Olof Olsson performs: DR P3 1963-2013

Join Olof Olsson in the launch of his new performance tour, dissecting 50 years of Danish state authorised pop radio.

This January, DR P3 turns 50. Through the years, its DJs have tried all kinds of ways of sounding funky. But – of course – not too funky.

How did this funky speech of P3 evolve? Where did it come from? What does it mean? And who is supposed to like it?

These are the kinds of questions that will be asked. Some might even be answered. In addition Olof will play a colourful selection of audio illustrations,
dug out from the rich collections of the DR archive.

And what better place to embark on this voyage, than from within the very belly of the beast: DR’s own Studio 4 in Koncerthuset.

DR P3 1963-2013
50 Years of State Authorised Pop Radio
A performance by Olof Olsson

Monday January 14, 20:00

Koncerthuset, Studie 4,
Ørestads Boulevard 13,
2300 København S

Free Admission! A limited number of seats are available.

Upcoming tour dates:

January 15, 16:30: Kunsthal Brænderigården, Viborg
January 16, 19:30: Esbjerg Kunstmuseum
January 19, 15:30: Horsens Kunstmuseum
January 20, 15:00: Kunsthal Nord, Aalborg
January 24, 19:00: Kunstforeningen Aura, Lund, Sweden
January 26, 19:30: Sorø Kunstmuseum

Supported by: Statens Kunstråd, DR’s Kulturarvsprojekt & Larm Audio Research Archive.

http://www.olof.cc/

Vil du med i “Robin Hood Koret”?

Det Kongelige Teater opfører Robin Hood i Dyrehaven maj – juli 2013. Musikken til forestillingen komponeres af Jesper Mechlenburg og hele forestillingens iscenesættelse er lagt i hænderne på instruktør Lars Kaalund. Elverhøj-koret skal medvirke som korsangere og statister.

Vil du med i “Robin Hood Koret” og være del af et team, hvor sang, performance, fokus, koncentration, energi, ansvar, planlægning og fællesskab er hovednøglerne. Har du nodekendskab, en god sangstemme, god fysik samt vilje og lyst til udfordringer og fælles oplevelser, så vil vi glæde os til at skabe Robin Hood Koret sammen med dig.

Læs opslaget her (pdf).

Skriveklubber på Hovedbiblioteket – tilmelding netop nu

Hovedbibliotekets skriveklubber for voksne starter op igen. Tilmeld dig senest den 20. januar 2013 (se info nedenfor).

FIKTIONSKLUBBEN er for alle, der vil være bedre til at mestre ordene, sproget, historierne – og møde andre med samme skrivekløe. Underviserne er yngre undervisningserfarne litteraturformidlere og forfattere.

Fire skriveklubber – noget for enhver
FIKTIONSKLUBBEN har fået vokseværk, så i år tilbyder vi fire klubber:

  • Fiktionsklubben Ung: for dig, der er 17-22 år og har skrivekløe (underviser: Adda Djørup)
  • Fiktionsklubben Start: for dig, der brænder for at komme i gang med
  • at skrive (underviser Line Kveiborg)
  • Fiktionsklubben Prosa: for dig, der allerede så småt er i gang med at skrive (underviser: Lars-Bo Nørgaard)
  • Fiktionsklubben Bib: for dig, der har lyst til at lade dig inspirere af eksperimenter med bøger, ord og historier (underviser: Lea Fløe Christensen)

Tilmelding senest den 20. januar:
Tilmelding til Fiktionsklubben Ung på mafisc@nullkff.kk.dk
Tilmelding til Fiktionsklubben Start, Prosa og Bib på lea.floe.christensen@nullkff.kk.dk

Klubberne løber henover foråret (februar/marts – maj/juni) og koster 320-500 kr.
Læs mere her

 

Udstillingsåbning 8.1. Gratis entré fra kl. 17. Louisiana: Andy Warhol – Tidlige tegninger

Tirsdag den 8.1. 2013
Udstillingsåbning på Louisiana
Andy
 Warhol – Tidlige tegninger
Fri entré til museet fra kl. 17.

Velkommen til åbningen af Louisianas nye udstilling Andy Warhol – Tidlige tegninger.
Louisianas kunstformidlerer giver korte introduktioner i udstillingen.
Det sker kl. 17.30, 18.30, 19.15 og 20.15

Forfatter, musiker mm. Klaus Lynggaard er DJ i cafeen fra kl. 17.30, hvor han skaber stemning med et bredt udvalg af musik, der relaterer sig til New York og USA i 1950’erne. Lynggard vil spille alt fra jazz (Sonny Rollins, Sarah Vaughan, Ella Fitzgerald & Louis Armstrong), crooners & swingers (f.eks. Frank Sinatra, Peggy Lee, Dean Martin) og pop (Rosemary Clooney, Harry Belafonte og Nat King Cole bl.a.) til musik fra film og musicals (Porgy and Bess, West Side Story) og såmænd også slå et 1950’er schlager-smut omkring Danmark (Four Jacks, Gitte Hænning, Gustav Winckler m.fl.).

Særligt åbningstilbud i Louisiana Cafe: Ved køb af aftenbuffet bydes der på et gratis glas vin eller en lille øl/vand.

Husk at spørg efter den særlige billige togbillet til Øresundstogene fra kl. 16 – 4 nat!

Utraditionel fusion af klassisk og elektronisk musik i VEGA

VEGA og Earunit præsenterer en anderledes, unik koncertoplevelse, hvor electronica og ambient møder klassisk musik. Det sker, når electronica-musikeren Frank Bretschneider (DE) og klassisk komponist Ejnar Kanding (DK) sammen med ensemblet Contemporánea går på scenen i Lille VEGA den 28. februar.

Hvad sker der, når den tyske electronica-tradition møder en klassisk uddannet komponist? Til denne koncert i Lille VEGA kan man opleve det unikke resultat af samarbejdet mellem to komponister fra to forskellige musikalske traditioner, en symbiose af to udtryk – noget tredje og ikke før hørt.

Ensemble Contemporáneas musikere på basklarinet, violin, kontrabas og slagtøj høres i samspil med computerens surround-klange (MaxMSP real-time processing).

Den tyske electronica-kunstner Frank Bretschneider og komponist Ejnar Kanding har i fællesskab komponeret musikken, som fremføres live af ensemble Contemporánea, og som det danske pladeselskab Dacapo lancerer ved denne koncert. Det er et unikt møde mellem electronica og elektroakustisk musik.

Bretschneider (aka. Komet) er en af de vitale aktører i det globale elektroniske netværk og en nøglefigur i det berømte label Raster Noton. Han er kendt for sin præcise klang, komplekse, sammenvævede rytmiske strukturer og sit minimale, strømmende udtryk. Kanding, som er Contemporáneas leder, har specialiseret sig i at komponere for akustiske instrumenter i samspil med computerens mange klanglige muligheder. En musik der spænder fra det skrøbeligt enkle til komplekse teksturer i farverige spejlverdner.

Genremæssigt bevæger vi os ved denne koncert i grænselandet mellem electronica, micro minimalism, glitch, electronic listening music (ELM) og klassisk musik. Et område, der også bevandres af navne som Autechre, Burial, Fennesz samt Alva Noto alias Carsten Nicolai, som i sin tid startede Raster Noton sammen med Bretschneider.

Program:
Første sæt (50 min.):
A different Kind of Tension (2012), slagtøj solo, UROPFØRELSE
Difficult shapes & Passive rhythms (2007), Bretschneider remix af orkesterværk af Kanding
Auxiliary Blue (2008), ensemble Contemporánea

Andet sæt (35 min.):
Frank Bretschneider: Kippschwingungen (2012)

Medvirkende: Helianne Blais (violin), Irina-Kalina Goudeva (kontrabas), Fritz Gerhard Berthelsen (basklarinet), David Hildebrandt (slagtøj), Ejnar Kanding (real-time processing), Frank Bretschneider (electronics).

Fakta om koncerten:
Bretschneider & Kanding, Contemporánea + release party med DaCapo Records
Torsdag 28. februar kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 150 kr. + gebyr
Billetter kan købes via www.vega.dk, Billetnet og på posthuset.
Læs mere om koncerten

Mungo Park søger projektpraktikant

Mungo Park i Allerød søger en praktikant til projektorienteret arbejde under ledelse af producent, Line Hauger.

Projektpraktikant
Udover teatrets kerneaktiviteter (teaterproduktioner) så har Mungo Park projekter som vores producent skal tage sig af.Disse projekter vil være kontinuerlige og afgrænsede projekter, hvor en praktikant vil få indblik i alle faser af projektledelse. Arbejdet vil indebære strategi, PR, planlægning, implementering og koordinering af disse projekter i tæt samarbejde med producenten. Der vil derfor både være skrivebordsarbejde og praktisk arbejde som projektpraktikant.

Praktikantstillingen er ulønnet, men du får betalt transporten i din praktikperiode.

Projekter
Af igangværende projekter kan bl.a. nævnes TeaterBattle og Kosmodrom:

TeaterBattle er en upcoming teater festival- og konkurrence som afvikles først i efteråret. TeaterBattle er sat i søen for at bringe Danmarks kommende teaterstjerner sammen i en udfordrende og lærerig ramme af vækstlagsteater.

Læs og lær mere om på TeaterBattle:
http://www.teaterbattle.dk

Kosmodrom møder og gøder teater- og musikmiljøet på en ny måde i Gladsaxe Kommune. Det er Kosmodroms vision at transformere Gladsaxe Kommunes kulturliv bl.a. igennem intimkoncerter og større musikalske arrangementer, samt teaterforestillinger og workshops.

Læs og lær mere om Kosmodrom:
http://www.facebook.com/kosmodrom.dk

Om dig
Du interesserer dig for kulturformidling, events og det mangfoldige kulturlivs muligheder nationalt og internationalt. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare over-blikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og skriftligt stærk.

Er det lige dig, så send en ansøgning til Line på line@nullmungopark.dk senest d. 14. januar. Praktikperioden starter primo februar og forløber min. tre måneder frem. Arbejdstiden og tidsperioden vil blive aftalt med praktikanten.

Du kan klikke dig til mere info om Mungo Park på www.mungopark.dk, www.facebook.com/mungoparkteater, http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/mungopark.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

FILMAFTEN & FORELÆSNING PÅ OVERGADEN: CHINEMA

Torsdag den 10. januar fra kl. 19-20 vil Stefan A. Pedersen i forlængelse af sin aktuelle udstilling på Overgaden forelæse over begreberne tidslighed og distance med udgangspunkt i vestlige dokumentarfilm om Kina fra 1970’erne. Der vil blandt andet blive vist uddrag af Michelangelo Antonionis Chung Kuo – Cina (1972) og Joris Ivens & Marceline Loridans Comment Yukong déplaça les montagnes (1976).

For mere information se Overgaden Institut for Samtidskunst eller besøg os på Facebook.

Udstillinger og events på Overgaden er altid gratis, og alle er velkomne!

Et frit emnekursus, et af de få…

Kære IKK studerende,

Jeg ser frem til at mødes med interesserede deltagere i starten af februar til de første undervisningstimer i KA kurset Medieæstetik (se SIS; i Absalon: 4841-F13;KUN Periode emne Medieæstetik/postmedialt og postæsteti).

Dette er et af de nu efterhånden meget få tilbudte frie emnekurser på KA, og jeg håber, at det formår at få igangsat mange gode diskussioner i semesterets løb, i selskab med et sæt krævende tekster, kunst- og kulturfænomener der rejser helt aktuelle medieæstetiske spørgsmål.

Kursusplan og litteraturliste er tilgængelige i Absalon. Kursets grundbog i æstetikstudier bliver tilgængelig på semesterhylde, grundbogen i mediestudier er bestilt hjem i Academic Books på KUA, og kompendiet er gået i trykken og skulle være klar i god tid med langt det meste af kursusmaterialet deri.

Dette kursus er tænkt fladt og samarbejdsorienteret, dvs. som et rundbordsseminar, hvor der fokuseres på diskussioner af de foreliggende værker og tekster samt arbejde frem mod deltagernes eksamensprojekter. Det involverer relativt omfattende læsning og værktilegnelse, lidt som man møder det undervisningsmæssigt i eksempelvis USA, England og Tyskland, men det er først og fremmest tænkt som et forum for udvikling af deltagernes ideer til egne projekter inden for medieæstetik.

Kurset løber i parallel med det forskningssamarbejde vedr. medieæstetik mellem IKK og MEF, som jeg siden E2012 har været igang med at organisere sammen med min kollega Arild Fetveit — en seminarrække hvor omkring 35 af institutternes ansatte deltager på forskellig vis. Det er mit håb, at forskning og undervisning her kan få lov at udvikles i samspil, i dette kursus som en slags ‘practice-led research’.

Hermed et opråb til alle interesserede: støt de frie emnekurser!

Vel mødt fredag d. 8.2. kl. 10 i lokale 24.5.11!

Ulrik Ekman

Ulrik Ekman
Associate Professor, Ph. D.

Department of Arts and Cultural Studies
Art History
Karen Blixensvej 1
2300 Copenhagen S
DENMARK
 

Lærerigt og udfordrende praktikophold på SPOR 2013

Vil du arbejde med festivalproduktion og kommunikation, så tilbyder SPOR et udfordrende praktikophold i foråret 2013 i København.

SPOR søger en praktikant som vil være med til at til søsætte festivalen i maj 2013. I tæt samarbejde med festivalens ledelse og team vil du få indblik i en bred palet af festivalarbejdet; du vil få opgaver indenfor koncertproduktion og kommunikation og være med til at skabe kontakt til et internationalt og dansk musik- og kunstmiljø. SPOR’s kontor ligger i København.

Arbejdet består i at assistere med opgaver indenfor:
– Produktion af koncerter og udstillinger
– Kommunikations- og pressearbejde
– Planlægning af receptioner og pre-events
– Hvervning og koordinering af frivillige
– Afvikling af festivalen i maj 2013

Vi forestiller os, at du:
– er overbygningsstuderende på et af de æstetiske fag
– brænder for samtidsmusik og -kunst
– arbejder effektivt og selvstændigt og kan lide at have mange bolde i luften
– formulerer dig godt mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
– kan lide at arbejde praktisk, kreativt og løsningsorienteret
– er god til at tage initiativer og samarbejde

Vi tilbyder:
– Indblik og erfaring med realisering af festivalen, herunder koncerter, udstillinger mv.
– Indblik i og erfaring med presse- og kommunikationsarbejde
– Samarbejde med internationale og danske kunstnere samt aktører inden for kulturlivet
– Arbejdsplads på Amager i København i et kreativt kontorfællesskab med udsigt over Øresund

Praktik, periode og ansøgning:
SPOR festivalen er et lille sekretariat, som er dybt afhængig af gode medarbejdere og praktikanter. Vi betragter vores praktikanter som kolleger og stiller derfor store krav til selvstændighed og engagement. Til gengæld vil du som praktikant ved SPOR festivalen få lov at opleve et meningsfyldt ansvar og en følelse af at være en uundværlig aktør i den proces, det er at lave en festival.

Vi forestiller os at praktikperioden begynder i slutningen af januar/start februar 2013 og slutter ultimo maj 2013. Arbejdstiden er ca. 25-30 timer om ugen.
SPOR’s kontor ligger i København. Selve festivalen finder sted fra d. 9.-12. maj i Aarhus. I perioden op til og under selve festivalen skal du være indstillet på at arbejde fuldtid i Aarhus.

Er du interesseret, så send en kort motiveret ansøgning med CV til Anne Marqvardsen, anne(a)sporfestival.dk inden 16. januar 2012.

STUDIEJOB I DANSK ARKITEKTUR CENTER?

DANSK ARKITEKTUR CENTER SØGER GUIDER

Vi søger nye, dygtige undervisere og guider.

OPGAVER
Som guide og underviser skal du:
– Guide grupper gennem nye byområder og det historiske København (til fods, til vands og på cykel)
– Gennemføre omvisninger for grupper og undervisning af elever i forbindelse med vores skiftende udstillinger
– Facilitere workshops for børn, unge og familier i vores Arkitekturlaboratorium
– Gennemføre undervisningsforløb på ture i byen
Du skal primært formidle til et voksenpublikum fra ind- og udland, elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser samt familier.

KVALIFIKATIONER
– Du læser på en relevant videregående uddannelse (Arkitektskolen, universitetet, seminariet eller lignende) og har min. en BA
– Du har en bred viden om arkitektur og byplanlægning
– Du er en dygtig mundtlig formidler
– Du arbejder selvstændigt og er velformuleret
– Du taler flere sprog og som minimum engelsk
– Du er fleksibel og kan arbejde aftener, i ferier og i weekenden

VI KAN TILBYDE
– Tilknytning til et levende hus
– Et fagligt relevant studiejob gennemsnitligt ca. 5 timer pr. uge
– Opbygning af stor viden om byens udvikling

TILTRÆDELSE 1. FEBRUAR 2013
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til projektleder Ingelise Ihle Andersson på tlf. 2237 4005 eller til leder af DAC& LEARNING, Pia Rost Rasmussen, på tlf. 6160 0154. Ansøgning sendes til job@nulldac.dk mærket ‘underviser/guide’ i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: 14. januar 2013
Samtaler: Uge 4

BAGGRUND
I Dansk Arkitektur Center vil vi gerne dele vores glæde ved arkitektur med så mange som muligt. Vi har et levende hus med mange aktiviteter rettet mod børn og voksne fra ind- og udland. Aktiviteterne foregår både i vores pakhus på Christianshavn og ude i byen.
Du kan læse mere om vores mange aktiviteter på www.dac.dk

Gennem jobbet kan du erhverve en stor viden om byen og dens udvikling, arkitektur og byplanlægning. Arbejdet giver dig træning i mundtlig formidling og undervisning.