og fagråd.

  1. Nyt fra Fagudvalgets repræsentant.

Planlægning af undervisning besværlig pga. af mange frisemestre. Foråret er ved at blive planlagt (Ann Lumbye Sørensen vil gerne lave et fag om documenta 13).

Snakker om muligheden for en mentorordning. Hjælp til at vælge retning i uddannelse osv. BA-revision er på stand by, afventer resultat af strategimøder.

  1. Nyt fra Studienævnsrepræsentant.

Evaluering. Hvordan får man flere til at deltage og øge kvaliteten af dem. Tager de studerende evalueringen alvorligt? Kommentarfeltet vil fortsat være en del af evalueringen. Evalueringen handler om undervisningen og ikke underviseren (selvom det er en svær distinktion).

De studerende er ikke klar over, hvor evalueringen havner, at det er underviseren som rent faktisk læser dem. Behov for en mellemmand som kan lave en sammenfatning af alle evalueringer? Behov for at understrege vigtigheden af at de studerende udfylder og afleverer evalueringerne. Vi skal fra utilfredshed til formulering for alles bedste.

Diskussion i studienævnet ang. ønske om mundtligt forsvar i forbindelse med bachelor og speciale. Økonomiske forhold holder sikkert muligheden tilbage, samt det bliver en længere proces.

Tal fra Dansk Industri viser stor arbejdsløshed i vores faggruppe på instituttet.

Fremmedsprogskompetencer. De nye studerende skal være bedre til tysk og fransk. Især til nytte for litteraturvidenskab. Forslag om sprogkurser. Et udvalg skal evt. nedsættes.

Have flere sprog i adgangskravene til optag på studiet? Et sprogligt forløb i undervisningen?

Begrænsning på varighed af studieforløb; kandidaten skal være gennemført efter 6 års studieforløb. Dette hænger slet ikke sammen i studienævnets øjne, meget urealistisk. Meget modstand mod forslaget.

Tiltagende mængde af plagiatsager. Skyldes det, at det er lettere at opdage pga det elektroniske afleveringssystem, eller en tendens bland de studerende. Kun 2 linjer plagiat kan være afgørende, så måske nødvendigt med mere info.

Michael Eigtved ønsker ny struktur i alle udvalgene, der er sammenfald imellem hvor beslutningerne træffes og faglederne har for travlt til at være med i studienævnene. Politisk krav om mere kommunikation mellem ledelse og studerende.

  1. IKK Artist Talks:

Der er et budget på 5000 kr, skal bruges dette semester ellers skal de returneres. Svært at få det op og køre igen. Karen skriver en note til de nye studerende om at melde sig til at arrangere talks. Møder inde i byen så folk har lettere ved at komme til møderne? Få fastsat møder hurtigst muligt

Mødedato for Artist talks: 8. Okt kl 16.30 på Riccos Gl. Torv.

  1. Studiestart

Ingen studerende fra 1. år, så punktet udgår.

  1. Evt.

Diskussion: Det faglige niveau på museologi er for lavt for dem der kommer fra kunsthistorie.

 

Fagrådsmøder i efteråret:

Torsdag den. 25. Oktober fra 15-16

Torsdag den 22. November 15-16 

 

Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur torsdag den 25. okt. 2012 kl.15-16

Kom til fagrådsmødet inden Mieke Bal-arrangementet!

Dagsorden:
1. godkendelse af referat
2. Valg af referent
3. Nyt fra Studienævnet
4. Nyt fra Fagudvalget
5. Evt.

Og hvis du er ved at skrive din bacheloropgave og trænger til et par gode råd, så kom allerede kl.14.30 og snak med en studerende eller to, der har været igennem processen!

Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur torsdag kl.16.30 i kantinen, 1. sal

Kom til fagrådsmøde på torsdag efter Slavko Kacunkos tiltrædelsesforelæsning. Det er i kantinen, bygning 23, 1. sal.

Dagsorden
1) Godkendelse af dagsorden
2) Godkendelse af referat fra sidste møde
3) nyt fra råd og udvalg – hvad arbejder man med på instituttet og fagene lige nu?
4) opdatering fra Artist Talks
5) evt

Har du yderligere punkter til dagsordenen, så skriv til kunst.fagraad@nullgmail.com

Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur

Fagrådsmøde onsdag den 21. marts 2012 kl.17.15-18.30 i Kantinen (1. sal)

Dagsorden

1) valg af referent og ordstyrer
2) nyt fra Studienævnet
3) nyt fra Fagudvalget
4) Artist Talks – forårets talks; hvordan går det?
5) BA-projekt – får man info nok? er der hjælp at hente?
6) evt.

Vi forkæler de fremmødte med kaffe og kage!

Fagrådsmøde 23.februar 2012 kl.11.15-12.30

 

Kære studerende på Kunsthistorie og Visuel Kultur,

 

Hermed en dagsorden til dette semesters første fagrådsmøde – vi håber der dukker mange interesserede op, der gerne vil følge med i, hvad der sker på studiet!

 

FAGRÅDSMØDE TORSDAG D. 23. FEBRUAR 2012 – KL. 11.15-12.30 i lokale  21.4.26

 

Der vil på mødet blive talt om følgende punkter:

 

–          Nyt fra Studienævnet (vi mangler en suppleant, er det dig?)

–          Nyt fra Fagudvalget

–          Nyt om revision af BA-studieordningen

–          Hvad har Artist Talks på programmet dette semester?

–          Hvordan kan processen omkring BA-projektet forbedres?

–          Hvordan skaber vi mere opmærksomhed omkring Fagrådet?

 

Brænder du inde med et spørgsmål eller et emne, som du gerne vil diskutere med dine medstuderende, så sig endelig til – så kommer det også på dagsordenen!

 

Punkter sendes til kunst.fagraad@nullgmail.com

 

Vi vil gerne opfordre alle til at komme og høre mere om, hvad fagrådet egentlig laver. Husk, at I ikke skal vælges for at være med – dem, der møder op er fagrådet.